|
27.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 306/42 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1960
af 26. november 2019
om ikke at godkende sølvzeolit som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen omfatter sølvzeolit (EF-nr.: foreligger ikke, CAS-nr.: 130328-18-6). |
|
(2) |
Sølvzeolit er blevet vurderet til anvendelse i produkttype 2, desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr, og produkttype 7, konserveringsmidler til overfladefilm, som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. |
|
(3) |
Sverige blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente myndighed fremsendte vurderingsrapporterne sammen med sine konklusioner til Det Europæiske Kemikalieagentur den 12. juni 2017. |
|
(4) |
Udvalget for Biocidholdige Produkter (3) vedtog den 17. oktober 2018 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser, jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner. |
|
(5) |
Det fremgår af disse udtalelser, at biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7, som indeholder sølvzeolit, ikke kan forventes at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, da der ikke er påvist tilstrækkelig effektivitet. |
|
(6) |
Under hensyntagen til Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser bør sølvzeolit ikke godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7, da betingelserne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 ikke er opfyldt. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Sølvzeolit (EF-nr.: foreligger ikke, CAS-nr.: 130328-18-6) godkendes ikke som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 7.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKEr
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).
(3) Udvalget for Biocidholdige Produkter, Opinion on the application for approval of the active substance Silver zeolite, Product type: 2, ECHA/BPC/209/2018, vedtaget den 17. oktober 2018. Udvalget for Biocidholdige Produkter, Opinion on the application for approval of the active substance Silver zeolite, Product type: 7, ECHA/BPC/212/2018, vedtaget den 17. oktober 2018.