(1)

Den 13. august 2018 indledte Europa-Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Indledningsmeddelelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 29. juni 2018 af Fertilizers Europe (»klageren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 50 % af den samlede EU-produktion af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat (»UAN«). Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/455 af 20. marts 2019 (3) (»forordningen om registrering«) importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a.

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen udtrykkeligt klageren, kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Den Russiske Føderation (»Rusland«), Trinidad og Tobago (»TT«) samt Amerikas Forenede Stater (»USA«), kendte importører og sammenslutninger, der repræsenterer brugernes interesser, og andre sammenslutninger, som den vidste, var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter i Rusland og USA hævdede, at klagerne ikke var berettigede til at indgive klage, og at der ikke var tilstrækkelige beviser for dumping og skade til at indlede undersøgelsen.

(7)

Kommissionen afviste begge påstande. Kommissionen foretog krydstjek og bekræftede konklusionerne i notatet til dossieret om berettigelse, som var tilgængeligt for interesserede parter, dvs. at klagen blev indgivet på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 50 % Unionens samlede produktion af UAN. Endvidere foretog Kommissionen en nærmere undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtig. I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal en klage indeholde sådanne oplysninger, som klageren med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af med hensyn til elementerne heri. På grundlag af de fremlagte beviser var dette krav som bekræftet af Kommissionens egen vurdering opfyldt.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(9)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skulle indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve, og at den havde foreløbigt udtaget en stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog den foreløbige stikprøve på grundlag af den produktion og EU-salgsmængde, som EU-producenterne havde indberettet, i forbindelse med vurderingen af berettigelse forud for indledning. Den foreløbige stikprøve, der således blev udtaget, bestod af tre EU-producenter, som tegnede sig for ca. 70 % af Unionens produktion og salg i henhold til de foreliggende oplysninger. Nærmere oplysninger om denne foreløbige stikprøve blev gjort tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(10)

Kort efter indledningen underrettede en af de foreløbigt stikprøveudtagne producenter, Yara Sluiskil B.V., Kommissionen om, at denne ikke ønskede at samarbejde. Endvidere indsendte to EU-producenter svar vedrørende vurderingen af berettigelse forud for indledning efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen tog hensyn til disse EU-producenters oplysninger om produktion og salg med henblik på at udtage den endelige stikprøve.

(11)

Flere interesserede parter fremsatte yderligere bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen gennemgik bemærkningerne og forklarede i et notat, som blev føjet til det åbne dossier den 5. september 2018, hvorfor disse bemærkninger ikke havde konsekvenser for den endelige stikprøveudtagning.

(12)

Kommissionens tilgang med at anvende stikprøveudtagning, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 17, på grundlag af Unionens produktion og salg af samme vare i undersøgelsesperioden, blev konsekvent opretholdt.

(13)

Eftersom Yara Sluiskil B.V. ikke ønskede at samarbejde, besluttede Kommissionen at udskifte virksomheden med OCI Nitrogen. Den endelige stikprøve af EU-producenter, som omfattede AB Achema, Grupa Azoty Zaklady Azotowe Pulawy S.A. og OCI Nitrogen B.V., tegnede sig for mere end 50 % af Unionens samlede produktion og salg af samme vare. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(15)

Flere ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende som interesserede parter, selv om kun tre indgav de oplysninger, der var anmodet om, og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Alle tre importører blev anmodet om at udfylde et spørgeskema.

(16)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Rusland, TT og USA om at indgive de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Den Russiske Føderations faste repræsentation ved Den Europæiske Union, Trinidad og Tobagos faste repræsentation ved Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Staters faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(17)

To eksporterende producenter i Rusland, en enkelt eksporterende producent i TT og en enkelt eksporterende producent i USA indgav de oplysninger, der var anmodet om, og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(18)

I betragtning af det lave antal svar fra eksporterende producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(19)

Alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i de pågældende lande blev underrettet om, hvilke virksomheder der var blevet udtaget til undersøgelse, ved et notat af 21. august 2018. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, klageren, de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som havde givet sig til kende, de fire eksporterende producenter i de pågældende lande og alle de brugersammenslutninger og erhvervsdrivende, som havde givet sig til kende og anmodet om et spørgeskema.

(21)

Klageren indgav i klagen tilstrækkeligt belæg for fordrejninger af råvarepriserne i Rusland for den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råvarepriserne for at fastlægge, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Rusland. Af den grund sendte Kommissionen et yderligere spørgeskema til den russiske regering.

(22)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, Fertilizers Europe, tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de fire eksporterende producenter i de pågældende lande og 17 forskellige erhvervsdrivende, herunder visse, som repræsenterer brugernes interesser.

(23)

Der blev også modtaget en spørgeskemabesvarelse fra den russiske regering. Den russiske regerings besvarelse var dog yderst ufuldstændig og manglede de grundlæggende oplysninger, som Kommissionen havde brug for til at undersøge påstandene om fordrejninger af råvarepriserne i Rusland og til at vurdere, om en lavere told end dumpingmargenen ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. Den russiske regering svarede ikke på Kommissionens anmodning om stedlig kontrol af de data, der blev indgivet i spørgeskemabesvarelsen.

(24)

Kommissionen underrettede ved to notater af henholdsvis 22. oktober og 19. december 2018 den russiske regering om manglerne ved spørgeskemabesvarelserne og det manglende svar på Kommissionens anmodning om kontrol af de indgivne data. Kommissionen anførte, at ved manglende indgivelse af de nødvendige oplysninger ville den træffe afgørelse om forekomsten af fordrejninger af råvarepriserne i Rusland på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Den russiske regering indgav ikke de nødvendige oplysninger som svar på disse notater.

(25)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til en foreløbig konstatering af dumping, fordrejninger af råvarepriserne på den pågældende vare i Rusland, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(26)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2017 til 30. juni 2018 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(27)

Den pågældende vare er blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning med oprindelse i Rusland, TT samt USA, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 80 00 (»den pågældende vare« eller »UAN«).

(28)

UAN er flydende kvælstofgødning.

(29)

Kvælstofindholdet er det væsentligste kendetegn ved den pågældende vare. Det kan variere mellem 28 % og 32 %. En sådan variation kan normalt opnås ved at tilføje mere eller mindre vand til opløsningen. De fleste importerede opløsninger har et kvælstofindhold på 32 %. UAN med et kvælstofindhold på 32 % er mere koncentreret end UAN med 30 % eller mindre og derfor billigere at forsende. Alle opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat anses dog uanset kvælstofindholdet for at have de samme fysiske og kemiske egenskaber og udgør derfor samme vare.

(30)

UAN er en ren råvare, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. EU-producenter udbyder UAN med et nitrogenindhold på fra 28 til 32 %.

(31)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(32)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(33)

En enkelt EU-producent fremhævede, at selv om der tilføres andre stoffer (»tilsætningsstoffer«, navnlig ammoniumsulfat, men eventuelt også andre stoffer) til UAN, er den blanding, der følger heraf, fortsat UAN og henhører under KN-kode 3102 80 00. Undersøgelsen viste, at det er normal praksis at tilføre tilsætningsstoffer i mindre mængder, og at markedet fortsat anser den vare, som følger heraf, for at være UAN.

(34)

Derfor besluttede Kommissionen på dette tidspunkt at præcisere, at undersøgelsens varedækning omfatter blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning, eventuelt med tilsætningsstoffer, medmindre tilsætningsstofferne er af en slags og kvalitet, der bevirker, at blandingen klassificeres under en anden KN-kode.

(35)

I henhold til undersøgelsens resultater producerede tre grupper af virksomheder i Rusland UAN i UP: Acron Group, Eurochem Group og Kuibyshev Azot. Heraf eksporterede de to første grupper UAN til Unionen i UP. Begge grupper samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(36)

For så vidt angår Acron Group drev en af producenterne af UAN i gruppen forretning i Rusland. Hjemmemarkedssalget af samme vare i UP foregik direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og også indirekte via en enkelt forretningsmæssigt forbundet indenlandsk forhandler. Eksportsalget til Unionen i UP foregik direkte til uafhængige kunder eller indirekte gennem enten en forretningsmæssigt forbundet eksportør i Schweiz eller en forretningsmæssigt forbundet importør, der var hjemmehørende i Frankrig.

(37)

For så vidt angår Eurochem Group drev to af producenterne af UAN i gruppen forretning i Rusland. Hele hjemmemarkedssalget af samme vare i UP foregik direkte via en af de to forretningsmæssigt forbundne indenlandske forhandlere. Eksportsalget til Unionen i UP foregik udelukkende gennem en forretningsmæssigt forbundet eksportør i Schweiz og derefter via en forretningsmæssigt forbundet importør i Tyskland. Den tyske forretningsmæssigt forbundne importør solgte derefter varen videre enten direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder eller via en af de tre forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Bulgarien, Frankrig og Spanien. Sidstnævnte virksomhed solgte dog en vis del af sine varer via en anden forretningsmæssigt forbundet forhandler, der også var hjemmehørende i Spanien.

(38)

For at beregne den normale værdi undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Undersøgelsen viste, at UAN med et kvælstofindhold på 32 % var den eneste vare, som Acron producerede, solgte på hjemmemarkedet og eksporterede til Unionen i UP. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(39)

På den baggrund viste Acrons salg af samme vare på hjemmemarkedet sig ikke at være repræsentativt.

(40)

Da samme vare ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi for Acron i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(41)

Den normale værdi blev således beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige fremstillingsomkostninger i forbindelse med samme vare i undersøgelsesperioden:

(42)

De udgifter til fremstilling, der blev anvendt til beregning af den normale værdi, blev justeret som forklaret i betragtning 52 til 55 og 59 til 60.

