27.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 59/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/330
af 11. december 2018
om ændring af bilag I og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 om eksport og import af farlige kemikalier
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (1), særlig artikel 23, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) nr. 649/2012 gennemfører Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»Rotterdamkonventionen«), som blev undertegnet den 11. september 1998, og som blev godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse 2003/106/EF (2). |
(2) |
Kommissionen har vedtaget gennemførelsesforordninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (3) om ikke at godkende eller ikke at forny godkendelsen af stofferne amitrol, beta-cypermethrin, DPX KE 459 (flupyrsulfuronmethyl), iprodion, linuron, orthosulfamuron, picoxystrobin og triasulfuron. Som følge heraf er stofferne forbudt i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør derfor tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012. |
(3) |
Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesforordning i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet isoproturon. Selv om isoproturon er identificeret og anmeldt til vurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4) med henblik på produkttype 7 og 10 og således fortsat kan tillades af medlemsstaterne, indtil der er truffet afgørelse om det i henhold til nævnte forordning, forholder det sig ikke desto mindre således, at næsten alle anvendelser af isoproturon som pesticid er forbudt. Som følge heraf er isoproturon underkastet strenge restriktioner i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør derfor tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012. |
(4) |
Aktivstoffet maneb var tidligere godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. Der blev derefter indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen, men det supplerende dossier til støtte for fornyelsen blev ikke indgivet. Godkendelsen er derfor udløbet. Som følge heraf er maneb forbudt i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør derfor tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012. |
(5) |
Aktivstoffet fipronil var tidligere godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. Der blev derefter indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen, men det supplerende dossier til støtte for fornyelsen blev ikke indgivet. Godkendelsen er derfor udløbet. Selv om fipronil er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012 med henblik på produkttype 18, forholder det sig som følge heraf ikke desto mindre således, at næsten alle anvendelser af fipronil som pesticid er forbudt. Derfor er fipronil underkastet strenge restriktioner i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012. |
(6) |
På det ottende møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen, der blev holdt fra den 24. april til den 5. maj 2017, blev det besluttet at optage carbofuran, trichlorfon og korte chlorparaffiner i konventionens bilag III, hvorved disse kemikalier blev omfattet af konventionens procedure for forudgående informeret samtykke. Disse ændringer bør derfor afspejles i kemikalielisterne i del 1, 2 og 3 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012 ved at tilføje carbofuran, trichlorfon og korte chlorparaffiner til listen i del 3, slette carbofuran og trichlorfon fra listen i del 2 og foretage konsekvensændringer i del 1. |
(7) |
Tributyltinforbindelser blev optaget i bilag III til Rotterdamkonventionen i anvendelseskategorien »pesticider« efter en beslutning, der blev truffet på det fjerde møde i partskonferencen i 2008. På det ottende møde i partskonferencen, der blev holdt fra den 24. april til den 5. maj 2017, blev det besluttet at optage tributyltinforbindelser i bilag III i anvendelseskategorien »industrikemikalier«, hvorved tributyltinforbindelser også blev omfattet af konventionens procedure for forudgående informeret samtykke i anvendelseskategorien »industrikemikalier«. Denne ændring bør sammen med de ændringer i den retlige status for tributyltinforbindelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (5), der blev foretaget, efter at tributyltinforbindelser blev tilføjet til bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012, afspejles i kemikalielisterne i del 1 og 3 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012. |
(8) |
Partskonferencen under Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (»Stockholmkonventionen«), som er godkendt ved Rådets afgørelse 2006/507/EF (6), afholdt sit ottende møde fra den 24. april til den 5. maj 2017, hvor det blev besluttet at tilføje korte chlorparaffiner til bilag A til Stockholmkonventionen. Med henblik på at gennemføre Stockholmkonventionen, og i betragtning af at stofferne allerede er opført i del B i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 (7), bør de tilføjes til del 1 i bilag V til forordning (EU) nr. 649/2012. |
(9) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 (8) ændres reglerne om eksport af blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer med en kviksølvkoncentration på under 95 % og af visse kviksølvforbindelser. Disse ændringer bør afspejles i de eksisterende oplysninger i del 2 i bilag V til forordning (EU) nr. 649/2012 vedrørende kviksølvforbindelser og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer med en kviksølvkoncentration på under 95 %. |
(10) |
Forordning (EU) nr. 649/2012 bør derfor ændres. |
(11) |
Der bør gives en rimelig frist, således at alle berørte parter kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde denne forordning, og således at medlemsstaterne kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for dens gennemførelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 649/2012 foretages følgende ændringer:
a) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning |
b) |
Bilag V ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. maj 2019
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60.
(2) Rådets afgørelse 2003/106/EF af 19. december 2002 om indgåelse på Fællesskabets vegne af Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (EUT L 63 af 6.3.2003, s. 27).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(6) Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).
BILAG I
I bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012 foretages følgende ændringer:
1) |
I kemikalielisten i del 1 foretages følgende ændringer:
|
(2) |
I kemikalielisten i del 2 foretages følgende ændringer:
|
(3) |
I kemikalielisten i del 3 foretages følgende ændringer:
|
BILAG II
I bilag V til forordning (EU) nr. 649/2012 foretages følgende ændringer:
1) |
I listen i del 1 tilføjes følgende:
|
2) |
Del 2 affattes således: »DEL 2 Andre kemikalier end de persistente organiske miljøgifte opført i bilag A og B til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i overensstemmelse med bestemmelserne deri
|