|
27.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 301/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1832
af 5. november 2018
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 med henblik på at forbedre typegodkendelsesprøvning og -procedurer for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer med hensyn til emission, herunder vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning og emission ved faktisk kørsel og indførelse af anordninger til overvågning af forbruget af brændstof og elektrisk energi
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (1), særlig artikel 5, stk. 3, og artikel 14, stk. 3,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektivet) (2), særlig artikel 39, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 715/2007 er en særskilt retsakt inden for rammerne af den typegodkendelsesprocedure, som er fastlagt ved direktiv 2007/46/EF. Den indeholder bestemmelser om, at nye lette personkøretøjer og erhvervskøretøjer skal overholde visse emissionsgrænser, og yderligere krav om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. De specifikke tekniske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af nævnte forordning, er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (3), der erstatter og ophæver Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (4). |
|
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 har fortsat virkning på visse områder, indtil den ophæves fra 1. januar 2022. Det er imidlertid nødvendigt at præcisere, at dette omfatter muligheden for at anmode om udvidelse af eksisterende typegodkendelser meddelt i henhold til denne forordning. |
|
(3) |
Ved forordning (EU) 2017/1151 indførtes en ny prøvningsprocedure i EU-lovgivningen, hvorved WLTP-prøvningsproceduren (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure) blev gennemført. WLTP indeholder strengere og mere detaljerede betingelser for udførelse af emissionsprøvninger i forbindelse med typegodkendelsen. |
|
(4) |
Desuden gennemførtes ved Kommissionens forordning (EU) 2016/427 (5), (EU) 2016/646 (6) og (EU) 2017/1154 (7) en ny metode til prøvning af køretøjsemissioner ved faktiske kørselsforhold (real driving conditions), RDE-prøvningsproceduren. |
|
(5) |
For at WLTP-prøvningscyklussen skal være mulig, er en vis tolerancemargen nødvendig. Prøvningstolerancen bør dog ikke udnyttes til at opnå resultater, der afviger fra dem, der er forbundet med gennemførelsen af prøvningen ved de gældende indstillingsbetingelser. For at sikre lige konkurrencevilkår mellem de forskellige bilfabrikanter og for at sikre, at de målte værdier for CO2 og brændstofforbrug er i overensstemmelse med realistiske vilkår, bør der indføres en metode til at normalisere virkningen af specifikke testtolerancer for CO2- og brændstofforbrugsprøvningsresultater. |
|
(6) |
Værdierne for brændstofforbrug og/eller forbrug af elektrisk energi som følge af de foreskrevne laboratorietestprocedurer bør suppleres af oplysninger om køretøjernes gennemsnitlige faktiske forbrug, når de anvendes på vej. Sådanne oplysninger er, når de er anonymiserede, indsamlede og aggregerede, afgørende for vurderingen af, om de foreskrevne prøvningsprocedurer på passende vis afspejler de faktiske gennemsnitlige CO2-emissioner og brændstofforbruget og/eller det elektriske energiforbrug. Desuden bør adgangen i køretøjet til oplysninger om det øjeblikkelige brændstofforbrug lette prøvningen på vej. |
|
(7) |
For at sikre en rettidig vurdering af repræsentativiteten af de nye foreskrevne prøvningsprocedurer, navnlig for køretøjer med store markedsandele, bør anvendelsesområdet for de nye forskrifter for ombordovervågning af brændstof- og/eller energiforbrug i første omgang begrænses til konventionelle køretøjer og hybride køretøjer, der kører på flydende brændstoffer, og til plug-in hybridkøretøjer, da disse indtil videre er de eneste drivlinjer, der er omfattet af tilsvarende tekniske standarder. |
|
(8) |
Mængden af forbrugt brændstof og/eller elektrisk energi registreres og lagres allerede i de fleste nye køretøjer; men de anordninger, der for øjeblikket anvendes til at overvåge disse oplysninger, er ikke omfattet af standardiserede krav. For at sikre, at de data, som disse anordninger leverer, er tilgængelige og kan fungere som et harmoniseret grundlag for en sammenligning mellem forskellige kategorier af køretøjer og fabrikanter, bør der fastsættes grundlæggende typegodkendelseskrav for disse anordninger. |
|
(9) |
Forordning (EU) 2016/646 indførte krav til fabrikanterne om deklarering af anvendelsen af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier. Desuden øgede forordning (EU) 2017/1154 de typegodkendende myndigheders tilsyn med emissionsbegrænsningsstrategier. Anvendelsen af disse krav har understreget behovet for at harmonisere de forskellige typegodkendende myndigheders anvendelse af reglerne om understøttende emissionsbegrænsningsstrategier. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge et fælles format for den udvidede dokumentationspakke og en fælles metode til evaluering af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier. |
|
(10) |
Beslutningen om at tillade adgang, hvis der anmodes herom, til fabrikantens udvidede dokumentationspakke bør overlades til de nationale myndigheder, og derfor bør fortrolighedsklausulen i tilknytning til dette dokument udgå af forordning (EU) 2017/1151. Dette bør ikke være til hinder for en ensartet anvendelse af lovgivningen i hele Unionen og for, at alle parter får mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger med henblik på RDE-prøvning. |
|
(11) |
Efter indførelsen af RDE-prøvninger ved typegodkendelse er det nu nødvendigt at opdatere bestemmelserne om overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning for at sikre, at emissioner under faktisk kørsel reelt også begrænses i hele køretøjets normale levetid under normale driftsforhold. |
|
(12) |
Anvendelsen af de nye RDE-prøvninger ved overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning vil kræve flere ressourcer til udførelsen af overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning af et køretøj og evalueringen af resultaterne heraf. For at finde en balance mellem nødvendigheden af at udføre effektiv overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning og den øgede prøvningsbyrde bør det maksimale antal køretøjer i en statistisk stikprøve og stikprøvens pass/fail-kriterier for alle overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning tilpasses. |
|
(13) |
Overensstemmelseskontrollen efter ibrugtagning dækker på nuværende tidspunkt kun forurenende emissioner, der måles ved type 1-prøvning. For at sikre, at kravene i forordning (EF) nr. 715/2007 opfyldes, bør de imidlertid udvides til at omfatte udstødnings- og fordampningsemissioner. Derfor bør der indføres type 4- og type 6-prøvninger med henblik på overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning. På grund af omkostningerne og kompleksiteten ved sådanne prøvninger, bør de være valgfrie. |
|
(14) |
En gennemgang af de nuværende overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning, der udføres af fabrikanterne, viste, at meget få ikke beståede prøver blev indberettet til de typegodkendende myndigheder, selv om tilbagekaldelser og andre frivillige emissionsrelaterede foranstaltninger blev gennemført af fabrikanterne. Det er derfor nødvendigt at indføre mere gennemsigtighed og kontrol i overensstemmelseskontrollen efter ibrugtagning. |
|
(15) |
Med henblik på at føre et mere effektivt tilsyn med proceduren for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, bør de typegodkendende myndigheder være ansvarlige for at udføre prøvninger og kontroller på en procentdel af de godkendte køretøjstyper hvert år. |
