(1)

Den 15. februar 2019 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. januar 2019 af Association of European Wheels Manufacturers (»EUWA« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af hjul af stål. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Efter indledningsmeddelelsen modtog Kommissionen en række spørgsmål og bemærkninger vedrørende definitionen af den pågældende vare. I den forbindelse præciserede Kommissionen varedækningen i meddelelsen om ændring af indledningsmeddelelsen (3).

(4)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse, i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation for, at visse krav ikke er opfyldt. Et af disse krav, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), er, at der har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forårsagede skade i undersøgelsesperioden. Ifølge data fra Eurostat faldt importen af hjul af stål fra Kina i kg i de første fire måneder efter indledningen af undersøgelsen (dvs. fra marts 2019 til juni 2019) med 72 % i forhold til samme periode i 2018 og med 74 % i forhold til et firemånedersgennemsnit i undersøgelsesperioden (2018 — se betragtning 23). Kommissionen bemærker endvidere, at importmængden af den pågældende vare ifølge Surveillance 2-databasen viser et lignende kraftigt fald i importen. Kommissionen gjorde derfor ikke import af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, da den anden væsentlige betingelse i artikel 10, stk. 4, dvs. en yderligere betydelig stigning i importen, ikke var opfyldt.

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde besluttet at begrænse sin undersøgelse til at omfatte et rimeligt antal EU-producenter ved at udtage en stikprøve, og at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for Kommissionen i den indledende fase. Den var baseret på produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter, som ligger i tre forskellige medlemsstater, tegnede sig for over 35 % af den beregnede samlede EU-produktion og -salgsmængde af samme vare. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kun EUWA fremsatte bemærkninger og anmodede om, at en yderligere virksomhed blev inddraget for at gøre stikprøven mere repræsentativ. Efter disse bemærkninger besluttede Kommissionen at tilføje én virksomhed. EU-producenten nægtede imidlertid at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Den foreløbige stikprøve bestående af tre EU-producenter blev derfor bekræftet. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(9)

De stikprøveudtagne EU-producenter og de øvrige EU-producenter, der deltog i denne undersøgelse, anmodede Kommissionen om, at deres identitet holdes fortrolig under hele proceduren, jf. grundforordningens artikel 19, på grund af frygt for gengældelsesforanstaltninger fra nogle af deres kunder. Kommissionen accepterede at indrømme EU-producenterne anonymitet på grundlag af den i anmodningen fremførte gode begrundelse.

(10)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen.

(11)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger. I betragtning af det lave antal svar besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(13)

27 virksomheder i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen fandt 20 eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter egnede til at indgå i stikprøven. Syv producenter indberettede ikke nogen eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden og blev derfor ikke fundet egnede til at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre virksomheder, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Grundlaget for stikprøveudtagningen var de største eksportmængder til Unionen, men det blev også overvejet at dække alle typer hjul af stål i stikprøven (hjul af stål til personbiler og til erhvervskøretøjer).

(14)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat bemærkninger hertil.

(15)

Efterfølgende nægtede én af de stikprøveudtagne virksomheder at samarbejde og blev erstattet af den næststørste eksporterende producent.

(16)

Efter kontrolbesøget besluttede Kommissionen i betragtning af de betydelige mangler ved oplysningerne fra én stikprøveudtaget eksporterende producent at se bort fra disse oplysninger på grundlag af grundforordningens artikel 18, stk. 1 (4).

(17)

Som følge af udelukkelsen af visse typer varer fra varedækningen i denne undersøgelse, jf. afsnit 2.3. nedenfor, var én af de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke længere berørt af denne undersøgelse.

(18)

Som følge heraf blev stikprøven begrænset til kun at omfatte én virksomhed, der tegnede sig for omkring 20 % af den kinesiske eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Under hensyntagen til graden af manglende samarbejdsvilje blandt de stikprøveudtagne og den utilstrækkelige tid til at udtage en ny stikprøve besluttede Kommissionen foreløbig ud fra grundforordningens artikel 17, stk. 4, at anvende de relevante bestemmelser i grundforordningens artikel 18.

(19)

Oprindelig anmodede ti af de eksporterende producenter, der besvarede stikprøveskemaet, om at blive omfattet af en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Kommissionen gjorde spørgeskemaet tilgængeligt online på dagen for indledningen af undersøgelsen. Ved annonceringen af stikprøven underrettede Kommissionen desuden de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, om, at de ville blive anmodet om at afgive en spørgeskemabesvarelse, hvis de ønskede at blive undersøgt individuelt. Ingen af virksomhederne indsendte imidlertid spørgeskemabesvarelsen. Der blev derfor ikke foretaget nogen individuel undersøgelse.

(20)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»den kinesiske regering«). Spørgeskemaerne til EU-producenterne, importørerne, brugerne og de eksporterende producenter blev gjort tilgængelige online (5) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(21)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og fra de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter. Én ikke-forretningsmæssigt forbundet importør indsendte en spørgeskemabesvarelse til Kommissionen; besvarelsen var imidlertid ufuldstændig, og parten indstillede samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, da denne blev anmodet om at supplere sin spørgeskemabesvarelse. Der blev ikke modtaget noget svar fra den kinesiske regering.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende parter:

EU-producenter

Sammenslutning af EU-producenter

Eksporterende producenter i Kina

(23)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(24)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(25)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle eksporterende producenter i det pågældende land til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår de input, der blev anvendt til fremstilling af hjul af stål. Der var 23 producenter, som afgav de relevante oplysninger.

(26)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fremsendte den også et spørgeskema til den kinesiske regering. Der blev ikke modtaget noget svar fra den kinesiske regering. Kommissionen underrettede efterfølgende den kinesiske regering om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(27)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af nævnte meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Én eksporterende producent fremsatte bemærkninger vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger.

(28)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den i lyset af den tilgængelige dokumentation kunne blive nødt til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(29)

Den 6. marts 2019 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»notat af 6. marts 2019«) (6), hvori den opfordrede interesserede parter til at give deres mening til kende angående de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. I dette notat opstillede Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvender i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller -referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande (nemlig: Argentina, Brasilien, Colombia, Malaysia, Mexico, Rusland, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet).

(30)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra én eksporterende producent og klageren. Den kinesiske regering fremsatte ingen bemærkninger.

(31)

Kommissionen behandlede de bemærkninger, som den modtog om notatet af 6. marts 2019, i et andet notat af 16. april 2019 om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notat af 16. april 2019«) (7). Kommissionen opstillede også listen over produktionsfaktorer og konkluderede, at Brasilien på det tidspunkt var det mest passende repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. I denne fase var det ikke muligt at fastlægge en endelig liste over HS-koder, i henhold til hvilke produktionsfaktorerne skulle klassificeres. Da der ikke var nogen import under enkelte af de potentielle HS-koder til Brasilien, konkluderede Kommissionen på daværende tidspunkt, at Tyrkiet og Sydafrika om nødvendigt også kunne betragtes som et passende repræsentativt land. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog kun bemærkninger fra klageren. Denne forordning behandler disse bemærkninger.

(32)

Den pågældende vare, som ændret ved den meddelelse, der er omhandlet i betragtning 3, er hjul af stål også med tilbehør og også med dæk fremstillet til:

med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10, ex 8708 70 99 og ex 8716 90 90 (Taric-kode 8708701080, 8708701085, 8708709920, 8708709980, 8716909095 og 8716909097) (»den pågældende vare«).

(33)

Følgende varer er udelukket:

(34)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(35)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(36)

Én af de stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at hjul af stål beregnet til påhængsvogne og campingvogne til personbiler, som er henhørende under KN-kode 8716 90 90, med en fælgdiameter på 16 tommer eller derunder, bør udelukkes fra varedækningen, da de ikke fremstilles i Unionen og ikke har de samme grundlæggende tekniske egenskaber som alle andre varer, der er omfattet af varedækningen.

(37)

For så vidt angår de tekniske egenskaber, fremførte den pågældende virksomhed, at specifikationerne for hjul beregnet til påhængsvogne og campingvogne til personbiler, navnlig med hensyn til styrke (og dermed også prøvning), er lavere end specifikationerne for hjul til personbiler. De skal desuden opfylde særlige specifikationer vedrørende den højere belastning af og de lavere hastighedskrav til sådanne hjul ved salg i Unionen. Dette ville også indebære, at et hjul af stål beregnet til en campingvogn eller et påhængskøretøj til en personbil ikke lovligt kan sælges og anvendes som et hjul af stål beregnet til en personbil. Virksomheden anførte også, at hjul af stål beregnet til campingvogne eller påhængsvogne til personbiler skal henhøre under KN-kode 8716 90 90, mens hjul af stål beregnet til personbiler burde henhøre under pos. 8708.

(38)

I løbet af undersøgelsen modtog Kommissionen endvidere bemærkninger vedrørende den potentielle udelukkelse fra undersøgelsen af hjul til landbrugspåhængsvogne og andre trukne landbrugsredskaber, der anvendes på marker, som konstateres at have en fælgdiameter på 16 tommer eller derunder. I indledningsmeddelelsen udelukkedes udtrykkeligt »hjul til motorkøretøjer særlig bestemt til andre formål end offentlig vej (f.eks. hjul til land- eller skovbrugstraktorer, gaffeltrucks, pushbacktraktorer, dumperlastbiler, der ikke er til landevejskørsel)«. Hjul af stål til ikke mekanisk drevne køretøjer, som f.eks. landbrugspåhængsvogne og andre trukne landbrugsredskaber, der anvendes på marker, var oprindelig omfattet af varedækningen. Det blev hævdet, at sådanne hjul, ligesom hjul af stål beregnet til campingvogne og påhængsvogne til personbiler, også har forskellige tekniske egenskaber og ikke er indbyrdes udskiftelige med andre varer, der er omfattet af varedækningen.

