(1)

Den 16. februar 2018 modtog Kommissionen en anmodning fra Italien i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 978/2012 (»GSP-forordningen«). I anmodningen opfordredes der til vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger for ris af typen »indica« med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma. Andre af Unionens risproducerende medlemsstater, f.eks. Spanien, Frankrig, Portugal, Grækenland, Rumænien, Bulgarien og Ungarn støttede Italiens anmodning.

(2)

Efter at have fastslået, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at indica-ris med oprindelse i Myanmar/Burma og Cambodja importeres i mængder og til priser, der forvolder alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen, offentliggjorde Kommissionen den 16. marts 2018, efter at have underrettet medlemsstaterne, en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse (2).

(3)

For at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre en tilbundsgående vurdering, underrettede Kommissionen de kendte producenter (»møllerne«) af samme vare eller direkte konkurrerende varer i Unionen og deres sammenslutning, og de kendte eksporterende møllere og deres forbund, herunder deres regeringer, og opfordrede dem til at deltage i undersøgelsen.

(4)

I lyset af det store antal EU-producenter, eksporterende møllere og importører, som er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist har Kommissionen besluttet at begrænse antallet af EU-møllere, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal. I henhold til artikel 11, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1083/2013 (3) har Kommissionen baseret sin undersøgelse på en repræsentativ stikprøve.

(5)

I indledningsmeddelelsen angav Kommissionen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-møllere på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde af samme vare, samtidig med at der sikredes en geografisk spredning. Ris dyrkes i otte medlemsstater, men produktionen er i høj grad koncentreret i Italien og Spanien: Disse to lande tegner sig for 80 % af den samlede risproduktion i Unionen (ca. 50 % i Italien og 30 % i Spanien) og er således repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen overvejede på dette grundlag at sende spørgeskemaer til tre italienske møllere og en spansk møller.

(6)

Én part satte spørgsmålstegn ved, om stikprøven var repræsentativ. Parten bad Kommissionen bekræfte, hvor stor en del af produktionen de stikprøveudtagne møllere tegnede sig for i forhold til den samlede EU-produktion, og hvordan deres situation har udviklet sig i forhold til EU-erhvervsgrenen. Som forklaret i betragtning 5 var udtagelsen af stikprøven baseret på den største repræsentative produktionsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De tre italienske stikprøveudtagne møllere tegnede sig for 50 % af den italienske produktion i markedsføringsåret 2016/17, og den spanske stikprøveudtagne møller tegnede sig for 17 % af den spanske produktion i samme år. Samlet set tegnede de stikprøveudtagne møllere sig for 26 % af Unionens samlede produktion. Desuden udviklede de stikprøveudtagne virksomheders produktion sig i undersøgelsesperioden, dvs. fra 1. september 2012 til 31. august 2017, på samme måde som produktionen i hele branchen. Produktionen faldt med 36 % for de stikprøveudtagne producenter og med 38 % for hele EU-erhvervsgrenen. Dette styrker konklusionen om, at stikprøven rent faktisk er repræsentativ.

(7)

Der blev også sendt spørgeskemaer til dyrkere (»landbrugere«), men da sektoren er yderst fragmenteret (ca. 4 000), giver dette kun et meget begrænset billede af situationen (4).

(8)

Med hensyn til udvælgelsen af eksportører modtog Kommissionen i alt 13 svar i forbindelse med stikprøven fra eksporterende møllere fra Cambodja og 15 svar fra eksporterende møllere fra Myanmar/Burma. Stikprøveudtagning var derfor nødvendig, og alle parter blev underrettet herom. På baggrund af oplysningerne fra de eksporterende møllere udtog Kommissionen indledningsvis en stikprøve med tre eksportører i Cambodja og tre eksportører i Myanmar/Burma. De blev udvalgt på baggrund af den største eksportmængde til Unionen. Efter yderligere vurdering og kommentarer fra Cambodian Rice Federation var to eksportører fra Cambodja dog ikke i stand til at samarbejde og blev derfor udskiftet. Kun én virksomhed svarede i sidste ende på spørgeskemaet. For så vidt angår Myanmar/Burma svarede alle tre udvalgte virksomheder i sidste ende på spørgeskemaet.

