|
21.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 327/58 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/2043
af 18. december 2018
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 for at præcisere betingelserne for WLTP-prøvning og om overvågning af typegodkendelsesdata
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 13, stk. 7, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at tage højde for niveauforskellen mellem de CO2-emissioner, der er fastsat i henhold til New European Test Cycle (NEDC), og dem, der er fastsat i henhold til den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLPT), er der i medfør af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 (2) fastsat en metode til korrelation af CO2-emissionsværdierne for så vidt angår personbiler. |
|
(2) |
Korrelationsmetoden skal give resultater, som sikrer, at de reduktionskrav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 443/2009, er lige strenge under de gamle og de nye testprocedurer. Godkendelsesmyndighederne og de tekniske tjenester bør derfor sammen med fabrikanterne stræbe efter at sikre, at WLTP- og NECD-prøvninger udført i henhold til denne forordning opfylder prøvningsbetingelser, der er sammenlignelige og sammenhængende med forordningens målsætninger. |
|
(3) |
Det er derfor nødvendigt at præcisere visse aspekter af de WLTP-prøvningsbetingelser, som bør gælde for foretagne korrelationer med henblik på WLTP- og NECD-overvågning af CO2-emissionsværdier for nyregistrerede køretøjer i 2020. Disse præciseringer bør finde anvendelse, uden at det berører proceduren og kravene i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (3), og uden at det påvirker gyldigheden af de typegodkendelser, der er udstedt på grundlag heraf. |
|
(4) |
Det er ligeledes nødvendigt at fastslå forskellen i 2020 mellem de CO2-emissionsværdier, som fabrikanterne oplyser med henblik på emissionstypegodkendelse, og de værdier, der måles i henhold til forordning (EU) 2017/1151. Fabrikanterne bør derfor pålægges at beregne og rapportere WLTP-CO2-emissionsværdier for alle nye personbiler, der registreres i kalenderåret 2020, idet de anvender måleværdier for køretøj H og L som input til interpolationsmetoden. |
|
(5) |
For et begrænset antal interpolationsfamilier vil kun køretøj H's måleværdier være tilgængelige i 2020. Antallet af disse familier bør overvåges nøje, og Kommissionen bør overveje at udelukke disse familier fra beregningen af referencedataene for 2020, hvis der sker en stigning i antallet af sådanne familier sammenlignet med situationen i 2018. |
|
(6) |
Gennemsigtigheden i emissionsprøvningen bør forbedres, og data fra WLTP-prøvninger såvel som korrelationsresultaterne bør derfor stilles til rådighed for Kommissionen. Det vil gøre det muligt for Kommissionen hurtigt at identificere og afhjælpe problemer og eventuelle uoverensstemmelser i gennemførelsen af procedurerne. Af den årsag bør inputdatamatrixen for hver udført WLTP-prøvning udarbejdes og fremsendes til Kommissionen i sin helhed som del af dataudvekslingen via korrelationsværktøjet. For at sikre fortroligheden bør inputdatafilen krypteres ved fremsendelsen. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende artikel 7a tilføjes: »Artikel 7a Rapportering af WLTP-måleresultater 1. Fabrikanterne beregner den kombinerede CO2-værdi for hver ny personbil, som registreres i 2020, i overensstemmelse med den formel, der er fastsat i andet afsnit i punkt 3.2.3.2.4 i underbilag 7 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151, hvor MCO2-H og MCO2-L for de pågældende interpolationsfamilier erstattes af værdierne MCO2,C,5, der stammer fra punkt 2.5.1.1.3 (køretøj H) og 2.5.1.2.3 (køretøj L) i EF-typegodkendelsesattesten som angivet i modellen i tillæg 4 til bilag I til forordning (EU) 2017/1151. Hvis det enkelte køretøjs kombinerede CO2-emissioner udelukkende fastsættes ved henvisning til køretøj H, angiver fabrikanterne værdien MCO2,C,5 fra punkt 2.5.1.1.3 (køretøj H) i EF-typegodkendelsesattesten. Fabrikanterne indgiver senest tre måneder efter modtagelse af Kommissionens meddelelse om foreløbige data for 2020 disse CO2-emissionsværdier sammen med de MCO2,C,5 -værdier, der er anvendt til beregningen, til Kommissionen ved at uploade dataene under deres profil i Det Europæiske Miljøagenturs Business Data Repository. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte data ikke indgives inden den fastsatte frist, tager Kommissionen den værdi, der er registreret under punkt 2.5.1.2.3. i EF-typegodkendelsesattesten og betragter denne værdi som de kombinerede CO2-emissioner med henblik på stk. 1 for alle nyregistrerede køretøjer i den interpolationsfamilie, som typegodkendelsesattesten er udstedt for, og, hvis det er passende, den værdi, der er angivet i punkt 2.5.1.1.3 for de familier, hvor kun målinger for køretøj H er tilgængelige. 3. Kommissionen overvåger antallet af interpolationsfamilier, for hvilke CO2-emissionerne udelukkende fastsættes ved henvisning til køretøj H, for hver fabrikant, og vurderer i tilfælde af en stigning i antallet af sådanne familier sammenlignet med situationen i 2018 virkningen af denne stigning på den i stk. 1 nævnte beregning og udelukker, hvis det er passende, disse familier fra beregningen.« |
|
2) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, stk. 2 litra c) og d), anvendes fra den 1. februar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til at bestemme de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige testprocedure og om ændring af forordning (EU) nr. 1014/2010 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 679).
(3) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).