21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/50


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/2041

af 17. december 2018

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Kommissionens vegne

For formanden

Stephen QUEST

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Kabelkonnektorer (»hanstik eller hunstik«) af kobber til en spænding på højst 1 000 V.

Varen har enten en stikprop (et såkaldt hanstik) eller en stikdåse (et såkaldt hunstik) i den ene ende og en kontaktanordning i form af en klemme, der er beskyttet med et lag af isolerende materiale, i den anden ende.

Varen anvendes til at forbinde andre ledninger eller kabler end koaksialkabler.

Varen skaber forbindelse ved tilslutning af »hanstikket« til »hunstikket« uden brug af værktøj.

Se billedet (*1)

8536 69 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8536 , 8536 69 og 8536 69 90 .

Varen har de samme objektive kendetegn som en stikprop (»hanstik«) eller en stikdåse (»hunstik«) udstyret med en anden kontaktanordning (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8536 , gruppe III), litra A), nr. 1), samt de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur, underpos. 8536 69 10 til 8536 69 90 ). Tarifering under underpos. 8536 90 10 som andet forbindelsesmateriel til ledninger og kabler er derfor udelukket.

Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8536 69 90 som andre stikpropper og -dåser.

Image

(*1)  Billedet er kun vejledende.