18.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 16/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/71

af 9.november 2018

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (1), særlig artikel 58, stk. 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (2), særlig artikel 7. stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 11, stk. 1, og med forbehold af artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 nedsætter medlemsstaterne beløbet for de direkte betalinger, der ydes til landbrugere for et givet kalenderår, med mindst 5 % for den del af beløbet, som overstiger 150 000 EUR, jf. kapitel 1 i afsnit III i nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning stilles det anslåede resultat af nedsættelsen til rådighed som yderligere støtte til foranstaltninger med henblik på udvikling af landdistrikterne.

(2)

Litauen meddelte inden den 1. august 2018 Kommissionen både sin beslutning om at nedsætte beløbet for de direkte betalinger og det anslåede resultat af nedsættelsen for kalenderåret 2019.

(3)

Det er derfor nødvendigt at tilpasse bilag III til forordning (EU) nr. 1307/2013 og bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013, for at der i de årlige nationale nettolofter for direkte betalinger tages hensyn til Litauens beslutning. Endvidere er det nødvendigt at tilpasse bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013, for at der ved den årlige fordeling mellem medlemsstaterne af EU-støtten til udvikling af landdistrikterne også tages hensyn til den pågældende beslutning.

(4)

Bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013 og bilag III til forordning (EU) nr. 1307/2013 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilag III til forordning (EU) nr. 1307/2013 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.


BILAG I

I bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Angivelserne vedrørende Litauen affattes således:

»Litauen

230 392 975

230 412 316

230 431 887

230 451 686

230 472 391

247 213 599

264 151 386

1 663 526 240 «

2)

Rækken »EU-28 i alt« affattes således:

»EU-28 i alt

5 264 723 001

18 149 536 729

18 649 599 495

14 337 026 697

14 346 899 509

14 656 460 137

14 675 251 797

100 079 497 365 «

3)

Rækken »I alt« affattes således:

»I alt

5 298 853 700

18 183 668 706

18 683 732 774

14 371 161 305

14 381 035 473

14 690 597 483

14 709 390 553

100 318 439 994 «


BILAG II

I bilag III til forordning (EU) nr. 1307/2013 affattes angivelserne vedrørende Litauen således:

»Litauen

417,9

442,5

467,1

475,3

483,3

517,0«