(43)

For så vidt angår Eurochem, konstateredes det på grundlag af den repræsentativitetstest, der er beskrevet i betragtning 38, at samme vare blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet. Undersøgelsen viste, at UAN med et kvælstofindhold på 32 % var den eneste varetype, som Eurochem producerede, solgte på hjemmemarkedet og eksporterede til Unionen i UP. Derfor skulle Kommissionen ikke undersøge, om salgsmængderne på hjemmemarkedet af hver enkelt varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentative.

(44)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(45)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet for denne ene varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(46)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP.

(47)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype, men kun for det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i UP, hvis:

(48)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mindre end 15 % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var lavere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi beregnes derfor kun som et vejet gennemsnit af det rentable salg.

(49)

Fremstillingsomkostningerne, som udgør en del af de produktionsomkostninger, der anvendes til undersøgelsen af, om salget havde fundet sted i normal handel, jf. betragtning 45 til 48, blev justeret som forklaret i betragtning 52 til 55 og 59 til 60.

(50)

Eurochem hævdede, at der ved beregningen af nettosalgsprisen på hjemmemarkedet burde foretages en yderligere justering for den indenlandske forretningsmæssigt forbundne forhandlers SA&G-omkostninger og for en del af SA&G-omkostningerne for de to producenter inden for den samme gruppe. Virksomheden hævdede, at disse omkostninger skyldtes en forskel i hjemmemarkedssalgets handelsled sammenlignet med eksportsalget, dvs. den omstændighed, at hovedparten af varerne på hjemmemarkedet sælges direkte til landbrugerne gennem de forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(51)

En sådan justering ville dog ikke afspejle nettosalgsprisen på hjemmemarkedet korrekt, for her fratrækkes SA&G-omkostningerne for forretningsmæssigt forbundne forhandlere på hjemmemarkedet og for producenter normalt ikke, således at den afspejler den pris, der efter armslængdeprincippet blev betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet, korrekt. Påstanden blev derfor afvist.

(52)

Naturgas er den vigtigste råvare ved fremstilling af UAN, og den tegner sig for en væsentlig del, dvs. mere end 50 % (4), af de samlede produktionsomkostninger. Som følge af klagerens påstand og resultaterne af tidligere undersøgelser vedrørende kunstgødning med oprindelse i Rusland undersøgte Kommissionen, om udgifterne til naturgas i forbindelse med produktionen af den pågældende vare var tilstrækkeligt afspejlet i de russiske eksporterende producenters optegnelser, jf. grundforordningen artikel 2, stk. 5.

(53)

Undersøgelsen viste, at naturgaspriserne i Rusland reguleres af staten gennem føderale love og er baseret på politiske målsætninger. Naturgaspriserne i Rusland afspejler ikke normale markedsvilkår. Under normale markedsvilkår fastsættes priserne for det meste efter produktionsomkostninger og forventet fortjeneste. I modsætning hertil finder de russiske priser, der er fastsat af staten, direkte anvendelse på Gazprom, den russiske statsejede gasleverandør. Gazprom er den største gasleverandør i landet med en markedsandel på over 50 % og er derfor prisførende. Undersøgelsen bekræftede denne prisfastsættelsesadfærd, hvor alle andre gasleverandører sælger til tilsvarende lave priser. Endvidere ejer Gazprom de gasledninger, hvorigennem al gas, herunder den gas, som leveres af uafhængige producenter, transporteres til satser, som også er reguleret.

(54)

For så vidt angår justeringen for gas hævdede den russiske regering og de to russiske samarbejdsvillige eksporterende producenter følgende:

(55)

Som svar på disse bemærkninger har Kommissionen foreløbigt konkluderet:

(56)

Endelig påberåbte den russiske regering og de russiske samarbejdsvillige eksporterende producenter sig en nylig afgørelse truffet af WTO-panelet i tvisten mellem Rusland og Ukraine i »DS493 - Ukraine - Anti-Dumping Measures on Ammonium Nitrate«, hvor den justering, som Ukraine havde foretaget for gas, blev afvist.

(57)

Det bør bemærkes, at WTO's panelrapport i DS493 vedrører en tvist mellem Rusland og Ukraine, hvor Rusland gjorde indsigelse mod beslutninger truffet af Ukraine. Unionen var ikke involveret i denne sag. Som anført af panelet i dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt eksportørernes eller producenternes optegnelser i rimeligt omfang afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare, »et spørgsmål, som skal vurderes fra sag til sag under hensyntagen til den dokumentation, som forelægges den undersøgende myndighed, og den beslutning, denne træffer«. (11). Selv om dette allerede i sig selv viser, at panelrapporten er uden relevans for denne undersøgelse, skal Kommissionen endvidere bemærke, at panelrapporten er blevet appelleret. Derfor afviser Kommissionen den bemærkning, der vedrører panelrapporten.

(58)

Af alle disse grunde afviste Kommissionen derfor disse påstande og anså justeringen for gas for at være berettiget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, som bekræftet af Domstolen (12).

(59)

Efter disse konstateringer justerede Kommissionen som i forbindelse med tidligere undersøgelser vedrørende kunstgødning med oprindelse i Rusland de russiske udgifter til naturgas ved at erstatte den fordrejede russiske pris på hjemmemarkedet med en ikke-fordrejet international benchmarkpris (»justering for gas«). Som benchmarkpris anvendte Kommissionen den såkaldte Waidhauspris, som er prisen for eksporteret russisk gas ved den tysk/tjekkiske grænse. Prisen er behørigt justeret til de russiske producenters pris ab fabrik.

(60)

Fire sekventielle hjælpestoffer indgår i produktionen af UAN (dvs. ammoniak, salpetersyre, ammoniumnitratopløsning og urinstof). Naturgas anvendes til at fremstille ammoniak. Efter at have justeret udgifterne til naturgas i udgifterne til fremstilling af ammoniak udskiftede Kommissionen de justerede udgifter til fremstilling af ammoniak i udgifterne til fremstilling af det andet hjælpestof, salpetersyre, hvori ammoniak indgår som en direkte råvare. Denne »kaskadevirkning« fortsatte og gjorde det muligt at vælte justeringen for gas over på ammoniumnitratopløsningen, derefter over på urinstoffet og endeligt over på UAN.

(61)

På grund af Acrons yderst rentable salg på hjemmemarkedet havde justeringen for gas ikke konsekvenser for den normale værdi, der var beregnet for Acron. Alle Acrons transaktioner på hjemmemarkedet forblev rentable efter justeringen for gas. I forbindelse med beregningen af den normale værdi for Acron, jf. betragtning 41, blev stigningen i udgifterne til fremstilling derfor lige nøjagtigt opvejet af et fald i fortjenesten ved det rentable salg på hjemmemarkedet.

(62)

Som forklaret i betragtning 36 til 37 eksporterede de russiske eksporterende producenter til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, eksportører eller forhandlere.

(63)

I de tilfælde hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(64)

I de tilfælde hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev der foretaget justeringer af prisen for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortyndingsomkostninger, samt for en rimelig fortjeneste.

(65)

For så vidt angår de i dette tilfælde særlige fortyndingsomkostninger eksporterede de russiske eksporterende producenter udelukkende UAN med et kvælstofindhold på 32 % i UP. De forretningsmæssigt forbundne importører solgte dog UAN med et kvælstofindhold på enten 32 % eller mindre til de uafhængige kunder. I de tilfælde, hvor den pågældende vare blev fortyndet med vand for at opnå et lavere kvælstofniveau, omfattede den i betragtning 64 omhandlede justering derfor også de yderligere omkostninger ved fortynding, som den relevante importør pådrog sig.

(66)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de russiske samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af prisen ab fabrik.

(67)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for importafgifter og indirekte skatter, nedslag, rabatter og forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og forretningsmæssigt forbundne eksportørers SA&G-omkostninger, herunder avance.

(68)

For de russiske eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(69)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: 31,9 % for Acron og 34,0 % for Eurochem.

(70)

Den cif-pris, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenerne, blev beregnet for hver transaktion (baseret på overførselspriser i forbindelse med en forretningsmæssigt forbundet importørs videresalg) ved den grænse, hvor toldklareringen fandt sted, hvilket ikke nødvendigvis er den samme grænse som den, hvor varerne rent fysisk krydsede EU-grænsen.

(71)

For alle andre potentielle eksporterende producenter i Rusland beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik på dette fastsatte Kommissionen de russiske eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsviljen er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksport til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra det pågældende land til Unionen.

(72)

De samarbejdsvillige russiske eksporterende producenters eksport tegnede sig for 100 % af Ruslands samlede eksport til Unionen i UP. På det grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed med den højeste dumpingmargen, dvs. Eurochem Group.

(73)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(74)

MHTL, den samarbejdsvillige eksporterende producent, var tilsyneladende den eneste producent af den pågældende vare i TT i undersøgelsesperioden.

(75)

Kommissionen undersøgte først, om MHTL's samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(76)

Da samme vare ikke blev solgt på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og artikel 2, stk. 6, litra b).

(77)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger i forbindelse med samme vare i undersøgelsesperioden:

(78)

I forbindelse med de oplysninger, der blev indgivet efter kontrol, den 12. december 2018 anførte MHTL, at Kommissionen burde anvende de SA&G-omkostninger ved produktion og salg af varer inden for den samme generelle kategori i normal handel, som denne havde pådraget sig på hjemmemarkedet i TT. Eftersom MHTL fremlagde tilstrækkelig begrundelse for, at en sådan tilgang ville være i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, accepterede Kommissionen dette krav.

