(1)

Rådet har i medfør af artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2004/570/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe relevante afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-operationen.

(2)

Den 7. marts 2017 vedtog Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité afgørelse (FUSP) 2017/464 (2) om udnævnelse af den næstkommanderende for NATO's styrker i Europa (DSACEUR), general James EVERARD, til EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

(3)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland meddelte den 29. marts 2017 i henhold til EU-traktatens artikel 50, stk. 2, Det Europæiske Råd, at landet har til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union.

(4)

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité tog den 8. oktober 2018 en principbeslutning om, at vicestabschefen for Det Øverste Hovedkvarter for de Allierede Styrker i Europa (SHAPE) bør udnævnes til EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina fra den 29. marts 2019, med forbehold af at NATO bekræfter, at vicestabschefen kan besætte stillingen.

(5)

Den 7. december 2018 bekræftede Det Nordatlantiske Råd, at vicestabschefen for SHAPE kan påtage sig rollen som EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina under »Berlin plus«-ordningerne fra den 29. marts 2019.

(6)

Generalløjtnant Olivier RITTIMANN, vicestabschef for SHAPE, bør derfor udnævnes til EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina fra den 29. marts 2019 kl. 12.00 CET.

(7)

Afgørelse (FUSP) 2017/464 bør derfor ophæves.

(8)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

(9)

Den 12. og 13. december 2002 vedtog Det Europæiske Råd i København en erklæring, hvorefter »Berlin plus«-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gælder for de EU-medlemsstater, der også er enten NATO-medlemmer eller parter i »partnerskab for fred«, og som derfor har indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO —