Eneste artikel

Ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Beurre d'Isigny« (BOB), jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifikation, er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod den ændring, der er nævnt i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Beurre d'Isigny«

EU-nr.: PDO-FR-0138-AM01 — 19.10.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Syndicat Professionnel de Défense des Producteurs de Lait et Transformateurs de Beurre et Crème d'Isigny-sur-Mer — Baie des Veys

2, rue du docteur Boutrois

14230 Isigny-sur-Mer

FRANKRIG

Tlf. +33 231513310

Fax +33 231923397

E-mail: ODG.beurrecremeisigny@isysme.com

Sammensætning: Sammenslutningen udgøres af mælkeproducenter og smørfabrikanter. Det er derfor legitimt for sammenslutningen at ansøge om en ændring.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☐	Produktets betegnelse
—	☒	Beskrivelse af produktet
—	☒	Geografisk område
—	☒	Bevis for oprindelse
—	☒	Produktionsmetode
—	☒	Tilknytning
—	☒	Mærkning
—	☒	Andet [kontaktoplysninger for medlemsstatens kompetente myndighed og den ansøgende sammenslutning, kontaktoplysninger for kontrolinstanserne, nationale krav]

4.   Type ændring

—	☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.
—	☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

5.1.    Afsnittet »Beskrivelse af produktet«

Varespecifikationen, der blev registreret i 1996, omhandlede de to produkter »Beurre d'Isigny« og »Crème d'Isigny«, men kapitlet med beskrivelsen af produktegenskaberne omhandler nu alene »Beurre d'Isigny«.

For endvidere at tage højde for sæsonvariationer i malkekøernes foder, som har indflydelse på smørrets farve, er definitionen af produktets farve blevet udvidet. I stedet for »smørblomstgul« defineres farven som »elfenbensfarvet til »smørblomstgul««. Den »cremede« konsistens suppleres med udtrykket »smørbart«. For at beskrive produktet bedre slettes udtrykket »har duft«, som ikke er særligt beskrivende. Til gengæld beskrives aromaen: »aroma af frisk fløde og hasselnød«. Det er også blevet tilføjet, at smørret »kan tekstureres for at gøres egnet til butterdej med det formål at tage hensyn til alle produktets anvendelsesmuligheder«. I dette kapitel præciseres det også, at smørret »kan være saltet«, hvilket alene fremgår af afsnittet om fremstillingsmetode i den gældende varespecifikation. Endelig tilføjes fedtindholdet i de forskellige kategorier af smør: mindst 82 % for usaltet smør og mindst 80 % for saltet smør.

Følgende afsnit i den gældende varespecifikation: »Disse to mejeriprodukter har en række originale egenskaber. De har en naturlig »smørblomstgul« farve. De har duft og en cremet konsistens.«

affattes således:

Dette afsnit er også blevet tilføjet til punkt 3.2 i enhedsdokumentet til erstatning for den sætning, der fremgår af resuméet, og hvor produktet beskrives ved »smør med en naturlig »smørblomstgul« farve som følge af et usædvanligt stort indhold af carotener«.

I øvrigt er henvisningen til »et usædvanligt stort indhold af carotener« blevet gentaget i afsnittet om årsagssammenhæng i varespecifikationen og i enhedsdokumentet, idet afsnittet om beskrivelse af produktet ikke indeholder målværdier for carotenindholdet i smør.

5.2.    Afsnittet »Geografisk område«

I afsnittet om afgrænsning af det geografiske område er alle etaper af produktionen, som finder sted i det geografiske område, blevet tilføjet. Navnene på de forskellige kommuner i området er også blevet ajourført.

Disse ændringer skal præcisere de forskellige etaper og ajourføre listen over kommuner uden dermed at ændre afgrænsningen af det geografiske område.

Emballeringen skal foregå i området. Denne etape skal derfor gennemføres, kort efter at produktionen er afsluttet, dels for at undgå enhver forandring af produktet ved iltning af fedtstoffet, som ofte forekommer i løbet af en for lang transporttid, dels for at undgå svindel (smørblanding). Endvidere præciseres det, at en eventuel indfrysning/nedfrysning skal foregå i det geografiske område for betegnelsen. Denne bestemmelse indsættes for at sikre en bedre sporbarhed og garanterer kontinuiteten i de etaper, som skal foregå i det geografiske område.

5.3.    Afsnittet »Bevis for oprindelse«

I lyset af udviklingen i den nationale lovgivning er varespecifikationens kapitel om bevis for varens oprindelse i det geografiske område blevet konsolideret og omfatter fremover forpligtelser med hensyn til indberetning og til at føre registre med henblik på at kunne spore produktet og overvåge produktionsvilkårene.

Der er således blevet tilføjet en række stykker, som vedrører:

—	de erhvervsdrivendes identifikationserklæring og deres forskellige andre indberetningsforpligtelser, navnlig vedrørende midlertidig afbrydelse af produktionen (»forhåndserklæring om ikkeproduktion« og »forhåndserklæring om genoptagelse af produktion«)

—	»registerføring« med angivelse af opdrætternes forpligtelser og gentagelse af de gældende nationale bestemmelser for smørfabrikanter

—	de kontrolbetingelser, der allerede er fastlagt i gældende nationale bestemmelser: »Hele denne procedure suppleres af analytiske og organoleptiske undersøgelser foretaget ved uanmeldte besøg og stikprøver af emballerede, salgsklare produkter.«

5.4.    Afsnittet »Produktionsmetode«

Varespecifikationen beskriver de mange facetter af produktionsmetoden for bedre at beskrive betingelserne for produktion af mælk og forarbejdning af »Beurre d'Isigny«. Disse elementer bidrager til styrkelsen af tilknytningen til det geografiske område.

Bestemmelserne om pasning af malkekvægsbesætningen (race, foder) er blevet indføjet for at registrere traditionel praksis.

Pasning af besætningen

Malkekvægsbesætningen defineres som følger:

Denne bestemmelse i varespecifikationen har til formål tydeligt at fastslå, hvilke dyr der henvises til ved anvendelsen af udtrykkene »malkekvægsbesætning« og »malkekøer«, og at sætte en ramme for kontrollen samt undgå enhver forveksling.

Med henblik på at bekræfte tilknytningen mellem produktet og det geografiske område er brug af græsfodring (græsning, hø osv.) i forbindelse med det traditionelle græsbaserede opdræt i det geografiske område blevet beskrevet som følger:

—	»Besætningen skal være på græs i mindst syv måneder.«

—	»Hver bedrifts græsareal skal udgøre mindst 50 % af hovedfoderarealet. De lakterende køer skal hver have mindst 35 ar græsenge (naturlige, midlertidige eller helårlige), heraf mindst 20 ar til græsning eller mindst 10 ar til græsning suppleret med grønfodring.«

Race

For at garantere en betydelig anvendelse af mælk fra normannerkvæg til produktionen af »Beurre d'Isigny«, idet dette er et element i tilknytningen mellem det geografiske område og produktet, tilføjes følgende:

For at definere begrebet indsamling og præcisere kontrollen med bestemmelsens overholdelse tilføjes yderligere følgende:

Disse elementer er også blevet tilføjet til punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

Besætningens foder

Med det formål at bekræfte tilknytningen mellem produktet og det geografiske område i form af malkekøernes foder, som for størstedelens vedkommende stammer fra det geografiske område, tilføjes det, at 80 % af besætningens grundration kommer fra området, og at græsset i frisk eller opbevaret form skal udgøre mindst 40 % af grundrationen i gennemsnit i græsningsperioden og mindst 20 % dagligt resten af året. For i øvrigt at give en bedre definition af arten af det anvendte foder defineres en positivliste over tilladt foder. Følgende bestemmelser er således blevet føjet til varespecifikationen:

Disse bestemmelser om besætningens foder er ligeledes blevet præciseret i punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

For malkekøer er tilførslen af tilskudsfoder begrænset til 1 800 kg, målt i tørstof, pr. ko i besætningen og pr. kalenderår. Det drejer sig om at undgå, at disse tilskud optager for stor en plads i foderet, og således at fremme grundfoderet med oprindelse i det geografiske område.