(39)

Den 24. juni 2019 offentliggjorde Kommissionen et notat til sagen, hvori den opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte påstande vedrørende varedækningen. Klageren, tre eksporterende producenter og én EU-importør fremsatte bemærkninger til ovennævnte notat. Alle disse parter støttede det krav om at udelukke en vare, som er omhandlet i betragtning 36 og 38 ovenfor.

(40)

Undersøgelsen har vist, at de hjul, der er omhandlet i betragtning 36 og 38, har en begrænset diameter på 16 tommer eller derunder og forskellige tekniske egenskaber i forhold til andre typer hjul i varedækningen, da de ikke er beregnet til at og ikke kan monteres på selve motorkøretøjet. Kommissionen konkluderede derfor foreløbig, at disse varer burde udelukkes.

(41)

Efter udelukkelsen, jf. ovenstående betragtning 40, anses én af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som udelukkende producerede og eksporterede de udelukkede varetyper til Unionen, ikke længere for at være en eksporterende producent af den pågældende vare.

(42)

Derfor defineres den pågældende vare foreløbig som hjul af stål også med tilbehør og også med dæk fremstillet til:

med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10, ex 8708 70 99, ex 8716 90 90 (Taric-kode 8708701080, 8708701085, 8708709920, 8708709980, 8716909095, 8716909097) (»den pågældende vare«).

Følgende varer er udelukket:

(43)

Som forklaret i betragtning 17 var der kun to eksporterende producenter tilbage i stikprøven, og de blev efterfølgende kontrolleret.

(44)

Med hensyn til én af disse virksomheder besluttede Kommissionen at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18, særlig artikel 18, stk. 1, første punktum, og se bort fra de forelagte oplysninger. Denne beslutning blev truffet, fordi de indberettede eksportsalgsdata blev anset for at være upålidelige, da de ikke kunne afstemmes med virksomhedens reviderede regnskaber. Kommissionen modtog derfor ikke de nødvendige oplysninger til fastsættelse af en dumpingmargen for virksomheden.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 4, blev den interesserede part underrettet om grundene til, at der blev set bort fra de afgivne oplysninger, og fik lejlighed til at afgive yderligere forklaringer.

(46)

Virksomheden fremsatte bemærkninger til Kommissionens hensigt om at anvende grundforordningens artikel 18 og fik efter anmodning en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer. Som følge af den fortrolige og virksomhedsspecifikke art af de afviste data og de bemærkninger, der blev fremsat i forbindelse med virksomhedens indlæg og den efterfølgende høring, blev Kommissionens konklusioner herom fremlagt for den pågældende virksomhed i en separat, særlig foreløbig fremlæggelse af oplysninger.

(47)

Da de bemærkninger, som virksomheden fremsatte i sine indlæg og i høringen med høringskonsulenten, ikke ændrede ved de faktiske oplysninger og konklusioner, som Kommissionen havde konstateret under kontrolbesøget hos virksomheden, bekræftede Kommissionen foreløbigt anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger, for så vidt angår denne eksporterende producent.

(48)

Beskrivelsen af beregningen af dumpingmargenen nedenfor vedrører således den eneste tilbageværende virksomhed i stikprøven.

(49)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(50)

Men »såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land, fordi der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje var passende.

(51)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(52)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste over elementer i den foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af disse forhold på priserne på og omkostningerne ved den pågældende vare i eksportlandet. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger i den i artikel 2, stk. 6a, litra a), anvendte betydning skal imidlertid træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i det eksporterende lands økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(53)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor.«

(54)

I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport om Kina (»rapporten«) (8), der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevant dokumentation, der supplerede rapporten. Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på indledningstidspunktet.

(55)

Klagen indeholdt ajourførte oplysninger om overkapaciteten i stålproduktionen, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare, og som tegner sig for over 60 % af produktionsomkostningerne. Den henviste til en rapport fra EU's handelskammer i Kina (9), ifølge hvilken Kina ikke havde formået at leve op til sine løfter om at nedbringe produktionskapaciteten til mere realistiske niveauer. Denne situation skyldtes især:

(56)

Klageren hævdede også, at den indenlandske efterspørgsel i Kina ikke kunne opretholde høje produktionsniveauer for stål. Med henblik herpå henviste klagen til World Steel Association, som rapporterede, at de månedlige produktionsmængder i Kina steg med 9,1 % i oktober 2018 i forhold til oktober 2017, men kun steg med 5,8 % i gennemsnit i de 64 lande, der indberettede til World Steel Association.

(57)

Klagen indeholdt oplysninger om, at den øgede produktion af stål i Kina i kombination med en nedgang i eksporten som følge af Den Europæiske Unions og USA's nyligt indførte handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter kunne føre til et fald i stålpriserne.

(58)

Endelig henviste klagen til yderligere praksisser, der påvirkede råmaterialepriserne:

(59)

Som anført i henholdsvis betragtning 26 og 27 fremsatte den kinesiske regering ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(60)

Bemærkninger i den forbindelse blev kun modtaget fra én af de eksporterende producenter, som hævdede, at beregningen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO-aftalerne, herunder Kinas protokol om tiltrædelse af WTO (»protokollen«) og antidumpingaftalen (»ADA«).

(61)

I den forbindelse hævdede den eksporterende producent, at Unionen efter udløbet af protokollens afsnit 15 ikke bør fravige standardmetoden til at fastsætte den normale værdi, nemlig kun at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i det eksporterende land, medmindre andet fremgår af ADA. I lyset af ovenstående bør Unionen følge standardmetoden i overensstemmelse med ADA's artikel 2. Desuden hævdede den interesserede part også, at begrebet væsentlige fordrejninger end ikke forekommer i ADA. Da der ikke findes noget retsgrundlag i ADA eller i GATT 1994 for sådanne specifikke foranstaltninger, er konstateringen af, at der foreligger væsentlige fordrejninger, og som følge heraf, beregningen af den normale værdi ikke i overensstemmelse med ADA's artikel 1, 2, 6.1 og 18.1.

(62)

I forbindelse med denne undersøgelse har Kommissionen i betragtning 112 konkluderet, at det er hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen er ikke enig i den interesserede parts påstand om, at Kommissionen ikke skal anvende artikel 2, stk. 6a. Kommissionen mener derimod, at artikel 2, stk. 6a, finder anvendelse og skal anvendes i den foreliggende sag. Desuden mener Kommissionen, at denne bestemmelse er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Det er Kommissionens opfattelse, som præciseret i DS473 EU-Biodiesel (Argentina), at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, navnlig artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader, at der anvendes data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Endelig gælder det i antidumpingprocedurer vedrørende varer fra Kina, at de dele af afsnit 15 i Kinas tiltrædelsesprotokol, der ikke er udløbet, fortsat finder anvendelse ved fastsættelsen af den normale værdi, både for så vidt angår den markedsøkonomiske standard, og for så vidt angår anvendelsen af en metode, der ikke er baseret på en streng sammenligning med kinesiske priser eller omkostninger.

(63)

Den eksporterende producent fremførte desuden, at klageren ikke fremlagde dokumentation for væsentlige fordrejninger på markedet for hjul af stål, men snarere baserede sin klage på fordrejningerne af situationen på det kinesiske stålmarked.

(64)

Kommissionen noterede sig, at eventuelle bemærkninger vedrørende situationen på det kinesiske stålmarked er relevante for den pågældende vare, da den som stålprodukt kan betragtes som en del af stålsektoren. Stål tegner sig faktisk for over 60 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Desuden er det vigtigste råmateriale til fremstilling af hjul af stål varmvalsede flade produkter af stål (»varmvalset stål«), der tegner sig for over 50 % af de samlede produktionsomkostninger, som også produceres på det kinesiske stålmarked, og for hvilke der blev bekræftet forekomst af fordrejninger i forbindelse med tidligere handelsbeskyttelsesundersøgelser (11).

(65)

Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina eller ej, eftersom der foreligger betydelige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare.

(66)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi« . Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. hele befolkningens ejerskab og den arbejdende befolknings kollektive ejerskab. Den statsejede økonomi er drivkraften i den nationale økonomi, og staten har mandat til at sikre dens konsolidering og vækst (12). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en betydelig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og overdrager det til staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statens ejerskab (13).

(67)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»KKP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i KKP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (det retlige, det institutionelle, det personlige) og danner en strukturel overbygning, hvori KKP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik KKP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: [d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: [d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karaktertræk, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab (14). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som KKP har med Kinas økonomiske system. Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(68)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik, der forfølger mål, som er sammenfaldende med KKP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (15). De kinesiske myndigheders interventionistiske økonomiske værktøjer er mangfoldige, herunder systemet for industriel planlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(69)

På niveauet for den overordnede administrative kontrol er retningen for den kinesiske økonomi for det første underlagt et komplekst system for industriel planlægning, der påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer opstiller bredere mål. Af planerne fremgår også, hvilke midler der skal bruges til at støtte de relevante industrier/sektorer, og inden for hvilke tidsrammer målene skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges der individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og der fastsættes specifikke udviklingsmål for dem (industriel opgradering, international ekspansion osv.). De økonomiske aktører — både private og statsejede — skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter i henhold til de forhold, der pålægges dem af planlægningssystemet. Ikke kun på grund af planernes bindende karakter, men også på grund af, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de økonomiske aktører til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.1.5 nedenfor) (16).