(79)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 6, litra b), anvendte Kommissionen også den fortjeneste, som MHTL havde opnået ved salg i normal handel inden for den samme generelle kategori som omhandlet i betragtning 78.

(80)

MHTL eksporterede udelukkende til Unionen via forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, i undersøgelsesperioden. Hele salget til Unionen foregik via en forretningsmæssigt forbundet importør i Tyskland. Denne forretningsmæssigt forbundne importør solgte den pågældende vare til uafhængige kunder i Tyskland eller til forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Frankrig og Spanien, som derefter solgte den pågældende vare til uafhængige kunder på deres respektive nationale markeder.

(81)

Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortyndings- og blandingsomkostninger, samt for en rimelig fortjeneste.

(82)

For så vidt angår de i dette tilfælde særlige fortyndings- og blandingsomkostninger eksporterede MHTL udelukkende UAN med et kvælstofindhold på 32 % i undersøgelsesperioden. De forretningsmæssigt forbundne importører solgte dog UAN med et kvælstofindhold på enten 32 % eller mindre til de uafhængige kunder. I de tilfælde, hvor den pågældende vare blev fortyndet med vand eller blandet med svovl for at opnå et lavere kvælstofniveau, omfattede den i betragtning 81 omhandlede justering derfor også de yderligere omkostninger ved fortynding og blanding, som den relevante importør pådrog sig.

(83)

Kommissionen sammenlignede MHTL's normale værdi og eksportpris på grundlag af prisen ab fabrik.

(84)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for nedslag, rabatter og forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger.

(85)

For MHTL sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(86)

På det grundlag udgør den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 55,9 %.

(87)

For alle andre eksporterende producenter i TT, hvis der findes nogle ud over MHTL, fastsatte Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsviljen er den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra TT til Unionen.

(88)

I dette tilfælde er graden af samarbejde høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, dvs. MHTL, tegnede sig for 100 % af den samlede eksport fra TT til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for MHTL.

(89)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(90)

Klageren indgav i klagen oplysninger om, at der findes mindst to producenter af UAN i USA. Undersøgelsen bekræftede, at der findes flere producenter af den pågældende vare end den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, CFI. Det fremgik dog også klart, at CFI var den eneste, som eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(91)

Kommissionen undersøgte først, om CFI's samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På grundlag heraf var CFI's samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(92)

Kommissionen fastsatte, at CFI udelukkende eksporterede en enkelt UAN-varetype til Unionen i undersøgelsesperioden, dvs. UAN med et kvælstofindhold på 32 %. Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, CFI solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller sammenlignelige med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen.

(93)

Kommissionen undersøgte dernæst, om CFI's salg på hjemmemarkedet af den varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen konstaterede, at salget på hjemmemarkedet af den varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt i undersøgelsesperioden.

(94)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for den pågældende varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(95)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er fortjenstgivende eller ej, hvis:

(96)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(97)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype, men kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(98)

Analysen af salget på hjemmemarkedet viste, at 60 til 80 % (13) af det samlede salg på hjemmemarkedet af den varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi beregnes derfor kun som et vejet gennemsnit af det rentable salg.

(99)

CFI eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder.

(100)

I dette tilfælde var eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(101)

Kommissionen sammenlignede CFI's normale værdi og eksportprisen på grundlag af prisen ab fabrik.

(102)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for importafgifter og indirekte skatter, nedslag, rabatter og forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger.

(103)

For CFI sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for den respektive type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(104)

På det grundlag udgør den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 37,3 %.

(105)

For alle andre eksporterende producenter i USA, hvis der skulle være andre end den tilsyneladende eneste eksporterende producent, som samarbejder i forbindelse med undersøgelsen (CFI), beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsviljen er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra USA til Unionen.

(106)

I dette tilfælde er graden af samarbejde høj, da CFI's eksport tegnede sig for 100 % af den samlede eksport fra USA til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den samarbejdsvillige eksporterende producent, dvs. CFI.

(107)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(108)

Samme vare blev fremstillet af 20 kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(109)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 3,9 mio. ton. Kommissionen beregnede tallet på grundlag af alle de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, dvs. Fertilizers Europe's produktionsundersøgelse og Fertecon (Fertecon er en anerkendt leverandør af markedsinformation om globale markeder for kunstgødning). Tre EU-producenter, der tegnede sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 12.

(110)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af mængden af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, plus import fra alle tredjelande ifølge Eurostat.

(111)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(112)

EU-forbruget var præget af udsving i den betragtede periode og tegnede sig for et samlet fald på 5 %. I 2016 og undersøgelsesperioden bevirkede tørke på de vigtigste markeder for UAN et fald i landbrugernes anvendelse af varen som følge heraf.

(113)

Kommissionen undersøgte, om importen af UAN med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(114)

I denne bestemmelse er det fastsat, at import fra mere end ét land, kun skal vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at:

(115)

De dumpingmargener, der var fastsat i forhold til importen fra hvert af de tre pågældende lande, lå over minimalgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelene i undersøgelsesperioden var faktisk 13,4 % for import fra Rusland, 8,1 % fra TT og 16,2 % fra USA.

(116)

Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Rusland, TT og USA og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den i Unionen fremstillede samme vare var ensartede. De importerede varer konkurrerede nærmere bestemt med hinanden og med UAN produceret i Unionen, idet de blev solgt gennem de samme salgskanaler og til lignende kategorier af kunder. Den pågældende vare er en homogen råvare, og der blev stort set udelukkende konkurreret på grundlag af prisen.

(117)

Alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra Rusland, TT og USA blev undersøgt kumulativt med henblik på konstatering af skade.

(118)

I forbindelse med en høring hævdede MHTL, at importen fra TT ikke burde kumuleres, idet i) priserne fra TT var generelt højere end priserne fra USA og Rusland, ii) importmængderne faldt i den betragtede periode (i modsætning til dem fra USA og Rusland), iii) MHTL indgår i en europæisk gruppe, iv) MHTL følger priserne, og v) TT er et udviklingsland og medlem af WTO.

(119)

Kommissionen afviste disse påstande. Beslutningen om, hvorvidt import bør vurderes kumulativt, skal baseres på kriterierne i grundforordningen artikel 3, stk. 4, der i dette tilfælde var opfyldt som fremhævet i betragtning 114 til 117. Ingen af de forhold, som MHTL havde gjort opmærksom på, kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at undersøge importen fra TT sammen med importen fra Rusland og USA (14).

(120)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget.

(121)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (i ton) og markedsandel

(122)

Importen fra de pågældende lande steg med 64 % i den betragtede periode. Stigningen i markedsandelen var endnu mere udtalt, idet markedsandelen for den pågældende import steg med 72 %, fra 21,9 % i 2015 til 37,7 % i undersøgelsesperioden. Da forbruget faldt med 5 % i den samme periode, var den kraftige stigning i de pågældende landes markedsandel klart til skade for andre markedsdeltagere.

(123)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Det er vigtigt at præcisere, at niveauet for disse statistiske priser kan adskille sig fra de kontrollerede priser for samarbejdsvillige eksporterende producenter som sådan, da hovedparten af importen fra de pågældende lande foregår gennem forretningsmæssigt forbundne importører.

(124)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(125)

Importpriserne fra de pågældende lande faldt i gennemsnit med 32 %. Importpriserne fra alle de tre pågældende lande faldt faktisk med mellem 30 % og 34 %, afhængigt af landet. Dette fald var særligt tydeligt i 2016, da priserne på råvarer (hovedsageligt gas) faldt. I undersøgelsesperioden faldt importpriserne dog med 4 % i modsætning til priserne på råvarer, som steg.

(126)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(127)

Kommissionen sammenligner normalt de eksporterende producenters cif-pris, Unionens grænse, med EU-producenternes pris ab fabrik, idet en sådan tilgang normalt fører til en rimelig sammenligning. Undersøgelsen har dog vist, at særlige omstændigheder gør sig gældende i dette tilfælde, idet anvendelse af salgsprisen ab fabrik for ca. en tredjedel af de stikprøveudtagne EU-producenters salgstransaktioner ville føre til priser for EU-erhvervsgrenen, som ikke er på et niveau, hvor de kan sammenlignes med importpriserne i konkurrencemæssig henseende.

(128)

For så vidt angår det af EU-erhvervsgrenens salg, hvor der påløb søfragt for levering i havne som f.eks. Rouen (Frankrig) og Ghent (Belgien), blev det fundet hensigtsmæssigt at anvende priserne for levering i den pågældende havn frem for at beregne priser ab fabrik for dette salg. Dette salg tegnede sig for ca. 40 % af EU-erhvervsgrenens salg. En sådan tilgang blev anset for at være mere præcis end brug af priser ab fabrik af følgende grunde:

(129)

Derfor konkluderede Kommissionen, at for at undersøge, om der finder prisunderbud sted, bør ca. en tredjedel af de to stikprøveudtagne EU-producenters salgstransaktioner justeres, således at dette salg kan sammenlignes, for så vidt angår den faktiske konkurrence med den pågældende import. For de to tredjedele af EU-erhvervsgrenens salg, som ikke omfatter søfragt, blev den normale metode med cif-pris og ab fabrik bibeholdt.