|
(16) |
Med henblik på at lette de informationsstrømme, der genereres af overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning, samt til at bistå de typegodkendende myndigheder i beslutningsprocessen bør en elektronisk platform udvikles af Kommissionen. |
|
(17) |
For at forbedre processen for udvælgelse af køretøjer til prøvning hos de typegodkendende myndigheder er der behov for oplysninger, der vil kunne anvendes til at identificere potentielle problemer og køretøjstyper med høje emissioner. Telemåling, forenklede ombordovervågningssystemer for emissioner (on-board emissions monitoring systems — SEMS) og prøvning med bærbare emissionsmålingssystemer (portable emission measurement systems — PEMS) bør anerkendes som gyldige værktøjer, når det gælder om at levere oplysninger til de typegodkendende myndigheder, der kan støtte udvælgelsen af køretøjer til prøvning. |
|
(18) |
At sikre kvaliteten af overensstemmelsesprøvningen efter ibrugtagning er af afgørende betydning. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for akkreditering af prøvningslaboratorier. |
|
(19) |
Med henblik på at muliggøre prøvning bør alle relevante oplysninger være offentligt tilgængelige. Hertil kommer, at nogle af de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, bør være let tilgængelige og derfor være angivet i typeattesten. |
|
(20) |
Med henblik på at øge gennemsigtigheden af proceduren for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning bør de typegodkendende myndigheder være forpligtede til at offentliggøre en årlig rapport om resultaterne af deres overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning. |
|
(21) |
De metoder, der er foreskrevet med henblik på at sikre, at kun kørsler, der foretages under normale kørselsbetingelser, anses for gyldige RDE-prøvninger, har ført til alt for mange ugyldige resultater og bør derfor revideres og forenkles. |
|
(22) |
En gennemgang af metoderne til evaluering af emissionen af forurenende stoffer fra en gyldig kørsel viste, at resultaterne af de to metoder, der for øjeblikket er tilladt, ikke er konsistente. En ny enkel og gennemsigtig metode bør derfor fastsættes. Evalueringsfaktorerne i den nye metode bør løbende tages op til vurdering af Kommissionen for at afspejle den aktuelle teknologi. |
|
(23) |
Brugen af plugin-hybridbiler, som dels anvendes i elektrisk funktionsmåde, dels med forbrændingsmotor, bør tages i betragtning i forbindelse med RDE-prøvning, og de beregnede RDE-emissioner bør derfor afspejle denne fordel. |
|
(24) |
En ny prøvningsprocedure for fordampningsemission udarbejdet af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), der tager højde for de teknologiske fremskridt i begrænsningen af fordampningsemissioner fra benzinkøretøjer, tilpasser denne procedure til WLTP-prøvningsproceduren og indfører nye bestemmelser for lukkede tanke. Det er derfor hensigtsmæssigt at ajourføre de nuværende EU-regler om fordampningsemissionsprøvninger for at afspejle ændringerne på FN/ECE-niveau. |
|
(25) |
Inden for rammerne af FN/ECE er WLTP-prøvningsproceduren også blevet yderligere forbedret og suppleret med en række nye elementer, herunder alternative metoder til måling af et køretøjs køremodstandsparametre, mere klare bestemmelser for bi-brændstofkøretøjer, forbedringer af CO2-interpolationsmetoden, opdateringer vedrørende dual-axis-dynamometerkrav og rullestøjsmodstand. Disse nye tiltag skal nu indarbejdes i EU-lovgivningen. |
|
(26) |
De praktiske erfaringer med anvendelsen af WLTP siden den obligatoriske indførelse for nye køretøjstyper i Unionen den 1. september 2017 har vist, at denne procedure bør tilpasses yderligere til EU-typegodkendelsessystemet, navnlig for så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i de relevante dokumenter. |
|
(27) |
Ændringerne i typegodkendelsesdokumentationen som følge af ændringerne i denne forordning bør også afspejles i typeattesten og hele køretøjets typegodkendelsesdokumentation i direktiv 2007/46/EF. |
|
(28) |
Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre forordning (EU) 2017/1151, forordning (EF) nr. 692/2008 og direktiv 2007/46/EF i overensstemmelse hermed. |
|
(29) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) 2017/1151
I forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
Følgende indsættes som artikel 4a: »Artikel 4a Krav til typegodkendelse vedrørende anordninger til overvågning af forbruget af brændstof og/eller elektrisk energi Fabrikanten skal sikre, at følgende køretøjer i klasse M1 og N1 er udstyret med en anordning til bestemmelse, lagring og tilgængeliggørelse af data om mængden af brændstof og/eller elektrisk energi, der anvendes til drift af køretøjet:
Anordningen til overvågning af forbruget af brændstof og/eller elektrisk energi skal være i overensstemmelse med kravene i bilag XXII.« |
|
4) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
|
5) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
|
6) |
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
|
|
7) |
Artikel 18a udgår. |
|
8) |
Bilag I ændres som anført i bilag I til denne forordning. |
|
9) |
Bilag II ændres som anført i bilag II til denne forordning. |
|
10) |
Bilag IIIA ændres som anført i bilag III til denne forordning. |
|
11) |
I bilag V affattes punkt 2.3 således:
|
|
12) |
Bilag VI affattes som angivet i bilag IV til denne forordning. |
|
13) |
I bilag VII foretages følgende ændringer:
|
|
14) |
I bilag VIII affattes punkt 3.3 således:
|
|
15) |
Bilag IX ændres som angivet i bilag V til denne forordning. |
|
16) |
Bilag XI affattes som anført i bilag VI til nærværende forordning. |
|
17) |
Bilag XII ændres som angivet i bilag VII til denne forordning. |
|
18) |
I tillæg 1 til bilag XIV erstattes ordlyden »bilag I, punkt 2.3.1 og 2.3.5, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1151« af »bilag I, punkt 2.3.1 og 2.3.4 i forordning (EU) 2017/1151«. |
|
19) |
Bilag XVI affattes som anført i bilag VIII til denne forordning. |
|
20) |
Bilag XXI ændres som angivet i bilag IX til denne forordning. |
|
21) |
Bilag XXII som fastsat i bilag X til denne forordning tilføjes. |
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 692/2008
I forordning (EF) nr. 692/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 16a, første afsnit, i forordning (EF) nr. 692/2008 tilføjes følgende som litra d):
|
|
2) |
I tillæg 3 til bilag 1 indsættes følgende punkt 3.2.12.2.5.7:
|
|
3) |
I bilag XII udgår punkt 4.4. |
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2007/46/EF
Bilag I, III, VIII, IX og XI til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag XI til denne forordning.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.
(2) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(3) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EU) 2016/427 af 10. marts 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 82 af 31.3.2016, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).
(7) Kommissionens forordning (EU) 2017/1154 af 7. juni 2017 om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 708).
(*1) Kommissionens forordning (EU) 2018/1832 af 5. november 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 med henblik på at forbedre typegodkendelsesprøvning og -procedurer for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer med hensyn til emission, herunder vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning og emission ved faktisk kørsel og indførelse af anordninger til overvågning af forbruget af brændstof og elektrisk energi (EUT L 301 af 27.11.2018, s. 1)«
BILAG I
I bilag I til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
følgende indsættes som punkt 1.1.3:
|
|
2) |