(70)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitikmål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.1.8 nedenfor) (17). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder. Desuden er disse dele af den finansielle sektor — bortset fra banksektoren — institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og KKP griber ind (18).

(71)

For det tredje er der gennem de reguleringsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politikmål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det er specifikt fastsat i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet gennem statens politikker. Arten af disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (19). På investeringsområdet bevarer den kinesiske regering ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer — samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer — anvendes af myndighederne som et vigtigt værktøj til at fremme industripolitikmål, såsom opretholdelse af statskontrol over nøglesektorer eller styrkelse af den indenlandske industri (20).

(72)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (21).

(73)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(74)

Den kinesiske regering og KKP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også KKP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.2.1.4) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (22). Til gengæld har statsejede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (23).

(75)

Særlig i stålsektoren er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings side. Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (24). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har den kinesiske regering et mål om at konsolidere 60-70 % af jern- og stålproduktionen hos omkring 10 store virksomheder inden 2025 (25). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af den kinesiske regering, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (26). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (27).

(76)

Med den høje grad af statslig indgriben i stålindustrien og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren er selv privatejede stålproducenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i stålsektoren er faktisk underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning som beskrevet i afsnit 3.2.1.5 nedenfor.

(77)

Selv om producenterne af hjul af stål i Kina overvejende er privatejede virksomheder, er statens kontrol af og interventioner på deres vigtigste råmaterialemarked, nemlig markedet for varmvalset stål, ikke udelukket fra den generelle ramme, der er beskrevet ovenfor.

(78)

Det blev konstateret, at de kontrollerede producenter af hjul af stål købte varmvalset stål fra både statsejede virksomheder og private leverandører. I lyset af resultaterne af en række antisubsidieundersøgelser vedrørende kinesiske varmvalsede stålprodukter eller andre stålprodukter, hvor varmvalset stål blev anvendt som råmateriale, og hvor den mest nylige er en undersøgelse vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (28), er ejerskabsformen hos producenten af varmvalset stål ikke relevant for konklusionerne om fordrejninger.

(79)

I den undersøgelse vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som er omhandlet ovenfor, fastslog Kommissionen, at statsejede virksomheder, der leverer varmvalset stål til producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, udgjorde offentlige organer i henhold til den test, der er fastsat af WTO's appelorgan, eftersom de udøvede statslige funktioner og dermed udøvede statslig myndighed. Kommissionen fastslog desuden også, at den kinesiske regering har overdraget eller pålagt private producenter af varmvalset stål i Kina at levere varer i overensstemmelse med antisubsidieforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, nr. 1, litra a), nr. iv) (29), og at handle på samme måde som statsejede stålvirksomheder. Endelig blev det fastslået, at priserne på varmvalset stål i Kina var fordrejede. Dette skyldtes den store overvægt af statsejede virksomheder på markedet for varmvalset stål i Kina, og at priserne på varmvalset stål fra private leverandører blev bragt på niveau med priserne hos statsejede virksomheder.

(80)

Desuden er de fleste bilfabrikanter stadig (delvis) statsejede. Udenlandske bilfabrikanter har oprettet joint ventures med større statsejede virksomheder, da udenlandske aktieposter har været begrænset siden 1994 (30).

(81)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at markedet for hjul af stål i Kina blev dækket i betydeligt omfang af virksomheder, der er underlagt ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra den kinesiske regerings side.

(82)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er den kinesiske regering i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder, som fastsat i kinesisk lovgivning, kan anses for at afspejle de tilsvarende ejerskabsrettigheder (31), udgør KKP-celler i virksomheder — statsejede som private — en anden vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en KKP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre KKP-medlemmer som specificeret i KKP's forfatning (32)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere synes dette krav ikke altid at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. I hvert fald siden 2016 har KKP imidlertid styrket sine krav om at kontrollere virksomhedsbeslutninger i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at KKP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (33). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at presset for at give KKP-organisationerne det sidste ord i virksomhedsbeslutninger i de respektive virksomheder voksede (34). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder på producenterne af hjul af stål og leverandørerne af input hertil.

(83)

Især i stålsektoren ejes mange af de største stålproducenter (herunder producenter af varmvalset stål) af staten som allerede anført. Nogle nævnes specifikt i »Steel Industry Adjustment and Upgrading plan for 2016-2020« (35) som eksempler på resultaterne af den 12. femårige planlægningsperiode (f.eks. Baosteel, Anshan Iron and Steel, Wuhan Iron and Steel osv.). Offentligt tilgængelige dokumenter fra statsejede producenter af varmvalset stål fremhæver nogle gange forbindelsen til den kinesiske regering. F.eks. erklærede Baoshan Iron & Steel (eller Baosteel) i den halvårlige beretning for 2016, at virksomheden forpligtede sig til at matche den regionale 13. femårsplan og nåede til bred enighed med de lokale myndigheder om at deles om ressourcerne, forbinde byerhverv og skabe økologiske miljøer (36). I den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (37) fastslog Kommissionen, at tre af de fire stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter var statsejede virksomheder. I alle tre grupper fungerede formændene for bestyrelsen eller direktøren også som partiudvalgssekretær for gruppens KKP-organisation.

(84)

Den kinesiske regerings indgriben forekommer også i bilindustrien. F.eks. anførtes det i den årlige rapport for 2018 i SAIC Motor, en statsejet automobilvirksomhed, at »[t]akket være en energisk indsats fra myndighedernes side og de vedvarende anstrengelser i bilindustrien er Kina blevet det største globale marked for biler, der anvender ny energi, med hastigt voksende og globalt førende nye teknologier, nye modeller som f.eks. Intelligent & Connected Vehicles (ICV) og deling af mobilitet, og går forrest i en ny æra for bilindustrien på verdensplan.« (38)

(85)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.1.8 nedenfor) samt på leveringen af råmaterialer og input har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet for hjul af stål (39). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i stålsektoren, bilindustrien og andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for den kinesiske regering at påvirke priser og omkostninger.

(86)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert enkelt administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcer flyttes til sektorer, som regeringen har udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret på grundlag af markedskræfterne (40).

(87)

Stålindustrien, herunder fremstillingen af varmvalset stål, betragtes af den kinesiske regering som en nøgleindustri (41). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Steel Industry Adjustment and Upgrading plan for 2016-2020«. Ifølge planen er stålindustrien en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten (42). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (43).

(88)

I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (44) planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (45). Planen fokuserer også på at opnå produktkvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (46).

(89)

Fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (47) (»fortegnelsen«) oplister jern og stål som tilskyndede industrier. Anvendelsesområdet for fortegnelsen blev bekræftet i den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (48).

(90)

Den kinesiske regering styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter bl.a. vedrørende: markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetseliminering, produktudvalg, udflytning, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer den kinesiske regering praktisk talt alle aspekter i udviklingen og driften af sektoren (herunder hjul af stål) (49). Det nuværende problem med overkapacitet er vel nok det tydeligste eksempel på følgerne af den kinesiske regerings politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(91)

For så vidt angår bilindustrien, gav politikken for udvikling af bilindustrien mulighed for en begrænsning af udenlandske aktieposter i joint ventures inden for bilproduktion, som stadig var i kraft i undersøgelsesperioden. Derfor var også kunder af producenter af hjul af stål omfattet af diskriminerende foranstaltninger til fordel for indenlandske producenter.

(92)

Kort sagt har den kinesiske regering indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af varmvalset stål som det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare samt af hjul af stål som indgår i den tilskyndede stålsektor. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

(93)

Ifølge sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Statens rolle i insolvensbehandlingen forbliver desuden stærk og aktiv og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (50).

(94)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (51). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen af jord afhænger udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (52). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jord (53).

(95)

Producenter af hjul af stål er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner. Kommissionen konkluderede således foreløbig, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke rigtig fungerer, hvilket skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger også at være fuldt ud anvendelige i stålsektoren, og mere specifikt for så vidt angår varmvalset stål (som det vigtigste input til fremstilling af den pågældende vare), samt for så vidt angår hjul af stål, der indgår i stålsektoren. Kommissionen har navnlig fastslået, at producenter af varmvalset stål (54) har nydt godt af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(96)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i stålsektoren, herunder for så vidt angår den undersøgte vare.

(97)

Et system med markedsbaseret løn kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger (55). I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive forhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (56). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husholdningsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (57). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(98)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at stålsektoren, herunder producenterne af hjul af stål og varmvalset stål, ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Stålsektorens segmenter for hjul af stål og varmvalset stål påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller det vigtigste råmateriale til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(99)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(100)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (58), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af KKP) (59), og i lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (60). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (61).

(101)

Selv om det anerkendes, at der er en række retlige bestemmelser, som henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, herunder resultaterne af handelsbeskyttelsesundersøgelserne, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(102)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Beregninger tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (62).

(103)

Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (63). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne til kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(104)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt nede for at stimulere væksten i investeringerne. Dette har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(105)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser resulterer i for lave priser og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(106)

Samlet set tyder væksten i kreditter i Kina på en forværret effektivitet i kapitaltildelingen, uden at der er tegn på den kreditstramning, der kunne forventes på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(107)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(108)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at stålsektoren, herunder produktionen af hjul af stål og varmvalset stål, ville være undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Kommissionen har også fastslået, at råmaterialet varmvalset stål (64) var omfattet af præferencelån, som udgør subsidier. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(109)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, var karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.1-3.2.1.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og i alle økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.1.6-3.2.1.8 og i del B i rapporten.