Følgende sætning tilføjes:

Denne bestemmelse er ligeledes blevet tilføjet til punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

I varespecifikationen præciseres det, at flere produkter og råvarer er forbudt i foderet til lakterende køer på grund af deres negative virkning for mælkens organoleptiske egenskaber. Derfor tilføjes følgende stykke:

»Følgende er forbudt i grundrationen og tilskudsfoderet: kål, turnips, rybs og grønthøstet raps.

Følgende råvarer er forbudt i tilskudsfoderet, jf. fortegnelsen i del C i bilaget til forordning (EU) nr. 68/2013 om fodermidler:

—	Olier, i uforarbejdet eller isomer form, (nr. 2.20.1) af palme, jordnød, solsikke og oliven

—	Mejeriprodukter og produkter heraf (kategori 8)

—	Produkter af landdyr og produkter heraf (kategori 9)

—	Fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf (kategori 10) med undtagelse af torskeleverolie

—	Diverse produkter (kategori 13) med undtagelse af glucosemelasse.

Endelig er urinstof og derivater heraf, anvendt som tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer, forbudt.«

Disse forskellige elementer er blevet gengivet i punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

Med henblik på en bedre beskrivelse af de aktuelle metoder er der tilføjet to kapitler, der beskriver de forskellige etaper af smørproduktionen: »Indsamling og modtagelse af mælken« og »Fremstilling og emballering«.

Indsamling og modtagelse af mælken

For at undgå problemer med forandring af råvaren på bedriften er der indført regler for opbevaringsfristen for den mælk, der anvendes til fremstilling af »Beurre d'Isigny«.

Endvidere præciseres det, at omladning af mælken mellem bedrifterne og smørmejeriet er forbudt af hensyn til en bedre sporbarhed.

Endelig er der tilføjet et kriterium vedrørende råmælkens surhed for at garantere, at råvaren ikke forandrer sig.

Disse forskellige elementer er gengivet i følgende stykke:

Denne bestemmelse er blevet gengivet i sin helhed i punkt 3.3. i enhedsdokumentet.

Fremstilling og emballering

Skumning og pasteurisering

Der er tilføjet et kapitel om skumning og pasteurisering. Det præciseres, at »mælken skal skummes senest 48 timer efter modtagelsen« af hensyn til opretholdelsen af råvarens kvalitet.

De to pasteuriseringsetaper, der muliggør fremstillingen af det definerede produkt, er blevet tilføjet og affattet således:

Denne bestemmelse supplerer bestemmelsen i den gældende varespecifikation: »Mælken og fløden skal pasteuriseres«.

Endvidere slettes henvisningerne til de nationale love og reglers krav til både besætningen, mælken og smørret.

Af hensyn til opretholdelsen af råvarens kvalitet er der i øvrigt præciseret et maksimalt tidsrum mellem afslutningen af skumningen af mælken og pasteuriseringen: »Sidstnævnte behandling skal foretages senest 36 timer efter endt skumning af mælken.«

For at definere de typer af fløde, der kan anvendes til fremstilling af »Beurre d'Isigny«, tilføjes det, at »fedtindholdet i fløde til fremstilling af smør er mindst 35 g/100 g af produktet«.

For så vidt angår de forskellige anvendelser af produktet på skumnings- og pasteuriseringstidspunktet tilføjes det, at »kaffefløde, råfløde, steriliseret fløde og UHT-behandlet fløde må ikke anvendes til fremstilling af smør«.

Denne sætning er blevet tilføjet til punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

Fortegnelsen over stoffer, der er forbudt i fremstillingen af »Beurre d'Isigny«, er også blevet suppleret for at præcisere, at kærnemælk er forbudt, og at tilsætning af tilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer og enhver anden ingrediens med undtagelse af mælkesyrebakterier også er forbudt.

Følgende stykke:

»Det er forbudt at anvende følgende stoffer til produktionen og markedsføringen af »Beurre d'Isigny«:

—	vallefløde, rekombineret, frossen eller dybfrossen fløde

—	farvestoffer eller antioxidanter

—	syreneutraliserende stoffer til at sænke mælkens eller flødens surhed«

affattes derfor således:

Bestemmelsen om, at »enhver metode til at øge indholdet af fedtfrit tørstof, bl.a. ved tilsætning af kulturer og mælkesyrebakterier under æltningen, er forbudt« flyttes til kapitlet »Tilsætning af kultur og kærning«, som beskriver og bestemmer de forskellige etaper af den egentlige fremstilling af smør, navnlig etapen med æltning (eller kærning).

