1.   Ved denne forordning fastlægges foranstaltninger vedrørende funktionen af præstations- og afgiftsordningerne for luftfartstjenester og netfunktioner.

2.   Denne forordning finder anvendelse på udøvelsen af luftfartstjenester og netfunktioner i den almene lufttrafik inden for det europæiske område (»EUR«) under Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«), hvor medlemsstaterne er ansvarlige for udøvelsen af luftfartstjenester.

Denne forordning finder anvendelse på:

Denne forordning finder også anvendelse på fastsættelse af mål og præstationsovervågning i forbindelse med omkostningseffektivitet for myndigheder eller enheder, der afholder omkostninger, som skal dækkes via brugerafgifter som angivet i artikel 15, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 550/2004 og denne forordnings artikel 22, stk. 1, tredje afsnit.

3.   Denne forordning finder anvendelse på tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udøves i lufthavne, som er beliggende på medlemsstaternes område, med mindst 80 000 flybevægelser efter instrumentflyvereglerne (»IFR«) om året.

4.   Medlemsstaterne kan beslutte også at anvende denne forordnings bestemmelser på tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udøves i andre lufthavne, der er beliggende på deres område, end de i stk. 3 omhandlede lufthavne.

5.   Medlemsstaterne kan beslutte også at anvende denne forordnings bestemmelser på:

6.   Det påhviler medlemsstaterne straks at underrette Kommissionen om enhver beslutning, der træffes i medfør af stk. 4 eller 5.

Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af disse beslutninger svarer til varigheden af en referenceperiode. De må ikke ændre eller ophæve disse beslutninger i løbet af en referenceperiode.

7.   Denne forordning finder anvendelse på den tredje referenceperiode som angivet i artikel 7 og på efterfølgende referenceperioder.

1.   Når det er nødvendigt for at udføre Kommissionens opgaver i forbindelse med præstationsordningens detaljerede funktionsmåde, leverer luftfartstjenesteudøverne efter anmodning straks følgende oplysninger til disse myndigheder:

2.   Luftfartstjenesteudøverne sikrer udførelsen af de aktiviteter, der er nødvendige for den overvågning, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, som udføres af eller på vegne af den kompetente nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den berørte myndigheds medlemsstat, herunder ved efter anmodning at levere relevante dokumenter, data, oplysninger og mundtlige redegørelser og ved, hvis det er tilladt i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning og i overensstemmelse med denne nationale lovgivning, at give adgang til relevante lokaler, arealer eller transportmidler.

1.   Præstationsordningens tredje referenceperiode omfatter kalenderårene 2020-2024.

2.   Efterfølgende referenceperioder dækker hver fem kalenderår.

3.   Referenceperiodernes varighed, jf. stk. 1 og 2, berører ikke artikel 10, stk. 6.

1.   De centrale præstationsindikatorer og indikatorerne for overvågning af luftfartstjenesternes præstationer på EU-niveau for hvert centrale præstationsområde er de indikatorer, der er fastsat i afsnit 1 i bilag I.

2.   De centrale præstationsindikatorer og indikatorerne for overvågning af luftfartstjenesternes præstationer på nationalt niveau eller inden for funktionelle luftrumsblokke er de indikatorer, der er fastsat i afsnit 2 i bilag I.

3.   De centrale præstationsindikatorer og indikatorerne for overvågning af netfunktionernes præstationer er de indikatorer, der er fastsat i afsnit 3 i bilag I.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte andre centrale præstationsindikatorer og overvågningsindikatorer end de indikatorer, der er nævnt i stk. 2, med hensyn til navnlig civile-militære eller meteorologiske aspekter.

1.   Senest 19 måneder inden påbegyndelsen af en referenceperiode forelægger de nationale tilsynsmyndigheder Kommissionen de indledende omkostningsdata og oplysninger om trafikprognoser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra f), vedrørende den kommende referenceperiode, som input til fastsættelsen af unionsdækkende præstationsmål.

2.   Senest 15 måneder inden påbegyndelsen af en referenceperiode offentliggør Kommissionen vejledende målintervaller for de unionsdækkende præstationsmål, som består af de årlige minimums- og maksimumsværdier, inden for hvilke Kommissionen agter at fastsætte de unionsdækkende præstationsmål.

Kommissionen hører de interessenter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004, andre relevante personer og organisationer og — med hensyn til sikkerhedsaspekter — Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur om disse vejledende målintervaller.

3.   Senest syv måneder inden påbegyndelsen af en referenceperiode vedtager Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 549/2004 de unionsdækkende præstationsmål for de centrale præstationsindikatorer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1.

I denne forbindelse skal Kommissionen:

4.   Samtidig med vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål fastsætter Kommissionen:

1.   De nationale tilsynsmyndigheder udarbejder præstationsplaner på nationalt niveau eller inden for funktionelle luftrumsblokke.

2.   Præstationsplanerne udarbejdes efter den skabelon, der er opstillet i bilag II, og omfatter:

Med hensyn til litra f) og g) kan de nationale tilsynsmyndigheder imidlertid beslutte at bruge andre overflyvnings- samt tårn- og indflyvningstrafikprognoser end dem, der er baseret på Eurocontrols STATFOR-basisprognose. I så fald skal de høre repræsentanterne for luftrumsbrugerne og de berørte luftfartstjenesteudøvere og begrunde, hvorfor de anvender disse andre prognoser i præstationsplanen. Eventuelle forskelle i forhold til Eurocontrols STATFOR-basisprognose skal være relateret til specifikke lokale faktorer, som der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for i Eurocontrols STATFOR-basisprognose. De samme prognoser skal anvendes til alle centrale præstationsområder.

3.   Præstationsplanerne kan indeholde yderligere præstationsmål, der er fastsat på grundlag af de centrale præstationsindikatorer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4. Disse mål skal understøtte opnåelsen af de præstationsmål, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, og denne artikels stk. 2, litra a).

4.   I henhold til artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 549/2004 skal de nationale tilsynsmyndigheder høre luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugernes repræsentanter og, hvor det er relevant, lufthavnsoperatører og lufthavnskoordinatorer om udkastene til præstationsplaner, herunder om præstationsmålene og incitamentsordningerne i disse planer.

5.   Netforvalteren udarbejder netpræstationsplanen. Netpræstationsplanen udarbejdes efter den skabelon, der er opstillet i bilag III, og omfatter:

6.   Når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, litra c), fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 549/2004 har revideret de unionsdækkende præstationsmål, reviderer medlemsstaterne deres præstationsplaner og medtager reviderede præstationsmål i overensstemmelse med denne forordning.