(130)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 3,4 % for importen fra Rusland, 6,2 % for importen fra TT og 9,9 % for importen fra USA. I betragtning af at den pågældende vare er en råvare, at konkurrencen stort set udelukkende er baseret på prisen, og at priserne er yderst gennemsigtige (dvs. kendt på markedet), anses en sådan margen for at være betydelig. En beskeden prisforskel vil få køberen til at skifte leverandør. Dette blev også bekræftet af svarede fra brugernes repræsentanter.

(131)

En sammenligning af salgspriserne for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled viste, at importen fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden underbød EU-erhvervsgrenens priser med 6,8 % i gennemsnit.

(132)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(133)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 13.

(134)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra Fertilizers Europe. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(135)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(136)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(137)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(138)

I Unionen produceres UAN normalt i integrerede kemiske anlæg. I disse anlæg konverteres gas og kvælstof til kvælstofbaseret kunstgødning og andre lignende industrivarer, som f.eks. melamin. Produktionsprocessen omfatter diverse stadier, som f.eks. produktion af ammoniak og salpetersyre, og er derfor i høj grad afhængig af adgang til gaskilder (den i sidste ende vigtigste råvare) via gasledninger eller terminaler og er yderst kapitalintensiv. Producenter kan omstille produktionen mellem slutprodukter, men denne evne er begrænset og forskellig fra producent til producent. Dette afhænger af det integrerede anlægs konfiguration og af producentens kundegrundlag. De enkelte virksomheder tager sigte på at maksimere anlæggets rentabilitet som helhed. Denne undersøgelse fokuserer dog udelukkende på UAN.

(139)

Samlet set faldt produktionen af UAN med 8 % i den betragtede periode. Produktionen faldt kraftigt i 2016, da importen fra de pågældende lande steg med 50 % sammenlignet med året før, og efterspørgslen blev påvirket af tørke på de vigtigste markeder for UAN. Selv om situationen forbedredes i 2017, fik faldende priser for UAN og aftagende rentabilitet visse EU-producenter til at omstille produktionen til andre former for kvælstofbaseret kunstgødning i undersøgelsesperioden. I de tilfælde, hvor denne omstilling af produktionen ikke var mulig af økonomiske grunde, blev EU-producenterne nødt til at indstille produktionen.

(140)

Produktionskapaciteten steg med 4 %, mens kapacitetsudnyttelsen faldt med 12 % i den betragtede periode. Som anført i betragtning 138 kan både produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen i forbindelse med denne form for produktion og erhvervsgren blive påvirket af produktionen af andre varer, som kan fremstilles med det samme produktionsudstyr, og dette forhold afspejles rent faktisk i disse udviklingstendenser.

(141)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(142)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde blev beregnet på grundlag af salget til forretningsmæssigt og ikke forretningsmæssigt forbundne parter. En begrænset mængde af dette salg (ca. 3 % af det samlede salg) bestod dog af videresalg af produktion på grundlag af import fra forskellige kilder. Dette salg indgår ikke i ovennævnte tal for salgsmængden, da de kun bør omfatte salg af EU-producenters produktion. For at undgå dobbelttælling, indgik dette videresalg heller ikke i tallene for forbrug i betragtning 114. På dette grundlag faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen med 21 % i den betragtede periode. Den salgsmængde, der gik tabt i denne periode, svarer omtrent til de pågældende landes øgede salgsmængde.

(143)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 17 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldes ringe markedsvilkår, navnlig lave priser, hvilket var ensbetydende med, at salgsmængder i Unionen gik tabt til fordel for import fra de pågældende lande.

(144)

Ovenstående tal for produktion, salgsmængde og markedsandel viser, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vokse, hverken i absolutte tal eller i forhold til forbruget, i den betragtede periode.

(145)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(146)

På grund af de forværrede markedsvilkår faldt antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen med 7 % i den betragtede periode. Alligevel faldt produktiviteten med 1 % i den betragtede periode, idet produktionen faldt endnu mere.

(147)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(148)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(149)

Salgspriserne faldt med 28 % i den betragtede periode, og enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 11 %. Det største fald i priserne fandt sted i 2016, da lavprisimporten fra de pågældende lande steg med 50 %, og efterspørgslen var lidt ringere. Udviklingstendensen i produktionsomkostningerne var hovedsagelig bestemt af udsvingene i gaspriserne. Stigningerne i omkostningerne i 2017 og undersøgelsesperioden modsvaredes dog ikke af tilsvarende stigninger i salgspriserne for samme vare, som derfor blev trykket yderligere.

(150)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(151)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, steg med 10 % i den betragtede periode. Arbejdskraftomkostningerne pr. ansat steg navnlig i 2017, da produktionen og produktiviteten steg.

(152)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(153)

Slutlagrene og lagerbeholdningerne i procent af produktionen faldt i den betragtede periode. Da lagerbeholdningerne i procent af produktionen var begrænsede i perioden, og slutlagrene påvirkes af sæsonudsving, anses denne faktor ikke for at være en relevant skadesindikator i forbindelse med denne undersøgelse.

(154)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(155)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. Rentabiliteten faldt væsentligt i hele den betragtede periode som følge af udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostningerne, jf. betragtning 152. De stigende produktionsomkostninger fra 2017 og de trykkede salgspriser som følge af importen fra de pågældende lande var årsagen til, at EU-erhvervsgrenen led tab i undersøgelsesperioden.

(156)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten udviklede sig i negativ retning i hele den betragtede periode.

(157)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig i negativ retning i hele den betragtede periode og afspejlede de tidligere beskrevne udviklingstendenser for rentabiliteten og likviditeten.

(158)

EU-erhvervsgrenen fortsatte med at investere i den betragtede periode. Investeringerne blev foretaget for at gøre produktionen mere effektiv, reducere energiforbruget og forbedre miljøet. Investeringerne var dog væsentligt lavere i 2017 og undersøgelsesperioden end i 2015 og 2016. De faldende investeringsniveauer skyldtes en nedsat evne til at rejse kapital, således som det fremgik af likviditetsforringelsen.

(159)

EU-erhvervsgrenen led i hele den betragtede periode under en kraftig nedgang i salgspriserne (28 %), som sammen med de øgede omkostninger i 2017 og undersøgelsesperioden har forårsaget, at et fortjenstniveau på 14 % i 2015 blev til tab i undersøgelsesperioden. Denne udviklingstendens førte til en lignende nedgang i likviditeten, investeringsafkastet og investeringerne. Væsentlige negative virkninger har også kunnet spores i mængdeindikatorer, som f.eks. produktionen, der faldt med 8 %, salgsmængden, der faldt med 21 %, og markedsandelen, som faldt fra 69,7 % i 2015 til 57,9 % i undersøgelsesperioden. Denne udvikling har bragt EU-erhvervsgrenen i en sårbar situation.

(160)

Meget få af de undersøgte indikatorer udviste en positiv udvikling. Produktionskapaciteten steg lidt i den betragtede periode, men produktionen faldt som anført i foregående betragtning. Lagerbeholdningerne er også faldet, men lagerbeholdningerne var lave i hele den betragtede periode.

(161)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen derfor på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(162)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Det drejer sig bl.a. om følgende faktorer: import fra tredjelande, et fald i forbruget, udviklingen på (verdens-) markedet for urinstoffer, stigninger i gaspriserne i 2017 og undersøgelsesperioden, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, større omkostninger for EU-producenterne og visse former for køb og salg af UAN, som EU-producenterne har foretaget.

(163)

Importen fra de pågældende lande steg med 64 % i den betragtede periode og øgede deres markedsandel med 72 %, jf. tabel 2. Denne udvikling gjorde sig gældende til trods for et fald i forbruget på 5 % i den betragtede periode.

(164)

Importpriserne fra de pågældende lande faldt i gennemsnit med 32 %. Priserne fra alle de tre pågældende lande faldt faktisk med mellem 30 % og 34 %, afhængigt af landet. Dette fald i salgspriserne var særligt tydeligt i 2016, da importmængden fra de pågældende lande samtidig steg med 50 % i forhold til 2015. En sammenligning af salgspriserne for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled viste, at importen fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden underbød EU-erhvervsgrenens priser med 6,8 % i gennemsnit.

(165)

Det er klart, at den kraftige stigning i importen til faldende priser spillede en væsentlig rolle i forbindelse med den hurtige forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer. To varespecifikke faktorer forværrede denne indvirkning. For det første er UAN en råvare, som omtrent udelukkende sælges til kunderne på grundlag af prisen. Derfor kan selv en begrænset forskel i prisen få store konsekvenser. For det andet er UAN en flydende vare, som kræver særlige tanke til oplagring, hvilket er ensbetydende med, at markedspriserne skal godkendes kort tid efter produktionstidspunktet, uanset produktionsomkostningerne på det pågældende tidspunkt.

(166)

De lave salgspriser fra de pågældende lande var mest skadevoldende i 2017 og undersøgelsesperioden, da omkostningerne steg på grund af højere gaspriser. EU-erhvervsgrenens trykkede salgspriser, som ikke kunne forhøjes i takt med de stigende omkostninger på grund af pristrykket fra importen, bevirkede, at EU-erhvervsgrenens resultatindikatorer forværredes, og førte til tab i undersøgelsesperioden. I 2017 og undersøgelsesperioden kunne flere producenter således ikke undgå at indstille produktionen i perioder, og investeringsniveauerne faldt betydeligt. Dette forværrede så skaden yderligere, idet løbende investeringer i integrerede kemiske anlæg er af afgørende betydning for overlevelse på lang sigt.

