|
30.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 336/312 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/2252
af 17. december 2019
om forslaget til borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade« (Stop finning — stop handelen)
(meddelt under nummer C(2019) 9203)
(Kun den engelske udgave er autentisk)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (1), særlig artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Emnet for forslaget til borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade« er følgende: »Selv om det er forbudt at fjerne finner om bord på EU-fartøjer og i EU-farvande, og hajer skal landes, uden at finnerne er skåret af, er EU blandt de største eksportører af finner og et stort transitknudepunkt for den globale handel med finner.« |
|
(2) |
Målene for forslaget til borgerinitiativ er følgende: »EU er en vigtig aktør i befiskningen af hajer, og da kontroller på havet kun finder sted i begrænset omfang, finder ulovlig medføring, omladning og landing af hajfinner fortsat sted i EU. Det er vores mål at sætte en stopper for handelen med finner i EU, herunder import, eksport og forsendelse af finner, som ikke sidder naturligt på dyrets krop. Da den effektive bevarelse af hajbestandene hindres af finning, anmoder vi om en udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 605/2013 (2) til også at omfatte handelen med finner, og vi opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en ny forordning, således at kravet om, at finnerne skal sidde »naturligt på kroppen«, udvides til al handel med hajer og rokker i EU.« |
|
(3) |
Traktaten om Den Europæiske Union styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå Unionen fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i Unionen via et europæisk borgerinitiativ. |
|
(4) |
Derfor bør de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art for at fremme borgernes deltagelse og gøre Unionen mere åben for deres medvirken. |
|
(5) |
For så vidt angår emnet for det foreslåede initiativ kan EU-retsakter til gennemførelse af traktaterne vedtages:
|
|
(6) |
Af disse grunde er det åbenbart, at forslaget til borgerinitiativ ikke falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne, jf. forordningens artikel 4, stk. 2, litra b). |
|
(7) |
Derudover er der i overensstemmelse med forordningens artikel 3, stk. 2, blevet dannet en borgerkomité og udpeget kontaktpersoner, og forslaget til borgerinitiativ er ikke åbenbart utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. |
|
(8) |
Forslaget til borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade« bør derfor registreres — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Forslaget til borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade« registreres.
Artikel 2
Denne afgørelse finder anvendelse fra den 2. januar 2020.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til initiativtagerne (medlemmerne af borgerkomitéen) til forslaget til borgerinitiativ »Stop Finning — Stop the trade«, som repræsenteres ved Nils KLUGER og Alexander Hendrik CORNELISSEN, der fungerer som kontaktpersoner.
Udfærdiget i Strasbourg, den 17. december 2019.
På Kommissionens vegne
Věra JOUROVÁ
Næstformand
(1) EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 605/2013 af 12. juni 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 1).