24.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 270/103


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1769

af 23. oktober 2019

om ændring af beslutning 2009/821/EF for så vidt angår listerne over grænsekontrolsteder og veterinærenheder i Traces

(meddelt under nummer C(2019) 7637)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 20, stk. 1 og 3,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (2), særlig artikel 6, stk. 4, andet afsnit, andet punktum, og artikel 6, stk. 5,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande (3), særlig artikel 6, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den 11. april 2019 vedtog Det Europæiske Råd afgørelse (EU) 2019/584 (4), som efter aftale med Det Forenede Kongerige forlænger perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU. I overensstemmelse med nævnte afgørelse er den periode, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, blevet forlænget indtil den 31. oktober 2019. EU-retten ophører derfor med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige fra den 1. november 2019 (»udtrædelsesdatoen«).

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2009/821/EF (5) er der fastlagt en liste over grænsekontrolsteder, der er godkendt i henhold til direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF, og en liste over centrale, regionale og lokale enheder i det integrerede veterinærinformationssystem (Traces). Disse lister er fastsat i bilag I og II til nævnte beslutning.

(3)

Efter forslag fra Belgien bør godkendelsen af grænsekontrolstedet i Zeebrugge havn udvides til at omfatte uemballerede produkter til konsum. Oplysningerne om den nævnte medlemsstat i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres.

(4)

Efter forslag fra Danmark bør der i listen opføres et nyt inspektionscenter ved grænsekontrolstedet i Esbjerg havn til inspektion af emballerede produkter. Oplysningerne om den nævnte medlemsstat i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres.

(5)

Efter forslag fra Irland bør godkendelsen af grænsekontrolstedet i Dublin lufthavn udvides til at omfatte emballerede produkter og visse kategorier af dyr, godkendelsen af grænsekontrolstedet i Dublin havn bør udvides til også at omfatte visse kategorier af dyr og uemballerede produkter til konsum, et nyt grænsekontrolsted i Rosslare havn bør godkendes for dyr og produkter, og godkendelsen af grænsekontrolstedet i Shannon bør udvides til at omfatte alle kategorier af dyr af hestefamilien. Oplysningerne om den nævnte medlemsstat i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres.

(6)

Efter forslag fra Spanien bør suspensionen af grænsekontrolstedet for produkter til konsum i Santander havn ophæves. Oplysningerne om den nævnte medlemsstat i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres.

(7)

Efter forslag fra Frankrig bør nye grænsekontrolsteder i Caen-Ouistreham havn, Calais havn og jernbane, Cherbourg havn, Dieppe havn, Roscoff havn og Saint-Malo havn godkendes for visse kategorier af produkter eller visse kategorier af dyr. Derudover bør godkendelsen af grænsekontrolstedet i Dunkerque havn udvides til at omfatte uemballerede produkter til konsum. Oplysningerne om den nævnte medlemsstat i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres.

(8)

Efter forslag fra Nederlandene bør der i listen opføres to nye inspektionscentre ved grænsekontrolstedet i Rotterdam havn til inspektion af visse kategorier af produkter. Oplysningerne om den nævnte medlemsstat i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres.

(9)

Bilag I og II til beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres.

(10)

Nærværende afgørelse bør anvendes fra den 1. november 2019, medmindre EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den dato.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I og II til beslutning 2009/821/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. november 2019.

Den anvendes dog ikke, hvis EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på nævnte dato.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(2)   EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(3)   EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(4)  Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 11. april 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 101 af 11.4.2019, s. 1).

(5)  Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (EUT L 296 af 12.11.2009, s. 1).


BILAG

I bilag I og II til beslutning 2009/821/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I ændres således:

a)

Følgende tilføjes som noter til de særlige betingelser:

»17) = Kun for sendinger, der transporteres på vejkøretøjer via Eurotunnelen

18) = Undtagen fiskerivarer og toskallede bløddyr

19) = Kun fiskerivarer og toskallede bløddyr«

b)

I den del, der vedrører Belgien, affattes rækken for Zeebrugge Havn således:

»Zeebrugge

BE ZEE 1

P

 

HC, NHC(2)«

 

c)

I den del, der vedrører Danmark, affattes rækken for Esbjerg havn således:

»Esbjerg

DK EBJ 1

P

E D & F Man Terminals

Denmark ApS

HC-NT(6), NHC-NT(4)(6)(11)

 

Bluewater Shipping

HC(2), NHC(2)«

 

d)

I den del, der vedrører Irland, foretages følgende ændringer:

i)

Rækken for Dublin lufthavn affattes således:

»Dublin lufthavn

IE DUB 4

A

 

HC(2), NHC(2)

U(8), E, O«

ii)

Rækken for Dublin havn affattes således:

»Dublin havn

IE DUB 1

P

 

HC, NHC

U(14), E, O«

iii)

Følgende række for Rosslare havn indsættes efter rækken for Dublin havn:

»Rosslare Europort

IE ROS 1

P

 

HC, NHC

U, E, O«

iv)

Rækken for Shannon lufthavn affattes således:

»Shannon

IE SNN 4

A

 

HC(2), NHC(2)

U(8), E«

e)

I den del, der vedrører Spanien, affattes rækken for havnen i Santander således:

»Santander

ES SDR 1

P

 

HC, NHC-NT«

 

f)

I den del, der vedrører Frankrig, foretages følgende ændringer:

i)

Følgende rækker for Caen-Ouistreham havn og Calais havn og jernbane indsættes efter rækken for Brest:

»Caen-Ouistreham

FR CFR 1

P

 

HC(1), NHC

U(8), E, O

Calais

FR CQF 1

P, F(17)

Havn

HC(18), NHC

U(8), E, O(14)

Eurotunnel

HC(18), NHC

U(8), E

Boulogne-sur-Mer

HC(1)(19)«

 

ii)

Følgende række for Cherbourg havn indsættes efter rækken for Châteauroux-Déols:

»Cherbourg

FR CER 1

P

 

HC(1), NHC

U(8), E, O(14)«

iii)

Følgende række for Dieppe havn indsættes efter rækken for Deauville:

»Dieppe

FR DPE 1

P

 

HC(1), NHC

U(8), E, O(14)«

iv)

Rækken vedrørende havnen i Dunkerque affattes således:

»Dunkerque

FR DKK 1

P

Route des Amériques

HC(1), NHC(1)(2)«

 

v)

Følgende række for Roscoff havn indsættes efter rækken for Roissy Charles-de-Gaulle:

»Roscoff

FR ROS 1

P

 

HC(1)(2), NHC(2)«

 

vi)

Følgende række for Saint-Malo havn indsættes efter rækken for Rouen:

»Saint-Malo

FR SML 1

P

 

HC(1), NHC

U(8), E, O«

g)

I den del, der vedrører Nederlandene, affattes rækken vedrørende havnen i Rotterdam således:

»Rotterdam

NL RTM 1

P

Eurofrigo, Karimatastraat

HC, NHC-T(FR), NHC-NT

 

Eurofrigo, Abel Tasmanstraat

HC

 

Frigocare Rotterdam B.V.

HC(2)

 

Agro Merchants Maasvlakte B.V.

HC(2), NHC(2)

 

Kloosterboer Delta Terminal

HC(2)

 

Maastank B.V.

NHC-NT(6)

 

Agro Merchants Westland Warehousing B.V.

HC(2)

 

Van Duijn Coldstore B.V.

HC, NHC(2)«

 

h)

Den del, der vedrører Det Forenede Kongerige, udgår.

2)

I bilag II udgår den del, der vedrører Det Forenede Kongerige.