(1)

Det fastsættes i direktiv 2003/87/EF, at auktionering af kvoter for drivhusgasemissioner er det grundlæggende princip inden for Unionens emissionshandelssystem (EU ETS).

(2)

Det Europæiske Råd i oktober 2014 fandt, at gratistildeling ikke bør udløbe, og at de eksisterende foranstaltninger bør bibeholdes efter 2020 for at forebygge risikoen for kulstoflækage som følge af klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes tilsvarende indsatser i andre større økonomier. For at bevare de miljømæssige fordele ved emissionsreduktioner i Unionen, medens foranstaltninger i tredjelande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at reducere emissionerne, bør der fortsat ske midlertidig gratistildeling til de anlæg i sektorer og delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage.

(3)

Erfaringerne fra anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for kulstoflækage i forskellig grad, og at gratistildeling har forhindret kulstoflækage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en større risiko for kulstoflækage, mens andre er i stand til at overvælte en betydelig del af omkostningerne til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste markedsandele og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således at de har en lille risiko for kulstoflækage. For at imødegå risikoen for kulstoflækage fastsættes det artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, at Kommissionen opstiller en liste over de sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage. Disse sektorer og delsektorer bør gratis tildeles kvoter på 100 % af den mængde, der fastsættes i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF.

(4)

Kommissionens fastsatte ved afgørelse 2014/746/EU (2) kulstoflækagelisten for perioden 2015 til 2019. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (3) blev kulstoflækagelistens gyldighed forlænget indtil den 31. december 2020.

(5)

I artikel 10b i direktiv 2003/87/EF fastsættes vurderingskriterierne på grundlag af data fra de tre seneste kalenderår, som der foreligger data for. Kommissionen har i denne henseende anvendt data fra 2013, 2014 og 2015, da der på tidspunktet for vurderingen kun forelå data fra 2016 for nogle af de pågældende parametre.

(6)

Med henblik på opstilling af kulstoflækagelisten for 2021-2030 vurderede Kommissionen risikoen for kulstoflækage fra sektorer og delsektorer på NACE-4-niveau i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4). NACE-4 er det niveau, hvor der er flest tilgængelige data for præcist definerede sektorer. En sektor betegnes på et firecifret niveau i NACE-nomenklaturen og en delsektor på et sekscifret eller ottecifret Prodcom-niveau, dvs. den varenomenklatur, der anvendes til statistikker over industriproduktion i EU, og som følger direkte af NACE-nomenklaturen.

(7)

Kulstoflækagevurderingen blev udført i to trin. Hvad angår den kvantitative førsteledsvurdering på NACE-4-niveau anses en sektor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, hvis »kulstoflækageindikatoren« overstiger den tærskel på 0,2, som er fastsat i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. I et begrænset antal tilfælde, der opfyldte de klart fastsatte berettigelseskriterier, som er omhandlet i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF, blev der gennemført en »andetledsvurdering«, enten som en kvalitativ vurdering med specificerede kriterier eller som en kvantitativ vurdering på et mere detaljeret niveau.

(8)

I henhold til artikel 10b i direktiv 2003/87/EF blev kulstoflækageindikatoren beregnet ved at multiplicere sektorens handelsintensitet med tredjelande med dens emissionsintensitet.

(9)

Ifølge artikel 10b i direktiv 2003/87/EF beregnes handelsintensiteten med tredjelande som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importen fra tredjelande og den samlede størrelse af EØS-markedet (årlig omsætning plus samlet import fra tredjelande). Kommissionen vurderede handelsintensiteten for hver sektor og delsektor ud fra data fra Eurostats Comext-database. Kommissionen anser dette for at være de mest fuldstændige og pålidelige data om den samlede værdi af eksporten til tredjelande og importen fra tredjelande og den samlede årlige omsætning i EU.

(10)

Emissionsintensitet blev målt i kg CO2 pr. euro bruttoværditilvækst og udtrykt som summen af direkte og indirekte emissioner for den pågældende sektor, divideret med bruttoværditilvæksten (BVT). Kommissionen anser EU-transaktionsjournalen for at være den mest nøjagtige og gennemsigtige kilde til data om CO2-emissioner på anlægsniveau, og de er derfor benyttet til at beregne sektorernes direkte emissioner. Anlæg er blevet henført til sektorer på NACE-4-niveau baseret på de anlægsinformationer, som medlemsstaterne har indgivet i de nationale gennemførelsesforanstaltninger i medfør af artikel 11 i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens afgørelse 2011/278/EU (5). Til vurdering af bruttoværditilvæksten på sektorniveau er der benyttet data fra Eurostats statistik over erhvervsstrukturer, da den anses for at være den mest nøjagtige kilde.

(11)

For så vidt angår beregningen af indirekte emissioner, anses de data om elforbrug, der er indsamlet direkte fra medlemsstater, som følge af mangel på data på EU-28-niveau for at være den mest pålidelige kilde. Elforbruget omregnes til indirekte emissioner ved brug af elektricitetsemissionsfaktoren. Kommissionen anvendte det gennemsnitlige EU-elproduktionsmix som referenceværdi. Den er baseret på EU's samlede årlige emissioner fra elsektoren, hvor der er taget højde for alle energikilder i Europa, divideret med den tilsvarende mængde elproduktion. Emissionsfaktoren for el er blevet ajourført under hensyntagen til dekarboniseringen af elsektoren og den stigende andel af vedvarende energi. Den nye værdi er baseret på 2015, som er afstemt med dataene for de tre seneste kalenderår, som der foreligger data for (2013-2015). Den ajourførte værdi er 376 gram kuldioxid pr. kWh.

(12)

Artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF indeholder detaljerede udvælgelsesregler for specifikke sektorer og delsektorer til en anden vurdering, hvis de ikke opfylder det primære kulstoflækagekriterium for opførelse på kulstoflækagelisten. I tilfælde, hvor kulstoflækageindikatoren var på mellem 0,15 og 0,2, kan en sektor have anmodet om, at der gennemføres en kvalitativ vurdering i henhold til de kriterier, der er fastlagt i det nævnte direktivs artikel 10b, stk. 2. I overensstemmelse med artikel 10b, stk. 3, er sektorer og delsektorer med en emissionsintensitet på over 1,5 berettigede til at ansøge om enten en kvalitativ vurdering eller en kvantitativ vurdering på et mere detaljeret niveau (Prodcom-6- eller Prodcom-8-niveau). Sektorer og delsektorer, for hvilken den gratis tildeling beregnes på grundlag af raffinaderiernes benchmarks, var også berettigede til at ansøge om begge typer vurderinger. Disse sektorer og delsektorer, som er opført i punkt 1.2 i bilaget til afgørelse 2014/746/EU, var berettigede til at indgive ansøgninger om en kvantitativ vurdering på detaljeret niveau.

(13)

En onlinehøring blev afholdt fra november 2017 til februar 2018, og interessenterne blev i forbindelse hermed opfordret til at fremlægge deres synspunkter om metodevalgene til fastsættelse af kulstoflækagelisten. Respondenterne var positivt indstillede over for andetledsvurderinger, hvori der opnås samme grad af robusthed, rimelighed og gennemsigtighed som i de kvantitative førsteledsvurderinger, og gav udtryk for støtte til en fælles vurderingsramme, der involverer aktørerne. Fire møder fandt sted med henblik på at udarbejde kulstoflækagelisten, og yderligere arbejde vedrørende de vurderinger, der skulle gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne mellem februar og maj 2018.

(14)

Der blev foretaget en konsekvensanalyse (6) for at sikre, at førsteleds- og andetledsvurderingerne for kulstoflækagelisten for 2021-2030 gennemføres på en sammenlignelig måde, dvs. at begge vurderinger sikrer, at der kun bliver identificeret sektorer med risiko for kulstoflækage. Konsekvensanalysen fokuserede på de operationelle muligheder vedrørende andetledsvurderingens rammer.

(15)

Den 8. maj 2018 blev den foreløbige kulstoflækageliste for 2021-2030 (7) offentliggjort sammen med Kommissionens rammevejledninger for kvalitative vurderinger og kvantitative vurderinger på mere detaljeret niveau (8).

(16)

For en række sektorer, som ikke blev anset for at være udsat for risiko for kulstoflækage på grundlag af de kvantitative kriterier i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, er der foretaget vurderinger på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 2 og 3.

(17)

Kommissionen har i alt vurderet 245 industrisektorer, der er klassificeret under »Råstofindvinding« og »Fremstillingsvirksomhed« i NACE-nomenklaturen. De sektorer og delsektorer, der er opført i punkt 1 i bilaget til denne afgørelse, opfylder kriterierne i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF og bør anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage.

(18)

Der er for en række sektorer foretaget kvalitative vurderinger på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF. For følgende sektorer: »Saltindvinding« (NACE-kode 0893, »Efterbehandling af tekstiler« (NACE-kode 1330), »Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater« (NACE-kode 2110), »Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande« (NACE-kode 2341), »Fremstilling af keramiske sanitetsartikler« (NACE-kode 2342) og »Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler« (NACE-kode 2332) blev det konkluderet, at deres opstilling på kulstoflækagelisten er berettiget. Disse sektorer og delsektorer anses derfor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage i perioden 2021-2030.