(9)

Som reaktion på indledningsmeddelelsen gav fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører sig til kende. På grund af det begrænsede antal samarbejdsvillige importører ansås en stikprøveudtagning ikke for nødvendig. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle fire virksomheder, men ikke alle fremsendte et komplet svar.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for sine undersøgelser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder, jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) nr. 1083/2013:

(11)

Undersøgelsen omfattede de fem sidste markedsføringsår, dvs. perioden fra den 1. september 2012 til den 31. august 2017 (»undersøgelsesperioden«).

(12)

Efter fremlæggelsen af oplysninger modtog Kommissionen otte bemærkninger, herunder bemærkninger fra Italien og Spanien. Kommissionen modtog også bemærkninger fra tre virksomheder og en sammenslutning, som ikke var interesserede parter. Selv om disse parter ikke var registreret som interesserede parter, blev der i vid udstrækning taget hensyn til deres kommentarer, og disse blev behandlet i Kommissionens konklusioner, da de i høj grad svarede til kommentarerne fra registrerede interesserede parter.

(13)

Den »pågældende vare« er delvis sleben eller sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma, som er omfattet af fritagelse for told i henhold til GSP-forordningen, og som i øjeblikket er henhørende under KN-kode 1006 30 27, 1006 30 48, 1006 30 67 og 1006 30 98.

(14)

Den pågældende vare importeres til Unionen enten i løs vægt, til yderligere forarbejdning (slibning, rensning og emballering), eller i små poser på op til 5 kg eller mellem 5 kg og 20 kg, der kan sælges i detailhandlen uden yderligere forarbejdning.

(15)

Indica-ris og japonica-ris er de to vigtigste typer ris. Den første type, indica-ris, er langkornet ris, som ikke klæber efter tilberedning. Den anden type, japonica-ris, er en mere rund type ris. Risen klæber og anvendes til retter som paella eller risotto.

(16)

Når risen høstes, har den en skal og kaldes »uafskallet ris«. Når risen er høstet, går den gennem en række slibningsprocesser. »Afskallet ris« er ris, hvor skallen er fjernet. Det er nødvendigt at slibe risen yderligere for at få »delvis sleben ris« eller »sleben ris«.

(17)

I denne undersøgelse har Kommissionen fastslået, at sleben eller delvis sleben indica-ris, der produceres i Unionen, er samme vare eller varer, som er direkte konkurrerende med den pågældende vare.

(18)

Både sleben og delvis sleben indica-ris, der fremstilles i EU, og importeret sleben eller delvis sleben indica-ris har rent faktisk samme grundlæggende, fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. De har samme anvendelsesformål og sælges gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til samme type kunder. Disse kunder er enten detailhandlere eller forarbejdningsvirksomheder i Unionen.

(19)

Efter fremlæggelsen af oplysninger har flere interesserede parter (5) anført, at aromatisk indica-ris bør udelukkes fra undersøgelsen, da den har andre egenskaber end andre typer af indica-ris, og da den ikke konkurrerer med ris, der produceres i Unionen. De anførte ligeledes, at aromatisk ris siden 2017 angives under en anden KN-kode, hvilket styrker konklusionerne om, at denne type af ris er anderledes end andre typer.

(20)

For det første omfatter indica-ris en lang række særlige typer af ris og risvarianter, herunder vellugtende eller aromatisk ris, hvilket bekræftes af flere interesserede parter. Selv om der er små forskelle mellem alle disse typer, f.eks. i smag og struktur, har de alle samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber.

(21)

Derudover har alle disse forskellige typer samme endelige anvendelsesformål, slibes af de samme møllere, afsættes gennem de samme kanaler og konkurrerer med hinanden. Det faktum, at der siden 2017 har været en særlig KN-kode for aromatisk ris, er ikke relevant, da KN-koder, som nævnt i indledningsmeddelelsen, kun angives til orientering og ikke er en afgørende faktor for at definere en vare inden for rammerne af en handelsbeskyttelsesundersøgelse. Påstandene blev derfor afvist.

(22)

I henhold til GSP-forordningen bør den relevante erhvervsgren bestå af møllere, som producerer samme vare eller direkte konkurrerende varer. I dette tilfælde mener Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen består af rismøllere. Rismøllere forarbejder ris, som dyrkes/produceres i Unionen, og som konkurrerer direkte med sleben eller delvis sleben indica-ris, der eksporteres fra Myanmar/Burma eller Cambodja.

