11.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/9


RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1933

af 10. december 2018

om ændring af forordning (EU) nr. 356/2010 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på grund af situationen i Somalia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/231/FUSP af 26. april 2010 om restriktive foranstaltninger over for Somalia og om ophævelse af fælles holdning 2009/138/FUSP (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Foranstaltningerne i afgørelse 2010/231/FUSP får virkning ved Rådets forordning (EU) 356/2010 (2).

(2)

Den 14. november 2018 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 2444 (2018). I nævnte resolution bemærkes, at et af kriterierne for opførelse på listen i henhold til resolution 1844 (2008) er at have deltaget i eller støttet handlinger, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Somalia, og i resolutionen besluttes, at sådanne handlinger også kan omfatte, men ikke er begrænset til, planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der involverer seksuel og kønsbestemt vold.

(3)

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1945 (3) ændrede afgørelse 2010/231/FUSP for at afspejle ændringerne i FN's Sikkerhedsråds resolution 2444 (2018).

(4)

Disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og der bør derfor indføres regulering på EU-plan, navnlig for at sikre en ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne.

(5)

Forordning (EU) nr. 356/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 356/2010 affattes således:

»a)

deltager i eller yder støtte til handlinger, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Somalia, idet sådanne handlinger omfatter, men ikke er begrænset til:

i)

planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der involverer seksuel og kønsbestemt vold

ii)

handlinger, der truer freds- og forsoningsprocessen i Somalia

iii)

handlinger, der truer Somalias føderale regering eller Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (AMISOM) med magtanvendelse«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2018.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2010/231/FUSP af 26. april 2010 om restriktive foranstaltninger over for Somalia og om ophævelse af fælles holdning 2009/138/FUSP (EUT L 105 af 27.4.2010, s. 17).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 356/2010 af 26. april 2010 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på grund af situationen i Somalia (EUT L 105 af 27.4.2010, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1945 af 10. december 2018 om ændring af afgørelse 2010/231/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Somalia (se side 61 i denne EUT).