7.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/13

af 4. januar 2019

om ændring af den nederlandske sprogudgave af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra b) og d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som følge af ændringen af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1047 (2) indeholdt den nederlandske sprogudgave af teksten i fodnote 8 vedrørende produkter henhørende under KN-kode 3707 90 20 i del II i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, som fandt anvendelse fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016, en fejl vedrørende beskrivelsen af termoplastiske og elektrostatiske tonerpatroner. Med virkning fra den 1. januar 2017 blev dette bilag afløst ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 (3), og fejlen blev fjernet.

(2)

Eftersom den tekst, der indeholder fejlen, stadig kan have retsvirkninger med hensyn til visse situationer, der er opstået mellem den 1. juli 2016 og den 31. december 2016, bør den nederlandske sprogudgave af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, som fandt anvendelse i den pågældende periode, rettes. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(3)

I betragtning af den begrænsede tidsmæssige rækkevidde af den tekst, der indeholder fejlen, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 og træde i kraft snarest muligt.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

(vedrører ikke den danske udgave)

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1047 af 28. juni 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 170 af 29.6.2016, s. 36).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 294 af 28.10.2016, s. 1).