Bestemmelsen om, at »der kan tilsættes 2 g salt/100 g smør«, flyttes ligeledes til kapitlet »Tilsætning af kultur og kærning«, idet grænsen på 2 g/100 g slettes, da den reguleres af den almindelige lovgivning.

Tilsætning af kultur og kærning

Der tilføjes ligeledes et kapitel for at udskille bestemmelserne om tilsætning af kultur og kærning. Det præciseres bl.a. i dette kapitel, at tilsætning af kultur til fløden foregår på »smørmejeriet« og senest 48 timer efter endt skumning. Det tilføjes endvidere, at der højst må gå 72 timer mellem modtagelsen af mælken og tilsætning af kulturen til fløden.

Smørfremstillingsmetoden præciseres også, idet det tilføjes, at smørret fremstilles ved kærning (i en kontinuerlig smørmaskine eller en smørkærne) af fløden, som er blevet tilsat kultur og syrnet, og at de derved opnåede smørkorn derefter æltes og eventuelt skylles, idet det færdige smør må have en maksimal pH-værdi på 6.

Det præciseres, at metoderne til sænkning af pH-værdien i smørret ved en anden proces end biologisk syrning er forbudt. Tilsætning af koncentreret permeat af mælkesyrekultur og aromatisk syrevækker i løbet af smørproduktionen (NIZO-metoden) er også udtrykkeligt forbudt. Muligheden for at tilsætte højst 2 g salt pr. 100 g smør slettes, da den er reguleret i den almindelige lovgivning.

Kapitlet »Tilsætning af kultur og kærning« i varespecifikationen er således affattet som følger:

Med hensyn til »teksturering« præciseres det, at »Beurre d'Isigny« kan tekstureres for at gøre det anvendeligt inden for bageri og konditori.

Denne proces er nødvendig, idet der er store udsving i smørrets smeltepunkt alt efter årstiden: blødere om sommeren og hårdere om vinteren. Denne forskel med hensyn til smeltepunkt skyldes en forskel i sammensætningen af fedtsyrer i fedtstoffet. Den fysiske behandling af smørret gør det muligt at udjævne disse udsving og sikre jævn konsistens året rundt. Denne udvikling i smørrets tekstur gør det optimalt egnet til butterdej. Denne proces ændrer intet ved smørrets smag. Denne proces anvendtes allerede, da den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Beurre d'Isigny« blev registreret, men præciseringen var blevet udeladt af den registrerede varespecifikation. Bageri- og konditoriprodukterne får alle kvaliteterne af »Beurre d'Isigny« BOB frem i andre former.

Emballeringen beskrives i detaljer for at præcisere visse metoder. Det tilføjes, at smørret, pakket i enheder a 1 kg til højst 25 kg, kan fryses eller dybfryses i højst 12 måneder. Indfrysning/nedfrysning skal ske senest 10 dage efter tekstureringen for tekstureret smørs vedkommende og 30 dage efter produktionen af smør, der ikke er tekstureret. Temperaturen, som det frosne smør skal opbevares ved, skal ligge mellem – 18 og – 23 °C.

Frysning af smør pakket i plader a 1 kg og i beholdere med over 10 kg giver mulighed for at dække efterspørgslen fra visse virksomheder i fødevareindustrien (bageri, konditori, kiksfabrikation), som efterspørger smør, hvis konsistens har visse særlige egenskaber knyttet til produktionsperioden. Indfrysning/dybfrysning i højst 12 måneder ændrer ikke smørrets organoleptiske egenskaber. Denne almindelige praksis, som bruges i vidt omfang i mejerisektoren, har da også bevist sit værd i dag med hensyn til opbevaring og opretholdelse af de organoleptiske kvaliteter.

Med hensyn til emballeringen af smørret tilføjes det, at den maksimale salgsenhed defineres som højst 25 kg. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med traditionen for emballering af »Beurre d'Isigny« i store beholdere (20-200 liters tønder (»tines«), der blev brugt i det 18. og 19. århundrede). Det er dog tilladt at transportere smør mellem to virksomheder i emballager med en højere vægt inden for det geografiske område.

