|
27.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 59/70 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/332
af 20. februar 2019
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Istra« (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 3, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kroatiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Istarsko ekstra djevičansko maslinovo ulje« som beskyttet oprindelsesbetegnelse blev i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
|
(2) |
Med indsigelsesmeddelelse af 22. juni 2016 og indsigelsesbegrundelse af 22. august 2016 gjorde Slovenien i henhold til artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 indsigelse mod registreringen. |
|
(3) |
Ifølge Slovenien opfyldte registreringen af »Istarsko ekstra djevičansko maslinovo ulje« ikke betingelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 af følgende grunde: den betegnelse, der er anmodet om registrering af, er delvis enslydende med den slovenske betegnelse »Ekstra deviško oljčno olje Slovenske Istre«, som har været opført i EU's register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser siden 2007, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at betegnelsen »Istarsko ekstra djevičansko maslinovo ulje« anvendes i handelen eller i almensproget som det sædvanlige handelsnavn eller historiske navn som betegnelse for olivenolie, der er produceret i den kroatiske del af Istrien. |
|
(4) |
Indsigelsen blev antaget til realitetsbehandling. Ved skrivelser af 18. oktober 2016 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer og søge at nå til indbyrdes enighed efter deres interne procedurer. Fristen for konsultationerne blev i henhold til artikel 51, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 yderligere forlænget med tre måneder. |
|
(5) |
Efter konsultationerne nåede Kroatien og Slovenien til enighed om en aftale. Den blev meddelt Kommissionen ved skrivelse af 8. maj 2017, hvorefter der fandt yderligere korrespondance sted mellem Kroatien og Kommissionen. |
|
(6) |
Der blev foretaget flere ændringer af varespecifikationen som følge af aftalen. Betegnelsen »Istarsko ekstra djevičansko maslinovo ulje« blev ændret til »Istra«. Produktionsområdet blev udvidet til at omfatte den slovenske del af halvøen Istrien, hvorved Kroatiens ansøgning blev en flerlandeansøgning (dvs. en fælles ansøgning fra Kroatien og Slovenien). Der blev desuden foretaget mindre ændringer af enhedsdokumentet og varespecifikationen. |
|
(7) |
Da enhedsdokumentet var blevet væsentligt ændret, foretog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 på ny en kontrol af ansøgningen, hvorved den kom til den konklusion, at betingelserne for registrering var opfyldt. |
|
(8) |
Udvidelsen af det geografiske område til den slovenske del af Istrien er berettiget, eftersom Slovenien producerer olivenolie med samme historie, tilknytning og kvalitetsegenskaber som den olivenolie, der produceres i den kroatiske del af Istrien, og for hvilken ansøgningen er indgivet. Anvendelsen af betegnelsen »Istra« blev dokumenteret på udtømmende vis i Slovenien og Kroatien. De nationale indsigelsesprocedurer er blevet ajourført på korrekt vis. På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at betingelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 er opfyldt. |
|
(9) |
Kroatiens og Sloveniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Istra« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(10) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Istra« registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Istra« (BOB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.5 – Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.) i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (4).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2019.
På Kommissionens vegne
For formanden
Phil HOGAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 108 af 23.3.2016, s. 18.
(3) EUT C 327 af 17.9.2018, s. 4.
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).