(167)

Flere parter påberåbte sig manglende årsagssammenhæng mellem importniveauet og EU-erhvervsgrenens salgspriser og fortjeneste i den forstand, at EU-erhvervsgrenens salgspriser var høje og fortjenesten stor i perioder med væsentlig import og omvendt. De punkter, der er nævnt ovenfor i dette afsnit, og EU-erhvervsgrenens manglende evne til at udnytte det indenlandske marked i samme omfang som producenter fra de pågældende lande, er bevis for, at dumpingimporten forårsagede skade.

(168)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 11

Import fra tredjelande

(169)

Importen fra tredjelande (hovedsagelig fra Belarus, Nordmakedonien, Serbien og Algeriet) faldt med 50 % i den betragtede periode, og i undersøgelsesperioden havde de en markedsandel på kun 4,1 %.

(170)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at denne import kun kunne have en marginal indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(171)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(172)

I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sit salg på eksportmarkederne med ca. 280 000 ton. Denne stigning i salget på eksportmarkedet udlignede således kun en begrænset del af tabet på ca. 700 000 ton på EU-markedet. Priserne på EU-erhvervsgrenens eksport svarende omtrent til priserne på EU-markedet.

(173)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at en sådan eksport ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(174)

I undersøgelsesperioden henviste visse parter til udsving i forbruget og/eller dårlige vejrforhold på de vigtigste markeder som årsagen til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. Tabel 1 viser, at der rent faktisk var udsving i forbruget på EU-markedet i den betragtede periode, og at forbruget faldt med 5 % samlet set. Til trods for disse udsving og det samlede fald steg importen fra de pågældende lande dog støt i den betragtede periode på bekostning af anden import og EU-erhvervsgrenens salg.

(175)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at udviklingen i efterspørgslen ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(176)

Visse parter hævdede, at den skadevoldende situation for EU-producenterne kunne tilskrives verdensmarkedsprisen på urinstof, idet sidstnævnte pressede EU-priserne på UAN ned. Undersøgelsen viste dog, at der ikke findes en verdensmarkedspris for urinstof, som kunne have haft indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Uafhængige aktører offentliggør spotpriser for urinstof forskellige steder i verden. Disse priser viser, at der har været prisudsving fra sted til sted i den betragtede periode (15). Endvidere gælder det, at selv om urinstof tegner sig for 56 % af den kunstgødning, der forbruges på verdensplan, er urinstof ikke den foretrukne kunstgødning i Unionen, hvor det tegner sig for ca. 19 % af den anvendte kunstgødning.

(177)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at (verdensmarkeds)prisen på urinstof ikke kunne have haft en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgspriser og den skadevoldende situation.

(178)

Flere parter pegede på stigninger i EU-producenternes salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og/eller hævdede, at nogle af de EU-producenter, som klagede, befinder sig i en skadevoldende situation, fordi de betaler for høj en pris for deres gas.

(179)

Undersøgelsen viste ikke, at der var tale om en unormal udvikling i salgs- og administrationsomkostningerne og andre generalomkostninger for de stikprøveudtagne EU-producenter. For så vidt angår prisniveauet for gas i den betragtede periode, kan udviklingen heri ikke forklare den faldende fortjeneste i dette tilfælde. Høje gaspriser kunne forklare en fortsat manglende evne til at nå op på et passende rentabilitetsniveau, hvilket ikke er tilfældet her, for i 2015 og 2016 var rentabilitetsniveauet på henholdsvis 14 % og 10 %.

(180)

Udviklingen i gasprisen anses derfor for at være en medvirkende faktor til den skade, som visse EU-producenter har lidt. Hverken gas eller nogen anden stigning i omkostningerne var dog den vigtigste årsag til skade. Det var pristrykket fra importen fra de pågældende lande, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at vælte stigningerne i omkostningerne over på andre gennem salgspriserne.

(181)

Flere parter sagde, at den skade, som visse EU-producenter i sidste ende led, var selvforskyldt, eftersom visse EU-producenter købte UAN.

(182)

Undersøgelsen viste, at visse EU-producenter eller deres handelsafdelinger indkøbte UAN hos importører eller forhandlere i Unionen for at efterkomme visse ordrer eller af logistiske grunde. UAN fra flere kilder blandes i tanke, og til tider deler flere aktører på markedet sådanne tanke, og derfor kan det ikke udelukkes, at EU-producenter rent faktisk genkøbte en del UAN, som de tidligere har solgt. EU-producenters køb af UAN tegnede sig dog under alle omstændigheder kun for en ubetydelig mængde sammenlignet med Unionens samlede salg.

(183)

Den påstand, som en enkelt russisk eksporterende producent fremsatte, om at visse EU-producenter sælger UAN i Unionen til nedsatte priser, som ligger under markedsprisen, blev ikke dokumenteret.

(184)

I betragtning af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at ingen af ovennævnte handlinger havde en væsentlig indvirkning på den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen.

(185)

I undersøgelsesperioden henviste visse parter til andre faktorer som årsagen til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. Disse andre faktorer omfatter i) sæsonudsving i priserne på UAN, ii) EU-producenternes omstillingskapacitet, iii) visse EU-producenters uregelmæssige leverancer og iv) en digital platform, som kan formidle salg på nettet af kunstgødning til meget lave priser.

(186)

Undersøgelsen viste dog, at i) da analysen foretages på grundlag af en 12-måneders periode, udlignes virkningen af eventuelle sæsonudsving i priserne på UAN, at ii) EU-producenterne anvender deres omstillingskapacitet som en beskyttelsesforanstaltning, at iii) visse EU-producenters uregelmæssige leverancer skyldtes almindelig vedligeholdelse, og at iv) onlinesalg af UAN, i begrænset omfang, skete til lignende markedspriser.

(187)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at ingen af disse faktorer var årsag til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen.

(188)

I den betragtede periode og i en situation med et faldende forbrug i Unionen steg importmængderne fra de betragtede lande og deres markedsandel betydeligt, mens priserne fra de pågældende lande faldt med 33 % i gennemsnit. Stigningen i importens markedsandel faldt sammen med en tilsvarende nedgang i EU-erhvervsgrenens markedsandel. I betragtning af at UAN er en prisfølsom råvare, at importen fra de pågældende lande tegnede sig for en markedsandel på 37,7 % i undersøgelsesperioden, og at denne import foregik til priser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, havde denne import betydelige skadevirkninger. Pristrykket fra importen fra de pågældende lande i forhold til EU-producenterne var særligt skadevoldende i 2017 og undersøgelsesperioden, da omkostningerne steg. Dette pristryk bevirkede, at EU-erhvervsgrenens resultatindikatorer forværredes, og førte til tab i undersøgelsesperioden.

(189)

Analysen i betragtning 171 til 188 viser, at ingen andre faktorer havde en væsentlig indvirkning på den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen.

(190)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen.

(191)

Kommissionen udskilte og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. De fleste af disse faktorer havde stort set ingen virkning, og den virkning, som udviklingen i gaspriserne havde på EU-erhvervsgrenens negative udvikling for så vidt angår fald i fortjenesten, var begrænset.

(192)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(193)

I dette tilfælde hævdede klagerne, at der forekom fordrejninger af råvarepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i et enkelt af de undersøgte lande, dvs. Rusland. Vurderingen vedrørende Rusland findes i afsnit 6.3.

(194)

En af de samarbejdsvillige russiske eksporterende producenter hævdede, at en eventuel anvendelse af bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, på Rusland, ville være diskriminerende, eftersom fordrejningerne af råvarepriserne som omhandlet i denne artikel også gjorde sig gældende på markederne for naturgas i TT og USA.

(195)

Kommissionen undersøgte disse påstande og konkluderede foreløbigt, at

(196)

Derfor afviste Kommissionen foreløbigt påstanden om forskelsbehandling i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår Rusland.

(197)

Først beregnede Kommissionen den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, som følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er en part i, og af ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«).

(198)

Ved fastsættelse af målfortjenesten tog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, hensyn til følgende faktorer: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det land, der undersøges, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling og innovation, samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår.

(199)

Som det fremgår af tabel 2, begyndte importen fra de pågældende lande at stige kraftigt i 2016. Enhver fortjenstmargen til dette formål skal derfor udledes af årene forinden. For at undgå at anvende et usædvanligt overskudsår blev det besluttet at anvende den vejede gennemsnitlige fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen havde opnået i perioden 2013-2015. Den således opnåede målfortjeneste, som var på 10 %, blev anset for at svare til en sund fortjeneste under normale konkurrencevilkår.

(200)

En af de stikprøveudtagne EU-producenter hævdede, at Kommissionen burde lægge planlagte investeringer, som ikke blev gennemført i den betragtede periode, til målfortjenesten. Kommissionen undersøgte denne påstand i forhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Den pågældende virksomhed var dog ikke i stand til at fremlægge dokumentation som belæg for denne påstand, som derfor foreløbigt blev afvist.

(201)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger opstået i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt i henhold til ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen i henhold til artikel 11, stk. 2, anvendes. På grundlag af de foreliggende oplysninger beregnede Kommissionen en yderligere omkostning på 3,7 %, som blev lagt til den ikke-skadevoldende pris. Et notat til dossieret om, hvordan Kommissionen beregnede denne yderligere omkostning, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

(202)

Disse omkostninger omfattede de yderligere fremtidige omkostninger for at sikre overholdelse af EU's emissionshandelssystem (EU ETS). EU ETS er en hjørnesten i den politik, som EU fører med henblik på at overholde multilaterale miljøaftaler. Disse yderligere omkostninger blev beregnet på grundlag af de gennemsnitlige skønnede yderligere EU-emissionskvoter, som skal erhverves inden for den periode, hvor foranstaltningerne finder anvendelse. De EU-emissionskvoter, der blev anvendt til beregningen, var fratrukket eventuelle gratis kvoter, og blev som alle produktionsomkostninger kontrolleret for at sikre, at de var tildelt den pågældende vare korrekt. Omkostningerne i forbindelse med EU-emissionskvoterne blev ekstrapoleret for at tage hensyn til de forventede prisudsving inden for den periode, hvor foranstaltningerne finder anvendelse. Kilden til disse fremskrevne priser er et dataudtræk af 8. februar 2019 fra Bloomberg New Energy Finance. Den gennemsnitlige fremskrevne pris for EU-emissionskvoter i denne periode er på 24,14 EUR/ton produceret CO2.