1.   De incitamentsordninger, der anføres i de præstationsplaner, der vedtages af medlemsstaterne skal:

2.   Incitamentsordningerne for præstationsmål i det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet forvaltes i henhold til artikel 27 og 28.

3.   Incitamentsordningerne for præstationsmål i det centrale præstationsområde kapacitet skal ud over principperne i stk. 1 opfylde følgende principper:

4.   De incitamentsordninger, der er anført i de præstationsplaner, der er vedtaget af medlemsstaterne, kan også indeholde økonomiske incitamenter til opnåelse af præstationsmålene for det centrale præstationsområde miljø eller til opnåelse af de yderligere præstationsmål, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, i overensstemmelse med stk. 1, litra b) og c), såfremt de er effektive og forholdsmæssige. Disse incitamentsordninger bør finde anvendelse i tillæg til og særskilt fra de incitamentsordninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3. De aggregerede økonomiske fordele eller ulemper som følge af disse incitamentsordninger må ikke overstige henholdsvis 2 % og 4 % af de omkostninger, der er fastsat for år n.

1.   Kommissionen kontrollerer, om udkast til præstationsplaner, der er indgivet af medlemsstaterne i henhold til artikel 12, indeholder alle de elementer, der er nødvendige for at vurdere overensstemmelsen med kravene i artikel 10, stk. 2 og 4, samt, hvor det er relevant, artikel 10, stk. 3 og 5.

2.   Hvis Kommissionen, når den har udført den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, finder, at et eller flere elementer mangler, anmoder den senest en måned efter modtagelsen af udkastet til præstationsplan den eller de berørte medlemsstater om at indgive et ajourført udkast til præstationsplan, som indeholder det eller de manglende elementer.

I dette tilfælde påhviler det den eller de berørte medlemsstater at forelægge Kommissionen det ajourførte udkast til præstationsplan omgående og under alle omstændigheder senest tre uger efter datoen for Kommissionens anmodning.

3.   Kommissionen indleder vurderingen omhandlet i artikel 14 af udkastet til præstationsplan, hvis den efter at have udført kontrollen i henhold til stk. 1 finder, at udkastet til præstationsplan indeholder alle de krævede elementer, eller efter at den har modtaget det ajourførte udkast til præstationsplan omhandlet i stk. 2.

1.   Kommissionen vurderer overensstemmelsen af de nationale præstationsmål eller de præstationsmål for funktionelle luftrumsblokke, der er anført i udkast til præstationsplaner, med de unionsdækkende præstationsmål på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i bilag IV, punkt 1, idet den tager hensyn til lokale forhold. Kommissionen kan supplere vurderingen ved at gennemgå udkastene til præstationsplaner i lyset af de elementer, der er specificeret i bilag IV, punkt 2.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vurdering finder, at præstationsmålene i udkastet til præstationsplan er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, vedtager Kommissionen senest fem måneder efter datoen for modtagelse af udkastet til præstationsplan eller, hvis det er relevant, af det ajourførte udkast til præstationsplan som omhandlet i artikel 13, stk. 2, en afgørelse, hvorved den underretter den eller de berørte medlemsstater herom.

3.   Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vurdering finder, at et eller flere præstationsmål i udkastet til præstationsplan ikke er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, vedtager Kommissionen senest fem måneder efter modtagelsen af udkastet til præstationsplan eller, hvis det er relevant, af det ajourførte udkast til præstationsplan som omhandlet i artikel 13, stk. 2, en afgørelse om de anbefalinger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra c), andet afsnit, i forordning (EF) nr. 549/2004.

I dette tilfælde påhviler det den eller de berørte medlemsstater senest tre måneder efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse at revidere præstationsmålene, træffe de nødvendige foranstaltninger for at revidere udkastet til præstationsplan i overensstemmelse hermed og under hensyntagen til Kommissionens anbefalinger og forelægge Kommissionen det reviderede udkast til præstationsplan.

1.   Når Kommissionen har modtaget det reviderede udkast til præstationsplan, som den har fået fremsendt i henhold til artikel 14, stk. 3, vurderer Kommissionen det reviderede udkast til præstationsplan og overensstemmelsen af de reviderede præstationsmål i planen med de unionsdækkende præstationsmål på grundlag af kriterierne i bilag IV, punkt 1, idet den tager hensyn til lokale forhold. Kommissionen kan supplere vurderingen ved at gennemgå udkastene til præstationsplaner i lyset af de elementer, der er specificeret i bilag IV, punkt 2.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vurdering finder, at de reviderede præstationsmål i det reviderede udkast til præstationsplan er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, vedtager Kommissionen senest fem måneder efter datoen for modtagelse af det reviderede udkast til præstationsplan en afgørelse, hvorved den underretter den eller de berørte medlemsstater herom.

3.   Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vurdering er i tvivl med hensyn til, om de reviderede præstationsmål i det reviderede udkast til præstationsplan er i overensstemmelsen med de unionsdækkende præstationsmål, indleder Kommissionen senest fem måneder efter datoen for modtagelsen af det reviderede udkast til præstationsplan en detaljeret undersøgelse af disse præstationsmål og de relevante lokale forhold, idet den om nødvendigt anmoder om yderligere oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder og underretter den eller de berørte medlemsstater herom.

4.   Hvis Kommissionen, når den har udført den i stk. 3 omhandlede detaljerede undersøgelse, finder, at de reviderede præstationsmål i det reviderede udkast til præstationsplan er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, vedtager Kommissionen senest fem måneder efter datoen for indledning af den detaljerede undersøgelse en afgørelse, hvorved den underretter den eller de berørte medlemsstater herom.

5.   Hvis Kommissionen, når den har udført den i stk. 3 omhandlede detaljerede undersøgelse, finder, at de reviderede præstationsmål i det reviderede udkast til præstationsplan ikke er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, vedtager Kommissionen senest fem måneder efter datoen for indledningen af den detaljerede undersøgelse en afgørelse med de korrigerende foranstaltninger, som den eller de berørte medlemsstater skal træffe, jf. artikel 11, stk. 3, litra c), andet afsnit, i forordning (EF) nr. 549/2004.

6.   Når Kommissionen har vedtaget den i stk. 5 omhandlede afgørelse, påhviler det den eller de berørte medlemsstater senest tre måneder efter datoen for vedtagelsen af denne afgørelse at meddele Kommissionen de foranstaltninger, som den eller de har truffet i henhold til denne afgørelse, samt oplysninger, som godtgør, at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med nævnte afgørelse.

7.   På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har modtaget i henhold til stk. 6, vurderer den, om de foranstaltninger, som den eller de berørte medlemsstater har truffet, er tilstrækkelige til at sikre overensstemmelsen med den i stk. 5 omhandlede afgørelse, i henhold til kravene i forordning (EF) nr. 549/2004 og i denne forordning.

Hvis Kommissionen finder, at disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre overensstemmelsen med den i stk. 5 omhandlede afgørelse, meddeler den dette til den eller de berørte medlemsstater.

Hvis Kommissionen finder, at disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre overensstemmelsen med den i stk. 5 omhandlede afgørelse, meddeler den dette til den eller de berørte medlemsstater og træffer de fornødne foranstaltninger for at afhjælpe den manglende overensstemmelse, herunder foranstaltninger i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

1.   Hvis medlemsstaterne som følge af den tid, der kræves for at gennemføre de i artikel 14 og 15 omhandlede procedurer, ikke har kunnet vedtage præstationsplaner inden påbegyndelsen af referenceperioden i henhold til artikel 16, finder præstationsmålene i den seneste version af udkastet til præstationsplan foreløbigt anvendelse, indtil præstationsplanerne er blevet vedtaget.

2.   I den i stk. 1 omhandlede situation og efter vedtagelsen af præstationsplanerne finder præstationsmålene for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet anvendelse med tilbagevirkende kraft, ved at enhedsraterne justeres i henhold til artikel 29, stk. 5.

1.   I løbet af referenceperioden kan medlemsstaterne revidere et eller flere præstationsmål, som er anført i præstationsplanerne, og vedtage præstationsplaner, der er ændret tilsvarende, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

Kommissionen vedtager afgørelsen som omhandlet i litra b) senest syv måneder efter datoen for den eller de berørte medlemsstaters indgivelse af den fuldstændige anmodning.

2.   Revisioner af præstationsmål, som er vedtaget i henhold til denne artikel, finder ikke anvendelse med tilbagevirkende kraft.

1.   Netforvalteren forelægger Kommissionen udkastet til netpræstationsplan, efter at det er godkendt af netadministrationsorganet som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra o), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 senest tre måneder inden påbegyndelsen af referenceperioden.

2.   Kommissionen vurderer, om udkastet til netpræstationsplan opfylder de kriterier, der er fastlagt i bilag V.

Kommissionen kan anmode netforvalteren om at forelægge en revision af dette udkast til netpræstationsplan, når dette er nødvendigt for at sikre overensstemmelsen med kriterierne i bilag V.

3.   Hvis Kommissionen finder, at udkastet til netpræstationsplan opfylder kriterierne i bilag V, vedtager den netpræstationsplanen.

4.   Netforvalteren offentliggør og gennemfører netpræstationsplanen, når den er vedtaget af Kommissionen i henhold til stk. 3.

5.   Hvis Kommissionen som følge af den tid, der kræves for at gennemføre de i stk. 2 og 3 omhandlede procedurer, ikke har vedtaget netpræstationsplanen inden påbegyndelsen af referenceperioden, finder den seneste version af udkastet til netpræstationsplan, som er godkendt af netadministrationsorganet, foreløbigt anvendelse, indtil Kommissionen vedtager netpræstationsplanen.

1.   De fastlagte omkostninger for overflyvningsluftfartstjenester finansieres ved overflyvningsafgifter, som pålægges luftrumsbrugerne, og, hvis artikel 25, stk. 3, finder anvendelse, andre indtægter som omhandlet i den nævnte artikel.

2.   De fastlagte omkostninger for tårn- og indflyvningskontroltjenester finansieres ved tårn- og indflyvningskontrolafgifter, som pålægges luftrumsbrugerne, og, hvis artikel 25, stk. 3, finder anvendelse, andre indtægter som omhandlet i den nævnte artikel.

3.   Indtægter fra overflyvningsafgifter eller tårn- og indflyvningskontrolafgifter må ikke anvendes til at finansiere luftfartstjenesteudøveres kommercielle aktiviteter.

1.   Medlemsstaterne fastlægger i det luftrum under deres ansvarsområde, hvor der ydes luftfartstjenester over for luftrumsbrugerne, en eller flere afgiftszoner med henblik på at inddrive overflyvningsafgifter (»overflyvningsafgiftszone«) og en eller flere afgiftszoner med henblik på at inddrive tårn- og indflyvningskontrolafgifter (»tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone«).

Medlemsstaterne hører luftrumsbrugernes repræsentanter, inden disse zoner fastlægges eller ændres.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og, hvis det er relevant, Eurocontrols centrale ruteafgiftstjeneste (»CRCO«) om fastlæggelsen eller ændringen af disse afgiftszoner mindst syv måneder inden påbegyndelsen af referenceperioden.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at det geografiske omfang af disse afgiftszoner er klart fastlagt. Afgiftszonerne skal svare til udøvelsen luftfartstjenesterne og kan omfatte tjenester, der udøves af luftfartstjenesteudøvere etableret i en anden medlemsstat, for så vidt angår luftrum, der går på tværs af grænserne.

3.   Når lufttrafiktjenester i forbindelse med luftfartøjers ind- og udflyvning leveres i fællesskab for en gruppe lufthavne, kan medlemsstaterne fastlægge en specifik tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone inden for det berørte terminalområde.

4.   Hvis medlemsstaterne beslutter at fastlægge overflyvningsafgiftszoner eller tårn- og indflyvningskontrolafgiftszoner, der strækker sig over flere medlemsstaters luftrum, eller hvis medlemsstaterne beslutter at fastlægge en fælles afgiftszone, sikrer de berørte medlemsstater, at forordningen anvendes på en konsekvent og ensartet måde på udøvelsen af luftfartstjenester i det berørte luftrum.

Det påhviler medlemsstaterne straks at underrette Kommissionen og Eurocontrols CRCO om en sådan beslutning.

5.   Medlemsstaterne kan ændre eller fastlægge en ny tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone i løbet af en referenceperiode, såfremt de:

6.   Medlemsstaterne må ikke ændre en overflyvningsafgiftszone i løbet af en referenceperiode.

1.   Omkostningsgrundlaget for overflyvnings- samt tårn- og indflyvningskontrolafgifter består af de fastlagte omkostninger vedrørende udøvelsen af luftfartstjenester i den berørte afgiftszone.