(110)

Kommissionen minder om, at for at kunne fremstille hjul af stål er der behov for en bred vifte af input. Ifølge dokumentationen i sagen indkøbte alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter alle deres input i Kina. Når producenter af hjul af stål køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger, for så vidt angår den finansielle sektor/kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(111)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet på hjul af stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), alle omkostningerne til input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med allokering af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, er at finde over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der er produceret i Kina, gennem en kombination af produktionsfaktorer er udsat for betydelige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv. Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(112)

Analysen i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i stålsektoren og i bilindustrien, viste, at priserne eller omkostninger, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra den kinesiske regerings side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(113)

Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i følgende afsnit.

(114)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

(115)

Som forklaret i betragtning 29-31 har Kommissionen offentliggjort to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi.

(116)

I notatet af 6. marts 2019 identificerede Kommissionen følgende ni lande: Argentina, Brasilien, Colombia, Malaysia, Mexico, Rusland, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet, der af Verdensbanken betragtes som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, dvs. de er alle klassificeret som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomst (»BNI«).

(117)

I sit indlæg af 11. marts 2019 hævdede klageren, at Mexico ikke skulle vælges som repræsentativt land, da de mexicanske producenter udelukkende leverede til NAFTA-området. Klageren fremlagde dog ingen dokumentation for, hvordan bestemmelsesstedet for de fremstillede varer skulle være relevant for udvælgelsen af det repræsentative land, og hvilken virkning dette ville have for repræsentativiteten af de relevante produktionsfaktorer. Påstanden blev derfor afvist.

(118)

I notatet af 16. april 2019 bemærkede Kommissionen, at Argentina blev klassificeret som et højindkomstland i undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede derfor, at kun otte af de oprindeligt udpegede mellemindkomstlande i den øverste halvdel kunne komme i betragtning ved udvælgelsen af det repræsentative land.

(119)

Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger vedrørende niveauet for økonomisk udvikling efter notatet af 16. april 2019.

(120)

I notatet af 6. marts 2019 anførte Kommissionen, at det var kendt, at der fandt produktion sted af den undersøgte vare i Argentina, Brasilien, Colombia, Malaysia, Mexico, Rusland, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet.

(121)

Kommissionen fandt også, at der ikke var offentligt tilgængelige finansielle data vedrørende producenten af hjul af stål i Argentina. Klageren bekræftede i sit indlæg af 11. marts 2019, at producenten i Argentina ikke længere var i drift. Af den grund samt af den grund, der er forklaret i betragtning 118, betragtede Kommissionen ikke Argentina som et muligt repræsentativt land.

(122)

Kommissionen bemærkede endvidere, at de finansielle data, der er relevante for undersøgelsesperioden, ikke havde været tilgængelige for nogen producent i de pågældende lande, da notatet af 6. marts 2019 blev offentliggjort.

(123)

I sit indlæg af 18. marts 2019 hævdede en eksporterende producent, at Indien burde vælges som et repræsentativt land. Ifølge denne virksomhed var der mindst to producenter af den bestemte varetype, som denne eksporterende producent fremstiller. Virksomheden hævdede endvidere, at bruttonationalindkomsten (BNI), som anvendes af Verdensbanken til at klassificere lande, ikke er en passende indikator til at vurdere et lands økonomiske udviklingsniveau, da BNI pr. indbygger ikke i tilstrækkelig grad sammenfatter et lands udviklingsniveau eller måler velfærden. Virksomheden fremførte, at BNP burde anvendes i stedet.

(124)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at det fremgår af grundforordningen, at det repræsentative land bør have et udviklingsniveau svarende til eksportlandets. Den indeholder imidlertid ingen yderligere krav til valget af et passende repræsentativt land. Kommissionen besluttede, at den relevante kilde til disse oplysninger var Verdensbankens database. Denne database gjorde det muligt for Kommissionen at råde over et tilstrækkeligt antal potentielt passende repræsentative lande med et lignende udviklingsniveau med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige kilde til ikke-fordrejede omkostninger og priser. Dette er desuden en rangliste baseret på et objektivt kriterium og anvendes konsekvent i alle tilfælde, hvor fastsættelsen af den normale værdi er baseret på bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hvilket sikrer ensartethed og ligebehandling i forskellige procedurer. BNI anvendes af Verdensbanken i dens klassifikation af økonomier i indkomstgrupper, da den følger metoden i Verdensbankens operationelle udlånspolitik. Da den anerkender alle indtægter, der indgår i en national økonomi, uanset oprindelsen, afspejler den på passende vis den samlede økonomiske aktivitet i et land.

(125)

Samtidig bemærkede Kommissionen, at Indien var opført blandt »lav- og mellemindkomstlande« på Verdensbankens rangliste og derfor ikke havde et udviklingsniveau svarende til Kinas. Som følge heraf kunne Indien ikke betragtes som et passende repræsentativt land for Kina. Derfor afviste Kommissionen denne påstand.

(126)

I deres bemærkninger til notatet af 6. marts 2019 fremsatte EUWA og en eksporterende producent flere påstande vedrørende forekomsten af fremstilling af den undersøgte vare i nogle af de pågældende lande, tilgængeligheden af finansielle data, der kunne være tilstrækkeligt relevante for de pågældende lande i forbindelse med konsoliderede årsregnskaber for internationale grupper, og tilgængeligheden af finansielle data for undersøgelsesperioden.

(127)

Kommissionen undersøgte disse påstande og konkluderede i notatet af 16. april, at Colombia, Malaysia, Mexico, Rusland og Thailand ikke kunne komme i betragtning ved valget af et repræsentativt land, fordi der ikke var finansielle data for producenterne i Colombia, Malaysia, Rusland og Thailand til rådighed for undersøgelsesperioden. Desuden vedrørte de konsoliderede finansielle data, der var tilgængelige for producenten i Mexico, en gruppe af virksomheder, der var hjemmehørende og aktive i forskellige lande, mens det ikke var muligt at identificere bidraget fra produktionen og salget i Mexico til de finansielle resultater. Kommissionen konstaterede også foreløbig, at én af de brasilianske producenter kun fremstillede hjul af aluminium og derfor ikke kunne tages i betragtning ved beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(128)

I notatet af 16. april 2019 bemærkede Kommissionen, at finansielle data for undersøgelsesperioden var umiddelbart tilgængelige for en international gruppe, der opererer i Brasilien og Tyrkiet (og i andre lande). Den pågældende årsberetning indeholdt oplysninger om gruppens konsoliderede resultater, men også detaljerede oplysninger om de individuelle resultater for moderselskabet i Brasilien, som også var en producent af hjul af stål, og mindre detaljerede oplysninger om resultaterne for de to datterselskaber, der drev virksomhed i Tyrkiet. Oplysningerne om datterselskaberne i Tyrkiet var begrænset til nettosalgsindtægter, salgsomkostninger, driftsudgifter, indkomstskat og fortjeneste. De gjorde det således ikke muligt at vurdere relevansen af de omkostninger, der indgår i kategorien driftsudgifter.

(129)

I notatet af 16. april 2019 konstaterede Kommissionen også, at det med rimelighed kunne forventes, at producenten i Sydafrika ville offentliggøre sin årsberetning for undersøgelsesperioden i så god tid, at den kunne anvendes i beregningen. Selv om producenten i Sydafrika tilhørte en international gruppe, kunne Kommissionen potentielt acceptere de konsoliderede finansielle data som værende relevante for producenten i Sydafrika, da den andel af omsætningen, der blev genereret i Sydafrika, ud af gruppens samlede omsætning, ikke var ubetydelig.

(130)

Uanset ovenstående blev de data, der var tilgængelige for den brasilianske producent, som er omhandlet i betragtning 128, anset for at være de mest fuldstændige data med henblik på at fastlægge de repræsentative SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(131)

I sine bemærkninger til notatet af 16. april 2019 gentog klageren sin præference for Tyrkiet som et repræsentativt land; men modsatte sig ikke Kommissionens konklusion om, at Brasilien kunne anvendes som repræsentativt land.

(132)

Som følge heraf konkluderede Kommissionen, at Brasilien var et passende repræsentativt land, for så vidt angår fremstillingen af den undersøgte vare og tilgængeligheden og kvaliteten af finansielle data for undersøgelsesperioden, som forklaret i betragtning 128.

(133)

Efter kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina, hvor Kommissionen fastlagde en endelig liste over råmaterialer og dertil svarende HS-koder eller toldkoder, kunne det bekræftes, at Brasilien fremlagde det mest fuldstændige datasæt for fastsættelsen af ikke-fordrejede priser og referenceværdier med henblik på beregningen af den normale værdi.

(134)

Da det blev fastslået, at Brasilien var det mest passende repræsentative land, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(135)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et passende repræsentativt land. Brasilien har navnlig en væsentlig produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende produktionsfaktorer, SA&G-omkostninger og fortjeneste i undersøgelsesperioden.

(136)

I sit notat af 6. marts 2019 anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, ILO's statistikker og nationale statistikker til at fastsætte de ikke-fordrejede arbejdskraftomkostninger og andre kilder, alt afhængigt af det valgte repræsentative land, til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger til energi (som f.eks. til elektricitet, naturgas og vand).