(203)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen.

(204)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i TT og USA, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.

(205)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, undersøgte Kommissionen først i forhold til Rusland, om den midlertidigt fastsatte dumpingmargen ville være højere end den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. Med henblik herpå blev der, som forklaret i afsnit 6.1, foretaget en sammenligning mellem de russiske samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris og EU-erhvervsgrenens målpris. Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.

(206)

Da den således beregnede underprismargen var lavere end dumpingmargenen, foretog Kommissionen den undersøgelse, som der stilles krav om i grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(207)

Klageren fremlagde tilstrækkelige beviser i klagen for, at der forekommer fordrejninger af råvarepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår den pågældende vare i Rusland. Ifølge beviserne i klagen er naturgas, som udgør langt mere end 17 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, underlagt dobbelt prissætning i Rusland.

(208)

Ved vurderingen af et passende niveau for foranstaltningernes omfang i forbindelse med Rusland undersøgte Kommissionen derfor som anført i indledningsmeddelelsen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, den påståede fordrejning og eventuelle andre fordrejninger i Rusland, som er omfattet af grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(209)

Først identificerede Kommissionen de vigtigste råvarer, som hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenter anvendte i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. De råvarer, som må forventes at tegne sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende vare, betragtes som de vigtigste råvarer.

(210)

Kommissionen fastslog, at naturgas er den vigtigste råvare i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. Undersøgelsen bekræftede, at naturgas tegner sig for mere end 17 % af produktionsomkostningerne for UAN for begge de samarbejdsvillige russiske eksporterende producenter, jf. artikel 7, stk. 2a. For begge virksomheder gjaldt det, at på grundlag af de oplysninger, de havde indgivet, tegnede omkostningerne i forbindelse med gas sig for mere end 50 % af de samlede produktionsomkostninger for UAN med de gaspriser, som virksomhederne havde indberettet. Med den justering for gas, der er beskrevet i betragtning 52 til 55 og 59 til 60, tegnede omkostningerne i forbindelse med gas sig for mellem 70 % og 85 % af de samlede produktionsomkostninger for UAN.

(211)

Kommissionen undersøgte dernæst, om prisen på den naturgas, der anvendes i forbindelse med produktionen af den pågældende vare, fordrejes af en af de foranstaltninger, der er opregnet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a: dobbelte prissystemer, eksportafgifter, eksporttillægsafgifter, eksportkvoter, eksportforbud, skattemæssige eksportafgifter, licensudstedelseskrav, mindstepris for eksport, nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion, restriktioner for toldbehandlingssteder for eksportører, lister over kvalificerede eksportører, hjemmemarkedsforpligtelse og bundne minedriftsrettigheder. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen Den Russiske Føderations relevante lovgivning, de oplysninger, som interesserede parter, herunder den russiske regering, havde indgivet, offentligt tilgængelige rapporter og undersøgelser (16), de russiske gasleverandørers reviderede årsregnskaber og strategiske dokumenter fra den russiske regering (17).

(212)

Kommissionen konstaterede, at en enkelt af de foranstaltninger, der er opregnet som fordrejninger af råvarepriserne i artikel 7, stk. 2a, andet afsnit, dvs. en eksportafgift (på 30 %) (18), forefandtes, og at den påvirkede salget af naturgas i Rusland i UP.

(213)

Endvidere er ejeren af Unified Gas Supply System (»UGSS«) indrømmet eneret til eksport af gas i gasformig tilstand. Ved lovgivningen er det også fastlagt, at ejeren af UGSS udelukkende kan være en statskontrolleret enhed. Derfor er Gazprom den eneste virksomhed, som har licens til at eksportere naturgas. Den beskrevne situation kan enten betragtes som »licensudstedelseskrav« eller »liste over kvalificerede eksportører«.

(214)

Endelig henviste klageren til det dobbelte prissystem for naturgas som en eventuel fordrejning af råvarepriserne. Undersøgelsen afdækkede rent faktisk oplysninger, som tyder på, at der findes et dobbelt prissystem i Rusland for naturgas, der sælges på hjemmemarkedet og til eksport, som er baseret på den prissætningsformel, der anvendes ved fastsættelse af de regulerede hjemmemarkedspriser.

(215)

I den forbindelse reguleres hjemmemarkedsprisen i Rusland for den statsejede gasleverandør Gazprom, men ikke for andre leverandører. Andre leverandører end Gazprom følger dog, som konstateret i forbindelse med de undersøgte eksporterende producenter, men også som det fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger (19), nøje den pris, som den russiske regering fastsætter for Gazprom. Afhængigt af det givne år fastsættes hjemmemarkedsprisen ved brug af en prissætningsformel for gas eller ved indeksering. Det indeks, der skal anvendes, offentliggøres regelmæssigt i en prognose for den samfundsøkonomiske udvikling af det russiske ministerium for økonomisk udvikling (20). Ved brug af prissætningsformlen for gas beregnes det passende niveau for hjemmemarkedsprisen ved at trække eksportafgiften, internationale og indenlandske transportomkostninger og den såkaldte nedsættelseskoefficient fra prisen for naturgas på det internationale marked. Kommissionen mente, at virkningen af det dobbelte prissystem kan tilskrives nedsættelseskoefficienten, som er uafhængig af virkningen af eksportafgiften.

(216)

Kommissionen sammenlignede prisen på naturgas med prisen på det repræsentative internationale marked. Undersøgelsen bekræftede, at hjemmemarkedsprisen på naturgas i Rusland er væsentligt, dvs. mere end to gange, lavere end Waidhausprisen beregnet som forklaret i betragtning 59 til 60.

(217)

Som forklaret i betragtning 55, litra d), anså Kommissionen Waidhausprisen for at være et passende benchmark for prisen på det repræsentative internationale marked i forbindelse med en vurdering af fordrejningen af hjemmemarkedsprisen på naturgas i Rusland.

(218)

En af de russiske samarbejdsvillige producenter hævdede, at naturgas ikke er en råvare ved produktion af UAN, og derfor kan den ikke gøres til genstand til den analyse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Den pågældende interesserede part hævdede endvidere, at det ikke fremgik klart af klagen, om omkostningerne i forbindelse med naturgas nåede op på tærsklen på 17 % af de samlede produktionsomkostninger for UAN.

(219)

Som forklaret i betragtning 52 tegner omkostningerne i forbindelse med naturgas sig for mere end 50 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Det forhold, at naturgas anvendes til at fremstille ammoniak, som er en af de første etaper ved produktion af den pågældende vare, jf. betragtning 60, ændrer ikke noget ved, at naturgas er en nødvendig råvare ved produktion af den pågældende vare. Begge de russiske producenter af UAN har fuldt integrerede kemiske anlæg og drager derfor begge fordel af fordrejningerne af naturgaspriserne ved fremstilling af den pågældende vare. Påstanden afvises derfor foreløbigt.

(220)

Under hensyntagen til vurderingen i betragtning 205 til 215 konkluderede Kommissionen foreløbigt, at naturgas er genstand for fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(221)

Da Kommissionen havde konkluderet, at der forekommer fordrejninger af råvarepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår Rusland, undersøgte den, om den klart kunne konkludere, at det var i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b. Fastsættelsen af Unionens interesser blev baseret på en vurdering af alle de oplysninger, der er relevante for denne undersøgelse, herunder uudnyttet kapacitet i eksportlandet, konkurrencen vedrørende råvarer og virkningen på forsyningskæderne for EU-virksomheder i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b. For at kunne foretage denne vurdering indsatte Kommissionen særlige spørgsmål i spørgeskemaerne til alle de interesserede parter. Klageren og nogle klagende producenter besvarede disse spørgsmål. Enkelte andre parter besvarede disse spørgsmål, men de fleste af disse enkelte parters besvarelser var ufuldstændige.

(222)

For så vidt angår UAN, jf. betragtning 141 og 143, produceres UAN normalt i integrerede kemiske anlæg. Derfor afhænger uudnyttet kapacitet hovedsageligt af disse integrerede anlægs konfiguration og af producentens kundegrundlag. De enkelte virksomheder sigter mod at maksimere det samlede anlægs rentabilitet, og derfor er det vanskeligt at fastlægge den uudnyttede kapacitet helt præcist.

(223)

I betragtning heraf og på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, fastlagde Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet i Rusland ligger på mellem 330 000 og 750 000 ton pr. år, svarende til mellem 7 % og 16 % af den UAN, som forbruges i Unionen. Disse tal blev beregnet på grundlag af kontrollede oplysninger om kapaciteten fra de to samarbejdsvillige russiske eksporterende producenter, som tegner sig for størstedelen af produktionen i Rusland (faktisk uudnyttet kapacitet, ekskl. »omstillingskapacitet«), og oplysninger fra klagerne (eventuel uudnyttet kapacitet, inkl. »omstillingskapacitet«).

(224)

Det russiske marked for UAN (21) er relativt begrænset sammenlignet med den russiske produktionskapacitet for UAN (22). Med en produktion, som er væsentligt større end det indenlandske forbrug, er Rusland nettoeksportør af UAN.

(225)

I 2017 eksporterede Rusland over 100 000 ton UAN til Ukraine. Efter at Ukraine havde indført antidumpingforanstaltninger over for UAN med oprindelse i Rusland i maj 2017, kunne denne eksport rettes mod andre mere interessante markeder, herunder EU-markedet.

(226)

Ruslands eksportpotentiale er åbenbart. Selv om de russiske producenters »omstillingskapacitet« blev anset for at være begrænset, kan det ikke benægtes, at de importerede mængder af UAN fra Rusland til Unionen siden august 2018 fortsat har fulgt den stigende tendens, som fremgår af tabel 2 (jf. også tabel 1 i forordningen om registrering). Det bemærkes også, at Eurochem på side 9 i de oplysninger, som virksomheden indgav den 19. september 2018, forudså en stigning i den russiske eksport af UAN i 2018 og 2019.

(227)

Som fremhævet i betragtning 54 viste undersøgelsen, at gaspriserne i Rusland blev reguleret af staten gennem føderale love og ikke afspejler de normale markedsvilkår, hvor priserne i princippet fastsættes efter produktionsomkostningerne og forventet fortjeneste.

(228)

Acron indgav en redegørelse for konkurrencen på gasmarkedet i Rusland (dvs. fastsættelse af gaspriser, regulerede og ikke-regulerede prisers rentabilitet og forsyningskilder), som den russiske regering havde udarbejdet i 2016 uafhængigt af denne undersøgelse. Kommissionen mente dog ikke, at denne redegørelse, jf. betragtning 56-57, underminerede resultaterne i ovenstående betragtning.

(229)

Reguleringen af gasmarkedet i Rusland giver de russiske producenter af UAN en urimelig fordel, eftersom de har adgang til kunstigt lave gaspriser på hjemmemarkedet på grund af den indenlandske lovgivning, der er omhandlet i betragtning 209 til 217. Samtidig påvirkes EU-producenterne negativt af den prisdiskriminering, som disse reguleringer i Rusland forårsager, og som bevirker, at EU-producenterne betaler betydeligt højere priser end de russiske producenter for den samme gas.

(230)

Kommissionen mener ikke, at denne situation kan forventes at ændre sig i den nærmeste fremtid (23).

(231)

Ifølge resultaterne af undersøgelsen er den forventede virkning på forsyningskæderne begrænset. De fleste parter, herunder importørerne, anførte rent faktisk, at slutbrugerne af UAN, dvs. landbrugerne, vil være de eneste parter, som bliver påvirket af prisstigninger som følge af foranstaltninger, idet der ikke findes mellemled i forsyningskæden, som kan absorbere told. UAN er en væske og en ret homogen råvare, og derfor blandes UAN af forskellig oprindelse i tanke, og de fleste aktører i forsyningskæden kender ikke til den købte/anvendte UAN's oprindelse. Alt i alt forventes der ikke en væsentlig ændring med hensyn til forsyningskæderne, hvis der træffes foranstaltninger. EU-producenterne vil blive ved med at producere UAN, mens importen fra Rusland (samt fra de andre undersøgte lande) forventes at fortsætte i lyset af den forventede stigning i efterspørgslen efter UAN og det forhold, at EU-producenter i et vist omfang kan udskifte produkter.

(232)

Ifølge resultaterne af undersøgelsen vil virkningerne for EU-landbrugerne som helhed blive begrænset. Kommissionen konstaterede, at UAN tegner sig for mindre end 1 % af de samlede landbrugsomkostninger i Unionen. En eventuel prisstigning som følge af foranstaltninger burde således ikke få en væsentlig virkning for landbrugssektoren i Unionen som helhed.

(233)

Da UAN anvendes som kunstgødning under meget forskellige forhold, og anvendelsen heraf varierer meget fra afgrøde til afgrøde, fra egn til egn osv., vurderede Kommissionen virkningen for landbrugsbedrifter, som specialiserer sig i dyrkning af almindelig hvede (vigtigste afgrøde, hvortil der anvendes UAN) i Frankrig (vigtigste hvedeproducerende land i Unionen), og som anvender UAN som den eneste kilde til kvælstofbaseret kunstgødning, særskilt.

(234)

På sådanne specialiserede landbrugsbedrifter tegnede alle former for kunstgødning sig i 2013 for 21,94 % af deres omkostninger (24). Kommissionen skønnede, at UAN tegnede sig for op til 10 % af deres samlede produktionsomkostninger i perioden 2017/2018 (25). Selv med den højeste midlertidige antidumpingtold ville dette højst svare til en stigning i produktionsomkostningerne på 3 % (26), hvis foranstaltningerne blev videreført i samme omfang. Kommissionen konkluderede derfor, at eventuelle foranstaltninger ikke vil få en uforholdsmæssig virkning selv for disse landbrugsbedrifter. Endvidere dyrker mange landbrugsbedrifter i Unionen (herunder Frankrig) flere afgrøder.

(235)

Efter at have vurderet alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse konkluderede Kommissionen foreløbigt, at det, for så vidt angår Rusland, er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(236)

For det første fastlagde Kommissionen navnlig, at der forekommer fordrejninger af råvarepriser i forbindelse med den pågældende vare i Rusland. For det andet konstaterede Kommissionen, at Rusland har uudnyttet kapacitet, som kan anvendes til at øge eksporten til Unionen. Endvidere konstaterede Kommissionen, at russiske producenter har en urimelig fordel i forhold til EU-producenter med hensyn til naturgas som følge af reguleringen på det russiske marked. Endelig konkluderede Kommissionen, at eventuelle foranstaltninger ikke vil få en negativ virkning på forsyningskæden i Europa. Nærmere bestemt konstaterede Kommissionen, at selv om et begrænset antal landbrugere i Unionen potentielt kunne blive påvirket af eventuelle foranstaltninger, ville påvirkningen blive begrænset og ikke uforholdsmæssig samlet set. Endelig mente Kommissionen, at importen af UAN vil fortsætte, og at forsyningen derfor ikke vil blive afbrudt af eventuelle foranstaltninger. Importen fra de pågældende lande, som havde en markedsandel på ca. 37 % i undersøgelsesperioden, forventes at fortsætte i lyset af den forventede stigning i efterspørgslen efter UAN og det forhold, at EU-producenter i et vist omfang kan udskifte produkter. Under alle omstændigheder kan EU-producenter med uudnyttet kapacitet producere betydelige mængder af UAN.

(237)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at for så vidt angår Rusland ville en lavere told end dumpingmargenen ikke være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. EU-producenterne forvoldes ikke alene skade på grund af dumping, men også på grund af yderligere handelsforvridninger i forhold til de eksporterende producenter i Rusland. For i tilstrækkelig grad at beskytte handelen skal omfanget af foranstaltninger for så vidt angår Rusland derfor svare til dumpingmargenen som fastsat foreløbigt.

(238)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde i forbindelse med import fra Rusland, Trinidad og Tobago og USA til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og andre relevante erhvervsdrivendes.

(239)

Der er 20 kendte producenter af UAN i hele Unionen. EU-producenter, som tegner sig for 80 % af den mængde, der produceres i Unionen, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. To virksomheder eller virksomhedsgrupper, som tegner sig for 30 % af produktionen af UAN i Unionen, gjorde indsigelse mod sagen.

(240)

Manglende foranstaltninger må forventes at få en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af mindre salgsmængder og et yderligere pristryk med deraf følgende ringere rentabilitet og færre investeringer. Hvis der vedtages foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenen kunne udnytte sit potentiale på et EU-marked med lige vilkår, genvinde sin tabte markedsandel og forbedre rentabiliteten i et sådant omfang, at den bliver bæredygtig.

(241)

Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet. Kun to af dem indvilligede i at gå videre og samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(242)

UAN-relaterede aktiviteter tegnede sig kun for en mindre del af en af de to samarbejdsvillige importørers aktiviteter, og denne importør var faktisk en forening af kooperativer, som handler på medlemmernes vegne. Den anden importør, som i højere grad er afhængig af UAN, tilpasser sine salgspriser til udviklingen på UAN-markedet. De to samarbejdsvillige importører udbyder en lang række tjenesteydelser og/eller varer og har flere forsyningskilder.

(243)

Eventuelle negative konsekvenser for EU-importørerne som følge af foranstaltninger kan ikke veje tungere end de positive konsekvenser af sidstnævnte for EU-erhvervsgrenen. Foranstaltninger har til formål at tilvejebringe lige vilkår, som er til fordel for alle parter. Endvidere udbyder importører normalt en bred vifte af kunstgødning og/eller tjenesteydelser og har flere forsyningskilder. De fleste parter, herunder begge de samarbejdsvillige importører, anførte, at slutbrugerne af UAN, dvs. landbrugerne, vil være de parter, der i sidste ende bliver påvirket af (eventuelle) prisstigninger som følge af foranstaltninger.

(244)

Elleve parter, som repræsenterer brugernes interesser, afgav spørgeskemabesvarelser, som dog kun indeholdt få oplysninger, der kunne verificeres.

(245)

Sammenslutninger, som repræsenterer relevante kooperativer og/eller landbrugere i Unionen (COPA-COGECA), Frankrig (COOP de France), Irland (Irish Farmers Association) og Finland (MTK) hævdede, at eventuelle foranstaltninger ville få en negativ indvirkning på UAN-brugere, dvs. landbrugere. Et betydeligt antal franske kooperativer, foreninger/grupper af kooperativer og indkøbsplatforme, som indkøber landbrugsartikler på landbrugeres vegne, fremsatte kommentarer til den negative indvirkning, som eventuelle foranstaltninger kunne få på franske landbrugere. Samarbejdsvillige eksporterende producenter, en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forskellige erhvervsdrivende i Frankrig og Spanien gav udtryk for lignende synspunkter.

(246)

Et enkelt stort fransk mellemled, som er aktivt inden for landbrugsfødevareprodukter og kunstgødning, anførte, at eventuelle antidumpingforanstaltninger »bliver nødt til at være begrænsede«.

(247)

Visse parter hævdede, at der er få/ingen substitutionsvarer for landbrugere (og/eller andre erhvervsdrivende), eftersom der ikke er tilstrækkelig produktion af kvælstofbaseret kunstgødning i Unionen. Der er dog intet i dossieret, som peger i retning af mangel på kvælstofbaseret kunstgødning i Unionen; der findes talrige forsyningskilder til kvælstofbaseret kunstgødning generelt set, f.eks. kalkammonsalpeter, ammoniumnitrat eller urinstof.

(248)

Visse bemærkninger vedrørte betydningen af omkostningerne til UAN på en landbrugsbedrift (selv om kvantificeringen heraf varierede betydeligt fra part til part) og/eller præciserede, at landbrugerne har lidt skade i årevis af forskellige årsager (f.eks. en dårlig høst i 2016, lave salgspriser, dårligt vejr eller et marked med stor konkurrenceevne), og at arbejdspladser står på spil. Ifølge disse parter vil antidumpingforanstaltninger tvinge visse landbrugere til at ophøre med at producere og/eller yderligere forringe en sektor, som ikke kan vælte omkostningerne over på andre, og som nødvendigvis skal forblive konkurrencedygtig på et globaliseret marked. For visse parter ville antidumpingforanstaltninger være en afvejning i forhold til den fælles landbrugspolitik, og sidstnævnte vil blive utilstrækkelig til at sikre landbrugsbedrifternes indtægter og konkurrenceevne.

(249)

Kommissionen afviste disse påstande. Selv om Kommissionen anerkender, at virkningen kan variere afhængigt af den enkelte type landbrugsbedrift eller driftsmetode i landbruget, konstaterede den, at UAN tegner sig for mindre end ca. 1 % af de samlede landbrugsomkostninger i Unionen. En eventuel prisstigning som følge af foranstaltninger burde således ikke få en væsentlig virkning for landbrugssektoren i Unionen som helhed.

(250)

Da UAN anvendes som kunstgødning under meget forskellige forhold, og anvendelsen heraf varierer meget fra afgrøde til afgrøde, fra egn til egn osv., undersøgte Kommissionen den eventuelle virkning af foranstaltninger for landbrugsbedrifter, som specialiserer sig i almindelig hvede (vigtigste afgrøde, hvortil der anvendes UAN) i Frankrig (vigtigste hvedeproducerende land i Unionen), og som anvender UAN som den eneste kilde til kvælstofbaseret kunstgødning.

(251)

På sådanne specialiserede landbrugsbedrifter tegnede UAN sig i 2013 for 15,4 % af deres omkostninger (27). Kommissionen skønnede, at UAN tegnede sig for op til 10 % af deres samlede produktionsomkostninger i perioden 2017/2018 (28) .. Selv med den højeste midlertidige antidumpingtold ville dette svare til en stigning i produktionsomkostningerne på ca. 3 % (29), hvis foranstaltningerne blev videreført i samme omfang. En eventuel prisstigning som følge af de indførte foranstaltninger burde således ikke få en uforholdsmæssig stor indvirkning på landbrugsbedrifterne i det »værst tænkelige scenarie«, bl.a. på grund af de redskaber, som landbrugerne har til rådighed for at sikre UAN til rimelige priser (f.eks. fællesindkøb gennem indkøbsplatforme eller forsikringer til at afdække margener). Endvidere dyrker mange landbrugsbedrifter i Unionen flere afgrøder.

(252)

For så vidt angår påstanden om virkningen på job på landbrugsbedrifter, skal det bemærkes, at landbruget i Unionen i årevis er blevet/og også i fremtiden vil blive mere teknologiintensivt og har oplevet en nedgang i arbejdsstyrken, som forventes at fortsætte (30). Virkningen af antidumpingforanstaltningerne forventes at blive begrænset sammenlignet med disse igangværende udviklingstendenser.

(253)

Til trods for ovenstående foreløbige resultater opfordrer Kommissionen de parter, som endnu ikke har givet deres synspunkter til kende, til at fremsætte bemærkninger til brugernes interesser. Disse bemærkninger og eventuelle andre forhold, som Kommissionen gøres opmærksom på af interesserede parter efter de midlertidige foranstaltninger og inden for den givne frist, vil blive analyseret nærmere i den endelige fase.

(254)

I dette afsnit gøres der status over andre bemærkninger, som flere interesserede parter havde til fælles. Disse parter er eksporterende producenter, importører, sammenslutninger, som repræsenterer relevante kooperativer og/eller landbrugere i Unionen, Frankrig og Irland, franske kooperativer, foreninger/grupper af kooperativer og indkøbsplatforme, som indkøber landbrugsartikler på landbrugeres vegne, og forskellige erhvervsdrivende i Frankrig, Spanien og andre dele af Unionen.

(255)

Visse parter modsatte sig foranstaltninger med den begrundelse, at det er nødvendigt med import, at der ikke produceres nok UAN i Unionen, at forskellen mellem udbud og efterspørgsel bliver større, og at producenterne af UAN i Unionen foretrækker andre forædlede produkter. Kommissionen afviste disse påstande. Samlet set er der tilstrækkeligt mange forsyningskilder til UAN. Den begrænsede produktion af UAN i Unionen, stigningerne i efterspørgslen efter UAN i Unionen og det forhold, at visse traditionelle forsyningskilder til UAN i Unionen er forsvundet (f.eks. har en virksomhed, som tidligere producerede UAN i Frankrig, omstillet hele sin produktion til andre former for kunstgødning), berettiger ikke dumpingpraksis. Undersøgelsen viste fordelene ved at bevare flere forsyningskilder i Unionen (31), herunder lokale producenter af UAN, frem for at øge afhængigheden i forbindelse med UAN af tredjelande med urimelig handelspraksis og/eller fordrejninger af råvarepriser og/eller et større kulstofaftryk (32). Den viste også, at EU-producenterne af UAN har kapacitet til/mulighed for at øge produktionen af UAN, når der er sikret lige vilkår.

(256)

Nogle parter hævdede, at foranstaltninger vil reducere brugen af UAN, en form for kunstgødning, som har færre negative miljøvirkninger end andre former for kunstgødning, hvilket indebærer en afvejning i forhold til miljøbeskyttelsespolitikken. Kommissionen afviste denne påstand. Selv om UAN har mange agronomiske fordele, har blandingen ikke en neutral indvirkning på miljøet og forårsager i princippet større tab af ammoniak ved fordampning end kvælstofbaseret kunstgødning.

(257)

Visse parter hævdede, at andre erhvervsdrivende vil lide skade, at der er færre job hos EU-producenterne af UAN end i andre sektorer, at fødevaresikkerheden står på spil (idet foranstaltninger vil få landbrugerne til at anvende mindre UAN, hvilket vil reducere udbyttet og dermed produktionen af afgrøder), og at alle former for kvælstofbaseret kunstgødning vil blive dyrere (således at den normale forskel mellem de forskellige typer kunstgødning forbliver uændret). Kommissionen afviste disse påstande. Der findes ingen pålidelige skøn over antallet af UAN-relaterede job hos relevante erhvervsdrivende, men i henhold til verificerede tal findes der mere end 1 000 UAN-relaterede job hos EU-producenterne. Seks parter, som repræsenterer forskellige erhvervsdrivendes interesser, afgav spørgeskemabesvarelser, som dog kun indeholdt få oplysninger, der kunne verificeres. For så vidt angår fødevaresikkerheden, har foranstaltningerne til formål at skabe lige vilkår, som alle parter kan drage fordel af. Der er intet i dossieret, som tyder på, at en eventuel prisstigning for UAN vil få en betydelig virkning for priserne på andre former for kunstgødning.

(258)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af UAN med oprindelse i de pågældende lande i denne fase af undersøgelsen.

(259)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(260)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning med oprindelse i Trinidad og Tobago samt USA i overensstemmelse med reglen om den laveste told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne (betragtning 208). Tolden blev fastsat på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(261)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning med oprindelse i Rusland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b. Kommissionen undersøgte, om en lavere told end dumpingmargenen ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. Kommissionen konkluderede, at eftersom den havde fundet fordrejninger af råvarepriserne i forbindelse med den pågældende vare som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, dvs. i form af bl.a. en eksportafgift på 30 %, ville det være i Unionens interesse, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2b, at fastsætte tolden på dumpingmargenernes niveau, da en told, der er lavere end dumpingmargenen ikke ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(262)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(263)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(264)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (33). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, hvoraf det fremgår, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at anvende den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(265)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(266)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(267)

Som anført i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen import blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(268)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes.

(269)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen. En sådan afgørelse vil blive truffet i den endelige fase.

(270)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specielt til dem.

(271)

Der blev modtaget bemærkninger fra Fertilizers Europe og fire eksporterende producenter. Kommissionen tog hensyn til bemærkningerne, som blev anset for at være rent formelle, og korrigerede margenerne i overensstemmelse hermed.

(272)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for 15 dage og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for fem dage.

(273)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —