3.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/29


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 18. juni 2019

om udkastet til Grækenlands integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

(2019/C 297/08)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 25. januar 2019 forelagde Grækenland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det græske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Grækenland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Grækenland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige plan bør Grækenland bygge på det positive samspil mellem de planlagte politikker og foranstaltninger i udkastet til planen og videre undersøge de mere udfordrende politikforbindelser. Der er bl.a. tale om synergierne inden for dekarboniseringsdimensionen, f.eks. den planlagte bioenergipolitiks virkning på de registrerede emissioner og optaget i arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. En anden forbindelse er synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked og princippet om »energieffektivitet først«, hvor det f.eks. kan forklares, hvordan energieffektivitet bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og forsyningssikkerhed. Energieffektivitet bør ligeledes tages i betragtning med hensyn til bekæmpelse af energifattigdom. Målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne skal underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan kunne med fordel også dække sektoren for lavemissionsteknologier, herunder foranstaltninger til dekarbonisering af de energi- og kulstofintensive industrisektorer og en mere omfattende analyse af sektorens aktuelle position på det globale marked, hvor områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer fremhæves. Den kunne desuden have gavn af en uddybende beskrivelse af de besparelser i drivhusgasemissioner, der stammer fra tiltag relateret til den cirkulære økonomi.

(15)

Kommissionens henstillinger til Grækenland er underbygget af den vurdering af Grækenlands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7)

HENSTILLER HERMED, AT GRÆKENLAND TAGER SKRIDT MOD AT:

1.

Muliggøre en rettidig og omkostningseffektiv opfyldelse af landets tilsagn om et bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende energi på 31 % ved i den endelige plan at inkludere bl.a. en vejledende forløbskurve, der når alle referencepunkterne som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999, og fremlægge detaljerede og kvantificerede politikker og foranstaltninger, der er i overensstemmelse med forpligtelserne i direktiv (EU) 2018/2001. Bringe de målsætninger, der er fremsat i udkastet til planen for så vidt angår andelen af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingssektoren, i overensstemmelse med det vejledende mål i artikel 23 i direktiv (EU) 2018/2001 og målsætningerne for transportsektoren i overensstemmelse med artikel 25 i samme direktiv.

2.

I væsentlig grad øge ambitionen om at reducere både det endelige energiforbrug og primærenergiforbruget med henblik på at styrke bestræbelserne på at nå Unionens 2030-mål for energieffektivitet og støtte dem med tilstrækkelige politikker og foranstaltninger, der vil give yderligere energibesparelser frem til 2030. Præcisere tidsplanen for vedtagelse og gennemførelse af de politikker, der efter planen skal være på plads fra og med 2020, navnlig for så vidt angår nye instrumenter. De planlagte foranstaltninger, hvis formål er at nå målet for kumulative besparelser, bør udformes, så de har et passende omfang.

3.

Præcisere foranstaltninger, der støtter energisikkerhedsmålsætningerne vedrørende diversificering og reduktion af energiafhængighed, herunder foranstaltninger, der sikrer fleksibilitet, navnlig med hensyn til naturgas. Inkludere en vurdering af, hvordan infrastrukturprojekter og regionalt samarbejde bidrager til at nå energisikkerhedsmålsætningerne, og gøre brug af regionalt samarbejde og fleksibilitet for at udnytte de muligheder, som reduktion af drivhusgasemissioner kan udgøre for moderniseringen af græsk økonomi.

4.

Inkludere fremadskuende målsætninger og mål vedrørende markedsintegration, navnlig foranstaltninger, der skal øge konkurrencen på detail- og engrosmarkederne, i overensstemmelse med landets forpligtelser under den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) til inden 2020 at bringe den etablerede operatørs andel af detail- og engrosmarkedet ned under 50 %. Indføre målmodellen for elektricitet og markedskobling med de omkringliggende lande baseret på de tidsplaner, der er aftalt under overvågningsmekanismen efter programgennemførelsen.

5.

Yderligere kvantificere de nationale målsætninger og finansieringsmål inden for forskning, innovation og konkurrenceevne, især for så vidt angår energiunionen, der skal nås inden 2030, så de er nemme at måle, er egnede til formålet og kan støtte gennemførelsen af målene inden for andre dimensioner af den integrerede nationale energi- og klimaplan. Underbygge sådanne målsætninger med specifikke og tilstrækkelige politikker og foranstaltninger, herunder dem, som skal udvikles i samarbejde med andre medlemsstater såsom den europæiske strategiske energiteknologiplan.

6.

Intensivere det allerede gode regionale samarbejde med Bulgarien og Cypern såvel som med landene i Gassammenkoblingen i Central- og Sydøsteuropa. Øge samarbejdet inden for rammerne af initiativet om ren energi for EU's øer med medlemsstater og øområder, der står over for lignende geografiske, klimatiske og infrastrukturelle udfordringer og muligheder i forbindelse med deres energiomstilling. Undersøge det grænseoverskridende potentiale og de makroregionale aspekter ved en koordineret energi- og klimapolitik, navnlig i den adriatisk-joniske region, med det formål at reducere regionens CO2-fodaftryk og gennemføre en økosystemtilgang. Fokus for de regionale udvekslinger kan ligge på det indre energimarked og energisikkerhed med henblik på ændringerne i elsystemet, så disse kan imødekomme større andele af elektricitet fra vedvarende energikilder, hvilket vil øge elektricitetsimporten/-eksporten og behovet for fleksibilitet i systemet. Desuden fokusere på at gøre brug af bilateralt samarbejde og fleksibilitet for at udnytte de muligheder, som reduktion af drivhusgasemissioner kan udgøre for moderniseringen af græsk økonomi.

7.

Angive alle energisubsidier, herunder navnlig til fossile brændstoffer, og de trufne foranstaltninger og planer for deres udfasning.

8.

Supplere analysen af samspillet med politikker for luftkvalitet og emissioner med mere kvantitative oplysninger og som minimum inkludere de påkrævede oplysninger om de forventede emissioner af luftforurenende stoffer under de planlagte politikker og foranstaltninger.

9.

Bedre integrere aspekter vedrørende en rimelig og fair omstilling, navnlig ved at give en mere detaljeret beskrivelse af de sociale, beskæftigelsesmæssige, kompetence- og uddannelsesmæssige virkninger af de planlagte målsætninger, politikker og foranstaltninger. Fremlægge mere detaljerede oplysninger om de projekter, der skal støtte en retfærdig omstilling, og præcisere støtteformen og initiativernes virkninger, idet der etableres en forbindelse til omstillingen af kul- og kulstofintensive eller industritunge regioner. Yderligere udvikle tilgangen til håndtering af energifattigdomsspørgsmål, jf. forordning (EU) 2018/1999.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Miguel ARIAS CAÑETE

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

(2)  SWD(2019) 261.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(4)  SWD(2019) 1007 final.

(5)  COM(2019) 508 final af 5.6.2019.

(6)  SWD(2019) 261.

(7)  SWD(2019) 261.