(137)

I sine bemærkninger af 18. marts 2019 fremførte en eksporterende producent, at Brasilien ikke burde anses for at være et passende repræsentativt land på grund af de eksportrestriktioner i Brasilien over for fladvalsede produkter, der er opført i OECD's fortegnelse over eksportrestriktioner over for industrielle råmaterialer (67), som potentielt kan påvirke ikke blot hjemmemarkedsprisen, men også importprisen på disse input. I den forbindelse bemærkede den eksporterende producent navnlig, at varmvalset stål er det vigtigste råmateriale og tegner sig for 40 %-60 % af de samlede produktionsomkostninger.

(138)

Kommissionen undersøgte forekomsten af eksportrestriktioner i Brasilien og bekræftede i notatet af 16. april 2019, at eksporten af visse flade produkter af stål var omfattet af en eksporttilladelse i henhold til lov nr. 9.112 af 10. oktober 1995 (68) om eksport af følsomme varer og dertil knyttede tjenester. På det tidspunkt bemærkede Kommissionen, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter ikke anvendte fladvalsede produkter henhørende under de HS-koder, som var omfattet af eksportrestriktioner i Brasilien, i deres produktion.

(139)

Efter kontrolbesøgene konstaterede Kommissionen imidlertid, at fladvalsede produkter henhørende under én af de HS-koder, som er omfattet af eksportrestriktioner, jf. betragtning 138, nemlig pos. 7228 70 (»profiler«) i HS, faktisk blev anvendt af den eneste undersøgte eksporterende producent i fremstillingen af den pågældende vare.

(140)

Kommissionen besluttede derfor at erstatte de fordrejede omkostninger til denne bestemte produktionsfaktor med en international referenceværdi i stedet for en importpris i Brasilien. Denne referenceværdi forklares nedenfor i betragtning 158.

(141)

I sit indlæg af 18. marts 2019 hævdede en eksporterende producent, at hjælpematerialer ikke burde medtages blandt produktionsfaktorerne med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), da grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), henviser til råmaterialer og energi og ikke omfatter hjælpematerialer.

(142)

I notatet af 16. april 2019 anførte Kommissionen, at hjælpematerialer er omfattet af anvendelsesområdet for grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), da denne bestemmelse omfatter alle de produktions- og salgsomkostninger, der er nødvendige for beregningen af den normale værdi, uden nogen form for udelukkelse. Derimod præciserer grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), begrebet »væsentlige fordrejninger«, der udløser anvendelsen af bestemmelserne om fastsættelse af den normale værdi i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men heri nævnes indberettede priser og omkostninger (herunder, men ikke begrænset til, råmaterialer og energi) i denne forskellige kontekst. Kommissionen fandt derfor, at alle produktions- og salgsomkostninger, herunder hjælpematerialer, uanset deres andel af de samlede produktionsomkostninger, skal indberettes af de eksporterende producenter og tages i betragtning ved beregningen af den normale værdi. Derfor afviste Kommissionen denne påstand.

(143)

I notatet af 16. april 2019 underrettede Kommissionen på grundlag af beslutningen om at anvende Brasilien som repræsentativt land de interesserede parter om, at den ville anvende GTA til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger til produktionsfaktorer, ILO's statistikker og andre offentligt tilgængelige kilder (69) til at fastsætte ikke-fordrejede arbejdskraftomkostninger og de udvalgte brasilianske leverandørers takster for elektricitet, naturgas og vand til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger for disse energityper.

(144)

Kommissionen underrettede også de interesserede parter om, at den med henblik på at fastslå den ikke-fordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende de finansielle data for Iochpe Maxion group, navnlig for moderselskabet i Brasilien, som der var tilgængelige, detaljerede data for i gruppens Individual and Consolidated Financial Statements for the Year Ended December 31, 2018 and Independent Auditor’s Report (70).

(145)

Efter notatet af 16. april 2019 modtog Kommissionen ingen yderligere bemærkninger vedrørende kilderne til ikke-fordrejede omkostninger og referenceværdier. Derfor blev de kilder, der er oplistet i betragtning 143 og 144, foreløbig bekræftet

(146)

Som allerede nævnt i betragtning 29 forsøgte Kommissionen i notatet af 6. marts 2019 at opstille en foreløbig liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes med henblik på alle de produktionsfaktorer som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvendte i produktionen af den pågældende vare.

(147)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer efter notatet af 6. marts 2019 eller notatet af 16. april 2019.

(148)

I notatet af 16. april 2019 opstillede Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den havde modtaget fra interesserede parter, en liste over 60 potentielle HS-koder svarende til de produktionsfaktorer, der anvendes i fremstillingen af den pågældende vare.

(149)

Kommissionen opstillede siden en endelig liste over produktionsfaktorer og tilsvarende HS-koder efter kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(150)

På grundlag af alle de oplysninger, som de interesserede parter har fremlagt, og som er blevet indsamlet i forbindelse med kontrolbesøgene, er følgende produktionsfaktorer og HS-koder, hvor det er relevant, blevet udpeget:

Tabel 1

(151)

Under kontrolbesøgene efterprøvede Kommissionen de anvendte råmaterialer og den stålskrot, der blev genereret ved fremstillingen af den pågældende vare.

(152)

Uden oplysninger om markedet i det repræsentative land baserede Kommissionen sig på importpriserne på alle råmaterialer undtagen profilstål. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 112 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker produkter bestemt til eksport, fandt Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Faktisk ser det ud til, at importprisen på mange af de råmaterialer, der eksporteres af Kina til Brasilien, er lavere end på anden import. Efter at have udelukket Kina forblev importen fra andre tredjelande repræsentativ og lå i intervallet fra 40 % til 100 % af de samlede mængder, der blev importeret til Brasilien.

(153)

Kommissionen fastslog, at importmængden af argon til Brasilien var ubetydelig, og at referenceværdien derfor ikke kunne anses for at være pålidelig. For så vidt angår stålskrot, fandt Kommissionen, at importprisen i Brasilien var betydelig højere end importprisen på varmvalsede flade produkter af stål og derfor heller ikke blev anset for at være pålidelig.

(154)

Da de faktiske omkostninger til argon, som den samarbejdsvillige eksporterende producent har afholdt, tegnede sig for en ubetydelig andel af de samlede omkostninger til råmaterialer (under 0,005 %) i undersøgelsesperioden og ikke havde nogen indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset hvilken kilde der ville blive benyttet til erstatning, besluttede Kommissionen at medtage disse omkostninger i produktionsomkostningerne.

(155)

Med henblik på at beregne den ikke-fordrejede pris på stålskrot benyttede Kommissionen sig af de brasilianske eksportstatistikker. Ved beregningen af eksportprisen på stålskrot finder bestemmelserne i betragtning 152 tilsvarende anvendelse. Desuden bemærkede Kommissionen, at der ikke var nogen eksport af stålskrot fra Brasilien til Kina.

(156)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer leveret til den eksporterende producents fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, tilføjede Kommissionen de internationale transport- og forsikringsomkostninger (71), anvendte det repræsentative lands importtold og lagde de indenlandske transportomkostninger til importprisen. De internationale og indenlandske transportomkostninger for alle råmaterialer samt forsikringsomkostningerne blev beregnet ud fra de efterprøvede data fra den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(157)

I de tilfælde, hvor eksportprisen (72) blev anvendt til at fastsætte den ikke-fordrejede råmaterialepris, blev der ikke foretaget yderligere justeringer af dataene fra GTA. Kommissionen fandt, at omkostningerne mellem en brasiliansk leverandør og en international havn udgjorde omkostningerne mellem denne leverandør og dens brasilianske kunde. GTA's pris kunne derfor accepteres som pris på et råmateriale som leveret til den eksporterende producents fabrik.

(158)

Af de grunde, der er angivet i betragtning 137-140, anvendte Kommissionen en international referenceværdi til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger til profilstål. Den ikke-fordrejede internationale referenceværdi, der er anvendt, er den latinamerikanske pris ab fabrik på konstruktionsprofiler og -bjælker (73). Denne referenceværdi blev anset for at være ikke-fordrejet, fordi den var baseret på et aritmetisk gennemsnit af de transaktionsværdier, der blev identificeret i Brasilien og Mexico, og derfor blev anset for at afspejle de konkurrenceprægede markedsvilkår i dette område. Denne referenceværdi viste priser på mellem 4,55 CNY pr. kg og 5,61 CNY pr. kg i undersøgelsesperioden.

(159)

For visse råmaterialer var den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke i stand til at fastsætte forbrugsmængden i sine fortegnelser. De faktiske omkostninger til disse råmaterialer udgjorde en ubetydelig andel af de samlede faktiske produktionsomkostninger på under 0,5 %. Disse omkostninger blev inkluderet i produktionsomkostningerne som beskrevet i betragtning 169.

(160)

For at fastlægge referenceværdien for arbejdskraftomkostningerne anvendte Kommissionen ILO's statistikker sammen med offentligt tilgængelige oplysninger om yderligere arbejdskraftomkostninger, som en arbejdsgiver i Brasilien har.

(161)

ILO's statistikker (74) indeholdt data om de gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer pr. beskæftiget arbejdstager og månedslønnen for de ansatte i fremstillingsindustrien i undersøgelsesperioden. Ved hjælp af disse data beregnede Kommissionen en timeløn i fremstillingsindustrien, hvortil kom ekstra arbejdskraftrelaterede omkostninger (75) (social sikring og arbejdsløshedsbidrag betalt af arbejdsgiveren).

(162)

Den elpris, der blev opkrævet af en af de største elleverandører i Brasilien, virksomheden EDP Brasil, var umiddelbart tilgængelig (76). Oplysningerne var detaljerede nok til at identificere prisen på elektricitet og den pris for brug af distributionssystemet (modalidade tarifaria azul), der blev betalt af industrielle brugere.

(163)

Det skal bemærkes, at den regulerende myndighed Agência Nacional de Energia Elétrica (77) (»ANEEL«) i Brasilien forpligter elleverandørerne til at forhøje deres takster med en bestemt procentsats for at regulere elforbruget i landet. ANEEL anvender en markering (78) (grøn, gul, rød 1, rød 2) til at signalere, om elprisen skal forblive som foreslået af leverandøren (grøn) eller øges med 0,010 BRL/kWt (gul), 0,030 BRL/kWt (rød 1) eller 0,050 BRL/kWt (rød 2). Markeringerne offentliggøres månedligt af ANEEL og var umiddelbart tilgængelige på EDP Brasil's websted (79) for undersøgelsesperioden. Ved fastsættelsen af de ikke-fordrejede elomkostninger tog Kommissionen hensyn til de markeringer, der blev anvendt i undersøgelsesperioden, og justerede prisen i overensstemmelse hermed.

(164)

De ikke-fordrejede elomkostninger i tabel 1 er angivet som et interval, da der gælder forskellige satser for de enkelte forbrugere afhængigt af deres forbrug.

(165)

De eksporterende producenter anvendte naturgas eller træpiller til at producere varme. Gennemsnitsprisen for naturgas til industrielle brugere i Brasilien i undersøgelsesperioden var umiddelbart tilgængelig i en månedlig publikation fra Ministeriet for minedrift og energi (80). De ikke-fordrejede omkostninger til træpiller blev fastsat på grundlag af importprisen i Brasilien, jf. betragtning 152.

(166)

De ikke-fordrejede naturgasomkostninger i tabel 1 er angivet som et interval, da der gælder forskellige satser for de enkelte forbrugere afhængigt af deres forbrug.

(167)

Vandtaksten var umiddelbart tilgængelig som opkrævet af virksomheden Sabesp, der er ansvarlig for vandforsyning, spildevandsindsamling og -behandling i staten São Paulo. Oplysningerne indeholdt detaljerede data om de satser (81), der gjaldt for industrielle brugere i 2018 i forskellige delregioner og kommuner i staten São Paulo (82). Kommissionen baserede sin fastlæggelse af ikke-fordrejede omkostninger til indsamling af vand og spildevand på de satser, der gælder for industrikunder i hovedstadsområdet i undersøgelsesperioden.

(168)

De ikke-fordrejede vandomkostninger i tabel 1 er angivet som et interval, da der gælder forskellige satser for de enkelte forbrugere afhængigt af deres forbrug.

(169)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents produktionsomkostninger blev forhøjet med omkostningerne til råmaterialer, for hvilke forbrugsmængden ikke kunne identificeres i den eksporterende producents regnskaber, og omkostningerne til argon som forklaret i betragtning 153 og 154, og efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som den eksporterende producent faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(170)

For så vidt angår SA&G-omkostninger og fortjeneste, anvendte Kommissionen de finansielle data fra det brasiliansk baserede moderselskab til Iochpe Maxion group, da moderselskabet er beliggende i Brasilien og er en producent af den pågældende vare (83), jf. notatet af 16. april 2019.

(171)

Ved beregningen af SA&G-omkostninger så Kommissionen bort fra posten »andel af datterselskabers overskud (tab)«, da sådanne omkostninger (eller indtægter) ikke var knyttet til den pågældende vare og var specifikke for gruppens internationale struktur. I 2018 modtog moderselskabet en andel af datterselskabernes fortjeneste. Justeringen resulterede i en højere procentdel af SA&G-omkostninger, men en lavere procentdel af fortjeneste. I alt havde den ingen indflydelse på niveauet for SA&G-omkostningerne og fortjenesten samlet set.

(172)

Kommissionens fastsættelse af den beregnede normale værdi omfattede følgende skridt.

(173)

Først fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Den anvendte de ikke-fordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer.

(174)

Dernæst forhøjede Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger ved at lægge de i betragtning 169 beskrevne produktionsomkostninger til for at nå frem til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(175)

Endelig anvendte Kommissionen SA&G-omkostningerne og fortjenesten for Iochpe Maxion group's moderselskab på de produktionsomkostninger, der var fastsat som beskrevet i betragtning 174.

(176)

SA&G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af egenprisen og anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 11,21 %.

(177)

Fortjenesten udtrykt som en procentdel af egenprisen og anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 5,06 %.

(178)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da der kun var én eksporterende producent tilbage i stikprøven, beregnede Kommissionen kun den normale værdi pr. varetype for denne eksporterende producent.

(179)

Den pågældende eksporterende producent eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(180)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos den samarbejdsvillige eksporterende producent på grundlag af priserne ab fabrik.

(181)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen eksportprisen for forskelle, der påvirkede prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev ud fra den samarbejdsvillige virksomheds faktiske tal foretaget justeringer for udgifter til håndtering og indenlandsk fragt, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(182)

For den stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(183)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(184)

Som forklaret i betragtning 18 blev stikprøven nedbragt til kun at omfatte én virksomhed, nemlig Xingmin Group, som følge af manglende samarbejdsvilje hos to eksporterende producenter i stikprøven og udelukkelsen af en anden eksporterende producent på grund af indsnævringen af varedækningen. Det var derfor ikke muligt at fastsætte en vejet gennemsnitlig dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6. I betragtning af den udbredt manglende samarbejdsvilje blandt virksomhederne i stikprøven og den utilstrækkelige tid til at udtage en ny stikprøve i denne sene fase af sagsforløbet besluttede Kommissionen at anvende de foreliggende faktiske oplysninger vedrørende stikprøven, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 4, og artikel 18.

(185)

På dette grundlag besluttede Kommissionen undtagelsesvis at fastsætte dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, på samme niveau som for den eneste tilbageværende stikprøveudtagne eksporterende producent. Dette skyldes, at den var af den opfattelse, at den fejlslagne stikprøve også skyldtes udelukkelsen af visse varetyper, hvilket sammen med den deraf følgende udelukkelse af én af de to tilbageværende samarbejdsvillige eksporterende producenter havde en direkte indvirkning på stikprøven. Kommissionen tog også hensyn til, at den tilbageværende stikprøveudtagne virksomhed tegnede sig for omkring 20 % af importen af den pågældende vare og eksporterede en lang række varetyper til Unionen.

(186)

For alle andre eksporterende producenter besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på det niveau, der svarer til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, som blev konstateret hos den stikprøveudtagne virksomhed for de otte varetyper med de højeste individuelle dumpingmargener. Eksportmængden af disse varetyper udgjorde omkring 29 % af den samlede eksportmængde til Unionen fra den pågældende virksomhed, hvilket anses for at være tilstrækkelig repræsentativt.

(187)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(188)

Samme vare blev fremstillet af 11 EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« i den i grundforordningens artikel 4, stk. 1, anvendte betydning.

(189)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til omkring 35 millioner hjul af stål. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af den efterprøvede spørgeskemabesvarelse fra EUWA, krydstjekket og, hvor det var relevant, ajourført med de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 8 bestod stikprøven af tre EU-producenter, der tegnede sig for over 35 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(190)

Markedet for hjul af stål omfatter en vifte af varetyper, hovedsagelig afhængigt af hvilke køretøjstyper de er monteret på. Disse varetyper varierer hovedsagelig i størrelse, med mindre størrelser beregnet til personbiler og større diametre beregnet til tunge lastbiler og motorkøretøjer til specielle formål. Disse varetyper klassificeres almindeligvis af erhvervsgrenen i to kategorier: hjul til personbiler (for køretøjer med højst otte siddepladser) og hjul til erhvervskøretøjer (alle andre). Alle disse forskellige typer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål og betragtes derfor som én og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse.

(191)

Undersøgelsen fastslog, at såvel de kinesiske producenter som EU-producenterne er aktive inden for både hjul til personbiler og hjul til erhvervskøretøjer. Ud fra oplysningerne fra klageren var omkring 45 % af den kinesiske import i UP hjul til personbiler og 55 % hjul til erhvervskøretøjer. I Unionen udgør omkring 65 % af salget hjul til personbiler og 35 % hjul til erhvervskøretøjer.

(192)

Hjul af stål sælges i Unionen via to hoveddistributionskanaler: enten direkte til bilproducenter (Original Equipment Manufacturer (OEM)) eller til uafhængige virksomheder, der udvikler og varemærker hjul af stål, som efterfølgende sælges til grossister eller detailhandlere. Selv om bilproducenter kræver temmelig strenge specifikationer, har alle hjul de samme/lignende egenskaber uafhængigt af deres distributionskanal, og i sidste ende udgør alle typer hjul af stål én enkelt homogen type. Vigtigst af alt er der klare forbindelser mellem de to distributionskanaler, da priserne på en distributionskanal kan udøve pres på den anden.

(193)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet plus import fra alle tredjelande.

(194)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget

(195)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 2 %.