(23)

På baggrund af den tætte forbindelse mellem landbrugerne og møllerne anførte Italien i sin anmodning, at man bør undersøge både møllerne og landbrugerne i forbindelse med skadesvurderingen. Selv om landbrugernes situation også kan være stærkt påvirket af importen af ris fra Cambodja og Myanmar/Burma, bør de snarere betragtes som leverandører af råvarer, ikke som møllere, der producerer samme vare eller direkte konkurrerende varer.

(24)

Forbruget af indica-ris i Unionen blev fastsat på baggrund af oplysninger, som Kommissionen har indsamlet fra medlemsstaterne, samt importstatistik, som er tilgængelig via Eurostat (6).

(25)

Forbruget i Unionen har udviklet sig som følger:

(26)

Forbruget af indica-ris i Unionen er faldet med 6 % i undersøgelsesperioden. Forbruget var højst i 2013/14 (+ 8 %), samtidig med at importen af indica-ris fra Cambodja og Myanmar/Burma steg kraftigt, hvilket førte til en mætning af markedet. I de følgende markedsføringsår udviste forbruget en nedadgående tendens.

(27)

Importen til Unionen fra Cambodja og Myanmar/Burma af den pågældende vare har udviklet sig som følger:

(28)

Importmængden fra Cambodja steg fra 163 000 ton til 249 000 ton. Mængden steg betydeligt indtil 2015/16 og faldt så en smule samtidig med et fald i forbruget i 2016/17. Trods denne nedgang var importen stadig 50 % højere end i 2012/13. Ved udgangen af undersøgelsesperioden tegnede Cambodja sig for 25 % af den samlede import.

(29)

Importen fra Myanmar/Burma steg ligeledes markant i undersøgelsesperioden, fra 2 000 ton til 62 000 ton. Importen fra Myanmar/Burma forblev dog på et lavere niveau i forhold til Cambodja. Ved udgangen af undersøgelsesperioden tegnede Myanmar/Burma sig for 6,3 % af Unionens samlede risimport (jf. tabel over markedsandele, nedenfor).

(30)

Importen i markedsandele har udviklet sig som følger:

(31)

Cambodja har øget sin markedsandel betydeligt fra 15,4 % til 25,1 %, mens Myanmar/Burmas markedsandel steg fra 0,2 % til 6,3 %.

(32)

Prisudviklingen har vist følgende tendens:

(33)

Importpriserne fra Cambodja faldt samlet set med 6 %, mens importpriserne fra Myanmar/Burma faldt med 3 %. Trods det begrænsede fald i importpriserne fra Cambodja og Myanmar/Burma, på baggrund af en sammenligning af de gennemsnitlige importpriser med EU-erhvervsgrenens salgspriser pr. enhed (se betragtning 64, importpriser fra Cambodja og Myanmar/Burma (på baggrund af Eurostat-oplysninger), konstateredes det, at begge underbyder EU-erhvervsgrenens priser med hhv. 22 % og 43 %.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte handelsministeriet i Cambodja (»Cambodja«) spørgsmålstegn ved den metodologi, som Kommissionen har anvendt til at beregne underbudsmargenerne. Cambodja hævdede, at omkostningerne efter importen ikke var medtaget i beregningen af Cambodjas eksportpris, og at prisunderbuddet er baseret på en sammenligning mellem gennemsnitspriser uden hensyntagen til de forskellige handelsled. Cambodja satte også spørgsmålstegn ved, om oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksportører blev anvendt i forbindelse med konstateringen af skade.

(35)

På baggrund af de argumenter, som blev modtaget efter fremlæggelsen af oplysninger, besluttede Kommissionen at gennemgå sine beregninger af prisunderbuddet for at medtage relevante omkostninger efter importen eller transportomkostninger for at afspejle de forskelle i handelsleddene, der påvirker prissammenligneligheden, og så vidt muligt anvende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksportører.

