(1)

Ved forordning (EF) nr. 2603/2000 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i bl.a. Indien (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1645/2005 (3) ændrede Rådet niveauet for de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af PET med oprindelse i Indien. Ændringerne var resultatet af en fremskyndet fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 20.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 193/2007 (4) en endelig udligningstold for en periode på yderligere fem år.

(4)

Udligningsforanstaltningerne blev efterfølgende ændret ved forordning (EF) nr. 1286/2008 (5) og ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 906/2011 (6) efter delvise interimsundersøgelser.

(5)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 559/2012 (7) blev en senere delvis interimsundersøgelse afsluttet uden at ændre de gældende foranstaltninger.

(6)

Efter endnu en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 461/2013 (8) en endelig udligningstold for en periode på yderligere fem år.

(7)

Ved afgørelse 2000/745/EF (9) godtog Kommissionen tilsagn om en minimumsimportpris fra tre eksporterende producenter i Indien. Ved gennemførelsesafgørelse 2014/109/EU (10) trak Kommissionen godtagelsen af tilsagnene tilbage som følge af en ændring i de omstændigheder, hvorunder tilsagnene var blevet godtaget.

(8)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1350 (11) ændrede Rådet niveauet for de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af PET med oprindelse i Indien efter to delvise interimsundersøgelser.

(9)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1468 (12) ændrede Kommissionen niveauet for de gældende udligningsforanstaltninger efter to delvise interimsundersøgelser.

(10)

De gældende foranstaltninger er en endelig udligningstold, der er indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 461/2013, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1468 (»de gældende foranstaltninger«). De består af specifikke toldsatser på mellem 0 og 74,6 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 69,4 EUR/ton på importen fra alle andre producenter.

(11)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (13) af de gældende udligningsforanstaltninger vedrørende importen af PET med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(12)

Anmodningen blev indgivet af udvalget for PET-producenter i Europa (C.P.M.E. aisbl) (»ansøgeren«), der tegner sig for mere end 80 % af den samlede EU-produktion af PET.

(13)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet subsidiering og skade for EU-erhvervsgrenen.

(14)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 7, de indiske myndigheder om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede de indiske myndigheder til konsultationer med henblik på at klarlægge situationen med hensyn til indholdet af anmodningen om en fornyet undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. De indiske myndigheder anmodede om en forlængelse af fristen på en uge til afholdelse af konsultationer. Kommissionen indrømmede denne forlængelse af fristen. På grund af de retlige frister, der gælder for denne undersøgelse, kunne indledningen af udløbsundersøgelsen dog ikke suspenderes. Udløbsundersøgelsen blev derfor indledt den 22. maj 2018, og de indiske myndigheder blev underrettet herom samme dag. Den indiske regering blev desuden informeret om, at dens bemærkninger vedrørende antisubsidieanmodningen ikke desto mindre ville blive taget i betragtning i forbindelse med undersøgelsen, og der kunne stadig gennemføres høringer så hurtigt som muligt. Kommissionen modtog imidlertid ikke noget svar fra de indiske myndigheder vedrørende dens tilbud om høringer.

(15)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 22. maj 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (14) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18. På baggrund af grundforordningens artikel 18, stk. 2, udarbejdede Kommissionen et notat om tilstrækkeligheden af beviserne, der indeholder Kommissionens vurdering af alle de beviser, som den har til rådighed, og på grundlag af hvilke Kommissionen indledte denne undersøgelse.

(16)

Efter fremlæggelsen af oplysninger forhørte en interesseret part sig om ansøgerens repræsentativitet. Det skal bemærkes, at anmodningen blev fremsat efter den frist for indsendelse af bemærkninger, der er angivet i punkt 5.5. i indledningsmeddelelsen. De svar, der blev afgivet i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten, og som er tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, bekræftede imidlertid, at kravene vedrørende gennemgangen af repræsentativiteten var opfyldt. Partens anmodning blev derfor afvist.

(17)

Den 25. marts 2019 indledte Kommissionen en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19, stk. 1 (15). Denne fornyede undersøgelse er begrænset til foranstaltningernes form. Som følge heraf kan formen af foranstaltningerne, som forlænget ved denne forordning, blive påvirket af den igangværende fornyede undersøgelse.

(18)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. april 2017 til 31. marts 2018 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(19)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste var berørt, og de indiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(20)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til skriftligt at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(21)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(22)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til den geografiske placering. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 37 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og stikprøven blev derfor godkendt. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(23)

For at Kommissionen kunne afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører/brugere opfordret til at deltage i undersøgelsen. De pågældende parter blev anmodet om at give sig til kende ved at indgive de oplysninger til Kommissionen om deres virksomheder, som der anmodes om i bilag II til indledningsmeddelelsen. To importører gav sig til kende. De blev opfordret til at samarbejde ved at udfylde spørgeskemaet. Ingen af dem besvarede dog Kommissionens spørgeskema.

(24)

For at Kommissionen kunne afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter opfordret til at deltage i denne undersøgelse. De pågældende parter blev anmodet om at give sig til kende ved at indgive de oplysninger til Kommissionen om deres virksomheder, som der anmodes om i bilag I til indledningsmeddelelsen. Tre eksporterende producenter gav sig til kende. De blev opfordret til at samarbejde ved at udfylde spørgeskemaet.

(25)

For at indhente de oplysninger, der var nødvendige for Kommissionens undersøgelse, sendte Kommissionen spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, til de indiske myndigheder, de tre eksporterende producenter og de to importører, der gav sig til kende efter indledningen.

(26)

De tre stikprøveudtagne EU-producenter, ansøgeren, en råmaterialeproducent i Unionen, de indiske myndigheder og to eksporterende producenter i Indien besvarede spørgeskemaet. De importører, der gav sig til kende, besvarede ikke spørgeskemaet.

(27)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering og skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev også aflagt kontrolbesøg hos de indiske myndigheder i New Delhi.

(28)

Der blev desuden aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos følgende virksomheder:

(29)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. polyethylenterephthalat (PET) med et viskositetsindeks på 78 ml/g og derover, i henhold til ISO-standard 1628-5, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3907 61 00 og med oprindelse i Indien (»den undersøgte vare«).

(30)

Den undersøgte vare, der fremstilles i Indien og eksporteres til Unionen, blev anset for at have samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(31)

På grundlag af de subsidier, der blev undersøgt i tidligere undersøgelser, oplysningerne i de fornyede undersøgelser, oplysninger fra de indiske myndigheder og de berørte eksporterende producenter og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema blev følgende foranstaltninger, der angiveligt vedrører indrømmelse af subsidieordninger, undersøgt:

Landsdækkende subsidieordninger:

(32)

I henhold til grundforordningens artikel 18 bør Kommissionen undersøge, om der er bevis for fortsat subsidiering, uanset beløbets størrelse. I betragtning af konklusionerne om fortsat subsidiering med hensyn til de fleste af de vigtigste subsidier, der blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, var det ikke nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som klageren påstod fandtes.

(33)

De subsidier, der er anført i ovenstående betragtning, og som blev udlignet førhen, er baseret på de følgende politikdokumenter og lovgivning:

(34)

AAS-, EPCGS- og MEIS-ordningerne er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (No. 22 of 1992)« – lov nr. 22 af 1992 om (udvikling og regulering af) udenrigshandel – der trådte i kraft den 7. august 1992 (»udenrigshandelsloven«). Ved udenrigshandelsloven bemyndiges de indiske myndigheder til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser er gengivet i kort form i udenrigshandelspolitiske dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år, og som opdateres regelmæssigt.

(35)

To udenrigshandelspolitiske dokumenter er relevante for den nuværende undersøgelsesperiode: Udenrigshandelspolitik 2015-20 (»FTP 2015-20«) og den opdaterede Udenrigshandelspolitik 2015-20 (»opdateret FTP 2015-20«). Sidstnævnte trådte i kraft den 5. december 2017. De indiske myndigheder fastsætter også de procedurer, der styrer FTP 2015-20 og det opdaterede FTP 2015-20 i henholdsvis en procedurehåndbog 2015-20 (»PH 2015-20«) og en opdateret procedurehåndbog 2015-20 (»opdateret PH 2015-20«). Sidstnævnte trådte i kraft den 5. december 2017.