(19)

Hvad angår sektoren »Indvinding af brunkul« (NACE-kode 0520) blev der ved den kvalitative vurdering konstateret en række mangler, herunder det forhold, at sektoren ikke kan anses for at være påvirket af direkte emissionsomkostninger, samt tvivl om sammenkædningen mellem konkurrence inden for EU fra andre energikilder og kulstoflækage. Der blev påvist en vis regional konkurrence fra brunkulskraftværker beliggende uden for EU, selv om en EU-dækkende vurdering har bekræftet yderst begrænset eksponering for ekstern konkurrence. Det blev derfor konkluderet, at denne sektor og disse delsektorer ikke anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage.

(20)

Der blev modtaget tre ansøgninger fra sektorer, som ikke var opført på den foreløbige kulstoflækageliste: »Indvinding af naturgas« (NACE-kode 0620), »Fremstilling af byggematerialer af gips« (NACE-kode 2362) og »Støbning af letmetalprodukter« (NACE-kode 2453). Der blev i vurderingen af disse ansøgninger fokuseret på de respektive sektorers berettigelse til opstilling på kulstoflækagelisten på grundlag af en kvantitativ førsteledsvurdering på NACE-4-niveau. De officielle data, der blev anvendt til at foretage førsteledsvurderingerne, blev meddelt de interesserede parter og anset for at være tilstrækkeligt robuste til at offentliggøre den foreløbige kulstoflækageliste. Kommissionen har undersøgt de supplerende oplysninger, som de tre sektorer indgav i deres ansøgninger, og mener ikke, at disse berettiger en ændring af den oprindelige holdning. Disse sektorer anses fortsat ikke for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, da de relevante kulstoflækageindikatorer ikke overstiger den tærskel på 0,2, som er fastsat i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. Endvidere opfylder disse sektorer fortsat ikke de berettigelseskriterier vedrørende yderligere vurdering, som er fastsat i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF.

(21)

Der er for en række delsektorer foretaget vurderinger på detaljeret niveau på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 1 og 3, i direktiv 2003/87/EF. For så vidt angår følgende delsektorer: »Kaolin og andre kaolinholdige lerarter« (Prodcom-kode 08.12.21), »Kartofler, konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne (herunder kartofler, helt eller delvis kogt i olie og derefter frosset)« (Prodcom-kode 10.31.11.30), »Kartofler, tørrede, i form af mel, flager; granulater og pellets« (Prodcom-kode 10.31.13.00), »Tomatpuré med tørstofindhold på ≥ 12 vægtprocent« (Prodcom-kode 10.39.17.25), »skummetmælkspulver« (Prodcom-kode 10.51.21), »Sødmælkspulver« (Prodcom-kode 10.51.22), »Kasein« (Prodcom-kode 10.51.53), »Laktose og laktosesirup« (Prodcom-kode 10.51.54), »Valle og modificeret valle, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler« (Prodcom-kode 10.51.55.30), »Bagegær« (Prodcom-kode 10.89.13.34), »Ikke-frittet glasur- og emaljemasse, engober og lignende præparater, af den art der anvendes i keramik-, emalje- eller glasindustrien« (Prodcom-kode 20.30.21.50), »Flydende glansmetalpræparater og lignende præparater; glasfritte og andet glas i form af pulver, granulater eller flager« (Prodcom-kode 20.30.21.70) og »Dele af friformsmedede jernmaterialer, til transmissionsaksler og krumtappe« (Prodcom-kode 25.50.11.34) blev det konkluderet, at deres opstilling på kulstoflækagelisten er berettiget. Disse delsektorer anses derfor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage i perioden 2021-2030.

(22)

Hvad angår delsektorerne »Kakaomasse, også affedtet« (Prodcom-kode 10.82.11), »Kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie« (Prodcom-kode 10.82.12) og »Kakaopulver, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler« (Prodcom-kode 10.82.13), blev der ved de kvantitative vurderinger på detaljeret niveau konstateret en række afvigelser fra den harmoniserede metode, som medfører risici for, at kulstoflækageindikatoren overvurderes betydeligt. Det blev derfor konkluderet, at opstilling af disse delsektorer på kulstoflækagelisten ikke er berettiget.

(23)

Da kulstoflækagelisten er gyldig for perioden 2021-2030, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —