|
12.7.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 187/11 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1188
af 14. marts 2019
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår fastsættelse af ydeevneklasser med hensyn til modstandsevne mod vindlast for udvendige afskærmninger af vinduer og døre
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 27, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den europæiske standard EN 13561 for udvendige afskærmninger af vinduer og døre blev oprindeligt vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) i 2004 og ændret i 2008. Den indeholder fire ydeevneklasser for udvendige afskærmninger af vinduer og døre, navnlig i forbindelse med disse produkters modstandsevne mod vindlast. |
|
(2) |
De klasser, der er fastsat i standard EN 13561, er ikke tilstrækkelige for alle de produkter, der i øjeblikket er tilgængelige på markedet. De seneste produkter har en højere modstandsevne mod vindlast end tidligere. Anvendelsen af de eksisterende klasser kan i nogle tilfælde medføre sikkerhedsproblemer forbundet med fastgørelsen af produkterne. |
|
(3) |
Det er derfor nødvendigt at tilføje yderligere tre ydeevneklasser for modstandsevne mod vindlast til klassifikationen i standard EN 13561. Det er også nødvendigt at differentiere anvendelsen af klasser blandt de pågældende underfamilier af produkter, der er omfattet af denne standard, navnlig for knækarmsmarkiser, udvendige afskærmninger med dug, der kører i lodrette styreskinner, og pergolamarkiser. |
|
(4) |
I overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) nr. 305/2011 kan ydeevneklasser for så vidt angår en væsentlig egenskab ved byggevarerne oprettes af Kommissionen eller et europæisk standardiseringsorgan på grundlag af et revideret mandat fra Kommissionen. Da der er behov for hurtigst muligt at fastsætte yderligere ydeevneklasser, bør de nye ydeevneklasser fastsættes af Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, i nævnte forordning skal disse klasser anvendes i harmoniserede standarder. |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ydeevneklasser for så vidt angår modstandsevne mod vindlast for udvendige afskærmninger af vinduer og døre fastsættes som anført i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
BILAG
Tabel 1
Ydeevneklasser for så vidt angår modstandsevne mod vindlast for udvendige afskærmninger med dug, der kører i lodrette styreskinner, og pergolamarkiser
|
Klasser |
0 |
1 |
2 |
3 |
|
Nominelt vindtryk p N (N/m2) |
< 40 |
≥ 40 < 70 |
≥ 70 < 110 |
≥ 110 < 170 |
|
Sikkerhedsvindtryk p N (N/m2) |
< 48 |
≥ 48 < 84 |
≥ 84 < 132 |
≥ 132 < 204 |
|
Klasser |
4 |
5 |
6 |
|
Nominelt vindtryk p N (N/m2) |
≥ 170 < 270 |
≥ 270 < 400 |
≥ 400 |
|
Sikkerhedsvindtryk p N (N/m2) |
≥ 204 < 324 |
≥ 324 < 480 |
≥ 480 |
Tabel 2
Ydeevneklasser for så vidt angår modstandsevne mod vindlast for saksearmsmarkiser, faldarmsmarkiser, faldarmsmarkiser med styreskinne, lodrette rullegardiner, markisoletter, facademarkiser, markiser til ovenlysvinduer, udestuemarkiser og udvendige insektnet
|
Klasser |
0 |
1 |
2 |
3 |
|
Nominelt vindtryk p N (N/m2) |
< 40 |
≥ 40 < 70 |
≥ 70 < 110 |
≥ 110 |
|
Sikkerhedsvindtryk p N (N/m2) |
< 48 |
≥ 48 < 84 |
≥ 84 < 132 |
≥ 132 |
Tabel 3
Ydeevneklasser for så vidt angår modstandsevne mod vindlast for knækarmsmarkiser
|
Klasser |
0 |
1 |
2 |
|
Nominelt vindtryk p N (N/m2) |
< 40 |
≥ 40 < 70 |
≥ 70 |
|
Sikkerhedsvindtryk p N (N/m2) |
< 48 |
≥ 48 < 84 |
≥ 84 |