Fastlagte omkostninger, der hidrører fra nye ATM-systemer, og omfattende ændringer af eksisterende ATM-systemer medtages kun i omkostningsgrundlaget, hvis disse systemer er i overensstemmelse med gennemførelsen af den europæiske ATM-masterplan og navnlig med de fælles projekter, der er omhandlet i artikel 15a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004.

Medlemsstaterne kan beslutte at medtage følgende fastlagte omkostninger, der afholdes i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester, i omkostningsgrundlaget i henhold til artikel 15, stk. 2, litra b), andet punktum, i forordning (EF) nr. 550/2004:

2.   Uanset artikel 18 fastsættes de fastlagte omkostninger, der medtages i omkostningsgrundlaget for overflyvnings- samt tårn- og indflyvningskontrolafgifter, inden påbegyndelsen af hver referenceperiode som en del af præstationsplanen i faste priser og angives for hvert kalenderår i denne periode i både faste priser og nominelle værdier, med undtagelse af de fastlagte omkostninger, der er omhandlet i stk. 1, tredje afsnit, og de fastlagte omkostninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c) og d), som fastsættes i nominelle værdier, når der anvendes historisk driftsbogføring.

3.   Fastlagte omkostninger, der medtages i omkostningsgrundlaget for overflyvnings- samt tårn- og indflyvningskontrolafgifter, beregnes i national valuta. Hvis der er fastlagt en fælles afgiftszone med en enkelt enhedsrate, sikrer de berørte medlemsstater, at de fastlagte omkostninger omregnes til én fælles valuta, som kan være euro eller en af de berørte medlemsstaters nationale valutaer, så det sikres, at beregningen af den fælles enhedsrate i henhold til nærværende forordnings artikel 25, stk. 4, er gennemskuelig.

4.   De fastlagte omkostninger, der medtages i omkostningsgrundlaget for overflyvnings- samt tårn- og indflyvningskontrolafgifter, opdeles i:

Med hensyn til litra a) omfatter personaleomkostninger bruttoløn, overtidsbetaling, arbejdsgiverbidrag til socialsikringsordninger samt pensionsomkostninger og andre ydelser. Ved beregningen af pensionsomkostninger anlægges der forsigtige skøn på grundlag af ordningens forvaltning eller den nationale lovgivning. Disse skøn skal specificeres i præstationsplanen.

Med hensyn til litra b) omfatter andre driftsomkostninger udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser, der anvendes i udøvelsen af luftfartstjenester, herunder udliciterede tjenesteydelser, eksternt personale, materialer, energi og andre forsyningsomkostninger, leje af bygninger, udstyr og faciliteter, vedligeholdelse, forsikringsomkostninger og rejseudgifter.

Med hensyn til litra c) vedrører afskrivningsomkostninger de samlede anlægsaktiver, der anvendes til luftfartstjenesteformål. Værdien af anlægsaktiver afskrives i henhold til deres forventede levetid efter princippet om lineær afskrivning af omkostningerne ved de aktiver, der afskrives. Afskrivningen beregnes på basis af historiske omkostninger eller nuværdiomkostninger. Afskrivningsmetoden må ikke ændres i løbet af afskrivningsperioden, og den skal være i overensstemmelse med de anvendte kapitalomkostninger, dvs. nominelle kapitalomkostninger for regnskaber baseret på historiske omkostninger og reale kapitalomkostninger for regnskaber baseret på nuværdiomkostninger. Hvis der anvendes regnskaber baseret på nuværdiomkostninger, omfatter kapitalomkostningerne ikke inflation, og de tilsvarende tal på grundlag af historiske omkostninger angives til sammenligning og vurdering.

Med hensyn til litra d) opgøres kapitalomkostningerne som produktet af følgende elementer:

Ved beregningen af kapitalomkostningerne baseres de faktorer, der skal lægges vægt på, på forholdet mellem finansiering via gæld og finansiering via egenkapital. Gældsrenten er luftfartstjenesteudøverens vægtede gennemsnitlige gældsrente. Egenkapitalforrentningen skal være den samme, som opgives i præstationsplanen for referenceperioden, og baseres på luftfartstjenesteudøverens faktiske finansielle risiko.

Hvis luftfartstjenesteudøverne afholder omkostninger til leje af anlægsaktiver, indgår disse omkostninger ikke i beregningen af kapitalomkostninger.

Med hensyn til litra e) består ekstraordinære omkostninger af ikketilbagevendende omkostninger i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester, herunder ikkerefunderbare skatter og afgifter.

5.   De fastlagte omkostninger fordeles på en gennemskuelig måde på de afgiftszoner, hvor de rent faktisk er påløbet. Fastlagte omkostninger, der er påløbet på tværs af forskellige afgiftszoner, fordeles forholdsmæssigt på grundlag af en gennemskuelig metode.

Til dette formål definerer de nationale tilsynsmyndigheder inden påbegyndelsen af hver referenceperiode de kriterier, der skal anvendes til at fordele de fastlagte omkostninger mellem afgiftszonerne, herunder med hensyn til dette stykkes litra b) og c), og kriterierne for fordeling af de fastlagte omkostninger mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester, og de skal medtage disse oplysninger i præstationsplanen i henhold til bilag II, punkt 3.3, litra d).

De fastlagte omkostninger, der indgår i omkostningsgrundlaget for tårn- og indflyvningskontrolafgiftszoner, skal omfatte omkostningerne til følgende tjenester:

6.   De fastlagte omkostninger i forbindelse med flyvninger, der er fritaget i henhold til artikel 31, stk. 3-5, opdeles i:

De fastlagte omkostninger ved fritagne VFR-flyvninger angives særskilt fra de fastlagte omkostninger ved IFR-flyvninger ved beregningen af enhedsraten.

7.   De nationale tilsynsmyndigheder kontrollerer for hver afgiftszone, at omkostningsgrundlaget for overflyvnings- samt tårn- og indflyvningskontrolafgifter er i overensstemmelse med kravene i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 550/2004 og med denne artikel. Til dette formål undersøger de nationale tilsynsmyndigheder relevante regnskabsdokumenter, herunder opgørelser over aktiver, samt ethvert andet materiale af relevans for fastlæggelsen af omkostningsgrundlaget for luftfartsafgifter.