(36)

Kommissionen har med henblik på at sikre en rimelig sammenligning besluttet at justere importpriserne, således som Cambodja har ønsket det, under hensyntagen til omkostningerne efter importen. På den anden side overvejede Kommissionen, om EU-erhvervsgrenens priser også bør justeres for at tage hensyn til omkostningerne i forbindelse med transport af ris fra Sydeuropa (Italien og Spanien i dette tilfælde) til Nordeuropa, da konkurrencen om delvis sleben og sleben indica-ris fortrinsvis finder sted i Nordeuropa. Kommissionen anslog på baggrund af de tilgængelige oplysninger (oplysninger i forbindelse med en tidligere undersøgelse vedrørende en anden fødevare, nemlig satsumas) omkostningerne efter import til ca. 2 % af importprisen, og transportomkostningerne til Unionen anslås til 49 EUR/ton på baggrund af de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med klagen og efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet.

(37)

For at afspejle forskellene i handelsleddene har Kommissionen derudover foretaget en prissammenligning mellem salg af sleben ris i løs vægt og salg i små pakker. På baggrund af statistiske oplysninger fra KN-koderne bør det bemærkes, at Cambodja eksporterer ris i løs vægt og i små pakker, mens Myanmar/Burma næsten udelukkende eksporterer ris i løs vægt.

(38)

Endelig blev det besluttet at fastsætte eksportprisen på baggrund af spørgeskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter. I Cambodjas tilfælde mislykkedes stikprøveøvelsen, da kun én cambodjansk eksportør besvarede spørgeskemaet. Da den samarbejdsvillige eksportør kun tegner sig for en meget lille del af importen fra Cambodja, var Kommissionen nødt til at anvende de bedste foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1083/2013. Derfor anvendtes priserne fra Eurostat for Cambodja. Priserne fra spørgeskemabesvarelserne anvendtes for Myanmar/Burma.

(39)

På baggrund af ovenstående kunne Kommissionen konkludere, at prisunderbuddet for salg i løs vægt er 13 % for Cambodja og 43 % for Myanmar/Burma. Med hensyn til prissammenligningen af emballeret ris var det konstaterede prisunderbud 14 % for Cambodja.

(40)

Denne prisforskel mellem importeret ris og ris, der produceres i Unionen, er således betydelig, særlig fordi ris generelt er en prisfølsom vare. Forbrugerne skelner generelt ikke mellem risens oprindelsessteder.

(41)

Cambodja hævdede også, at Kommissionens fastsættelse af alvorlige vanskeligheder var baseret på en kumulativ vurdering af mængde- og priseffekten af risimport fra Cambodja og Myanmar/Burma. Denne påstand blev dog afvist, da ovenstående analyse klart skelner mellem situationen i Cambodja og Myanmar/Burma.

(42)

Det kan konkluderes, at importen fra Cambodja og Myanmar/Burma steg betydeligt i absolutte tal samt målt i markedsandel i undersøgelsesperioden. Selv om den kombinerede importmængde faldt en smule i 2016/17, forblev den samlet set meget højere end i begyndelsen af undersøgelsesperioden. Derudover faldt den kombinerede vejede gennemsnitlige importpris i begge lande i undersøgelsesperioden og underbød EU-priserne betydeligt.

(43)

I henhold til artikel 23 i GSP-forordningen bør alvorlige vanskeligheder anses for at foreligge, hvis EU-møllere udsættes for en forringelse af deres økonomiske og/eller finansielle situation. Kommissionen bør i sin undersøgelse af, om der er tale om en sådan forringelse, tage hensyn til de elementer, der er angivet i artikel 23, vedrørende EU-møllere, i det omfang sådanne oplysninger er tilgængelige.

(44)

Som nævnt i betragtning 5 anvendte Kommissionen stikprøver til fastsættelse af alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen har været udsat for. I forbindelse med sin skadesanalyse skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(45)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer (markedsandel, produktion og lagre — importen er analyseret ovenfor) på grundlag af generelle markedsoplysninger indsamlet hver måned på baggrund af risproduktion omregnet til sleben ris. Pålidelige oplysninger om konkurser og beskæftigelse i EU-erhvervsgrenen er ikke tilgængelige og kunne derfor ikke medtages i analysen.

(46)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer (priser og rentabilitet) på baggrund af verificerede oplysninger i stikprøven. Da der ikke foreligger oplysninger på makroøkonomisk plan, blev produktionskapaciteten også analyseret i stikprøven.

(47)

EU-erhvervsgrenens markedsandel udviklede sig i undersøgelsesperioden som følger:

(48)

Markedsandelene faldt også betydeligt fra 61 % til 39 %, dvs. et fald på mere end 20 procentpoint.

(49)

EU-erhvervsgrenens produktion af indica-ris fulgte en betydelig nedadgående tendens i undersøgelsesperioden:

(50)

Produktionen faldt med næsten 40 % fra 685 000 ton til 424 000 ton.

(51)

Lagrene af sleben ris i Unionen steg med 4 % i undersøgelsesperioden fra 255 000 ton til 265 000 ton. De steg først betydeligt med 11 % og faldt siden en smule.

(52)

Cambodja har efter fremlæggelsen af oplysninger hævdet, at Unionens produktionsoplysninger ikke er korrekte, da Unionens produktionsoplysninger minus salgsoplysningerne ikke svarer til de ultimolagre, der er angivet nedenfor. Kommissionen har rent faktisk kun foretaget en delvis beregning, da oplysningerne ikke afspejler primolageret, anvendelsen af ris som frø osv. Beregningen er dog i overensstemmelse med den beregning af regnskabet, som anvendes af Kommissionen (jf. betragtning 24).

(53)

Da der ikke foreligger oplysninger om produktionskapacitet på makroøkonomisk plan, analyserede Kommissionen også disse oplysninger i stikprøven. Det område, der er beregnet til at dyrke indica-ris i Unionen, giver dog en rimelig god indikation af den indica-ris, der er tilgængelig for møllerne, og dermed deres potentielle kapacitetsudnyttelse. Området viste generelt et fald på 37 % i undersøgelsesperioden og udviklede sig som følger:

(54)

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne fra EU-møllerne udviklede priserne og rentabiliteten sig som følger:

(55)

De stikprøveudtagne mølleres enhedspriser steg med 7 % i undersøgelsesperioden. På baggrund af resultater af Kommissionens kontroller og med tanke på det stigende pres fra lavprisimporten lader det til, at de stikprøveudtagne EU-møllere har besluttet, når det er muligt, at koncentrere deres salg på mindre mængder af delvis sleben og sleben indica-ris og i højere grad fokusere på mærkevarer end på salg under et privat handelsmærke til distributørerne.

(56)

EU-møllerne kunne ved at ændre deres oprindelige varesortiment således opretholde en stabil rentabilitet på bekostning af deres markedsandel, som faldt drastisk. Denne ændring i varesortimentet kan dog have hjulpet særligt i 2015/16 (da rentabiliteten endda steg), men i 2016/17 faldt fortjenstniveauerne igen. I en situation, hvor importpriserne i væsentlig grad viste sig at underbyde EU-priserne i 2016/17 (med hhv. 22 og 43 %), kan denne strategi kun være en kortsigtet løsning. Møllerne vil stå over for et stigende pres fra lave importpriser i den nærmeste fremtid. Cambodja har rent faktisk allerede delvist skiftet fra salg i løs vægt til salg af små pakker, der sælges på detailniveau. Denne salgskanal er mere rentabel end salg i løs vægt, og det er sandsynligt, at Cambodja i højere grad vil sælge og konkurrere med EU-erhvervsgrenen på dette niveau, herunder på nichemarkeder.

(57)

Hvad fortjenesten angår, forblev den relativt stabil — men lav — da prisstigningen kunne kompensere for reduktionen i mængde. Et rentabilitetsniveau på 1-2 % er desuden langt under de 6 %, som anses for at være det rentabilitetsniveau, der er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling samt innovation.

(58)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede én part om yderligere oplysninger om de 6 %, der anvendes i ovennævnte punkt. Med moderniseringen af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i 2018 er det blevet fastsat i den respektive lovgivning, at når skadesmargenen beregnes, må den fortjeneste, der kan forventes under normale konkurrencevilkår, ikke være lavere end 6 % (7). Dette benchmark, som anvendes i handelsbeskyttelsesundersøgelser, er også relevant i en beskyttelsesundersøgelse. Derfor har Kommissionen også anvendt dette benchmark i nærværende sag.

(59)

Det er svært at vurdere EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet for samme vare, dvs. indica-ris, da forarbejdningsindustrien kan anvende sin kapacitet til at slibe både indica- og japonica-ris, uanset om risen importeres eller dyrkes i Unionen. Desuden er der ingen tilgængelige makroøkonomiske oplysninger (se ovenfor). På baggrund af stikprøven faldt kapacitetsudnyttelsen, som vist nedenfor, fra 22 % til 14 %. Disse procentsatser kan synes relativt lave, fordi de er baseret på en sammenligning af produktionen af samme vare (indica-ris) og en produktionskapacitet for alle typer ris.

(60)

Det kunne konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes økonomisk set. Mens importen fra Cambodja og Myanmar/Burma steg betydeligt i absolutte tal, mistede EU-erhvervsgrenen ca. 6 % af sin markedsandel til Myanmar/Burma og 10 % til Cambodja. EU-erhvervsgrenen oplevede også et vigtigt prisunderbud på 22 % og 43 %. Produktionen i Unionen faldt med yderligere 38 %. De økonomiske vanskeligheder gav sig derfor primært udslag i mængden i undersøgelsesperioden. EU-møllerne besluttede ikke at sænke deres priser trods konkurrencen fra lave importpriser og fastholdt en vis fortjeneste. I de tilfælde, hvor det var muligt, besluttede EU-møllerne rent faktisk at ændre deres varesortiment og fokusere på nichesegmenter og mærkevarer for at fastholde deres fortjeneste trods en nedgang i salgs- og produktionsmængden. Dette er dog kun en midlertidig løsning, da importen fra Cambodja og Myanmar/Burma allerede er ændret, om end i begrænset omfang, fra salg af ris i løs vægt til salg i små pakker og dermed også konkurrerer med EU-erhvervsgrenen på detailniveau. Det forventes, at begge lande vil øge deres lavprisimport i denne mere rentable salgskanal og også konkurrere på nichemarkeder og med mærkevarer med negative konsekvenser også for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(61)

Kommissionen har derfor besluttet, at der er årsagssammenhæng mellem mængden af den pågældende importvare på den ene side og EU-møllernes alvorlige vanskeligheder på den anden side. Kommissionen har også undersøgt, om de alvorlige vanskeligheder kan tilskrives andre faktorer end import og priser.

(62)

Diagrammet nedenfor viser tydeligt, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem importen fra Cambodja og Myanmar/Burma og EU-erhvervsgrenens situation, hvilket ses ved et væsentligt tab af markedsandele, der har medført alvorlige vanskeligheder for EU-møllerne.

Cambodja og Myanmar/Burma

EU

2015/16

2014/15

2013/14

2012/13

2016/17

Markedsandele

70,0 %

60,0 %

50,0 %

40,0 %

30,0 %

20,0 %

10,0 %

0,0 %

(63)

Kommissionen mener, at importen fra Cambodja og Myanmar/Burma også hver for sig har forårsaget alvorlige vanskeligheder. Importen fra både Cambodja og Myanmar/Burma er rent faktisk hver for sig steget både i absolut mængde (med hhv. 53 % og mere end 2 000 %) og i markedsandele (med hhv. 9,7 procentpoint og 6,1 procentpoint). Derudover har importen fra Cambodja og Myanmar/Burma hver for sig underbudt EU-priserne (med hhv. ca. 22 % og 43 %). Det kan derfor konkluderes, at importen fra både Cambodja og Myanmar/Burma har forårsaget alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen.

(64)

Den hastigt stigende import fra Cambodja og Myanmar/Burma forklares ved deres lave priser, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser betydeligt. Indica-ris er en prisfølsom vare, navnlig fordi forbrugerne generelt ikke skelner mellem EU-varer og importerede varer. Forbrugere, der køber ris i detailhandlen, ved oftest ikke, hvor risen stammer fra. Dette er navnlig tilfældet, når ris sælges under et privat handelsmærke, dvs. detailhandlerens mærke. Ved salg af ris til meget lave prisser, som vist ved prisunderbuddet omhandlet i betragtning 33, har Cambodja og Myanmar/Burma formået betydeligt og hurtigt at øge deres riseksport til EU-markedet. Desuden sælger Cambodja — som primært plejede at eksportere ris i løs vægt til videre forarbejdning i Unionen — nu i højere grad emballeret ris direkte til detailhandlere i Unionen, hvilket medfører yderligere pristryk og konkurrence for møllerne i Unionen.

(65)

Andre faktorer, som kan have bidraget til de alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen står overfor, er også blevet vurderet.

