|
15.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 44/12 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2019/264
af 7. februar 2019
om udnævnelse af EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/464 (BiH/27/2019)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet har i medfør af artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2004/570/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe relevante afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-operationen. |
|
(2) |
Den 7. marts 2017 vedtog Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité afgørelse (FUSP) 2017/464 (2) om udnævnelse af den næstkommanderende for NATO's styrker i Europa (DSACEUR), general James EVERARD, til EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina. |
|
(3) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland meddelte den 29. marts 2017 i henhold til EU-traktatens artikel 50, stk. 2, Det Europæiske Råd, at landet har til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union. |
|
(4) |
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité tog den 8. oktober 2018 en principbeslutning om, at vicestabschefen for Det Øverste Hovedkvarter for de Allierede Styrker i Europa (SHAPE) bør udnævnes til EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina fra den 29. marts 2019, med forbehold af at NATO bekræfter, at vicestabschefen kan besætte stillingen. |
|
(5) |
Den 7. december 2018 bekræftede Det Nordatlantiske Råd, at vicestabschefen for SHAPE kan påtage sig rollen som EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina under »Berlin plus«-ordningerne fra den 29. marts 2019. |
|
(6) |
Generalløjtnant Olivier RITTIMANN, vicestabschef for SHAPE, bør derfor udnævnes til EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina fra den 29. marts 2019 kl. 12.00 CET. |
|
(7) |
Afgørelse (FUSP) 2017/464 bør derfor ophæves. |
|
(8) |
I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. |
|
(9) |
Den 12. og 13. december 2002 vedtog Det Europæiske Råd i København en erklæring, hvorefter »Berlin plus«-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gælder for de EU-medlemsstater, der også er enten NATO-medlemmer eller parter i »partnerskab for fred«, og som derfor har indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Generalløjtnant Olivier RITTIMANN, vicestabschef for Det Øverste Hovedkvarter for de Allierede Styrker i Europa, udnævnes herved til at efterfølge general James EVERARD som EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina fra den 29. marts 2019 kl. 12.00 CET.
Artikel 2
Afgørelse (FUSP) 2017/464 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 29. marts 2019.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2019.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
S. FROM-EMMESBERGER
Formand
(1) EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.
(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/464 af 7. marts 2017 om udnævnelse af EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og om ophævelse af afgørelse BiH/21/2014 (BiH/24/2017) (EUT L 72 af 17.3.2017, s. 70).