1.   Det påhviler medlemsstaterne at fastlægge omkostningsgrundlag for hver afgiftszone på en gennemsigtig måde.

2.   Senest fire måneder inden påbegyndelsen af referenceperioden skal medlemsstaterne på en koordineret måde høre luftfartstjenesteudøverne, luftrumsbrugernes repræsentanter og, hvor det er relevant, lufthavnsoperatører og lufthavnskoordinatorer om den planlagte fastsættelse af de fastlagte omkostninger, som er medtaget i omkostningsgrundlaget for overflyvnings- samt tårn- og indflyvningskontrolafgifter, nye og løbende investeringer, tjenesteenhedsprognoser og afgiftspolitik for den omhandlede referenceperiode.

Medlemsstaterne skal også gøre dette i løbet af en referenceperiode, når de planlægger at anmode om en revision af præstationsmål i det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet i henhold til artikel 18, stk. 1.

Medlemsstaterne forelægger oplysningsskemaerne og de oplysninger, der kræves i bilag VII og IX for de enheder, der er indbudt til høringen, senest tre uger inden høringen.

3.   I løbet af referenceperioden skal medlemsstaterne hvert år på en koordineret måde og i overensstemmelse med bilag XII, punkt 1, høre luftfartstjenesteudøverne, luftrumsbrugernes repræsentanter og, hvor det er relevant, lufthavnsoperatører og lufthavnskoordinatorer om de faktisk påløbne omkostninger i det foregående år og forskellen mellem de faktiske omkostninger og de fastlagte omkostninger i præstationsplanen.

Medlemsstaterne forelægger oplysningsskemaet og de oplysninger, der kræves i bilag VII for de enheder, der er indbudt til høringen, senest tre uger inden høringen.

4.   Medlemsstaterne forelægger oplysningerne som omhandlet i stk. 2 og 3, sidste afsnit, for Kommissionen på den dag, hvor de forelægges de hørte parter. Medlemsstaterne underretter også Kommissionen om resultatet af høringen.

1.   Det påhviler medlemsstaterne at beregne enhedsraterne for overflyvnings- samt tårn- og indflyvningskontroltjenester inden påbegyndelsen af hvert år i referenceperioden.

2.   Disse rater beregnes ved at dividere det anslåede antal samlede overflyvningstjenesteenheder eller tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder for det relevante år som beregnet i henholdsvis punkt 1 og 2 i bilag VIII op i den aritmetiske sum af følgende elementer:

3.   I forbindelse med stk. 2, litra i), fratrækkes følgende indtægter opnået af luftfartstjenesteudøvere i år n de fastlagte omkostninger som »andre indtægter«:

Med hensyn til litra a) trækkes offentlig støtte, der dækker personaleomkostninger og andre driftsomkostninger, fra de fastlagte omkostninger senest i år n+2. Offentlig støtte, der dækker afskrivningsomkostninger, trækkes fra de fastlagte omkostninger efter afskrivningsordningen for det finansierede aktiv (varighed og annuitet). En medlemsstat kan beslutte ikke at fratrække de fastlagte omkostninger et beløb, der vedrører de administrative omkostninger i forbindelse med rapporteringen om finansieringsaftalen, hvis disse administrative omkostninger ikke indgår i omkostningsgrundlaget for afgifter. En medlemsstat kan ligeledes beslutte ikke at fratrække de fastlagte omkostninger offentlige midler, der er modtaget til dækning af omkostninger, som ikke er kendte på tidspunktet for udarbejdelsen af præstationsplanen og derfor ikke medtaget i omkostningsgrundlaget. Luftrumsbrugere pålægges ikke omkostninger, som er dækket af offentlig støtte.

Med hensyn til litra b) og c) trækkes indtægterne, jf. nævnte litra, fra de fastlagte omkostninger senest i år n+2.

4.   Enhedsrater beregnes i national valuta.

Hvis medlemsstaterne beslutter at fastlægge en fælles afgiftszone i henhold til artikel 21, stk. 4, beregnes enhedsraten i én fælles valuta, som kan være euro eller en af de berørte medlemsstaters nationale valutaer. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen og Eurocontrols CRCO om, hvilken valuta der anvendes.

1.   Med hensyn til de incitamentsordninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, anvendes en mekanisme til trafikrisikodeling. Efter denne mekanisme deles risikoen for ændringer i indtægterne som følge af afvigelser fra tjenesteenhedsprognosen i præstationsplanen mellem luftfartstjenesteudøverne og luftrumsbrugerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2.   Hvis det faktiske antal tjenesteenheder i et givet år n afviger fra prognosen ifølge præstationsplanen for samme år n med højst 2 %, tilfalder de deraf følgende yderligere indtægter den eller de pågældende luftfartstjenesteudøvere, ligesom de opståede indtægtstab oppebæres fuldt ud af den eller de pågældende luftfartstjenesteudøvere.

3.   Hvis det faktiske antal tjenesteenheder i et givet år n overstiger tjenesteenhedsprognosen ifølge præstationsplanen for samme år n med mere end 2 %, overføres 70 % af de deraf følgende yderligere indtægter, der tilfalder luftfartstjenesteudøveren eller luftfartstjenesteudøverne, og som overstiger 2 % af forskellen mellem det faktiske antal tjenesteenheder og denne prognose, til luftrumsbrugerne, ved at enhedsraterne justeres i år n+2.

Hvis det faktiske antal tjenesteenheder i et givet år n ligger mere end 2 % under tjenesteenhedsprognosen ifølge præstationsplanen for samme år n, dækkes 70 % af det deraf følgende indtægtstab, som luftfartstjenesteudøveren eller luftfartstjenesteudøverne har lidt, og som overstiger 2 % af forskellen mellem det faktiske antal tjenesteenheder og denne prognose, af luftrumsbrugerne, ved at enhedsraterne justeres i år n+2.

4.   Hvis det faktiske antal tjenesteenheder i et givet år n er på under 90 % af tjenesteenhedsprognosen ifølge præstationsplanen for samme år n, dækkes den del af luftfartstjenesteudøverens eller luftfartstjenesteudøvernes deraf følgende indtægtstab, som overstiger 10 % af forskellen mellem det faktiske antal tjenesteenheder og denne prognose, fuldt ud af luftrumsbrugerne, ved at enhedsraterne justeres i år n+2.

Hvis det faktiske antal tjenesteenheder i et givet år n overstiger tjenesteenhedsprognosen ifølge præstationsplanen for samme år n med mere end 110 %, overføres den del af luftfartstjenesteudøverens eller luftfartstjenesteudøvernes deraf følgende yderligere indtægter, som overstiger 10 % af forskellen mellem det faktiske antal tjenesteenheder og denne prognose, fuldt ud til luftrumsbrugerne, ved at enhedsraterne justeres i år n+2.

5.   De nationale tilsynsmyndigheder kan tilpasse parameterværdierne i den mekanisme til trafikrisikodeling, der er fastsat i stk. 2 og 3. Når disse værdier tilpasses, skal de nationale tilsynsmyndigheder:

6.   Følgende fastlagte omkostninger er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 2-5:

7.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at stk. 2-5 ikke gælder for de fastlagte omkostninger for luftfartstjenesteudøvere, der har fået tilladelse til at udøve luftfartstjenester uden certificering, jf. artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004.

8.   Med hensyn til de fastlagte omkostninger, der er omhandlet i stk. 6 og, hvis relevant, i stk. 7, overføres alle yderligere indtægter i år n som følge af forskelle mellem det faktiske antal tjenesteenheder og tjenesteenhedsprognosen i præstationsplanen for samme år til luftrumsbrugerne, og eventuelle indtægtstab dækkes af luftrumsbrugerne, ved at enhedsraten justeres i år n+2.

9.   Justeringerne af enhedsraterne, jf. artikel 25, stk. 2, litra b)-l), er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 2-5. Med hensyn til de justeringer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra b), c), d), e), f), g), i), j) og k), overføres alle yderligere indtægter i år n som følge af forskelle mellem det faktiske antal tjenesteenheder og tjenesteenhedsprognosen ifølge præstationsplanen for samme år til luftrumsbrugerne, og eventuelle indtægtstab dækkes af luftrumsbrugerne, ved at enhedsraten justeres i år n+2.

1.   Med hensyn til de incitamentsordninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, anvendes en mekanisme til omkostningsrisikodeling. Efter denne mekanisme deles forskelle mellem de fastlagte omkostninger i præstationsplanen og de faktiske omkostninger mellem luftfartstjenesteudøverne og luftrumsbrugerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2.   De i stk. 1 omhandlede forskelle deles som følger:

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis forskellene mellem fastlagte omkostninger og faktiske omkostninger udspringer af mindst én af følgende ændringer:

De fastlagte omkostninger vedrørende de omkostninger, der er omhandlet i dette stykke, påvises og kategoriseres i præstationsplanen i overensstemmelse med bilag II, punkt 3.3, litra h).

Forskellene mellem de fastlagte og de faktiske omkostninger, der er omhandlet i dette stykke, påvises og udredes i overensstemmelse med bilag VII og bilag IX.

4.   Med hensyn til uforudsete ændringer i de omkostninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a), fordeles forskellene mellem fastlagte omkostninger og faktiske omkostninger som følger:

Hvis luftfartstjenesteudøverne i løbet af referenceperioden ønsker at tilføje større investeringer til de større investeringer, der er anført i præstationsplanen i henhold til bilag II, punkt 2.2, litra b), eller at annullere eller erstatte sådanne investeringer, skal disse ændringer godkendes af den nationale tilsynsmyndighed efter høring af luftrumsbrugernes repræsentanter.

5.   Med hensyn til uforudsete ændringer i de omkostninger, der er omhandlet i stk. 3, litra b), fordeles forskellene mellem fastlagte omkostninger og faktiske omkostninger som følger:

6.   Med hensyn til uforudsete ændringer i de omkostninger, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e), fordeles forskellene mellem fastlagte omkostninger og faktiske omkostninger som følger:

7.   De nationale tilsynsmyndigheder skal hvert år kontrollere, om luftfartstjenesteudøverne anvender bestemmelserne i denne artikel korrekt. Det påhviler de nationale tilsynsmyndigheder at udarbejde en rapport senest den 1. september i år n+1 om ændringerne i de i stk. 3 omhandlede omkostninger, der blev foretaget i år n. Rapporten forelægges luftrumsbrugernes repræsentanter til høring.

I rapporten, som skal forelægges inden den 1. september i året efter det sidste år i referenceperioden, medtager de nationale tilsynsmyndigheder også resultatet for hele referenceperioden med hensyn til uforudsete ændringer i de omkostninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a), c), d) og e).

1.   Medlemsstaterne fastsætter årligt en enhedsrate for hver afgiftszone i henhold til artikel 25. Med forbehold af stk. 3 ændres enhedsraterne ikke i årets løb.

2.   Det påhviler medlemsstaterne at fastsætte en enhedsrate for år n for hver afgiftszone i overensstemmelse med følgende krav:

3.   Kommissionen kontrollerer, at enhedsraterne som omhandlet i stk. 2 beregnes i overensstemmelse med kravene i artikel 25, stk. 2.

Hvis Kommissionen finder, at en enhedsrate ikke er i overensstemmelse med kravene i artikel 25, stk. 2, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat herom og opfordrer den til at forelægge en revideret enhedsrate.

Hvis Kommissionen finder, at den reviderede enhedsrate er beregnet i overensstemmelse med kravene i artikel 25, stk. 2, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat herom.

4.   Hvis en enhedsrate for år n som følge af den tid, der kræves for at gennemføre de i stk. 3 omhandlede procedurer, revideres efter starten på det år, som den vedrører, og en sådan revision medfører en forskel i indtægterne, justeres enhedsraten på følgende måde:

5.   Hvis medlemsstaterne ikke har vedtaget en præstationsplan inden påbegyndelsen af referenceperioden, eller hvis præstationsplanen revideres i henhold til artikel 18 i løbet af referenceperioden, genberegnes og anvendes enhedsraterne om fornødent ud fra den vedtagne præstationsplan eller den vedtagne reviderede præstationsplan.

Hvis en præstationsplan vedtages efter påbegyndelsen af referenceperioden, fører en eventuel forskel i indtægter som følge af anvendelsen af enhedsraten eller enhedsraterne beregnet ud fra udkastet til præstationsplan i stedet for enhedsraten eller enhedsraterne beregnet ud fra den vedtagne præstationsplan til en første justering af enhedsraten i året efter vedtagelsen af præstationsplanen og en endelig justering af enhedsraten to år efter dette år. Bestemmelserne i artikel 27 og 28 anvendes på grundlag af den vedtagne præstationsplan med tilbagevirkende kraft fra den første dag i referenceperioden.

