20.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1353

af 20. august 2019

om 304. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 14. august 2019 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje to punkter til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. august 2019.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EUT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 tilføjes følgende punkter under overskriften »Fysiske personer«:

1.

»ALI MAYCHOU (Image 1) (alias af god kvalitet: a) Abderahmane al Maghrebi, b) Abderrahmane le Marocain; alias af mindre god kvalitet: Abou Abderahmane Sanhaji). Fødselsdato: 25.5.1983. Fødested: Taza, Marokko. Adresse: Mali. Nationalitet: marokkansk. Pasnr.: Marokko-nummer V06359364. Nationalt identifikationsnummer: Marokko-identitetskort AB704306. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlende dato: 14.8.2019.«

2.

»BAH AG MOUSSA (alias af god kvalitet: a) Ag Mossa, b) Ammi Salim). Nationalitet: malisk. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlende dato: 14.8.2019.«