27.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 333/137


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2019/2226

af 23. oktober 2019

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2017

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2017,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2017, med kontorets svar (1),

der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til kontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05825/2019 — C8-0098/2019),

der henviser til sin afgørelse af 26. marts 2019 (3) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2017 og svarene fra den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor,

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (4), særlig artikel 208,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5), særlig artikel 70,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (6), særlig artikel 36,

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7), særlig artikel 108,

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8), særlig artikel 105,

der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0011/2019),

1.

nægter at meddele den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor decharge for gennemførelsen af kontorets budget for regnskabsåret 2017;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

David Maria SASSOLI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT C 434 af 30.11.2018, s. 116.

(2)  EUT C 434 af 30.11.2018, s. 116.

(3)  EUT L 249 af 27.9.2019, s. 182.

(4)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(5)  EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(6)  EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

(7)  EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

(8)  EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1.