(36)

AAS-, EPCGS- og MEIS-ordningerne er baseret på FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 samt PH 2015-20 og opdateret PH 2015-20.

(37)

DDS-ordningen er baseret på afsnit 75 i Customs Act of 1962 (»toldloven af 1962«), afsnit 37 i Central Excise Act of 1944 (»den centrale lov om forbrugsafgifter af 1944«), afsnit 93A og 94 i Financial Act of 1994 (»finansloven af 1994«) og på Customs, Central Excise Duties and Service Tax Drawback Rules of 1995 (»1995-reglerne for toldgodtgørelsesordningen«). Godtgørelsessatserne offentliggøres regelmæssigt.

(38)

GEDES-ordningen er baseret på delstaten Gujarats Electricity Duty Act, 1958 (»elektricitetsafgiftsloven«), jf. afsnit 3, stk. 2, nr. vii) og viii), som ændret med jævne mellemrum i Gujarat Government Gazette.

(39)

Kommissionen fastslog, at én eksporterende producent benyttede AAS i NUP.

(40)

Ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.03 til 4.24 i FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 samt i kapitel 4.04 til 4.52 i PH 2015-20 og opdateret PH 2015-20.

(41)

AAS består af seks delordninger, der er nærmere beskrevet i betragtning 42. Disse delordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelse. Producent-eksportører og forhandler-eksportører med tilknyttede underleverandører (producenter) er støtteberettigede under AAS-delordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er berettiget til støtte efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 7.02 i FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder (»EOU«), er berettigede til AAS for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til delordningerne for Advance Release Order (attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.

(42)

Der kan udstedes AAS for:

(43)

Fysisk eksport: Dette er den vigtigste delordning. Den muliggør toldfri import af råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk territorium. I licensen er der angivet en importtilladelse og en eksportforpligtelse, samt hvilken type eksportvare det drejer sig om.

(44)

Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske produkter og hertil knyttede varer). Licensindehaveren kan – op til en bestemt værditærskel, der fastsættes ud fra tidligere eksportresultater – toldfrit importere råmaterialer, der skal benyttes til fremstilling af en af de varer, der henhører under en sådan varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfrie råvarer er anvendt.

(45)

Mellemleverancer: Denne delordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan toldfrit importere råvarer og med henblik herpå opnå en AAS-licens for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

(46)

Transaktioner ligestillet med eksport: Denne delordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for fremstillingen af varer, der skal sælges som »transaktioner ligestillet med eksport«. Ifølge de indiske myndigheder forstås ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske områder.

(47)

Attester til forudgående frigivelse (»ARO«): En AAS-licensindehaver, der ønsker at købe råvarer hos indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af attester til forudgående frigivelse (ARO). I sådanne tilfælde godkendes forhåndstilladelserne som attester til forudgående frigivelse og påtegnes til fordel for den indenlandske leverandør ved leveringen af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af ARO'erne giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 7.03 i FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter). Ved ARO-ordningen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb refunderes til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Der kan refunderes skatter og afgifter for både indenlandske og importerede råmaterialer.

(48)

Løbende indenlandsk remburs: Denne delordning dækker også indenlandske leverancer til en indehaver af en forhåndstilladelse. Denne kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken validerer tilladelsen til direkte import udelukkende for den værdi og de varemængder, der købes indenlandsk i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der er forbundet med transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 7.03 i FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution ved transaktioner ligestillet med eksport og refusion af endelige punktafgifter).

(49)

Kommissionen konstaterede, at én samarbejdsvillig eksporterende producent, der anvendte ordningen, opnåede indrømmelser under den første delordning, dvs. AAS-ordningen for fysisk eksport, i den nuværende undersøgelsesperiode. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de øvrige, uudnyttede delordninger er udligningsberettigede.

(50)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.51 og tillæg 4H i PH 2015-20 og opdateret PH 2015-20), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Denne fortegnelse skal kontrolleres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest, hvoraf det fremgår, at den foreskrevne fortegnelse og de relevante regnskaber er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 4H, er sande og korrekte i enhver henseende.

(51)

For så vidt angår den delordning, som den pågældende virksomhed anvendte i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. ordningen for fysisk eksport, fastsætter de indiske myndigheder den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner anføres på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den importmængde, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af de indiske myndigheder på grundlag af de såkaldte standard input/output-normer (»SION-normer«), som findes for de fleste varer, herunder den undersøgte vare.

(52)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til fremstilling af den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (18 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(53)

Der er ingen tæt forbindelse mellem de importerede råmaterialer og de eksporterede færdige varer. De støtteberettigede råmaterialer kan også importeres og anvendes til andre varer end den undersøgte vare. Desuden kan licenser til forskellige varer sammenlægges. Det betyder, at eksport i henhold til en AAS-licens af en vare kan give ret til toldfri import af råvarer i henhold til en AAS-licens for en anden vare.

(54)

Undersøgelsen viste, at ingen af de AAS-licenser, som den eksporterende producent anvendte, var blevet afsluttet. Desuden havde den eksporterende producent ikke et sådant forbrugsregister, som blev kontrolleret af en ekstern statsautoriseret revisor. Selv om den eksporterende producent forklarede, at forbruget af råmaterialer blev indberettet på grundlag af dens forbrugsfaktorer, var den eksporterende producent ikke i stand til at fremlægge sit tillæg 4H for deres AAS-licenser.

(55)

Fritagelsen for importafgifter er subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs. at de udgør et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da de giver afkald på toldindtægter, som de ellers ville have fået, og medfører en fordel for den undersøgte eksportør ved at forbedre dennes likviditet.

(56)

Desuden er AAS-ordningerne for fysisk eksport retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(57)

Den delordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder hverken reglerne i litra i), i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) eller bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. De indiske myndigheder anvendte ikke nogen effektiv kontrolordning eller -procedure til at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råvarer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (jf. punkt 4 i bilag II til grundforordningen og, for substitutionsgodtgørelsesordningernes vedkommende, del II, punkt 2, i bilag III til grundforordningen). Det vurderes desuden, at SION-normerne for den undersøgte vare ikke var tilstrækkelig præcise, og at disse SION-normer ikke i sig selv kan udgøre en ordning til kontrol af det faktiske forbrug, da disse standardnormer er udformet således, at de ikke giver de indiske myndigheder mulighed for at kontrollere tilstrækkelig præcist, hvilke mængder råvarer der er forbrugt ved produktionen til eksport. De indiske myndigheder foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (bilag II, punkt 5, og del II, punkt 3), i bilag III til grundforordningen).

(58)

Delordningen er derfor udligningsberettiget.

(59)

I mangel af tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger efterprøvede Kommissionen den faktiske forbrugsrate for de relevante råmaterialer. Kommissionen konstaterede, at den faktiske forbrugsrate lå en smule under SION-normerne. Selv om virksomheden fremførte, at den vil afslutte de relevante AAS-licenser på grundlag af det faktiske forbrug, og at der således ikke vil blive eftergivet for store afgiftsbeløb, var ingen licenser blevet afsluttet på kontroltidspunktet, og Kommissionen kunne derfor ikke kontrollere dette. Da licenserne blev udstedt på grundlag af SION-normer, kunne virksomheden – i mangel af et virkningsfuldt anvendt kontrolsystem – afslutte dem ved at anvende SION-normer som forbrugsraten. I dette tilfælde ville forskellen mellem den faktiske forbrugsrate og en indberettet forbrugsrate baseret på SION-normer føre til, at der blev eftergivet for store afgiftsbeløb, som ville udgøre udligningsberettigede subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).

(60)

Eftergivelsen af for store afgiftsbeløb bør i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordeles over den samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig fællesnævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(61)

I betragtning af hvor lille forskellen mellem SION-normerne og den faktiske forbrugsrate var, ville eftergivelsen af for store afgiftsbeløb og dermed det udligningsberettigede beløb også have været ubetydeligt, hvis hele licensen var blevet afsluttet på grundlag af SION-normer. Kommissionen har således konstateret, at subsidiesatsen under denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode var ubetydelig, men stadig positiv. Derfor konkluderede Kommissionen, at disse subsidier fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(62)

Kommissionen fastslog, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter benyttede sig af DDS-ordningen i NUP.

(63)

Det retsgrundlag, der var gældende i NUP, var Custom & Central Excise Duties Drawback Rules 1995 (»1995-reglerne for toldgodtgørelsesordningen«), der senest blev ændret i 2006 (16) og derefter erstattet af Customs and Central Excise Duties Drawback Rules, 2017 (17) (»2017-reglerne for toldgodtgørelsesordningen«), der trådte i kraft den 1. oktober 2017. Regel nr. 3, stk. 2, i 1995-reglerne for toldgodtgørelsesordningen regulerer metoden til beregning af denne toldgodtgørelsesordning. Regel nr. 12, stk. 1, litra a), nr. ii), i disse regler for DDS-ordningen regulerer den erklæring, som den eksporterende producent skal udfylde for at blive omfattet af ordningen. Disse regler ændrede sig ikke i 2017-reglerne for toldgodtgørelsesordningen og svarer til henholdsvis regel nr. 3, stk. 2, og regel nr. 13, stk. 1, litra a), nr. ii).

(64)

Derudover indeholder cirkulære nr. 24/2001 (18) specifik vejledning i gennemførelsen af regel nr. 3, stk. 2, og den erklæring, som eksportørerne skal udfylde i henhold til regel nr. 12, stk. 1, litra a), nr. ii).

(65)

I regel nr. 4 i 1995-reglerne for toldgodtgørelsesordningen fastsættes det, at centralregeringen kan revidere de beløb eller satser, der er fastsat i henhold til regel nr. 3. Regeringen har foretaget en række ændringer, hvoraf de seneste var ændringer af satserne, der blev meddelt i bekendtgørelse nr. 110/2015 – CUSTOMS (N.T.) af 16. november 2015 (19), og bekendtgørelse nr. 131/2016 – CUSTOMS (N.T.) af 31. oktober 2016 (20). Som følge heraf var satsen for den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode på 1,5 % af fob-værdien af de eksporterede varer.

(66)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettiget til støtte under denne ordning.

(67)

Under denne ordning er enhver virksomhed, der eksporterer støtteberettigede varer, berettiget til at modtage et beløb svarende til en procentsats af den deklarerede fob-værdi af den eksporterede vare. I regel nr. 3, stk. 2, i Custom & Central Excise Duties Drawback Rules præciseres det, hvordan tilskuddet skal beregnes:

(68)

De indiske myndigheder baserede med andre ord det godtgørelsesberettigede beløb på branchedækkende gennemsnitlige værdier af den relevante told på importerede råmaterialer og en gennemsnitlig forbrugskoefficient for erhvervsgrenen med udgangspunkt i, hvad de indiske myndigheder anser for værende repræsentative producenter af de støtteberettigede eksportvarer. De indiske myndigheder udtrykker derefter det beløb, der skal godtgøres, som en procentdel af den gennemsnitlige eksportværdi af de støtteberettigede eksportvarer.

(69)

De indiske myndigheder anvender denne procentdel til at beregne det beløb for toldgodtgørelse, som alle støtteberettigede eksportører har ret til at modtage. Satsen for denne ordning fastsættes af de indiske myndigheder for hver enkelt vare. For den undersøgte vare var satsen i den nuværende undersøgelsesperiode på 1,5 %, jf. betragtning 65.

(70)

For at være berettiget til at nyde godt af denne ordning skal en virksomhed eksportere. Når forsendelsesoplysningerne er indlæst i toldserveren, fremgår det, at eksporten finder sted under DDS-ordningen, og DDS-beløbet fastsættes endegyldigt. Når rederiet har indgivet dokumentet Export General Manifest, og toldmyndighederne har sammenlignet dette dokument med oplysningerne i forsendelsesdokumentet og fundet det tilfredsstillende, er alle betingelser opfyldt for at godkende udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, enten direkte til eksportørens bankkonto eller pr. bankanvisning.

(71)

Eksportøren skal også fremlægge bevis for, at de eksporterede varer er blevet betalt, ved hjælp af en bankbekræftelse (Bank Realisation Certificate). Denne bekræftelse kan fremlægges efter udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, men de indiske myndigheder kræver beløbet tilbagebetalt, hvis eksportøren ikke fremlægger bankbekræftelsen inden for en given frist.

(72)

Godtgørelsesbeløbet kan anvendes til alle formål, og i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder kan beløbet bogføres som indtægter i regnskaberne efter periodiseringsprincippet, når eksportforpligtelsen er opfyldt.

(73)

I den relevante lovgivning og i de administrative retningslinjer er det fastsat, at de indiske toldmyndigheder ikke bør afkræve bevis for, at den eksportør, der anmoder om toldgodtgørelse, skal have pådraget sig eller vil pådrage sig toldansvaret for importen af de råmaterialer, der er nødvendige til fremstilling af den eksporterede vare (21). Under kontrolbesøget bekræftede de indiske myndigheder desuden, at virksomheder, som anskaffer sig alle de råmaterialer, der indgår i det eksporterede PET, fra hjemmemarkedet, stadig kan nyde godt af den fulde sats, der beregnes i henhold til ovennævnte regel nr. 3, stk. 2. Undersøgelsen viste også, at i praksis har dette været tilfældet for én samarbejdsvillig eksportør, der benyttede sig af fordelene under DDS-ordningen uden at have importeret en eneste del af de vigtigste råmaterialer (renset terephthalsyre (»PTA«) og monoethylenglykol (»MEG«)), der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare.

(74)

Ved DDS-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Den såkaldte toldgodtgørelse er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den har form af indtægter, som staten giver afkald på (dvs. den påståede importtold, der opkræves af de indiske myndigheder, som refunderes eller eftergives i for store afgiftsbeløb). Der er ingen begrænsninger for anvendelsen af disse midler. Derudover medfører toldgodtgørelsen en fordel for eksportøren, da toldgodtgørelsen øger eksportørens likviditet med den overskydende importtold, som refunderes eller eftergives af de indiske myndigheder.

(75)

Toldgodtgørelsessatsen ved eksport fastsættes af de indiske myndigheder for hver enkelt vare. Selv om subsidierne omtales som en toldgodtgørelse, har ordningen imidlertid ikke helt karakter af en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder heller ikke hverken reglerne i litra i) i bilag I, eller i bilag II (definition af og regler for godtgørelse) eller bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Kontantudbetalingen til eksportøren er ikke nødvendigvis knyttet til importafgifter på råmaterialer, der faktisk er betalt, og den er ikke en toldkredit til udligning af importafgifter på tidligere eller fremtidig import af råmaterialer. Der findes endvidere ingen ordning eller procedure til at bekræfte, hvilke råmaterialer der forbruges i produktionen af den eksporterede vare og i hvilke mængder. De indiske myndigheder foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (bilag II, punkt 5, og del II, punkt 3), i bilag III til grundforordningen).

(76)

Betalingen fra de indiske myndigheder til eksportøren, efter at eksporten har fundet sted, er betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(77)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at DDS-ordningen er udligningsberettiget.

(78)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 beregnede Kommissionen subsidiebeløbet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. I den forbindelse fastslog Kommissionen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal de indiske myndigheder udbetale det beløb, der udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af det beløb, der skal ydes for den pågældende eksporttransaktion, kan de indiske myndigheder ikke frit bestemme, om subsidierne skal ydes eller ej. I betragtning af ovenstående anså Kommissionen det for passende at vurdere fordelen ved DDS-ordningen med hensyn til summen af de beløb, der er opnået for eksporttransaktioner, der har fundet sted efter denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(79)

En af de eksporterende producenter fremførte bevis for, at der var betalt told på importen af MEG, som er et af de to vigtigste råmaterialer, der anvendes af virksomheden til fremstilling af PET. På trods af fraværet af en ordning eller procedure til at bekræfte, hvilke råmaterialer, der forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer, og omfanget af disse, gennemførte Kommissionen en kontrol af den betalte importtold til beregningen af eftergivelse af for store afgiftsbeløb i overensstemmelse med punkt 5 i bilag II til grundforordningen. Kontrollen bekræftede, at al MEG, der blev forbrugt i produktionen af PET, var importeret, og at den indberettede importtold faktisk var blevet betalt for det MEG, der indgik i det eksporterede PET i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen beregnede på dette grundlag subsidieringsniveauet ud fra eftergivelsen af for store afgiftsbeløb.

(80)

Kommissionen har fordelt disse subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, over den samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig fællesnævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(81)

Kommissionen har således konstateret, at subsidiesatserne under denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde 0,38 % for IDIPL og 1,44 % for RIL. Derfor konkluderede Kommissionen, at disse subsidier fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(82)

Kommissionen konstaterede, at de pågældende eksporterende producenter havde fået fordele under EPCGS-ordningen, som kunne henføres til den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(83)

EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 samt i kapitel 5 i PH 2015-20 og opdateret PH 2015-20.

(84)

Producent-eksportører, forhandler-eksportører, der er »forbundet med« støtteproducenter, og tjenesteydere er berettiget til støtte efter denne foranstaltning.

(85)

Forudsat at en virksomhed forpligter sig til at eksportere, har den lov til at importere (nye og indtil 10 år gamle brugte) kapitalgoder til en nedsat toldsats. Med henblik herpå udsteder de indiske myndigheder efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ved denne ordning er der fastsat en reduceret importtoldsats for alle kapitalgoder, der importeres efter ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde varer bestemt til eksport inden for et bestemt tidsrum. I henhold til FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 kan kapitalgoder importeres med en toldsats på 0 % under EPCGS-ordningen. Eksportforpligtelsen, der svarer til seks gange toldbesparelsen, skal være opfyldt inden for en periode på højst seks år.

(86)

EPCGS-licenshaveren kan også købe kapitalgoderne på hjemmemarkedet. I så fald kan den indenlandske producent af kapitalgoder benytte fordelen til toldfrit at importere de dele, der er nødvendige for at fremstille de pågældende kapitalgoder. Alternativt kan den indenlandske producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport ved levering af kapitalgoder til en EPCGS-licenshaver.

(87)

Ved EPCGS-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen udgør et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører den en fordel for eksportøren, der svarer til størrelsen af toldnedsættelsen.

(88)

EPCGS-ordningen er endvidere retligt betinget af eksportresultater, da de pågældende licenser ikke kan opnås uden en forpligtelse til at eksportere. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(89)

EPCGS-ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Sådanne tilladte ordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, omfatter ikke kapitalgoder, da disse ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer.

(90)

Kommissionen beregnede subsidiebeløbet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, på grundlag af den ikke-betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder i den pågældende erhvervsgren. Subsidiebeløbet i den nuværende undersøgelsesperiode blev derefter beregnet ved at dele det samlede ikke-betalte toldbeløb med afskrivningsperioden. Det således beregnede beløb, der henregnes til den nuværende undersøgelsesperiode, er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode for at opnå den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål.

(91)

Ingen af de indiske eksporterende producenter krævede et fradrag for påløbne gebyrer, der var nødvendige for at opnå subsidierne, fra det samlede subsidiebeløb, som de er berettiget til i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

(92)

Kommissionen har fordelt dette subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, over den samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode som fællesnævneren, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(93)

På grundlag af ovenstående har Kommissionen således konstateret, at subsidiesatserne under denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde 0,09 % for IDIPL og 0,30 % for RIL. Derfor konkluderede Kommissionen, at disse subsidier fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(94)

Det blev konstateret, at begge de samarbejdsvillige eksporterende producenter benyttede sig af fordele under MEIS-ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(95)

MEIS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 3 i FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 samt i kapitel 3 i PH 2015-20 og opdateret PH 2015-20.

(96)

MEIS-ordningen trådte i kraft den 1. april 2015.

(97)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettiget til støtte under denne ordning.

(98)

Støtteberettigede virksomheder kan benytte MEIS-ordningen ved at eksportere bestemte varer til bestemte lande, der er klassificeret i gruppe A (»Traditionelle markeder«, herunder alle EU-medlemsstater), gruppe B (»Nye markeder og fokusmarkeder«) og gruppe C (»Andre markeder«). De lande, som er omfattet af hver enkelt gruppe og af listen over varer med tilsvarende godtgørelsessatser, er anført i tillæg 3B til opdateret PH 2015-20.

(99)

Fordelen består i en toldkredit svarende til en procentdel af eksportens fob-værdi.

(100)

Da MEIS-ordningen trådte i kraft i april 2015 var den undersøgte vare ikke opført i tillæg 3B og var således ikke berettiget til at opnå MEIS-fordele. Den 29. oktober 2015 blev PET-eksport til lande i gruppe A og B dog ved Public Notice No. 44/2015-2020 berettiget til at opnå MEIS-fordele svarende til 2 % af fob-værdien af eksporten. Den 4. maj 2016 blev eksport til lande i gruppe C ved Public Notice No. 06/2015-2020 berettiget til den samme fordel på 2 %.

(101)

I henhold til punkt 3.06 i FTP 2015-20 og opdateret FTP 2015-20 er visse former for eksport udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenesteydelser og eksportomsætning for virksomheder, der opererer i særlige økonomiske områder eller er eksportorienterede.

(102)

Toldkreditter under MEIS-ordningen er frit omsættelige og gyldige i en periode på 18 måneder fra udstedelsesdatoen, mens de toldkreditter, der er udstedt den 1. januar 2016 eller senere, er gyldige i en periode på 24 måneder fra udstedelsesdatoen, jf. punkt 3.13 i opdateret HOP 2015-20. De kan benyttes til at: i) betale told på råmaterialer eller varer, der importeres, herunder også kapitalgoder, ii) betale afgifter på indenlandske indkøb af råmaterialer eller varer, herunder kapitalgoder og betaling, og iii) betale afgifter på serviceydelser.

(103)

En ansøgning om fordele under MEIS-ordningen skal indgives online på generaldirektoratet for udenrigshandels hjemmeside. Relevant dokumentation (forsendelsesdokumenter, bankbekræftelse og bevis for landing) skal vedhæftes den elektroniske ansøgning. Den relevante regionale myndighed i Indien udsteder toldkreditten efter kontrol af dokumenterne. Så længe eksportøren forelægger den relevante dokumentation, kan den relevante myndighed ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(104)

Ved MEIS-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En MEIS-toldkredit er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den i sidste ende anvendes til at udligne importafgifter, der betales på kapitalgoder, hvorved de indiske myndigheder giver afkald på toldindtægter, som de ellers ville have fået. Desuden giver MEIS-toldkreditten en fordel for eksportøren, som ikke skal betale disse importafgifter.

(105)

MEIS-ordningen er endvidere retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(106)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 beregnede Kommissionen det udligningsberettigede subsidiebeløb, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. I den forbindelse fastslog Kommissionen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På nuværende tidspunkt udsteder de indiske myndigheder en toldkredit, som er bogført af den eksporterende producent som et tilgodehavende, der kan modregnes af den eksporterende producent på et hvilket som helst tidspunkt. Dette udgør et finansielt bidrag efter grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, kan de indiske myndigheder ikke frit bestemme, om subsidierne skal ydes eller ej. I betragtning af ovenstående anser Kommissionen det for passende at betragte fordelen ved MEIS-ordningen som summen af de beløb, der er opnået for eksporttransaktioner, der har fundet sted efter denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(107)

Kommissionen har fordelt dette subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, over den samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig fællesnævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(108)

På grundlag af ovenstående har Kommissionen således konstateret, at subsidiesatserne under denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde henholdsvis 1,92 % for IDIPL og 1,94 % for RIL. Derfor konkluderede Kommissionen, at disse subsidier fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(109)

Kommissionen konstaterede, at én virksomhed benyttede sig af denne foranstaltning i den nuværende undersøgelsesperiode. Eftersom den fordel, som denne virksomhed opnåede, forekom at være ubetydelig, besluttede Kommissionen dog at undlade at foretage yderligere undersøgelser af denne foranstaltning, da det i forbindelse med udløbsundersøgelser ikke er nødvendigt at beregne det nøjagtige subsidiebeløb (kun dens videreførelse).

(110)

På grundlag af ovenstående betragtninger fandt Kommissionen, at det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb i henhold til bestemmelserne i grundforordningen, udtrykt som en værditold, for de eksporterende producenter i stikprøven var på henholdsvis 2,3 % og 3,6 %, hvilket viser en fortsat subsidiering i undersøgelsesperioden.

Tabel 1

Satser for de individuelle udligningsberettigede subsidier

(111)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(112)

Som beskrevet i betragtning 30-109 blev det fastslået, at indiske eksportører af den undersøgte vare i den fornyede undersøgelsesperiode vedblev med at drage fordel af udligningsberettigede subsidieringer fra de indiske myndigheders side.

(113)

Subsidieordningerne medfører fortsatte fordele, og der er ingen tegn på, at disse fordele vil blive afviklet inden for nærmeste fremtid. Den enkelte eksportør er desuden berettiget til støtte under flere af subsidieordningerne.

(114)

Det blev også undersøgt, om eksporten til Unionen ville ske i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(115)

Indien er en stor producent af den undersøgte vare. På grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, havde Indien en produktionskapacitet på ca. 1 500 000 til 2 300 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Som følge heraf blev den overskydende kapacitet i forhold til den indenlandske efterspørgsel anslået til omkring 800-900 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket ville udgøre ca. 25 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(116)

Under disse omstændigheder er der stor sandsynlighed for, at mængden af subsidieret eksport af den undersøgte vare til Unionen, som allerede var betydelig i den nuværende undersøgelsesperiode, ville stige, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fortsat subsidiering.

(117)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet af 21 EU-producenter. Tre af disse producenter er repræsenteret af ansøgeren. Disse 21 EU-producenter udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 6. Som beskrevet i betragtning 22 blev de tre EU-producenter udtaget til stikprøven, og disse tegnede sig for ca. 37 % af den samlede EU-produktion.

(118)

Nogle interesserede parter hævdede, at der er forskellige forbindelser mellem EU-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter i Indien, der burde undersøges nøje. Undersøgelsen bekræftede, at der ikke var nogen kommercielle eller administrative forbindelser mellem enhederne, hvad angår EU-markedet, og der var derfor ingen grund til at udelukke nogen EU-producent fra »EU-erhvervsgrenen«.

(119)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en interesseret part desuden, at medtagelsen af en EU-producent samt dens forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent i Indien i stikprøven i alvorlig grad hæmmede den proceduremæssige lovformelighed i forbindelse med undersøgelsen og muligvis fordrejede Kommissionens konklusioner om skade. Som det fremgår af betragtning 22, blev stikprøven af EU-producenter for det første anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger hertil. For det andet påvirkede forholdet mellem EU-producenten og den forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent ikke EU-producentens adfærd på EU-markedet, fordi EU-producenten og den eksporterende producent traf deres forretningsmæssige beslutninger vedrørende aktiviteter på EU-markedet uafhængigt af hinanden, hvilket også blev bekræftet i undersøgelsen. EU-producentens beslutninger angående priser fulgte faktisk udsvingene i råmaterialepriserne, udviklingen inden for udbud og efterspørgsel, valutakurssvingninger, fragtomkostninger samt andre udviklinger, der var specifikke for EU-markedet, som f.eks. forholdene i tekstilindustrien. Kommissionen fandt derfor, at EU-producentens adfærd ikke var påvirket af dens forhold til den eksporterende producent. Kommissionen bemærkede også, at hverken denne interesserede parts påstand eller undersøgelsen selv afslørede nogen elementer, der fordrejede resultaterne af denne undersøgelse, som følge af, at denne EU-producent blev medtaget i definitionen af EU-erhvervsgrenen. Kommissionen minder i denne forbindelse om, at grundforordningens artikel 9, stk. 1, tillader (»kan«) udelukkelsen af indenlandske producenter fra definitionen af EU-erhvervsgrenen i tilfælde, hvor de er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, men det kræves ikke, at Kommissionen gør dette. Denne påstand måtte derfor afvises.

(120)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge:

(121)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

(122)

På dette grundlag steg EU-forbruget med 15 % i den betragtede periode.

(123)

Importmængderne fra Indien var baseret på Eurostats statistikker. Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 119.

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

(124)

Importmængderne fra Indien blev næsten femdoblet i den betragtede periode og nåede op på 156 675 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til 4,4 % af markedsandelen i Unionen.

(125)

Den gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Indien udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser

(126)

Gennemsnitspriserne på importen fra Indien faldt med 14 % i den betragtede periode. Mere specifikt faldt den med 27 % mellem 2014 og 2016, inden den steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Sidstnævnte prisstigning skyldtes en øget efterspørgsel efter PET som følge af lukningen af visse produktionslinjer på verdensplan, samt at PET blev det foretrukne emballagemateriale.

(127)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(128)

de gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

(129)

de tilsvarende gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige indiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat ud fra omkostninger, forsikring og fragt (cif-basis), herunder udligningstolden, med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(130)

Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og efter fradrag af rabatter og afslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste, at der ikke foregik underbud i undersøgelsesperioden. Når udligningstolden blev fratrukket, udgjorde underbudsmargenen dog 1,7 % og 7,1 % for importen fra de to samarbejdsvillige indiske producenter eller 3 % i gennemsnit.

(131)

Importmængden og den gennemsnitlige importpris for alle andre tredjelande var baseret på Eurostat-statistikker. Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 120.

Tabel 5

Alle andre tredjelandes importmængde og markedsandel

(132)

Importmængden fra alle andre tredjelande faldt med 8 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode – fra 726 310 ton i 2014 til 668 050 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande befandt sig i intervallet mellem 15,2 % og 23,7 % i den betragtede periode.

(133)

Gennemsnitspriserne på importen fra alle andre tredjelande faldt med 7 % i den betragtede periode. Mere specifikt faldt den med 17 % mellem 2014 og 2016, inden den steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(134)

Størstedelen af importen kom fra Sydkorea (en markedsandel på 5,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode), fra Tyrkiet (en markedsandel på 3,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode) og fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) (en markedsandel på 3,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode). Importmængderne fra Sydkorea var stabile, og deres priser lå tæt på EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. Importmængderne fra Tyrkiet og Kina steg betydeligt. Importpriserne fra Tyrkiet lå over EU-erhvervsgrenens priser, mens importpriserne fra Kina konsekvent lå under EU-erhvervsgrenens priser.

(135)

Slutteligt faldt importmængderne fra de resterende tredjelande, som ikke er nævnt ovenfor, betydeligt med 43 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Deres markedsandel faldt med 6,8 procentpoint i den betragtede periode, fra 13,5 % i 2014 til 6,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Priserne på import fra disse lande var i gennemsnit højere end priserne på importen fra Indien – undtagen i 2014.

(136)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(137)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at fastslå, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 22.

(138)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen ud fra oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med oplysninger fra en række EU-producenter i perioden inden undersøgelsen og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(139)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiesatsernes størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(140)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, slutlagre, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(141)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 6

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(142)

Produktionsmængden steg med 24 % fra 2014 til 2016, hvorefter den faldt med 7 % fra 2016 til den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set var der en stigning på 15 % i den betragtede periode.

(143)

Produktionskapaciteten steg med 14 % fra 2014 til 2016, hvorefter den faldt med 8 % fra 2016 til den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set steg kapaciteten med 5 % i den betragtede periode.

(144)

Eftersom produktionsmængden steg mere end kapaciteten, faldt kapacitetsudnyttelsen med 7 procentpoint i den betragtede periode.

(145)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 7

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

(146)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet steg med 26 % fra 2014 til 2016, hvorefter det faldt med 5 % fra 2016 til den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set var der en stigning på 20 % i den betragtede periode, der foregik i en stejlere kurve end forbruget i den samme periode (+ 15 %). EU-erhvervsgrenens markedsandel steg med 2,7 procentpoint i den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 7,4 procentpoint i 2015, hvorefter den faldt gradvist til 71,10 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(147)

I den betragtede periode udgjorde EU-producenternes bundne salg mellem 5 % og 7,5 % af markedsandelen. Hvad angår prisniveauet, konstateredes det, at priserne ved salg til forretningsmæssigt forbundne parter og ikke forretningsmæssigt forbundne parter var ens. På dette grundlag blev det konkluderet, at det ikke var nødvendigt at foretage en særskilt analyse af det bundne salgs indvirkning.

(148)

Mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode steg EU-forbruget med 15 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 20 %, hvilket svarede til en øget markedsandel på 2,7 procentpoint.

(149)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet

(150)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse faldt med 7 % i den betragtede periode.

(151)

På grund af stigningen i produktionen (en stigning på 15 %) og faldet i beskæftigelsen steg produktiviteten med 24 % i samme periode.