(196)

KN-kode ex 8708 70 10, ex 8708 70 99 og ex 8716 90 90 omfatter en bredere vifte af produkter end hjul af stål. Desuden er den eneste tilgængelige måleenhed i Eurostat vægt, som ikke nødvendigvis giver mulighed for en tilstrækkelig sammenlignelighed af data mellem de forskellige importkilder i betragtning af de forskellige typer hjul af stål med en bred vifte af diametre af forskellig vægt og det potentielt forskellige varesortiment (hjul til personbiler og hjul til erhvervskøretøjer). EUWA rejste dette spørgsmål i sin klage og fremlagde ud over tallene i klagen deres egne beregninger af importmængderne fra Kina, Tyrkiet og andre lande, som Kommissionen efterprøvede. På dette grundlag underrettede Kommissionen de interesserede parter og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger til de forskellige datakilder, herunder den beregning af importmængder, som EUWA foretog i forbindelse med undersøgelsen, samt importmængder og -priser baseret på data fra Eurostat. Ingen af parterne modsatte sig disse beregninger af importmængderne, som derfor blev anset for at være den bedste kilde til tilgængelige oplysninger. Selv om EUWA gav udtryk for tvivl med hensyn til det prisniveau, som Eurostat havde angivet, baserede Kommissionen sig i mangel af andre tilgængelige informationskilder på data fra Eurostat for i det mindste at fastslå prisudviklingen. Kommissionen anvendte imidlertid de priser, den modtog fra de stikprøveudtagne parter, til at sammenligne prisniveauerne med henblik på at fastsætte prisunderbuddet og skadesmargenen.

(197)

Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget.

(198)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

(199)

Importen fra Kina og dens markedsandel fordobledes i den betragtede periode. Importen steg fra omkring 1 million til 2 millioner enheder, svarende til en stigning i markedsandel på mellem 2,6 % til 5,3 % i undersøgelsesperioden. Importen fra Kina udgjorde omkring 25 % af den samlede import i UP. Det skal bemærkes, at den kinesiske import ud fra de tilgængelige data både omfattede hjul til personbiler og hjul til erhvervskøretøjer, og at den voksede for begge typer, men at stigningen var meget mere markant for hjul til personbiler.

(200)

Som forklaret ovenfor i betragtning 196 fastslog Kommissionen udviklingen i importpriserne ud fra Eurostats data som meddelt parterne af Kommissionen i løbet af undersøgelsen. Det skal erindres, at selv om Eurostats data ikke gav et nøjagtigt billede af det absolutte importniveau — og dermed af enhedspriserne — var dette imidlertid den eneste tilgængelige informationskilde til i det mindste at fastlægge prisudviklingen. Nedenstående data blev derfor taget i betragtning i denne sammenhæng og blev derfor ikke anvendt til at sammenligne prisniveauer.

(201)

Priserne på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR pr. kg)

(202)

Importpriserne fra Kina faldt gennemsnitligt med 7 % i den betragtede periode.

(203)

Kommissionen fastsatte også prisunderbuddet i UP ved at sammenligne:

(204)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste et betydeligt underbud på mellem 8,7 % og 42,6 %, hvilket resulterede i en vejet gennemsnitlig margen på 26,2 % for den samarbejdsvillige eksportør.

(205)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningen af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(206)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 8.

(207)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra dataene i den efterprøvede spørgeskemabesvarelse fra EUWA. Disse data vedrørte alle EU-producenter, men blev ajourført, hvor det var nødvendigt, efter kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra dataene i de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(208)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenernes størrelse.

(209)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(210)

Unionens samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(211)

EU-erhvervsgrenens samlede produktion svingede, men faldt med 4 % i den betragtede periode. Da produktionskapaciteten blev holdt på næsten samme niveau i hele den betragtede periode, faldt kapacitetsudnyttelsen fra 69,9 % til 66,9 %.

(212)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(213)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 4 % i den betragtede periode, mens importen fra Kina fordobledes. Derfor faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 6 % (fra 84,9 % til 79,8 %) i den betragtede periode.

(214)

Ovenstående tal for produktion, salg, mængde og markedsandel viser, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vokse hverken i absolutte tal eller i forhold til forbruget i den betragtede periode.

(215)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(216)

I den betragtede periode forblev beskæftigelsen i Unionen stabil. Væksten i forbruget modsvaredes faktisk ikke af en lignende vækst i beskæftigelsen, da salgs- og produktionsmængden faldt. Mens produktionen faldt med 4 %, faldt EU-erhvervsgrenens produktivitet med 5 % i den betragtede periode.

(217)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Kina.

(218)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(219)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen (EUR)

(220)

EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger voksede med 28 % i den betragtede periode, navnlig som følge af en voldsom vækst i omkostningerne til varmvalsede flade stålprodukter, der er et vigtigt råmateriale, hvorimod EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen kun voksede med 21 % i UP. Dette viser det alvorlige pristryk, som skyldes den stærkt stigende import af den pågældende vare. Som det vil blive forklaret nedenfor i afsnit 4.4.3.4. havde dette en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation, som blev tabsgivende i undersøgelsesperioden.

(221)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

(222)

Mellem 2015 og undersøgelsesperioden steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de stikprøveudtagne EU-producenter en smule, med 3 %. Arbejdskraftomkostningerne voksede især i 2017 på grund af en retlig ændring i én af de stikprøveudtagne producenters medlemsstat.

(223)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(224)

Lagerbeholdninger kan ikke betragtes som en relevant skadesindikator, da produktionen af hjul af stål i vidt omfang finder sted efter ordre; lagerbeholdninger på et bestemt tidspunkt er især et resultat af varer, der er solgt, men endnu ikke leveret. Derfor er udviklingen i lagerbeholdningerne kun angivet til orientering.

(225)

Slutlagrene faldt samlet med 30 % i den betragtede periode. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen faldt en smule, fra 6,4 % i 2015 til 4,7 % i undersøgelsesperioden, dvs. med 27 %.

(226)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(227)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten var svingende i den betragtede periode, men fulgte generelt en faldende tendens fra 2016 og blev negativ i undersøgelsesperioden.

(228)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode, selv om forværringen, navnlig i slutningen af UP, var mindre markant end udviklingen i rentabiliteten.

(229)

Investeringerne voksede med 87 % i den betragtede periode. Næsten halvdelen af investeringerne vedrørte vedligeholdelse af produktionslinjen. Der var imidlertid også betydelige investeringer i ny kapacitet i overensstemmelse med en forventet stigning i efterspørgslen i de følgende år efter hjul med større diameter, hvilket kræver ekstra maskin- og malekapacitet.

(230)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den betragtede periode til trods for en stigning i de samlede investeringer i 2016, hvilket afspejler den tidligere beskrevne udvikling i rentabiliteten og likviditeten.

(231)

I den betragtede periode steg salgspriserne med 21 %, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at dække stigningen i produktionsomkostningerne (28 %) i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens fortjenstniveau på 2,3 % i 2015 blev til et tab i undersøgelsesperioden på −1,1 %. Denne tendens resulterede i lignende fald i likviditeten (−22 %) og investeringsafkastet (−134 %).

(232)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 4 %, salgsmængden faldt også med 4 %, og markedsandelen gik fra 84,9 % til 79,8 %, mens forbruget steg med 2 %. Det skal bemærkes, at Kina i samme periode formåede at fordoble sin markedsandel. Denne udvikling har bragt EU-erhvervsgrenen i en sårbar situation.

(233)

Meget få af de undersøgte indikatorer viste en positiv udvikling i den betragtede periode. Investeringerne voksede med 87 %, men disse investeringer vedrører hovedsagelig udskiftninger og opgraderinger af maskiner. Lagerbeholdningerne faldt også i hele den betragtede periode, men da de fleste varer fremstilles efter ordre, kan nedgangen i lagerbeholdningerne ikke betragtes som en positiv udvikling i dette tilfælde.

(234)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(235)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er importen fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og udviklingen i råmaterialepriserne.

(236)

Importen fra Kina voksede med 108 % i den betragtede periode og fordoblede også sin markedsandel. Stigningen i markedsandelen for dumpingimporten fra Kina tegnede sig for størstedelen af EU-erhvervsgrenens fald i markedsandel. Desuden faldt priserne på importen fra Kina i gennemsnit med 7 %, og ud fra de bedste tilgængelige oplysninger underbød de EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden med 26,2 % i gennemsnit. De lave priser på importen fra Kina udøvede også et betydeligt pristryk i undersøgelsesperioden, hvilket førte til, at EU-erhvervsgrenen led tab, da den ikke var i stand til at forhøje sine priser til et niveau over produktionsomkostningerne.

(237)

Analysen af skadesindikatorerne i betragtning 186-211 viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation er blevet forværret, hvilket falder sammen med en stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele til billigere dumpingimport fra Kina, og visse stikprøveudtagne EU-producenter bekræftede også, at bilfabrikanter — som allerede fastslået i forbindelse med undersøgelsen af aluminiumshjul (85) — stadig anvender kinesiske tilbud som referenceværdi for at trykke priserne. Dette har udøvet et betydeligt pres på Unionens priser, fordi omkostningsstigningerne ikke kunne overvæltes. Det er stigningen i importen og de konstaterede meget lave priser, som er de vigtigste faktorer, der skal tages i betragtning i denne sag. Pristrykket fra dumpingimporten fra Kina forårsagede pristryk for EU-erhvervsgrenen. Navnlig i 2017 og i undersøgelsesperioden, hvor enhedsproduktionsomkostningerne steg på grund af højere stålpriser, kunne EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud vælte disse omkostningsstigninger over på sine salgspriser. Dette førte til, at EU-erhvervsgrenens resultatindikatorer forværredes, hvilket resulterede i tab i undersøgelsesperioden.