Bestemmelsen i varespecifikationen affattes som følger:

Disse regler gentages til dels i punkt 3.5 i enhedsdokumentet »Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til«.

5.5.    Afsnittet »Tilknytning«

Afsnittet i varespecifikationen om tilknytning til det geografiske område er blevet fuldstændig omskrevet for at godtgøre tydeligere, hvordan »Beurre d'Isigny« knytter sig til sit geografiske område, uden at tilknytningen som sådan er ændret. Beskrivelsen klarlægger bl.a. betingelserne for mælkeproduktionen og navnlig det forhold, at foderet, der er baseret på den optimale udnyttelse af græsset med en lang græsningsperiode, gør det muligt at opnå en fedtkvalitet i mælken, som egner sig til fremstilling af »Beurre d'Isigny«, som det kræver særlige kundskaber at producere. Ved samme lejlighed er henvisningen til det store indhold af linolsyre i »Beurre d'Isigny« ligeledes blevet slettet, idet dette ikke anses for at være specifikt.

Afsnittet om det geografiske områdes egenart omhandler det geografiske områdes naturgivne og menneskelige faktorer med en sammenfatning af det historiske aspekt og en understregning af den særlige viden.

Afsnittet om produktets egenart fremhæver de elementer, der er tilføjet til beskrivelsen af produktet.

Endelig forklares sammenhængen mellem de naturgivne og menneskelige faktorer og produktet under afsnittet om årsagssammenhæng.

Den fulde beskrivelse af tilknytningen, der fremgår af varespecifikationen for denne BOB, gentages i punkt 5. i enhedsdokumentet.

5.6.    Afsnittet »Mærkning«

For at præcisere de elementer, der gør det muligt for forbrugerne at identificere produktet, tilføjes følgende:

—

Produkterne med oprindelsesbetegnelsen skal være forsynet med en individuel mærkning, som skal indeholde oprindelsesbetegnelsens navn, og den skriftstørrelse, der anvendes i denne mærkning, skal være mindst lig med to tredjedele af de største bogstaver på mærkningen. Denne regel finder ikke anvendelse på vignetten, hvis betegnelsen fremgår andetsteds af mærkningen.

—	De ord, der skal fremgå af vignetten, der sættes på emballagen, ændres: »beskyttet« i stedet for »kontrolleret«. Påsætning af vignetten er den erhvervsdrivendes ansvar.

—	Det anføres, at Den Europæiske Unions »BOB«-symbol skal placeres i umiddelbar nærhed af vignetten (ved siden af eller over eller under hinanden, og de må ikke være adskilt af andre elementer).

Bestemmelsen om forbud mod anvendelsen af ordene »Isigny« eller »Isigny-sur-Mer« eller enhver anden geografisk eller grafisk angivelse eller illustration, som leder tanken hen på dette område, for produkter, som ikke opfylder de i varespecifikationen fastsatte betingelser, slettes, da den ikke henhører under varespecifikationen.

Følgende afsnit:

affattes således:

Denne ændring tilføjes ligeledes i punkt 3.6 i enhedsdokumentet »Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til«.

5.7.    Afsnittet »Andet«

INAO's adresse er blevet ajourført i afsnittet om medlemsstatens kompetente myndighed.

I afsnittet om ansøgende sammenslutning er sammenslutningens kontaktoplysninger ajourført.

Afsnittet i varespecifikationen om henvisninger vedrørende kontrolorganet ajourføres med de officielle organers navn og kontaktoplysninger. I dette afsnit anføres kontaktoplysningerne for de kompetente kontrolmyndigheder i Frankrig: Institut national de l'origine et de la qualité (INAO) og Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF). Det tilføjes, at certificeringsorganets navn og kontaktoplysninger kan findes på INAO's websted og i Europa-Kommissionens database.

Et afsnit om krav i nationale bestemmelser tilføjes i varespecifikationen. Oversigten er udformet som en tabel, hvoraf de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, deres referenceværdier og evalueringsmetode fremgår.

ENHEDSDOKUMENT

»Beurre d'Isigny«

EU-nr.: PDO-FR-0138-AM01 — 19.10.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Beurre d'Isigny«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.5 Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Beurre d'Isigny« er naturligt elfenbensfarvet til »smørblomstgul«. Den cremede konsistens gør smørret smørbart. Smørret har ofte aroma af frisk fløde og hasselnød. Smørret kan tekstureres for at gøres egnet til butterdej og kan være saltet.

Usaltet smør har et fedtindhold på over 82 %, og saltet smør har et fedtindhold på over 80 %.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

For at garantere en tæt tilknytning mellem området og produktet gennem græsfoder fra det geografiske område græsser malkekøerne i mindst syv af årets måneder, og hver bedrift skal have mindst 0,35 ha græsningsareal pr. malkeko, heraf mindst 0,20 ha, som skal være tilgængeligt for koen direkte fra malkningslokalerne, eller mindst 0,10 ha suppleret med grønfodring. Hver bedrifts græsareal skal udgøre mindst 50 % af hovedfoderarealet.

Malkekøernes foder kan ikke udelukkende komme fra det geografiske område. Malkekøernes proteinbehov kan nemlig ikke altid dækkes af de arealer, der dyrkes i dette område. Endvidere kan oprindelsen af råvarerne i tilskudsfoder ikke garanteres. Mindst 80 % (målt i tørstof og pr. år) af besætningens grundration af foder skal komme fra det geografiske område. Når det antages, at grundrationen udgør ca. 70 % af malkekøernes samlede fodermængde, kan andelen af foder fra området anslås til mindst ca. 56 %.

Græs i forskellige former skal udgøre mindst 40 % af grundrationen i gennemsnit i de syv måneder med græsning og mindst 20 % dagligt resten af året. Der må kun tilføres 1 800 kg tilskudsfoder pr. ko i besætningen pr. kalenderår.

Følgende foder er tilladt: græs, majs, korn eller umodne proteinafgrøder (hele planter), halm, lucerne (alle disse i frisk eller opbevaret form) samt foderbede, rodgrønsager og tørrede roesnitter.

Kål, turnips, rybs og grønthøstet raps, urinstof og derivater heraf, er forbudt i grundrationen og i tilskudsfoderet.

Følgende råvarer er forbudt i tilskudsfoder:

—	Olier, i uforarbejdet eller isomer form, af palme, jordnød, solsikke og oliven

—	Mælkeprodukter og produkter heraf

—	Produkter af landdyr og produkter heraf

—	Fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf med undtagelse af torskeleverolie

—	Diverse produkter med undtagelse af glucosemelasse.

Hos fabrikanten stammer mælken fra hver indsamling, der skal bruges til fremstilling af »Beurre d'Isigny«, fra en samlet malkekvægsbesætning bestående af mindst 30 % normannerkvæg, idet indsamling defineres som den samlede mængde mælk, der indsamles og anvendes af en fabrikant inden for en periode af 48 timer.

Indsamlingen foregår højst 48 timer efter den ældste malkning. Den mælk, der er indsamlet i tankvogne på bedrifterne, tømmes direkte på skummestedet uden omladning. Ved modtagelsen er råmælkens surhed på mellem 14 og 16 Dornic-grader, dvs. en pH-værdi på mellem 6,6 og 6,85.

Fedtindholdet i fløde til fremstilling af smør er mindst 35 g/100 g af produktet. Kaffefløde, råfløde, steriliseret fløde og UHT-behandlet fløde må ikke anvendes til fremstilling af smør.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og fremstillingen af smør foregår i det geografiske område, der er afgrænset som defineret i punkt 4.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Eventuel indfrysning af smørret og emballeringen heraf finder sted i det geografiske område.

Emballeringen af smørret er da også meget vigtig for styringen af produktkvaliteten, idet fedtstofferne er følsomme over for iltning. Emballeringen skal derfor gennemføres hurtigt efter endt produktion. Emballeringen skal således foregå i det afgrænsede geografiske område, jf. punkt 4, i salgsenheder på ikke over 25 kg.

Smørret kan fryses eller dybfryses i højst 12 måneder, såfremt det er emballeret i enheder a mindst 1 kg og højst 25 kg. Indfrysning skal ske senest 10 dage efter produktionen for tekstureret smørs vedkommende og 30 dage efter produktionen af smør, der ikke er tekstureret.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Hver markedsført emballage til »Beurre d'Isigny« BOB forsynes med en individuel mærkning, hvorpå oprindelsesbetegnelsens navn er skrevet med typer, der i størrelsen er mindst to tredjedele af de største bogstaver på mærkningen.

Den berørte erhvervsdrivende er ansvarlig for, at en vignet med betegnelsen »Beurre d'Isigny — Appellation d'Origine Protégée« klæbes eller gengives på emballagen eller beholderen.

Den Europæiske Unions »BOB«-symbol og vignetten skal placeres ved siden af eller over eller under hinanden, og de må ikke være adskilt af andre elementer. Der angives ikke en mindstestørrelse for oprindelsesbetegnelsen på vignetten, da betegnelsen allerede fremgår andetsteds af mærkningen.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det afgrænsede geografiske område omfatter følgende kommuner og departementer:

Departementet Calvados (82 kommuner)

Kantonen Bayeux, alle kommuner med undtagelse af Chouain, Condé-sur-Seulles, Ellon, Esquay-sur-Seulles, Juaye-Mondaye, Le manoir, Manvieux, Ryes, Tracy-sur-Mer, Vaux-sur-Seulles og Vienne-en-Bessin.

Kantonen Trévières, alle kommuner med undtagelse af La Bazoque, Cahagnolles, Cormolain, Foulognes, Litteau, Planquery, Sainte-Honorine-de-Drucy og Sallen.

Departementet Manche (93 kommuner)

Kantonen Agon-Coutainville, kommunerne Auxais, Feugères, Gonfreville, Gorges, Marchésieux, Nay, Périers, Raids, Saint-Germain-sur-Sèves, Saint-Martin-d'Aubigny og Saint-Sébastien-de-Raids.

Kantonen Bricquebec, kommunerne Etienville, Les Moitiers-en-Bauptois og Orglandes.

Kantonen Carentan-les-Marais, alle kommuner.

Kantonen Créances, kommunerne Montsenelle (kun den del, der svarer til de gamle kommuner Coigny, Prétot-Sainte-Suzanne, Saint-Jores) og Le Plessis-Lastelle.

Kantonen Pont-Hébert, alle kommuner med undtagelse af Bérigny, Saint-André-de-l'Epine, Saint-Georges-d'Elle, Saint-Germain-d'Elle og Saint-Pierre-de-Semilly.

Kantonen Saint-Lô-1, alle kommuner med undtagelse af Agneaux, Le Lorey, Marigny-Le-Lozon (kun den del, der svarer til den gamle kommune Lozon), Le Mesnil-Amey, Saint-Gilles og Saint-Lô.

Kantonen Valognes, alle kommuner med undtagelse af Brix, Huberville, Lestre, Lieusaint, Montaigu-la-Brisette, Saint-Germain-de-Tournebut, Saint-Joseph, Saint-Martin-d'Audouville, Saussemesnil, Tamerville, Valognes, Vaudreville og Yvetot-Bocage.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område, hvor »Beurre d'Isigny« produceres, er halvmåneformet, består af sedimentaflejringer og er lavtliggende (< 50 m over havet). Dette område, der kaldes Col du Cotentin, danner en bemærkelsesværdig geologisk enhed formet af havets utallige overskylninger og tilbagetrækninger. Man kan skelne lavlandet, som består af vidtstrakte kystnære aflejringsfyldte marskområder, som er drænet, men kan oversvømmes, fra det skovrige højland bestående af et plateau med kalkholdige øer og lave, lerholdige, stenede bakker mod øst. En af de vigtigste egenskaber ved jordbunden er det store areal med hav- (havdynd) og flodaflejringer, som primært er beliggende i Veys-bugten og i de floddale, der munder ud heri.

Klimaet i området Col du Cotentin betegnes som tempereret kystklima med en nedbørsmængde på ca. 800 mm og 170 regnvejrsdage godt fordelt hen over året, lave sommertemperaturer og ikke særlig strenge vintre samt mere beskedne temperaturudsving end i Saint-Lô eller Caen. Det fugtige, tågede og milde klima er ensartet takket være det flade landskab. Havet sætter også sit præg med de store mængder salt luft, der hyller græsgangene.