(152)

De subsidiemargener, der blev fastsat for importen af PET til Unionen fra Indien i den nuværende undersøgelsesperiode, lå over bagatelgrænsen. Samtidig blev importen fra Indien næsten femdoblet i den betragtede periode og nåede op på 4,2 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor kan virkningen af den faktiske subsidiemargens størrelse fra Indien på EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelig.

(153)

EU-producenternes gennemsnitspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

(154)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 19 % fra 2014 til 2016, hvorefter den steg med 14 % indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode og nåede op på 963 EUR/ton. Fra og med 2017 var prisstigningen påvirket af en øget efterspørgsel efter PET, som følge af lukningen af visse produktionslinjer på verdensplan, samt at PET blev et alternativt og foretrukkent emballagemateriale.

(155)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt i et større omfang, med 23 % fra 2014 til 2016, hvorefter de steg med 12 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Den vigtigste faktor, der havde påvirket faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed, var faldet i priserne på råmaterialer (22).

(156)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(157)

Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 3 % i løbet af den betragtede periode.

(158)

Udviklingen i slutlagre var i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Slutlagre

(159)

Slutlagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter faldt med 24 % i løbet af den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode tegnede lagerbeholdningerne sig for ca. 3 % af produktionen.

(160)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(161)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet var negativ fra begyndelsen af den betragtede periode indtil 2016, hvorefter den forbedrede sig og nåede op på 3,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Den lå dog langt under den målfortjeneste på 7 %, som blev fastsat i forbindelse med den oprindelige fornyede undersøgelse (23).

(162)

Nettolikviditeten er EU-producentens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten faldt fra begyndelsen af den betragtede periode til 2016, hvorefter den begyndte at stige fra og med 2017. Hen over den betragtede periode var der en stigning på 12 %. Stigningen var mest påvirket af den opnåede fortjeneste.

(163)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens årlige strøm af investeringer i den undersøgte vare først fra 2017, efter at rentabilitetsniveauet var blevet positivt. Investeringerne nåede op på 21 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket udgjorde 9 % af de samlede nettoaktiver vedrørende den omtalte vare. Investeringer i forbindelse med vedligeholdelse, forøgelse af produktionsanlæggenes kapacitet og virkningsfuldhed.

(164)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare forbedredes først fra og med 2017 og nåede op på 12,0 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(165)

Undersøgelsen har vist, at erhvervsgrenens situation på makroniveau forbedredes i den betragtede periode, og denne positive udvikling skyldes hovedsagelig stigningen i forbruget (+15 % i den betragtede periode), der resulterede i en stigning i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, produktionsmængde og markedsandel.

(166)

Undersøgelsen har også vist, at erhvervsgrenens situation på mikroniveau kun forbedredes i de sidste femten måneder af den betragtede periode, fra 2017 til udgangen af marts 2018. Denne positive udvikling skyldes hovedsagelig en højere efterspørgsel på EU-markedet og en større forskel mellem priserne på PET og råmaterialer.

(167)

Under hensyntagen til ovenstående udvikling kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen først for nylig og kun i begrænset omfang har genrejst sig. Selv om den ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, befinder den sig stadig i en sårbar situation.

(168)

Nogle af de interesserede parter hævdede, at de tyve år gamle foranstaltninger ikke længere burde opretholdes, fordi de havde til formål at beskytte en erhvervsgren med en anden sammensætning end erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse. Efter fremlæggelsen af oplysninger understregede en interesseret part desuden, at forlængelsen af foranstaltningerne førte til uberettiget beskyttelse af nye markedsdeltagere (hovedsagelig med oprindelse uden for EU) samt en fordrejelse af fair konkurrence.

(169)

I den forbindelse skal det bemærkes, at udligningsforanstaltninger har til formål at beskytte hele EU-erhvervsgrenen mod den subsidierede import fra Indien til Unionen, uanset hvor de erhvervsdrivende i Unionen kommer fra. I denne forbindelse er EU-erhvervsgrenens sammensætning ikke afgørende. Formålet er at beskytte en sådan indenlandsk erhvervsgren mod uretfærdig subsidiering. Derudover er elementerne til konstatering af skade, som nævnt i betragtning 138-140, afledt af grundforordningens artikel 18, stk. 2, og er derfor gældende for hele EU-erhvervsgrenen og er identiske ved eventuelle antisubsidieundersøgelser. Eftersom det blev konstateret, at disse elementer også fandtes i den nuværende undersøgelsesperiode, måtte påstandene fra disse parter afvises.

(170)

Kommissionen konkluderede i betragtning 167, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, men forbliver sårbar, hvilket fremgår af rentabiliteten, der lå langt under den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Kommissionen mindede om, at PET betragtes som en råvare, og at markedet er meget prisfølsomt. Derfor kan EU-erhvervsgrenen ikke hæve sine priser uden at risikere at miste den salgsmængde, der er nødvendig for at holde de faste omkostninger pr. ton på et lavere og mere konkurrencedygtigt niveau.

(171)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte en række interesserede parter, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade som følge af subsidieret import fra Indien i den nuværende undersøgelsesperiode.

(172)

I den forbindelse skal det bemærkes, at denne påstand ikke adskiller sig fra Kommissionens konklusion i betragtning 170, dvs. at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade som følge af den subsidierede import med oprindelse i Indien i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede imidlertid, at EU-erhvervsgrenen stadig befandt sig i en sårbar situation.

(173)

En anden interesseret part hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne anses for at befinde sig i en sårbar situation på grund af manglen på en række indikatorer til støtte for konklusionen om, at erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation og havde behov for beskyttelse mod den begrænsede import fra Indien for at undgå væsentlig skade.

(174)

Som nævnt i betragtning 150, udviklede beskæftigelsen sig negativt i den betragtede periode (– 7 %), og erhvervsgrenens situation på mikroniveau forbedredes kun i de sidste femten måneder af den betragtede periode, dvs. fra 2017 til udgangen af marts 2018. Som konkluderet i betragtning 161, forblev rentabiliteten sideløbende hermed langt under målfortjenesten i hele den betragtede periode. Selv om EU-erhvervsgrenens markedsandel, som anført i betragtning 146, steg i 2015 til 74,8 %, faldt den derimod støt frem til den nuværende undersøgelsesperiode til 71,1 %, samtidig med at markedsandelen for importen fra Indien steg. På dette grundlag kunne EU-erhvervsgrenens sårbare situation ikke ignoreres. Påstanden måtte derfor afvises.

(175)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen desuden sandsynligheden for fornyelse af den skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Indien, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(176)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves, blev følgende elementer analyseret: a) EU-markedets tiltrækningskraft, b) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, c) det sandsynlige prisniveau for importen fra Indien uden udligningsforanstaltninger og d) eksistensen af handelsbegrænsende foranstaltninger i andre tredjelande over for eksport af PET fra Indien.

(177)

EU-markedet er attraktivt med hensyn til størrelse og priser. Ifølge de foreliggende oplysninger er EU-markedet globalt set det tredjestørste marked, hvad angår forbrug af PET. Det er også det primære eksportmarked for PET med oprindelse i Indien. EU-markedets tiltrækningskraft bekræftes også af stigningen i importen af PET fra Indien, som til trods for de gældende udligningsforanstaltninger er blevet mere end firedoblet, siden antidumpingtolden for Indien ikke blev fornyet i 2013 (24). I betragtning af, at PET er en råvare, der sælges på et meget konkurrencepræget marked, bør det også bemærkes, at priserne på importen af PET fra Indien til Unionen normalt er en anelse højere end priserne ved salg til andre tredjelande, selv om de stadig ligger under EU-erhvervsgrenens priser (25). Dette tyder på, at EU-markedet er attraktivt for de indiske eksportører af den undersøgte vare.

(178)

En indisk eksporterende producent hævdede, at der er en generel stigning i efterspørgslen, og at EU-markedet ikke er det største marked, hvad angår efterspørgsel. Producenten hævdede også, at den havde fokus rettet mod andre markeder, som havde en højere vækstkurve angående PET-emballage og større afkast. Selv om påstanden om, at EU-markedet kun er det tredjestørste, ikke bestrides, er analysen af sandsynligheden for fornyet skade ikke begrænset til en enkelt eksporterende producents særlige situation, men vedrører alle indiske eksporterende producenter. På dette overordnede grundlag blev det konkluderet, at EU-markedet stadig var meget attraktivt med hensyn til størrelse og priser. Påstanden måtte derfor afvises.

(179)

Undersøgelsen viste, at Indien havde en betydelig vækst i sin produktionskapacitet i den betragtede periode og nåede op på omkring 1 860 000 ton ved udgangen af 2017, mens efterspørgslen efter PET i Indien kun nåede op på ca. 937 000 ton i samme år (26). Den indiske erhvervsgren forventes at øge sin kapacitet yderligere, hvilket vil bevare en forskel mellem det hjemlige forbrug og den produktionskapacitet, der kan eksporteres, på omkring 800 000– 900 000 ton i den nærmeste fremtid. En sådan overskydende kapacitet til eksport må betragtes som betydelig, da den udgør ca. 25 % af det nuværende EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(180)

Som anført i betragtning 130, ville de indiske importpriser uden en udligningstold underbyde EU-salgspriserne med mellem 1,7 % og 7,1 %. Dette er en indikator for, hvad der kunne være det sandsynlige prisniveau for importen fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves. Selv om importen fra Indien til Unionen var forholdsvis lav, var etableringsgraden forholdsvis høj i den betragtede periode, eftersom den næsten blev femdoblet, jf. betragtning 124.

(181)

På dette grundlag vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive udsat for væsentlige mængder af import fra Indien til subsidierede priser, der ligger under EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser, hvilket vil underminere dens økonomiske situation. Det er således sandsynligt, at der igen vil forekomme væsentlig skade, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves.

(182)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en interesseret part, at den antagelse, at importpriserne fra Indien automatisk ville falde med beløbet for den nuværende udligningstold, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves, var en mangelfuld forenkling af en kompleks markedsdynamik. Kommissionen bemærker for det første, at parten ikke underbyggede sin påstand for at forklare hvordan disse markedsdynamikker fungerer, og hvordan de faktisk ville påvirke importpriserne, og ej heller foreslog den en passende importpris til beregningen af underbud. Kommissionen bemærker endvidere, at det er almindelig praksis at tage hensyn til importprisen for den undersøgte vare i EU i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at fastsætte det sandsynlige prisniveau for den undersøgte vare, hvis foranstaltningerne ophæves. Da PET derudover er en råvare og under hensyntagen til importandelen og antallet af markedsaktører, anses det, at PET-markedet i EU for at være konkurrencedygtigt, og at sådanne prisniveauer sandsynligvis vil være gældende. Partens påstand blev derfor afvist.

(183)

Tilstedeværelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger i tredjelande er også en indikation af, at de indiske eksportørers prispolitik sandsynligvis også vil blive anvendt på EU-markedet.

(184)

F.eks. har Argentina, Brasilien og USA på nuværende tidspunkt indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for import fra Indien (27). Begrænsningerne på disse eksportmarkeder over for Indien er endnu en indikator for, at EU-markedet sandsynligvis vil blive målet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(185)

En række interesserede parter hævdede, at Canadas internationale handelsret (Canadian International Trade Tribunal) for nylig har fjernet handelsbeskyttende foranstaltningerne over for PET fra Kina, Indien, Oman og Pakistan, og konkluderer at »dumping og subsidiering af ovennævnte varer med oprindelse i eller eksporteret fra Kina og Indien... ikke har forvoldt skade og ikke truer med at forvolde skade for den indenlandske erhvervsgren.« (28)

(186)

Kommissionen bemærkede, at den konklusion, Canadas internationale handelsret nåede frem til, var begrænset til de faktiske forhold og omstændigheder i forbindelse med den undersøgelse, som de canadiske myndigheder havde foretaget. Resultaterne af antidumping- og antisubsidieundersøgelser, der vedrører et andet marked, som foregår på et andet tidspunkt, og som er udført af en anden myndighed, er specifikke for det pågældende marked og erhvervsgren. Disse konklusioner vedrører ikke EU-markedet eller den nuværende fornyede undersøgelse. Parternes påstande måtte derfor afvises.

(187)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en interesseret part, at Kommissionens tilgang med hensyn til undersøgelser i tredjelande ikke var sammenhængende, eftersom Kommissionen behandlede den negative konklusion fra Canadas internationale handelsret anderledes end de eksisterende foranstaltninger i Argentina, Brasilien og USA, der er nævnt i betragtning 184.

(188)

Det skal bemærkes, at det ikke kan bestrides, at der i andre tredjelande findes handelsbegrænsende foranstaltninger over for eksporten af PET fra Indien, og at disse begrænser eksporten af PET fra Indien til disse lande. For så vidt angår påstandene med hensyn til konklusionerne fra Canadas internationale handelsret, bør det bemærkes, at den kompetence, der er tillagt Canadas internationale handelsret i forbindelse med handelsafhjælpende undersøgelser, vedrører konstatering af skade for hjemmemarkedet, mens Canadas grænsekontrolmyndighed har kompetence til at fastslå, om der forekommer dumping og subsidiering i Canada. I denne procedure konkluderede Canadas grænsekontrolmyndighed (Canada Border Services Agency), at den indiske import til Canada netop fandt sted til dumpingpriser og subsidierede priser, og at de underbød de canadiske hjemmemarkedspriser. Canadas internationale handelsret fandt imidlertid ikke, at disse priser var skadelige for den indenlandske canadiske erhvervsgren. Canadas internationale handelsrets konklusioner er således knyttet til markeds- og erhvervsgrensituationen på det canadiske marked for denne specifikke periode og har derfor ingen relevans for situationen på EU-markedet i NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Samtidig kunne Canadas grænsekontrolmyndigheds konklusion om, at de indiske eksportører stadig eksporterede til dumpingpriser og subsidierede priser, være et relevant element i vurderingen af indiske eksportørers uretfærdige prispolitik i kombination med alle de øvrige elementer, der blev taget hensyn til i undersøgelsen af deres sandsynlige prisadfærd uden foranstaltninger. Partens påstand blev derfor afvist.

(189)

Undersøgelsen har vist, at importen fra Indien fortsat var subsidieret og at der ikke var antydninger af, at subsidierne ville blive reduceret eller ophævet i fremtiden.

(190)

Der kan i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 177, med rimelighed forventes at være stor sandsynlighed for, at i det mindste en del af Indiens uudnyttede kapacitet vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(191)

I betragtning 181 konkluderes det, at det er sandsynligt, at de eksporterende producenter fra Indien vil eksportere betydelige mængder af den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og at denne eksport vil blive foretaget til subsidierede priser.

(192)

Hvad angår mængder, er det meget sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter vil vinde yderligere markedsandele fra EU-erhvervsgrenen, som ville opleve et øjeblikkeligt fald i deres salgsmængder og en stigning i de faste omkostninger pr. enhed. PET-industrien er en kapitalintensiv industri, for hvilken det er nødvendigt at opretholde en vis produktionsmængde for at holde de faste omkostninger på et rimeligt niveau. Stigningen i de faste omkostninger som følge af et fald i produktion og salg vil have en negativ indvirkning på rentabiliteten. Som følge heraf ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet (som først blev genrejst i 2017 og som stadig lå langt under målniveauet i 2017 og i den nuværende undersøgelsesperiode) og dens generelle økonomiske situation blive påvirket negativt, og der ville igen blive forvoldt væsentlig skade. Sideløbende hermed ville EU-erhvervsgrenen ikke kunne foretage de nødvendige investeringer i genanvendt PET, som der opfordres til i EU-strategien for plast (29).

(193)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade som følge af import fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves.

(194)

Samarbejdsvillige eksporterende producenter fra Indien hævdede, at det i dette tilfælde ikke var sandsynligt, at der ville forekomme fornyet skade, hvis foranstaltningerne udløb, i betragtning af EU-erhvervsgrenens struktur (koncentration og vertikal integration) og navnlig den dominerende stilling for visse producerende grupper på EU-markedet, der kontrollerer flere producenter. I den forbindelse bemærkede Kommissionen for det første, at EU-markedet er et åbent marked med flere producenter, der ikke har grupperet sig. Det er også et konkurrencepræget marked, hvor importen tegner sig for en markedsandel på over 20 %, og hvor der er en voksende konkurrence fra nye markedsaktører såsom Kina og Tyrkiet, der har opnået en markedsandel på over 6 % i den betragtede periode. For det andet er koncentration normalt for denne type råvarebaserede virksomheder, der er afhængige af stordriftsfordele for at være konkurrencedygtige. For det tredje er der ingen prisførende virksomheder på EU-markedet. På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist.

(195)

Nogle interesserede parter fremførte, at der ikke var belæg for konklusionen om, at den indiske eksportkapacitet kunne målrettes EU-markedet til lave priser, idet den hjemlige efterspørgsel i Indien er stigende og fortsat forventes at vokse. Desuden begrænser den globale efterspørgsel efter PET, navnlig i Asien og Stillehavsområdet, risikoen for fornyet skade.

(196)

Konklusionerne i denne undersøgelse viser, at den projekterede vækst i kapaciteten i Indien viser en stigende overskydende produktionskapacitet i forhold til den hjemlige efterspørgsel. Baseret på konklusionerne i betragtning 177, 183 og 184 forbliver EU-markedet desuden attraktivt, hvad angår dets størrelse og priser. Det er derfor sandsynligt, at den subsidierede indiske import vil målrettes EU-markedet i betydelige mængder og under EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser, hvis udligningsforanstaltningerne får lov at udløbe. Parternes påstande måtte derfor afvises.

(197)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en interesseret part, at importen fra Indien ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, og at det heller ikke var sandsynligt at det ville ske, hvis foranstaltningerne blev ophævet, baseret på det argument, at den indiske import af PET til EU-markedet har været og vil fortsætte med at være marginal. Parten fremførte også, at importen af PET fra Indien steg meget langsommere end EU-forbruget i den betragtede periode og faldt i 2018. Desuden hævdede parten, at importprisen fra Indien var forholdsvis høj og højere end importprisen fra Kina.

(198)

Hvad angår mængden af og priserne på importen af PET fra Indien, blev importmængden fra Indien næsten femdoblet i den betragtede periode, dens markedsandel steg betydeligt, og den nåede op på 156 675 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 124. Disse mængder var de største, siden de oprindelige foranstaltninger blev indført. De er derfor steget i et meget højere tempo end EU-forbruget. Eftersom den betragtede periode kun omfattede en fjerdedel af 2018, og da der ikke forelå oplysninger om forbruget for 2018, kunne der desuden ikke drages nogen konklusion ud fra importmængden efter den betragtede periode. Undersøgelsen viste også, at importen fra Indien fortsat var subsidieret i den nuværende undersøgelsesperiode, og at ved at fratrække den gældende udligningstold ville priserne på importen fra Indien underbyde EU-erhvervsgrenens priser med 3 % i gennemsnit (se betragtning 130). Påstanden måtte derfor afvises.

(199)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger over for Indien ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, EU-råmaterialeleverandørers, importørers og brugeres interesser.

(200)

Det skal erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.

(201)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 31, stk. 2.

(202)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet subsidiering og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(203)

Videreførelsen af udligningsforanstaltningerne over for importen fra Indien ville hjælpe EU-erhvervsgrenen til at fortsætte de igangværende investeringer, navnlig de, der vedrører EU-strategien for plast, samt de, der vedrører genanvendt PET. Videreførelsen af foranstaltningerne ville også styrke EU-erhvervsgrenens nyligt forbedrede økonomiske situation, i og med at det ville bidrage til at undgå, at EU-erhvervsgrenen udsættes for betydelige mængder af subsidieret import fra Indien, som underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(204)

Det konkluderes således, at en opretholdelse af udligningsforanstaltningerne over for Indien vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(205)

De vigtigste råmaterialer til fremstillingen af den undersøgte vare er renset terephthalsyre (PTA). En af råmaterialeleverandørerne samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelsen. Leverandøren gav udtryk for sin støtte til videreførelsen af foranstaltningerne.

(206)

Da PTA i Unionen kun anvendes til fremstilling af PET, kan det med rimelighed antages, at PTA-producenterne i vidt omfang er afhængige af PET-industrien.

(207)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og/eller brugere besvarede spørgeskemaet i forbindelse med denne fornyede undersøgelse. 17 ikke forretningsmæssigt forbundne importører/brugere og én brugersammenslutning gav udtryk for deres modstand mod en videreførelse af foranstaltningerne med den begrundelse, at dette ville begrænse udbuddet af PET til normale markedspriser og skade konkurrenceevnen hos aftagerindustrien, som beskæftiger langt flere personer end PET-industrien i Unionen. De hævdede, at produktionen af PET i EU ikke var tilstrækkelig, og at importen af PET fra andre tredjelande var begrænset, navnlig importen fra Korea og Indonesien, som til dels er omdirigeret mod Japan efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for PET fra Kina i december 2017.

(208)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog en række interesserede parter deres påstand om, at brugerne i aftagerindustrien havde behov for fleksibilitet i indkøbet af deres materialer fra forskellige kilder, at produktionen af PET i EU ikke var tilstrækkelig, og som det også konkluderes i betragtning 132, at mængden af import til Unionen fra alle andre tredjelande faldt med 8 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Disse parter tilføjede, at den nylige stigning i importen af PET fra Indien skyldtes en omfordeling af PET-handelen på verdensplan, hvor f.eks. koreansk materiale blev solgt mere rentabelt i Japan.

(209)

I den forbindelse skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenen udnyttede 88 % af sin produktionskapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode, og at den øgede sin produktionskapacitet i den betragtede periode. På dette grundlag har EU-erhvervsgrenen tilstrækkelig uudnyttet kapacitet til at dække over 85 % af det samlede hjemlige forbrug af PET i EU. Desuden fortsatte importen fra Indien i den betragtede periode og fulgte en stigende tendens (jf. betragtning 124). Der var også import fra andre lande uden foranstaltninger tilgængelig, og denne tegnede sig for en betydelig markedsandel på 18,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 132). Desuden vil industrien for genanvendelse af PET, som er styrket af EU-strategien for plast, udgøre en yderligere kilde til PET, hvad angår dækning af efterspørgslen efter PET i Unionen. Selv om eksporten af PET fra Korea og Indonesien til Japan faktisk steg efter 2017, udgjorde den koreanske og indonesiske eksport til EU stadig mere end henholdsvis 50 % og 20 % af deres samlede eksport af PET i 2018, og der var ingen tegn på, at der ikke kunne kompenseres for en reduktion gennem import fra andre tredjelande (30) eller fra Indien, eftersom – jf. betragtning 124 – importmængderne fra Indien næsten blev femdoblet i den betragtede periode, hvilket udmøntede sig i en stigning på 3,3 procentpoint i dens markedsandel i Unionen i samme periode. Undersøgelsen viste også, at produktion og eksportmængde fra Sydkorea burde forblive stabil (henholdsvis ca. 1 100 000 ton og 800 000 ton), produktionsmængden i Indonesien burde også forblive stabil (ca. 400 tusind ton), mens eksportmængden fra Indonesien kunne reduceres, men kun på grund af stigningen i den lokale efterspørgsel (31).

(210)

Selv med de gældende foranstaltninger over for Indien er udbuddet af PET i Unionen derfor ikke begrænset, og der er konkurrencedygtige markedspriser.

(211)

Flere interesserede parter hævdede desuden, at aftagerindustrien havde svært ved at overføre stigninger i priserne på råmaterialer, og – gentog de – hvad angår PET var aftagerindustriens interesser større end EU-producenternes interesser målt i beskæftigelse og økonomisk betydning. Som anført i betragtning 206, besvarede ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og/eller brugere ikke spørgeskemaet i forbindelse med denne undersøgelse med henblik på at underbygge påstanden vedrørende den væsentlige indvirkning på deres omkostninger. Påstandene måtte derfor afvises i mangel af dokumentation herfor.

(212)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i tidligere undersøgelser forventes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville få en væsentlig negativ indvirkning på brugerne, og at der derfor ikke er nogen tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for Indien.

(213)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde til, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger over for importen fra Indien.

(214)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger over for Indien. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(215)

Det følger af ovenstående, at de udligningsforanstaltninger vedrørende importen af PET med oprindelse i Indien, der indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 461/2013, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1468, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1.

(216)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(217)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (32) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, indenlandsk salg og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en opdatering af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(218)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU) 2018/1046 (33) bør den rente, der skal betales ved tilbagebetalingen af et beløb på grundlag af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, være den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(219)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (34) —