(238)

På denne baggrund konkluderes det, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(239)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(240)

Selv om importen fra Tyrkiet voksede i UP, var dens udvikling meget mindre markant end importen fra Kina.

(241)

Med hensyn til mængde blev den tyrkiske import forøget med 360 tusind enheder i UP, mens Kina fordoblede sin import til Unionen, som voksede med én million enheder i samme periode. Som følge heraf voksede de kinesiske markedsandele med 2,7 procentpoint (2,6 % til 5,3 %), mens væksten i de tyrkiske markedsandele var mere beskeden (+0,7 procentpoint). Med hensyn til priser skaber Eurostats data som nævnt ovenfor ikke noget præcist grundlag for en prissammenligning. I sin klage fremlagde EUWA imidlertid data, der viste, at de tyrkiske priser — baseret på 6 repræsentative hjultyper — var væsentligt højere end de kinesiske priser, dvs. i gennemsnit omkring 25 % højere, hvilket er sammenligneligt med den underbudsmargen, der blev konstateret i betragtning 205. På grundlag af den tilgængelige dokumentation kan den tyrkiske import derfor ikke anses for at have fundet sted til skadevoldende priser.

(242)

Importen fra de øvrige lande voksede samlet med 48 % i den pågældende periode, og dens markedsandel voksede fra 3,6 % til 5,2 %. På trods af dette og på grundlag af de eneste tilgængelige oplysninger var priserne fra andre tredjelande omkring 50 % højere end de kinesiske dumpingpriser.

(243)

Derfor blev det foreløbig konkluderet, at importen fra andre tredjelande end Kina ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(244)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

EU-producenternes eksportresultater

(245)

I den betragtede periode tegnede EU-erhvervsgrenens eksport sig for under 3 % af dens samlede produktion. Selv om eksporten voksede med 40 %, dvs. med omkring 300 tusind enheder, udgør den derfor kun en lille del af faldet i produktionen. Unionen var fortsat EU-erhvervsgrenens vigtigste marked og tegnede sig for 95,8 % af dens salg i undersøgelsesperioden, og dette salg faldt både i absolutte tal og i markedsandele i den betragtede periode.

(246)

Det konkluderes derfor, at dette eksportsalg om noget har begrænset den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, en smule.

(247)

Det blev derfor foreløbig konkluderet, at EU-erhvervsgrenens eksport ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(248)

I klagen blev det nævnt, at prisen på stål i Unionen i den betragtede periode var steget betydeligt, og dette blev bekræftet i forbindelse med kontrol på stedet hos de stikprøveudtagne EU-producenter. De stikprøveudtagne producenters gennemsnitlige købspris på varmvalsede bredbånd udviklede sig således som følger:

Tabel 14

Gennemsnitlige omkostninger til varmvalsede bredbånd til fremstilling af ét hjul

(249)

De gennemsnitlige omkostninger til varmvalsede bredbånd til fremstilling af ét hjul voksede med 33 % i den betragtede periode. Varmvalsede bredbånd udgør omkring 50 % af produktionsomkostningerne. Under normale omstændigheder ville erhvervsgrenen overvælte sådanne omkostningsstigninger på sine kunder, navnlig hvis dens rentabilitet er lav. Under de nuværende omstændigheder med store og stigende mængder af kinesisk import til unormalt lave priser var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at tilpasse sine salgspriser tilsvarende.

(250)

Det blev derfor foreløbig konkluderet, at stigningen i omkostningerne til råmaterialer ikke var en årsag til skade, men snarere det forhold, at EU-erhvervsgrenen som anført ovenfor (se betragtning 249) ikke kunne afspejle denne stigning i sine priser på grund af den kinesiske dumpingimport, hvilket førte til faldet i rentabiliteten.

(251)

I den betragtede periode voksede importmængden fra Kina, og dens markedsandel steg betydeligt, mens priserne på importen fra Kina i gennemsnit faldt med 9 %. Hvad vigtigere er, underbød dumpingimporten fra Kina i høj grad EU-erhvervsgrenens priser på denne prisfølsomme vare. Desuden underminerede pristrykket fra dumpingimporten fra Kina EU-erhvervsgrenens salgsmængder og -priser i hele den betragtede periode, men var særlig skadeligt i 2017 og i undersøgelsesperioden, hvor omkostningerne steg. Dette pristryk forårsagede betydelige tab af produktion, salg og rentabilitet i undersøgelsesperioden.

(252)

På grundlag af analysen i betragtning 236-250 konkluderede Kommissionen i denne fase, at ingen af de andre faktorer betragtet enkeltvis eller samlet svækkede årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade for EU-erhvervsgrenen og dumpingimporten fra Kina.

(253)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og andre relevante økonomiske aktørers.

(254)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen lider væsentlig skade på grund af virkningerne af dumpingimporten, der underbød dens priser, udøvede pristryk, forårsagede et betydeligt tab af markedsandele og førte til tab i undersøgelsesperioden, jf. afsnit 4 og 5 ovenfor.

(255)

Det forventes, at EU-erhvervsgrenen vil få gavn af foranstaltninger, som sandsynligvis vil hindre en yderligere stigning i importen fra Kina til meget lave priser. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, forventes denne import at fortsætte og endda vokse, hvilket vil påføre EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(256)

Ved indledningen af undersøgelsen blev 72 importører, brugere og deres sammenslutninger kontaktet.

(257)

Kun to importører svarede og afgav en stikprøvebesvarelse. Men i sidste ende afviste begge parter et yderligere samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og Kommissionen kunne derfor ikke etablere et samarbejde med importørerne.

(258)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to grupper af bilproducenter, som gav sig til kende efter indledningen af undersøgelsen, men ingen af dem fremsatte bemærkninger eller indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(259)

Undersøgelsen viste, at virkningen af foranstaltninger på hjul af stål er begrænset for bilproducenterne. Denne konklusion er baseret på den beregning, der blev foretaget af en stikprøveudtaget EU-producent, ifølge hvilken et fuldt sæt hjul af stål tegner sig for omkring 0,6 % af omkostningerne til fremstilling af en lille personbil eller 0,7 % af omkostningerne til fremstilling af en lastbil (86). Der findes ingen andre oplysninger i sagsakterne, der viser, at foranstaltningerne ville få en betydelig negativ indvirkning på brugerne, som er større end den positive indvirkning af foranstaltningerne for EU-erhvervsgrenen. Den samme konklusion blev draget i den seneste undersøgelse af en lignende vare (87).

(260)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af hjul af stål med oprindelse i folkerepublikken Kina i denne fase af undersøgelsen.

(261)

På baggrund af Kommissionens konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(262)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(263)

I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af de ILO-konventioner, der er opført i bilag Ia til grundforordningen, og opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«).

(264)

Ifølge grundforordningens artikel 7, stk. 2c, fastsættes minimumsmålfortjenesten til 6 %. I overensstemmelse med nævnte artikel har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: Rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra Kina, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår.

(265)

Som det fremgår af tabel 3, voksede importen fra Kina konsekvent i hele den betragtede periode. Ingen af disse år opfylder derfor betingelserne for at give en målfortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Ingen af de stikprøveudtagne producenter fremsatte en begrundet anmodning om investeringer, der var givet afkald på, eller FoU- og innovationsomkostninger. På baggrund af ovenstående gjorde Kommissionen brug af den målfortjeneste på mindst 6 %, som blev lagt til EU-erhvervsgrenens faktiske produktionsomkostninger, med henblik på at fastsætte den ikke-skadevoldende pris.

(266)

Da der ikke blev fremsat krav i henhold til artikel 7, stk. 2d, vedrørende nuværende eller fremtidige omkostninger i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil eller i henhold til de opførte konventioner under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), blev der ikke lagt yderligere omkostninger til den således fastsatte ikke-skadevoldende pris.

(267)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og et vejet gennemsnit af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenterne solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Den deraf følgende målprisunderbudsmargen var på 50,3 %.

(268)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« i bilag 1 lå på gennemsnittet af stikprøven, dvs. 50,3 %.

(269)

Skadestærsklen for »alle andre virksomheder« defineres i overensstemmelse med den metode, der anvendes til at fastsætte restdumpingmargenen, jf. betragtning 186, ved at beregne den vejede gennemsnitlige målprisunderbudsmargen, der er konstateret hos den stikprøveudtagne virksomhed for de otte varetyper med de højeste individuelle målprisunderbudsmargener. Disse varetyper tegnede sig for 15 % af importen fra den samarbejdsvillige kinesiske eksportør. Heraf følger, at restmålprisunderbudsmargenen var på 66,4 %.

(270)

På baggrund af Kommissionens konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(271)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af hjul af stål med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne med dumpingmargenerne og tog ligeledes hensyn til de omstændigheder, der er beskrevet i betragtning 18 og 184. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(272)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(273)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(274)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis dens enhed efterfølgende ændrer navn. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (88). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(275)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(276)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de eksporterende producenter, der ikke er samarbejdsvillige i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(277)

Statistikker vedrørende hjul af stål udtrykkes ofte i antal enheder. Der findes dog ikke nogen supplerende enhed for hjul af stål i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (89). Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal enheder af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Der skal angives antal enheder for Taric-kode 8708701080, 8708701085, 8708709920, 8708709980, 8716909095 og 8716909097.

(278)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt til dem.

(279)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(280)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for 15 dage og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for fem dage.

(281)

Konklusionerne vedrørende indførelsen af midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —