21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/41


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/2037

af 17. december 2018

om forbud mod fiskeri efter sild i EU-farvande og internationale farvande i 5b, 6b og 6aN fra fartøjer, der fører fransk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2018/120 (2) er der fastsat kvoter for 2018.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i bilaget omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2018, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter denne bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2018 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i bilaget omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i bilaget omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at beholde om bord, flytte, omlade eller lande fisk af denne bestand fanget af disse fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Kommissionens vegne

For formanden

João AGUIAR MACHADO

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2018/120 af 23. januar 2018 om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2017/127 (EUT L 27 af 31.1.2018, s. 1).


BILAG

Nr.

50/TQ120

Medlemsstat

Frankrig

Bestand

HER/5B6ANB

Art

Sild (Clupea harengus)

Område

EU-farvande og internationale farvande i 5b, 6b og 6aN

Dato for fiskestop

26.11.2018