Hvis en præstationsplan revideres i løbet af referenceperioden i henhold til artikel 18, fører en eventuel forskel i indtægter som følge af anvendelsen af enhedsraten eller enhedsraterne beregnet ud fra den vedtagne præstationsplan i stedet for enhedsraten eller enhedsraterne beregnet ud fra den vedtagne reviderede præstationsplan til en første justering af enhedsraten i året efter vedtagelsen af den reviderede præstationsplan og en endelig justering af enhedsraten to år efter dette år. Bestemmelserne i artikel 27 og 28 anvendes på grundlag af den vedtagne reviderede præstationsplan med tilbagevirkende kraft fra den første dag i det år, som er omfattet af den reviderede præstationsplan.

6.   Uanset artikel 25, stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte den i stk. 1 omhandlede enhedsrate på et lavere niveau end den enhedsrate, der er beregnet i henhold til artikel 25, stk. 2. I dette tilfælde anfører de denne lavere enhedsrate i oplysningsskemaerne om beregning af enhedsrater efter skabelonen i tabel 2 i bilag IX. Den opståede forskel i indtægter opkræves ikke hos luftrumsbrugerne.

1.   Senest den 1. august hvert år skal medlemsstaterne på en koordineret måde høre luftfartstjenesteudøverne, luftrumsbrugernes repræsentanter og, hvor det er relevant, lufthavnsoperatører og lufthavnskoordinatorer om væsentlige elementer vedrørende gennemførelsen af denne forordning som omhandlet i bilag XII, punkt 2. Denne høring kan gennemføres samtidig med den høring, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3.

Medlemsstaterne forelægger oplysningsskemaerne og de oplysninger, der kræves i bilag IX for de hørte enheder senest tre uger inden høringen.

2.   Medlemsstaterne forelægger de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, for Kommissionen på den dag, hvor de forelægges de hørte parter. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om resultatet af høringen.

1.   Overflyvningsafgiften for en given flyvning i en bestemt overflyvningsafgiftszone beregnes som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende zone, og det antal overflyvningstjenesteenheder, som flyvningen omfatter.

2.   Tårn- og indflyvningskontrolafgiften for en given flyvning i en bestemt tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone beregnes som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende zone, og tårn- og indflyvningskontroltjenesteenhederne for den pågældende flyvning.

Ved beregning af tårn- og indflyvningskontrolafgiften tælles et luftfartøjs ind- og udflyvning som én flyvning. Som enhed tælles enten den ankommende eller den afgående flyvning.

3.   Medlemsstaterne fritager følgende flyvninger fra overflyvningsafgifter:

4.   Medlemsstaterne kan fritage følgende flyvninger fra overflyvningsafgifter:

5.   Medlemsstaterne kan fritage de flyvninger, der er anført i stk. 3 og 4, for tårn- og indflyvningskontrolafgifter.

6.   Medlemsstaterne dækker omkostningerne til de luftfartstjenester, som luftfartstjenesteudøverne har udøvet i forbindelse med flyvninger, der er fritaget for overflyvningsafgifter eller tårn- og indflyvningskontrolafgifter i henhold til stk. 3, 4 eller 5.

1.   Medlemsstaterne kan på en ikke-diskriminerende og gennemsigtig måde modulere luftfartsafgifter, som afholdes af luftrumsbrugere, med henblik på at:

Medlemsstaterne sikrer, at moduleringen af afgifter i henhold til dette stykkes litra a)-c), ikke fører til en samlet ændring i luftfartstjenesteudøverens årlige indtægter sammenlignet med en situation uden modulering af afgifterne. For høje eller lave opkrævninger fører til en justering af enhedsraten i år n+2.

2.   Modulering af luftfartsafgifter omfatter overflyvningsafgifter og/eller tårn- og indflyvningskontrolafgifter.

Inden moduleringen af luftfartsafgifterne hører medlemsstaterne de berørte luftrumsbrugeres repræsentanter og luftfartstjenesteudøvere om den planlagte modulering.

3.   De nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at luftfartstjenesteudøverne gennemfører moduleringen af luftfartsafgifter korrekt, og indgiver en rapport i henhold til artikel 37, stk. 1.

1.   Medlemsstaterne kan opkræve afgifterne i form af en enkelt afgift pr. flyvning. Hvis afgifter faktureres og opkræves på regionalt plan, kan faktureringsvalutaen være euro, og en administrativ enhedsrate til dækning af fakturerings- og opkrævningsomkostninger kan lægges til den pågældende enhedsrate.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at beløb, der opkræves på deres vegne, anvendes til at finansiere de fastlagte omkostninger i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser.

3.   Luftrumsbrugere betaler omgående og fuldt ud alle luftfartsafgifter, der afholdes i overensstemmelse med denne forordning.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at der om fornødent anvendes effektive og forholdsmæssige håndhævelsesforanstaltninger med henblik på at inddrive luftfartsafgifter. Disse foranstaltninger kan omfatte afvisning af anmodninger om luftfartstjenester, tilbageholdelse af luftfartøjer og andre håndhævelsesforanstaltninger i henhold til den berørte medlemsstats lovgivning.

1.   Med forbehold af betingelserne i stk. 2 kan medlemsstaterne beslutte at fastlægge og anvende en forenklet afgiftsordning i hele referenceperiodens varighed med hensyn til:

2.   Medlemsstaterne kan kun beslutte at fastlægge og anvende en forenklet afgiftsordning som omhandlet i stk. 1, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

3.   Hvis medlemsstaterne beslutter at fastlægge og anvende en forenklet afgiftsordning i henhold til stk. 2, skal de ikke anvende:

Eventuelle fremførsler fra årene inden den referenceperiode, som den forenklede afgiftsordning finder anvendelse på, tages stadig i betragtning ved beregningen af enhedsrater.

4.   Hvis medlemsstaterne beslutter at fastlægge og anvende en forenklet afgiftsordning i henhold til stk. 2, anfører og uddyber de deres beslutning i præstationsplanen i overensstemmelse med bilag II, punkt 1.7.

1.   I henhold til bestemmelserne i denne artikel kan medlemsstaterne før påbegyndelsen af eller i løbet af en referenceperiode beslutte, at nogle af eller alle de tårn- og indflyvningskontroltjenester, CNS-, MET- og AIS-tjenester eller lufttrafikstyringsdatatjenester (»ATM«), der udøves i deres afgiftszoner, som er etableret i henhold til artikel 21, er underlagt markedsvilkår.

