(1)

Ved forordning (EU) 2017/2394 fastsættes bestemmelser om samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne som ansvarlige for håndhævelse af EU-lovgivning, der beskytter forbrugernes interesser. Forordningen omfatter bestemmelser om en mekanisme for gensidig bistand, om koordinerede tiltag og om udsendelse af varslinger i tilfælde af mulige overtrædelser af denne lovgivning. Medlemsstaterne og Kommissionen har også ret til at tillægge andre enheder beføjelser til at udsende varslinger (som i sådanne tilfælde betegnes »eksterne varslinger«).

(2)

I henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2017/2394 skal Kommissionen oprette og vedligeholde en elektronisk database til al kommunikation mellem kompetente myndigheder, centrale forbindelseskontorer og Kommissionen i henhold til forordningen. De kompetente myndigheder, de centrale forbindelseskontorer og Kommissionen skal have direkte adgang til databasen. I henhold til forordningens artikel 35 skal oplysninger fra enheder, der udsender eksterne varslinger, også lagres og behandles i den samme database, men disse enheder skal dog ikke have adgang til databasen. Opfordres Den Europæiske Banktilsynsmyndighed desuden til at fungere som observatør i henhold til forordningens artikel 23, stk. 3, skal den have adgang til den elektroniske database til dette begrænsede formål, således at den kan læse den relevante kommunikation.

(3)

Det flersprogede informationssystem for det indre marked (»IMI«), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (2), kunne være et effektivt redskab til gennemførelse af bestemmelserne om administrativt samarbejde i artikel 11-23 (om mekanismen for gensidig bistand og om koordinerede tiltag) og artikel 26, 27 og 28 (varslinger, eksterne varslinger og udveksling af andre oplysninger, som er relevante for opdagelse af overtrædelser) i forordning (EU) 2017/2394. Som følge heraf er Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/… (3) blevet vedtaget med henblik på at gøre disse bestemmelser om administrativt samarbejde til genstand for et pilotprojekt i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1024/2012. Det er derfor hensigtsmæssigt at udpege IMI som det system, der skal anvendes til at tilvejebringe den elektroniske database til kommunikation i henhold til disse bestemmelser.

(4)

IMI bør ikke anvendes til anden kommunikation mellem kompetente myndigheder, centrale forbindelseskontorer og Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2017/2394 (f.eks. bør systemet ikke anvendes til kommunikation vedrørende kontrolaktioner i henhold til forordningens artikel 29), da al anden kommunikation kan gennemføres mere effektivt ved hjælp af andre tekniske midler.

(5)

For at mindske de administrative byrder og undgå unødvendigt dobbeltarbejde bør registreringen af en medlemsstats kompetente myndigheder, centrale forbindelseskontor og enheder, der udsender eksterne varslinger, betragtes som den pågældende medlemsstats meddelelse til Kommissionen af de oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, litra a) og b). Dette berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til at meddele Kommissionen navn og kontaktoplysninger for deres udpegede organer eller eventuelle senere ændringer af disse oplysninger.

(6)

Ved artikel 34 i forordning (EU) 2017/2394 gives kompetente myndigheder tilladelse til at anvende alle oplysninger, dokumenter, undersøgelsesresultater, erklæringer, bekræftede genparter og efterretninger som bevismateriale, dersom disse er blevet meddelt dem i henhold til forordningen, på samme måde som tilsvarende dokumenter, der erhverves i deres egen medlemsstat. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder, de centrale forbindelseskontorer og Kommissionen automatisk kunne udtrække et digitalt bekræftet resumé af de meddelelser, der vedrører dem, fra den elektroniske database.

(7)

I henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2394 skal anmodninger om gensidig bistand sendes til en medlemsstats centrale forbindelseskontor, og det centrale forbindelseskontor er derefter ansvarligt for at videresende anmodningen til den relevante kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Der findes ikke en sådan regel om koordinering for varslinger og indberetninger og andre oplysninger, der sendes i henhold til forordningens artikel 26, 27 og 28. For at sikre, at varslinger og andre oplysninger, der sendes i henhold til disse artikler, kun gøres tilgængelige for de af en medlemsstats kompetente myndigheder, som er eller kan være berørt af den pågældende overtrædelse, bør medlemsstaterne derfor forpligtes til enten at tildele deres centrale forbindelseskontor eller mindst én af deres kompetente myndigheder opgaven med at modtage indgående meddelelser, der sendes i henhold til disse artikler, og med derefter at tildele dem til de relevante kompetente myndigheder i medlemsstaten. Det er ikke nødvendigt at lade indgående meddelelser, der sendes i henhold til artikel 15-23 i forordning (EU) 2017/2394, være omfattet af denne opgave, da koordinerede tiltag under alle omstændigheder kun iværksættes på grundlag af varslinger, der er udsendt i henhold til forordningens artikel 26.

(8)

Ved artikel 33 i forordning (EU) 2017/2394 fastsættes regler for anvendelse og offentliggørelse af oplysninger, der er meddelt i forbindelse med anvendelsen af forordningen, samt regler om tavshedspligt og forretningshemmeligheder. Den elektroniske database bør omfatte funktionalitet, der gør det muligt for kompetente myndigheder, centrale forbindelseskontorer, enheder, der udsender eksterne varslinger, og Kommissionen at angive, om de oplysninger, som de har tilvejebragt, skal kunne offentliggøres i henhold til artiklens stk. 3, uden at der behøves yderligere høring.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2394 —