Col du Cotentin er et af Normandiets hovedgræsområder, som fandtes, før opdyrkningen af jorden i Normandiet for alvor blev indledt i 1800. Opdrætterne skabte en prestigefyldt »cru« af Isigny-regionens græs, som Association Normande i 1874 beskrev som »opulentes pâtures, véritables fontaines de crème et de beurre« (et overflødighedshorn af yppigt græs, fløde og smør).

Allerede fra midten af det 19. århundrede gjorde opdrætterne i Cotentin en stor indsats for at bevare renheden i den lokale kvægrace, som blev den primære stamme i normannerkvægracen, især på grund af denne lokale races egnethed som malkekvæg. Men denne status som »racens vugge« belastede de lokale opdrættere, som tøvede med at udnytte udviklingen inden for kunstig insemination og i stedet gik over til den produktive og ensartede Prim'Holstein.

Befolkningen i Col du Cotentin forbandt meget snart malkekvægsbesætningens udnyttelse af græsset med udnyttelsen af mælken til fremstilling og markedsføring af smørret.

I dag er græsengene stadig fodergrundlag for malkekøerne, som græsser på engene i mindst syv måneder om året og fodres med græs i opbevaret form resten af året. Producenternes forkærlighed for normannerkvægracen, som giver fremragende smør takket være en fed og proteinrig mælk, gør det muligt at fastholde en betydelig andel heraf i det geografiske område.

Producenternes viden om produktionen omfatter opbevaring af den friske mælk ved styring af kølekæden fra stalden til smørmejeriet, regelmæssigheden i indsamlingerne og anvendelse af biologisk syrning, som forbindes med styring af mælkesyrefloraen via en pasteurisering af mælken fulgt af tilsætning af kultur, skumning og endelig kærning.

»Beurre d'Isigny« er cremet og smørbart. Efter teksturering er smørret fast og plastisk, hverken fedtet eller klæbende og går ikke i stykker. Smørret er elfenbensfarvet om vinteren til smørblomstgult i græsningssæsonen og har en frisk duft af tynd fløde. Den fine smag ledsages af nuancer af hasselnød.

Den geografiske beliggenhed (tæt ved havet) og morfologien (fladt landskab) i det geografiske område forklarer den regelmæssige fordeling af nedbøren gennem året og de milde temperaturer, selv om vinteren. Disse faktorer befordrer græssets vækst hele året rundt såvel som i dyrenes græsningsperiode. Den ler- og kalkholdige jord med nylige havaflejringer og et stort mineralindhold danner grobund for disse frodige græsenge, mens siltjorden i højlandet udgør en bemærkelsesværdig vandregulator, som fremmer græssets regelmæssige vækst.

Fedtkvaliteten i mælken fra det geografiske område opnås ved at kombinere tilførslen af det græs, som sikrer de organoleptiske egenskaber, der er karakteristiske for betegnelsen, og den forventede fyldighed, med tilførslen af mere energirigt foder, som fremmer produktionen af store fedtkugler, der gør det muligt at fastholde mælkens aromatiske bestanddele, som kommer fra græsset.

»Beurre d'Isigny« er således kendetegnet ved den optimale udnyttelse af græsset fra området med en lang græsningsperiode for malkekvægsbesætningen og tilførsel af opbevaret græs om vinteren suppleret med andre typer foder. Transporten af foder fra lavlandet til højlandet og opbevaringen heraf er da også en traditionel praksis, fordi gårdene primært er beliggende i højlandet, men også har græsningsarealer i lavlandet.

Dette foder, som gives besætningen, der til dels er af normannerracen, er grundlaget for en mælkekvalitet, hvis fedt giver produktet dets fremragende fyldige tekstur.

Forekomsten af carotener i det fede græs på regionens græsgange fremmer i øvrigt smørrets naturlige smørblomstgule farve i græsningssæsonen.

Opretholdelsen af traditionelle smørmejeriteknikker, som navnlig udelukker tilsætning af smagsstoffer og mælkesyre, men kræver en syrnet fløde og kærning, bidrager stærkt til at udtrykke egenskaberne ved råvaren fra malkekvægsbesætningerne. Opretholdelsen af handelsforbindelserne i nettet af mejerier i hele Frankrig, den regionale restaurationsbranche og eksportmarkederne forklarer også disse produktioners succes.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-ba1010a1-bc3a-4468-a1d2-7578d8fd5494