17.7.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1207

af 15. juli 2019

om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af forordning (EF) nr. 329/2007 (1), særlig artikel 47, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 30. august 2017 forordning (EU) 2017/1509.

(2)

I overensstemmelse med artikel 47a, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1509 har Rådet taget listen over udpegede personer og enheder i bilag XV, XVI, XVII og XVIII til forordningen op til revision.

(3)

Én person, der både er opført på listen i bilag XIII og XV, bør udgå af bilag XV. Oplysningerne vedrørende én enhed i bilag XVI bør ajourføres.

(4)

Bilag XV og XVI til forordning (EU) 2017/1509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XV og XVI til forordning (EU) 2017/1509 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2019.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EUT L 224 af 31.8.2017, s. 1.


BILAG

I forordning (EU) 2017/1509 foretages følgende ændringer:

1.

I bilag XV, del a) (»Fysiske personer udpeget i overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, litra a)«, foretages følgende ændringer:

a)

Række nr. 30 vedrørende RI Pyong Chol (fødselsdato 1948) udgår

b)

De resterende rækker omnummereres til 1–27.

2.

I bilag XVI, del b) (»Juridiske personer, enheder og organer«), affattes rækken vedrørende følgende enhed således:

»3.

Maritime Administrative Bureau

alias North Korea Maritime Administration Bureau eller Maritime Administration of DPR Korea

Adresse: Ryonhwa-2Dong, Central District, Pyongyang, DPRK

PO Box 416

Tlf. +850 218111 lok. 8059

Fax: +850 23814410

E-mail: mab@silibank.net.kp

Websted: www.ma.gov.kp

16.10.2017

Maritime Administrative Bureau har medvirket til omgåelse af de sanktioner, der er indført af FN's Sikkerhedsråd, herunder ved at omdøbe og omregistrere udpegede enheders aktiver og forsyne fartøjer, som er omfattet af FN's sanktioner, med falske dokumenter.«