2.   Hvis en eller flere medlemsstater beslutter at anvende stk. 1 for den kommende referenceperiode eller for den resterende del af referenceperioden og for de berørte tjenester, skal de ikke:

Litra d)-f) finder kun anvendelse på tårn- og indflyvningskontroltjenester.

Hvis en medlemsstat i løbet af en referenceperiode beslutter at anvende stk. 1, skal den også revidere sin præstationsplan i henhold til artikel 18, stk. 1, for så vidt angår de berørte tjenester.

3.   Det påhviler medlemsstaterne kun at træffe beslutning om at anvende stk. 1, når alle de følgende trin er udført:

Med hensyn til litra d) skal medlemsstaten forelægge sin vurdering senest 12 måneder inden påbegyndelsen af en referenceperiode eller, hvis der er tale om en vurdering i løbet af referenceperioden, straks efter at have afsluttet vurderingen. Kommissionen meddeler den pågældende medlemsstat, om den er enig i, at vurderingen er blevet udført i overensstemmelse med betingelserne i bilag X. Kommissionen meddeler dette omgående. Kommissionen anmoder efter behov den pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger, som medlemsstaten fremsender omgående.

4.   Hvis en medlemsstat beslutter at anvende stk. 1, skal dens nationale tilsynsmyndighed regelmæssigt vurdere, om betingelserne i bilag X stadig er opfyldt.

Hvis den nationale tilsynsmyndighed finder, at disse betingelser ikke længere er opfyldt, skal medlemsstaten omgående tilbagekalde sin beslutning, når den har udført trinnene i stk. 3, litra b)-d).

Efter denne tilbagekaldelse anvender medlemsstaten ikke undtagelserne i stk. 2, første afsnit, på de pågældende tjenester for den kommende referenceperiode eller i givet fald for den resterende del af referenceperioden. Hvis tilbagekaldelsen sker i løbet af referenceperioden, skal den pågældende medlemsstat også revidere sin præstationsplan i henhold til artikel 18, stk. 1.

5.   Hvis de tjenester, der er omfattet af anvendelsen af stk. 1, udøves i en fælles afgiftszone, der er fastsat i henhold til artikel 21, stk. 4, kan de pågældende medlemsstater beslutte, at udøvelsen af nogle af eller alle disse tjenester kun samlet set er genstand for markedsvilkår. I dette tilfælde skal de i fællesskab sikre, at kravene i denne artikel opfyldes.

6.   Hvis en medlemsstat beslutter at anvende stk. 1, forelægger den Kommissionen de oplysninger, der er anført i bilag XI, i det første år i hver referenceperiode. Kommissionen offentliggør ikke disse oplysninger.

1.   Med henblik på overvågning i henhold til artikel 37 indberetter de nationale tilsynsmyndigheder, luftfartstjenesteudøvere, lufthavnsoperatører, lufthavnskoordinatorer, luftrumsbrugere og netforvalteren de data, der er omhandlet i bilag VI, til Kommissionen i overensstemmelse med de specifikke krav, der gælder for hvert part, som fastsat i dette bilag. Dataene indberettes gratis i elektronisk format.

Med hensyn til luftrumsbrugere finder denne artikel kun anvendelse på de brugere, som udfører over 35 000 flyvninger om året inden for det europæiske luftrum beregnet som et gennemsnit over de seneste tre år.

2.   Hvis de i stk. 1 nævnte parter allerede har indberettet nogle af eller alle disse data til Eurocontrol eller Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, skal de ikke indberette de pågældende data til Kommissionen, såfremt de underretter Kommissionen om data, de allerede har indberettet, hvornår de har indberettet dem, og om de har indberettet dem til Eurocontrol eller til Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur.

3.   De i stk. 1 nævnte parter træffer hver de nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten, godkendelsen og den rettidige overførsel af de data, som de skal indberette i henhold til stk. 1. De forelægger efter anmodning fra Kommissionen oplysninger om deres kvalitetskontroller og godkendelsesprocedurer vedrørende disse data.

1.   De nationale tilsynsmyndigheder overvåger udførelsen af luftfartstjenester, der udøves i luftrum under deres ansvarsområde, med henblik på at vurdere, om præstationsmålene i præstationsplanerne er opfyldt.

Hvis en national tilsynsmyndighed finder, at disse mål ikke er blevet nået, eller at der er risiko for, at de ikke vil blive nået, underretter den omgående Kommissionen herom. For at rette op på situationen og nå de mål, der er fastsat i præstationsplanen, træffer medlemsstaten eller den pågældende nationale tilsynsmyndighed uden unødigt ophold de nødvendige foranstaltninger, som de har fastlagt, under hensyntagen til de afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123. De meddeler uden unødigt ophold Kommissionen disse nødvendige foranstaltninger.

Senest den 1. juni hvert år indgiver de nationale tilsynsmyndigheder en rapport til Kommissionen om resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i første afsnit, i det foregående år.

2.   Kommissionen overvåger udøvelsen af netfunktionerne og vurderer, om præstationsmålene i netpræstationsplanen er opfyldt.

Hvis Kommissionen finder, at præstationsmålene i netpræstationsplanen ikke er blevet nået, eller at der er risiko for, at de ikke vil blive nået, anmoder den netforvalteren om at fastlægge passende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe situationen og nå disse mål. Netforvalteren meddeler omgående Kommissionen disse foranstaltninger.

3.   På grundlag af rapporterne som omhandlet i stk. 1, sidste afsnit, sin egen overvågning som omhandlet i stk. 2 og analysen af data modtaget i henhold til artikel 36, stk. 1, overvåger Kommissionen præstationen for udøvelsen af luftfartstjenester og netfunktioner og vurderer regelmæssigt opnåelsen af præstationsmålene. Kommissionen oplyser medlemsstaterne om sine overvågningsaktiviteter mindst én gang om året.

1.   Medlemsstaterne offentliggør elektronisk følgende oplysninger:

2.   Netforvalteren offentliggør elektronisk følgende oplysninger:

3.   Kommissionen offentliggør elektronisk de rapporter og supplerende dokumenter, der udarbejdes af præstationsvurderingsorganet vedrørende den bistand, som dette organ har ydet i henhold til artikel 3.