(1)

Mandatet for den Kommission, der blev udnævnt ved Det Europæiske Råds afgørelse 2014/749/EU (2), udløb den 31. oktober 2019.

(2)

En ny Kommission bestående af en statsborger fra hver medlemsstat, heri indbefattet dens formand og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, bør udnævnes for perioden indtil den 31. oktober 2024.

(3)

Det Europæiske Råd har indstillet Ursula VON DER LEYEN som den person, det foreslår Europa-Parlamentet som formand for Kommissionen, og Europa-Parlamentet har valgt hende til formand for Kommissionen på sit plenarmøde den 16. juli 2019.

(4)

Den 5. august 2019 udnævnte Det Europæiske Råd med samtykke fra den valgte formand for Kommissionen Josep BORRELL FONTELLES som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(5)

Ved afgørelse (EU) 2019/1393 (3) vedtog Rådet efter fælles overenskomst med den valgte formand for Kommissionen listen over de øvrige personer, som Rådet foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen indtil den 31. oktober 2024.

(6)

Den 19. oktober 2019 forelagde Det Forenede Kongerige en anmodning om en forlængelse af den frist, der er fastlagt i artikel 50, stk. 3, i TEU, indtil den 31. januar 2020. Ved skrivelse af 28. oktober 2019 blev udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse om forlængelse af denne frist indtil den dato, der er anmodet om, fremsendt til Det Forenede Kongerige med henblik på dets samtykke. Ved skrivelse af 28. oktober 2019 indvilligede Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 3, i TEU, i både forlængelsen og udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse. Den 29. oktober 2019 vedtog Det Europæiske Råd nævnte afgørelse (4).

(7)

Ved at indvillige i afgørelse (EU) 2019/1810 bekræftede Det Forenede Kongerige sit tilsagn om at handle på en konstruktiv og ansvarlig måde under hele forlængelsen af fristen i overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde. Det var også enigt i, at forlængelsen ikke må underminere Unionens og dens institutioners normale funktion. Endelig var Det Forenede Kongerige enigt i, at dette, eftersom forlængelsen betyder, at Det Forenede Kongerige forbliver en medlemsstat med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med artikel 50 i TEU, omfatter forpligtelsen til at foreslå en kandidat til udnævnelse til medlem af Kommissionen. Det Forenede Kongerige foreslog imidlertid ikke en kommissærkandidat.

(8)

Den 6. november 2019 opfordrede den valgte formand for Kommissionen Det Forenede Kongerige til at foreslå en eller flere personer, som med deres almene kompetence, uafhængighed og europæiske engagement ville egne sig som medlem af den næste Kommission. Det Forenede Kongerige svarede ikke på denne skrivelse. Den 12. november 2019 sendte den valgte formand for Kommissionen en yderligere skrivelse med samme opfordring, hvori Det Forenede Kongerige blev mindet om sine forpligtelser i henhold til TEU og afgørelse (EU) 2019/1810. Den 13. november 2019 svarede Det Forenede Kongerige på begge skrivelser og anførte, at Det Forenede Kongerige henset til det kommende parlamentsvalg ikke var i stand til at foreslå en kandidat til posten som kommissær. Den 14. november 2019 indledte Kommissionen en traktatbrudssag mod Det Forenede Kongerige, efter at det ikke havde foreslået en kommissærkandidat, ved at sende en åbningsskrivelse til Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I denne skrivelse mindede Kommissionen om, at en medlemsstat i henhold til fast retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol ikke kan påberåbe sig bestemmelser i sin nationale retsorden til støtte for, at forpligtelser, der følger af EU-retten, ikke overholdes. Det Forenede Kongeriges myndigheder havde indtil den 22. november 2019 til at fremsætte deres bemærkninger til denne åbningsskrivelse.

(9)

Rådet noterer sig, at Det Forenede Kongerige trods de forpligtelser i henhold til EU-retten, som der blev mindet om i afgørelse (EU) 2019/1810, og som Det Forenede Kongerige udtrykkeligt havde accepteret, ikke har foreslået en kandidat som medlem af Kommissionen. Dette kan ikke underminere Unionens og dens institutioners normale funktion og kan således ikke udgøre en hindring for udnævnelsen af den næste Kommission, så den kan begynde at udøve sine beføjelser i fuldt omfang i henhold til traktaterne snarest muligt. Rådet noterer sig, at Kommissionen, selv om kun 27 personer foreslås udnævnt til medlemmer af Kommissionen, i henhold til afgørelse 2013/272/EU består af et antal medlemmer, der svarer til antallet af medlemsstater. Det noterer sig også, at artikel 246, stk. 2, i TEUF finder anvendelse, efter at Kommissionen er blevet udnævnt.

(10)

Efter fælles overenskomst med den valgte formand for Kommissionen bør afgørelse (EU) 2019/1393 ophæves, før den liste, som den indeholder, forelægges til godkendelse ved afstemning i Europa-Parlamentet, og den bør erstattes af nærværende afgørelse.

(11)

I henhold til artikel 17, stk. 7, tredje afsnit, i TEU godkendes formanden, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de øvrige medlemmer af Kommissionen samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet —