7.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 66/3


KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2019/369

af 13. december 2018

om ændring af bilaget til Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA for så vidt angår inkluderingen af nye psykoaktive stoffer i definitionen af »narkotika«

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2103 af 15. november 2017 om ændring af Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA med henblik på at inkludere nye psykoaktive stoffer i definitionen af »narkotika« og om ophævelse af Rådets afgørelse 2005/387/RIA (1) (herefter »direktivet«), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilaget til Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA (2) indeholder en liste over stoffer, der er omfattet af definitionen af narkotika i artikel 1, nr. 1, litra b), i nævnte rammeafgørelse.

(2)

Bilaget til rammeafgørelse 2004/757/RIA blev tilføjet ved direktiv (EU) 2017/2103. I bilaget oplistes alle de nye psykoaktive stoffer, der var omfattet af kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner i henhold til Rådets afgørelse 2005/387/RIA (3), før direktiv (EU) 2017/2103 blev vedtaget.

(3)

Ved direktiv (EU) 2017/2103 blev afgørelse 2005/387/RIA ophævet med virkning fra den 23. november 2018. Mellem datoen for vedtagelsen af direktiv (EU) 2017/2103 og den 23. november 2018 har fem nye psykoaktive stoffer været underkastet kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner i henhold til afgørelse 2005/387/RIA. Disse nye psykoaktive stoffer er imidlertid endnu ikke inkluderet i bilaget til rammeafgørelse 2004/757/RIA.

(4)

Som følge af ophævelsen af afgørelse 2005/387/RIA bør følgende nye psykoaktive stoffer derfor inkluderes i bilaget til rammeafgørelse 2004/757/RIA:

a)

N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]furan-2-carboxamid (furanylfentanyl), underkastet kontrolforanstaltninger ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2170 (4);

b)

N-(1-amino-3,3-dimethyl-1-oxobutan-2-yl)-1-(cyclohexylmethyl)-1H-indazol-3-carboxamid (ADB-CHMINACA), underkastet kontrolforanstaltninger ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/747 (5);

c)

1-(4-cyanobutyl)-N-(2-phenylpropan-2-yl)-1H-indazol-3-carboxamid (CUMYL-4CN-BINACA), underkastet kontrolforanstaltninger ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/748 (6);

d)

N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]cyclopropancarboxamid (cyclopropylfentanyl) and 2-methoxy-N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]acetamid (methoxyacetylfentanyl), underkastet kontrolforanstaltninger ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1463 (7).

(5)

Irland er bundet af direktiv (EU) 2017/2103 deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af dette delegerede direktiv.

(6)

Det Forenede Kongerige er ikke bundet af direktiv (EU) 2017/2103 og deltager derfor ikke i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende delegerede direktiv, og direktivet er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(7)

Danmark er ikke bundet af direktiv (EU) 2017/2103 og deltager derfor ikke i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende direktiv, og direktivet er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

(8)

Rammeafgørelse 2004/757/RIA bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af rammeafgørelse 2004/757/RIA

Følgende føjes til listen i bilaget til rammeafgørelse 2004/757/RIA:

»13.

N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]furan-2-carboxamid (furanylfentanyl), jf. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2170 (*1).

14.

N-(1-amino-3,3-dimethyl-1-oxobutan-2-yl)-1-(cyclohexylmethyl)-1H-indazol-3-carboxamid (ADB-CHMINACA), jf. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/747 (*2).

15.

1-(4-cyanobutyl)-N-(2-phenylpropan-2-yl)-1H-indazol-3-carboxamid (CUMYL-4CN-BINACA), jf. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/748 (*3)

16.

N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]cyclopropancarboxamid (cyclopropylfentanyl) and 2-methoxy-N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]acetamid (methoxyacetylfentanyl), jf. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1463 (*4).

Artikel 2

Gennemførelse i national ret

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. september 2019. De love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme punkt 16 i bilaget til rammeafgørelse 2004/757/RIA, som omhandlet i artikel 1 i dette direktiv, sætter de dog i kraft senest den 29. september 2019. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 305 af 21.11.2017, s. 12.

(2)  Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor (EUT L 335 af 11.11.2004, s. 8).

(3)  Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer (EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32).

(4)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2170 af 15. november 2017 om at underkaste N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]furan-2-carboxamid (furanylfentanyl) kontrolforanstaltninger (EUT L 306 af 22.11.2017, s. 19).

(5)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/747 af 14. maj 2018 om at underkaste det nye psykoaktive stof N-(1-amino-3,3-dimethyl-1-oxobutan-2-yl)-1-(cyclohexylmethyl)-1H-indazol-3-carboxamid (ADB-CHMINACA) kontrolforanstaltninger (EUT L 125 af 22.5.2018, s. 8).

(6)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/748 af 14. maj 2018 om at underkaste det nye psykoaktive stof 1-(4-cyanobutyl)-N-(2-phenylpropan-2-yl)-1H-indazol-3-carboxamid (CUMYL-4CN-BINACA) kontrolforanstaltninger (EUT L 125 af 22.5.2018, s. 10).

(7)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1463 af 28. september 2018 om at underkaste de nye psykoaktive stoffer N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]cyclopropancarboxamid (cyclopropylfentanyl) og 2-methoxy-N-phenyl-N-[1-(2-phenylethyl)piperidin-4-yl]acetamid (methoxyacetylfentanyl) kontrolforanstaltninger (EUT L 245 af 1.10.2018, s. 9).