(66)

Importen fra andre tredjelande er også steget i undersøgelsesperioden fra 23 % til 29,3 % (+6,3 %) udtrykt i markedsandele.

(67)

Selv om importen fra andre tredjelande til dels kan forklare faldet i EU-markedets andele, er stigningen i markedsandelen for disse lande, selv kumulativt, meget mere begrænset end for Cambodja og Myanmar/Burma (+ 15 %).

(68)

Derudover og — som vist i tabellen nedenfor — vigtigst af alt, er de vejede gennemsnitlige priser på anden import i undersøgelsesperioden meget højere end importpriserne fra Cambodja og Myanmar/Burma og priserne i Unionen (8). En sammenligning af importpriserne fra Thailand og fra Myanmar/Burma viser en prisforskel på 85 %. En sammenligning af importpriserne fra Indien og fra Cambodja viser en prisforskel på 72 %. Dette styrker også ovennævnte konklusion om, at de lavere priser har gjort det muligt for Myanmar/Burma og Cambodja hurtigt at øge deres eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(69)

I sine bemærkninger efter indledningen hævdede Cambodian Rice Federation, at vanskelighederne i den italienske rissektor generelt er værre end i resten af Unionen og derfor ikke udelukkende kan tilskrives stigningen i importen.

(70)

Svarene på spørgeskemaerne og kontrollen har rent faktisk vist, at EU-erhvervsgrenens situation er værre i Italien end i Spanien. Dette skyldes delvist, at det spanske rismarked er struktureret anderledes og derfor er mere modstandsdygtigt med hensyn til udbud og efterspørgsel samt med hensyn til priser. Kommissionen har dog foretaget en undersøgelse i hele Unionen baseret på den samlede EU-erhvervsgrens situation og på en repræsentativ stikprøve. Undersøgelsen viste — som forklaret ovenfor — at der er generelle vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen.

(71)

De interesserede parter har også hævdet, at den stigende import af ris fra Guyana har bidraget til de alvorlige vanskeligheder. Ris, der importeres fra Guyana, er ikke sleben ris (den består af såkaldt »uafskallet ris«) og falder derfor uden for undersøgelsens varedækning og er ikke medtaget i ovennævnte importstatistik og er ikke relevant her.

(72)

Den cambodjanske regering hævdede, at EU-erhvervsgrenens eksportorientering er et af de aspekter, der er blevet overset i forbindelse med årsagssammenhængen. Denne påstand kunne dog ikke dokumenteres, og selv om eksporten rent faktisk er steget fra 3 % af den samlede produktion til 7 % af den samlede produktion i undersøgelsesperioden, udgør den en meget lille del af EU-produktionen. Stigningen i eksporten (+ 11 000 ton) er desuden meget mindre end stigningen i importen fra Cambodja og Myanmar/Burma (+ 147 000 ton).

(73)

Den cambodjanske regering hævdede også, at EU-produktionen af indica-ris ikke er påvirket af importen, men at den ganske enkelt er genstand for en cyklisk omlægning mellem japonica-ris og indica-ris baseret på EU-dyrkernes beslutning.

(74)

Det er korrekt, at dyrkerne kan omlægge produktionen mellem indica-ris og japonica-ris. En sådan omlægning er dog baseret på økonomiske overvejelser, herunder efterspørgsel og markedspriser. I denne sammenhæng bekræftede undersøgelsen, at visse dyrkere, når de står over for øget konkurrence fra lavprisimport af indica-ris, rent faktisk ikke har andre muligheder end at omlægge til produktion af japonica-ris. Det er derfor hverken en cyklisk omlægning eller et bevidst valg, men en form for selvforsvar. På mellemlang sigt er dette heller ikke en farbar løsning, da omlægning af produktionen fra indica-ris til japonica-ris har resulteret i et overudbud af japonica-ris på markedet og pristryk for denne type af ris. Landbrugerne befinder sig derfor generelt i en vanskelig situation.

(75)

Ovennævnte argument er dog af begrænset relevans, da EU-erhvervsgenen består af rismøllere og ikke af dyrkere, som leverer råvarer.

(76)

Kommissionen har konstateret en årsagssammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens alvorlige vanskeligheder og importen fra Cambodja og Myanmar/Burma. Kommissionen har også identificeret faktorer, som har bidraget til disse vanskeligheder. Dette er især import fra tredjelande og import af uafskallet ris fra Guyana. Det menes dog ikke, at disse faktorer har svækket årsagssammenhængen, selv når deres mulige kombinerede effekt tages i betragtning. Det fremgår således, at de ovennævnte faktorers indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation ikke svækker sammenhængen mellem importmængden og priserne fra Cambodja og Myanmar/Burma og de alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen har.

(77)

Det kan konkluderes, at indica-ris fra Cambodja og Myanmar/Burma importeres i mængder og til priser, som forvolder alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen, og beskyttelsesforanstaltninger er derfor berettigede.

(78)

I henhold til artikel 22, stk. 1, i GSP-forordningen bør toldsatsen i Den Fælles Toldtarif på 175 EUR/ton derfor genindføres.

(79)

I henhold til artikel 28 i GSP-forordningen bør beskyttelsesforanstaltningerne genindføres, så længe det er nødvendigt for at modvirke EU-møllernes forringede økonomiske og finansielle situation. Genindførelsesperioden bør dog højst være på tre år, medmindre den forlænges i behørigt begrundede tilfælde.

(80)

Kommissionen mener, at foranstaltningerne i dette tilfælde bør indføres for en periode på tre år for at give EU-erhvervsgrenen mulighed for helt at komme sig over virkningerne af importen fra Cambodja og Myanmar/Burma.

(81)

Kommissionen mener dog, at beskyttelsesforanstaltningerne bør liberaliseres gradvist i denne periode af følgende årsager.

(82)

GSP-forordningen har primært til formål at bistå udviklingslandene i deres indsats for at mindske fattigdom og fremme god regeringsførelse og bæredygtig udvikling ved at hjælpe dem med at skabe navnlig beskæftigelse, industrialisering og yderligere indtægter gennem international handel. Den særlige ordning »alt undtagen våben« (Everything But Arms »EBA«), som fastsat i GSP-forordningen, hjælper verdens fattigste og svageste lande med at drage fordel af handelsmulighederne. Disse lande har stort set samme økonomiske profil. De er sårbare på grund af et lille og ikke-diversificeret eksportgrundlag og drager derfor fordel af en vis beskyttelse i henhold til GSP-forordningen, f.eks. fritagelse for varegraduering og fra anvendelse af automatiske beskyttelsesforanstaltninger.

(83)

Kommissionen mener derfor, at en gradvis nedsættelse af toldsatsen over en periode på tre år, som beskrevet nedenfor, i princippet er berettiget for landene i EBA-ordningen.

(84)

En gradvis nedsættelse ville også være tilstrækkelig til at modvirke EU-møllernes forringede økonomiske og/eller finansielle situation. På den anden side ville Cambodja og Myanmar/Burma ikke blive pålagt fuld told i tre hele år, hvilket gør eksporten mere vanskelig, men ville gradvist kunne eksportere mere indica-ris til Unionen.

(85)

Følgende genindførsel af toldsatsen forventes derfor for en 3-årig periode:

(86)

Den nuværende toldsats i den fælles toldtarif på 175 EUR/ton er potentielt genstand for nedadgående justeringer, jf. artikel 180 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (9). Hvis de anvendte toldsatser i den fælles toldtarif — som følge af disse justeringer — bliver lavere end den told, der er omhandlet i betragtning 85, bør sidstnævnte tilpasses, således at den ikke på noget tidspunkt overstiger den anvendte toldsats i den fælles toldtarif i den periode, hvor der var indført foranstaltninger. De gældende beskyttelsesforanstaltninger skal derfor være den justerede told eller den gældende told, som omhandlet i betragtning 85, alt efter hvad der er lavest.

(87)

Endelig har forskellige interesserede parter for at sikre retssikkerheden for importørerne af de pågældende varer anmodet om, at varer, som allerede er på vej til Unionen, ikke bliver omfattet af ovenstående foranstaltninger. Kommissionen mener i overensstemmelse med sin nuværende praksis i sager om beskyttelsesforanstaltninger, at en sådan »shippingklausul« rent faktisk er berettiget i dette tilfælde, og påstandene blev derfor godtaget.

(88)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Generelle Præferencer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, i forordning (EU) nr. 978/2012 —