punkt 2.3.1, 2.3.2 og 2.3.3 affattes således: 2.3.1. Køretøjer med computerstyret emissionsbegrænsning skal være således indrettet, at de hindrer ændringer bortset fra de af fabrikanten tilladte. Fabrikanten skal tillade ændringer, hvis de er nødvendige af hensyn til diagnosticering, eftersyn, vedligehold, eftermontering eller reparation af køretøjet. Der må ikke kunne foretages uautoriserede ændringer i omprogrammerbare edb-koder eller driftsparametre, og disse skal have et beskyttelsesniveau, der mindst svarer til det, der opnås ved bestemmelserne i ISO 15031-7:2013. Udtagelige kalibreringschips skal være indkapslet, anbragt i forseglet beholder eller beskyttet ved elektroniske algoritmer og må ikke kunne udskiftes uden brug af specialværktøj og -procedurer. Det er kun de elementer, der er direkte forbundet med emissionskalibrering eller forebyggelse af tyveri, der må beskyttes på denne måde. 2.3.2. Edb-kodede driftsparametre for motoren må ikke kunne ændres uden brug af specialværktøj og -procedurer (f.eks. loddede eller indkapslede computerkomponenter eller forseglede (eller loddede) indeslutninger). 2.3.3. På fabrikantens anmodning kan den godkendende myndighed indrømme undtagelser fra kravene i punkt 2.3.1 og 2.3.2 for køretøjer, for hvilke en sådan beskyttelse kan formodes ikke at være nødvendig. For indrømmelse af en sådan undtagelse tager den godkendende myndighed følgende andre kriterier i betragtning, dog ikke udelukkende: om der er højtydende chips til rådighed, om køretøjet har en høj maksimalydelse, og det forventede salgstal for køretøjet.« |
|
3) |
følgende indsættes som punkt 2.3.4 og 2.3.5 og 2.3.6: 2.3.4. Fabrikanter, der anvender der anvender systemer med programmerbare edb-koder, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til forhindring af uautoriseret omprogrammering. Sådanne foranstaltninger skal omfatte strategier til ekstra sikring mod uautoriserede indgreb og skrivebeskyttelse, som kræver elektronisk adgang til en ekstern computer, der drives af fabrikanten, hvortil uafhængige aktører også skal have adgang inden for rammerne af den beskyttelse, der er fastsat i punkt 2.3.1 og 2.2 i bilag XIV. Metoder, der giver en passende beskyttelse mod uautoriserede indgreb, skal godkendes af den godkendende myndighed. 2.3.5. For mekaniske brændstofindsprøjtningspumper på motorer med kompressionstænding skal fabrikanten træffe tilstrækkelige forholdsregler til beskyttelse mod uautoriseret ændring af indstillingen af den maksimale brændstofafgivelse under driften. 2.3.6. Fabrikanten skal effektivt forhindre omlægning af kilometertallet i instrumentnettet, i eventuelle styreenheder for drivlinjen samt i den transmitterende enhed for udveksling af fjerndata, hvis det er relevant. Fabrikanterne skal benytte strategier til systematisk ekstra sikring og skrivebeskyttelse for at beskytte kilometertallets integritet. Metoder, der giver en passende beskyttelse mod uautoriserede indgreb, skal godkendes af den godkendende myndighed.« |
|
4) |
punkt 2.4.1 affattes således:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
5) |
punkt 3.1.1 affattes således:
|
|
6) |
følgende indsættes som punkt 3.1.1.1:
|
|
7) |
I punkt 3.1.2 affattes første afsnit efter titlen således: »Ved Ki-prøvninger udført i henhold til tillæg 1 til underbilag 6 til bilag XXI (WLTP), udvides typegodkendelsen til køretøjer, der opfylder kriterierne i punkt 5.9 i bilag XXI.«. |
|
8) |
Punkt 3.2, inklusive alle underpunkter affattes således: »3.2. Udvidelser med hensyn til fordampningsemissioner (type 4-prøvning) 3.2.1. Ved prøvninger udført i overensstemmelse med bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 83 [1 dags NEDC] eller med bilaget til forordning (EF) nr. 2017/1221 [2 dages NEDC] udvides typegodkendelsen til at omfatte køretøjer, der er forsynet med et system til begrænsning af fordampningsemissioner, der opfylder følgende betingelser:
3.2.2. For prøvninger udført i henhold til bilag VI [2 dages WLTP] skal typegodkendelsen udvides til at omfatte køretøjer udstyret med et system til begrænsning af fordampningsemissioner, der opfylder kravene i punkt 5.5.1 i bilag VI. 3.2.3. Typegodkendelsen skal udvides til at omfatte køretøjer med:
|
|
9) |
punkt 4.1.2 affattes således:
|
|
10) |
punkt 4.1.3 affattes således:
|
|
11) |
følgende indsættes som punkt 4.1.3.1, 4.1.3.1.1 og 4.1.3.1.2: »4.1.3.1. COP-familiekriterier 4.1.3.1.1. For køretøjer i klasse M og køretøjer i klasse N1, gruppe I og II, skal COP-familien være identisk med interpolationsfamilien som beskrevet i punkt 5.6 i bilag XXI. 4.1.3.1.2 For køretøjer i klasse N1, gruppe III, og klasse N2 kan kun køretøjer, som er identiske med hensyn til følgende specifikationer vedrørende køretøj/drivlinje/transmission, være en del af samme COP-familie:
|
|
12) |
punkt 4.1.4 affattes således:
|
|
13) |
i punkt 4.1.5 affattes tredje afsnit således: »Hvis godkendelsesmyndigheden ikke er tilfreds med fabrikantens auditprocedure, udføres direkte fysisk prøvning på de producerede køretøjer som beskrevet i punkt 4.2 til 4.7.«. |
|
14) |
i punkt 4.1.6, første afsnit, affattes andet punktum således: »Den godkendende myndighed foretager disse fysiske emissionsprøvninger og OBD-prøvninger på producerede køretøjer som beskrevet i punkt 4.2 til 4.7.«. |
|
15) |
punkt 4.2.1 og 4.2.2 affattes således: 4.2.1. Type 1-prøvningen foretages på producerede køretøjer, som er gyldige medlemmer af COP-familien som beskrevet i punkt 4.1.3.1. Prøvningsresultaterne er værdierne, efter at alle korrektioner i henhold til denne forordning er foretaget. De grænseværdier, der skal anvendes ved overensstemmelseskontrol for så vidt angår forurenende stoffer, er fastsat i tabel 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007. For så vidt angår CO2-emissioner, fastsættes grænseværdien til den værdi, der er fastlagt af fabrikanten for det udvalgte køretøj i overensstemmelse med interpolationsmetoden fastsat i underbilag 7 til bilag XXI. Interpolationsberegningen skal verificeres af den godkendende myndighed. 4.2.2. En stikprøve på tre køretøjer udvælges vilkårligt fra COP-familien. Når den godkendende myndighed har foretaget sit valg, må fabrikanten ikke foretage justeringer på de udvalgte køretøjer.«. |
|
16) |
punkt 4.2.2.1 udgår. |
|
17) |
i punkt 4.2.3 affattes andet og tredje afsnit således:
|
|
18) |
punkt 4.2.4 affattes således:
|
|
19) |
i punkt 4.2.4.1, litra c), affattes indledningen således:
|
|
20) |
punkt 4.4.3.3 affattes således:
|
|
21) |
I tillæg 1 foretages følgende ændringer:
|
|
23) |
I tillæg 2 foretages følgende ændringer:
|
|
24) |
I tillæg 3 foretages følgende ændringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
23) |
I tillæg 3a foretages følgende ændringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
24) |
Følgende indsættes som tillæg 3b: »Tillæg 3b Metode til vurdering af AES Den typegodkendende myndigheds vurdering af AES-systemet skal omfatte mindst følgende kontroller:
|
|
25) |
I tillæg 4 foretages følgende ændringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
26) |
I tillæg 6 foretages følgende ændringer:
|
|
27) |
Tillæg 8a til 8c affattes således: »Tillæg 8a Prøvningsrapporter En prøvningsrapport er den rapport, som udstedes af den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningerne i henhold til denne forordning. DEL I Følgende oplysninger er, såfremt de er relevante, de data, der som minimum er nødvendige for type 1-prøvningen. RAPPORT nr.
Almindelige bemærkninger: Hvis der er flere muligheder (referencer), skal den prøvede konstruktion beskrives i prøvningsrapporten. Hvis dette ikke er tilfældet, er en fælles reference til oplysningsskemaet i begyndelsen af prøvningsrapporten tilstrækkeligt. Hver teknisk tjeneste kan frit medtage visse supplerende oplysninger.
1. BESKRIVELSE AF PRØVNINGSKØRETØJET (-KØRETØJERNE): HØJ, LAV OG M (HVIS RELEVANT) 1.1. GENERELT
1.1.1. Drivlinjens arkitektur
1.1.2. FORBRÆNDINGSMOTOR (hvis relevant) Ved mere end én ICE gentages punktet.
1.1.3. PRØVEBRÆNDSTOF til type 1-prøvning (eventuelt) Ved mere end ét prøvebrændstof gentages punktet
1.1.4. BRÆNDSTOFTILFØRSELSSYSTEM (hvis relevant) Ved mere end ét brændstoftilførselssystem gentages punktet.
1.1.5. BRÆNDSTOFTILFØRSELSSYSTEM (hvis relevant) Ved mere end ét brændstoftilførselssystem gentages punktet.
1.1.6. UDSTØDNINGSSYSTEM OG ANTIFORDAMPNINGSSYSTEM (hvis relevant) Hvis mere end én, gentages punktet.
1.1.7. VARMELAGRINGSENHED (hvis relevant) Ved mere end ét varmelagringssystem gentages punktet.
1.1.8. TRANSMISSION (hvis relevant) Ved mere end én transmission gentages punktet.
Transmissionsudvekslingsforhold (R.T.), primære udvekslingsforhold (R.P.) og (køretøjets hastighed (km/h))/(motorhastighed (1 1 000 (min-1))(v1000) for hvert af gearkassens udvekslingsforhold (R.B.).
1.1.9. ELEKTRISK MASKINE (hvis relevant) Ved mere end én elektrisk maskine gentages punktet.
1.1.10. REESS-træk (hvis relevant) Ved mere end ét REESS-træk gentages punktet.
1.1.11. BRÆNDSELSCELLE (hvis relevant) Ved mere end én brændselscelle gentages punktet.
1.1.12. EFFEKTELEKTRONIK (hvis relevant) Det kan dreje sig om mere end én effektelektronisk enhed (fremdriftskonverter, lavspændingssystem eller lader)
1.2. Beskrivelse af KØRETØJETS »HØJ« 1.2.1. MASSE
1.2.2. KØREMODSTANDSPARAMETRE
1.2.3. CYKLUSUDVÆLGELSESPARAMETRE
1.2.4. GEARSKIFTEPUNKT (HVIS RELEVANT)
1.3. Beskrivelse af KØRETØJETS »LAV« (HVIS RELEVANT) 1.3.1. MASSE
1.3.2. KØREMODSTANDSPARAMETRE
1.3.3. CYKLUSUDVÆLGELSESPARAMETRE
1.3.4. GEARSKIFTEPUNKT (HVIS RELEVANT)
1.4. Beskrivelse af KØRETØJETS »M« (HVIS RELEVANT) 1.4.1. MASSE
1.4.2. KØREMODSTANDSPARAMETRE
1.4.3. CYKLUSUDVÆLGELSESPARAMETRE
1.4.4. GEARSKIFTEPUNKT (HVIS RELEVANT)
2. PRØVNINGSRESULTATER 2.1. Type 1-prøvning
2.1.1. Køretøjets »høj«
2.1.1.1. Forurenende emissioner (hvis relevant) 2.1.1.1.1. Forurenende emissioner fra køretøjer med mindst én forbrændingsmotor, fra NOVC-HEV'er og fra OVC-HEV'er ved ladningsbevarende type 1-prøvning For hver førervalgt funktionsmåde, der prøves, gentages punkterne nedenfor (fremherskende funktionsmåde eller bestcase-funktionsmåde og worstcase-funktionsmåde, hvis relevant) Prøvning 1
Prøvning 2 hvis relevant: af årsager vedrørende CO2 (dCO2 1) / årsager vedrørende forurenende stoffer (90 % af grænserne) / begge årsager Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 hvis relevant: af årsager vedrørende for CO2 (dCO2 2) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 2.1.1.1.2. Forurenende emissioner fra OVC-HEV'er ved ladningsforbrugende type 1-prøvning Prøvning 1 Grænseværdier for emission af forurenende stoffer skal være opfyldt, og følgende stykke skal gentages for hver kørt prøvningscyklus.
Prøvning 2 (hvis relevant): af årsager vedrørende CO2 (dCO2 1) / årsager vedrørende forurenende stoffer (90 % af grænserne) / begge årsager Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant): af årsager vedrørende for CO2 (dCO2 2) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 2.1.1.1.3. UF-VÆGTEDE FORURENENDE EMISSIONER FRA OVC-HEV'ER
2.1.1.2. CO2-emission (hvis relevant) 2.1.1.2.1. CO2-emission fra køretøjer med mindst én forbrændingsmotor, fra NOVC-HEV'er og fra OVC-HEV'er ved ladningsbevarende type 1-prøvning For hver førervalgt funktionsmåde, der prøves, gentages punkterne nedenfor (fremherskende funktionsmåde eller bestcase-funktionsmåde og worstcase-funktionsmåde) hvis relevant Prøvning 1
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Konklusion
Oplysninger om produktionsoverensstemmelse for OVC-HEV
2.1.1.2.2. CO2 masseemission fra OVC-HEV'er ved ladningsforbrugende type 1-prøvning Prøvning 1:
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Konklusion
2.1.1.2.4. UF-VÆGTEDE CO2-masseemissioner fra OVC-HEV'er
2.1.1.3 BRÆNDSTOFFORBRUG (HVIS RELEVANT) 2.1.1.3.1. Brændstofforbrug for køretøjer udelukkende med forbrændingsmotor, for NOVC-HEV'er og for OVC-HEV'er ved ladningsbevarende type 1-prøvning For hver førervalgt funktionsmåde, der prøves, gentages punkterne nedenfor (fremherskende funktionsmåde eller bestcase-funktionsmåde og worstcase-funktionsmåde) hvis relevant
A- Mobil brændstof- og/eller energiforbrugsovervågning for køretøjer, der er omhandlet i artikel 4a a. Datatilgængelighed De parametre, der er nævnt i punkt 3 i bilag XXII, er tilgængelige: ja/ikke relevant b. Nøjagtighed (hvis relevant)
2.1.1.3.2. Brændstofforbrug for OVC-HEV'er ved ladningsforbrugende type 1-prøvning Prøvning 1:
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Konklusion
2.1.1.3.3. UF-vægtet brændstofforbrug for OVC-HEV'er
2.1.1.3.4. Brændstofforbrug for NOVC-FCHV'er ved ladningsbevarende type 1-prøvning For hver førervalgt funktionsmåde, der prøves, gentages punkterne nedenfor (fremherskende funktionsmåde eller bestcase-funktionsmåde og worstcase-funktionsmåde) hvis relevant
2.1.1.4. RÆKKEVIDDER (HVIS RELEVANT) 2.1.1.4.1. Rækkevidder for OVC-HEV'er (hvis relevant) 2.1.1.4.1.1. Fuldt elektrisk rækkevidde (AER) Prøvning 1
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Konklusion
2.1.1.4.1.2. Ækvivalent rent elektrisk rækkevidde (EAER)
2.1.1.4.1.3. Faktisk ladningsforbrugende rækkevidde
2.1.1.4.1.4. Rækkevidde i ladningsforbrugende cyklus Prøvning 1
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 2.1.1.4.2. Rækkevidder for PEV'er - Rent elektrisk rækkevidde (hvis relevant) Prøvning 1
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Konklusion
2.1.1.5. ELEKTRISK ENERGIFORBRUG (HVIS RELEVANT) 2.1.1.5.1. Elektrisk energiforbrug for OVC-HEV'er (hvis relevant) 2.1.1.5.1.1. Elektrisk energiforbrug (EC)
2.1.1.5.1.2. UF-vægtet ladningsforbrugende elektrisk energiforbrug Prøvning 1
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Konklusion (hvis relevant)
2.1.1.5.1.3. UF-vægtet elektrisk energiforbrug Prøvning 1
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Konklusion (hvis relevant)
2.1.1.5.1.4. Oplysninger til COP
2.1.1.5.2. Elektrisk energiforbrug for PEV'er (hvis relevant) Prøvning 1
Prøvning 2 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1 Prøvning 3 (hvis relevant) Registrer prøvningsresultaterne i overensstemmelse med tabellen for prøvning 1
Oplysninger til COP
2.1.2. KØRETØJETS LAV (HVIS RELEVANT) Gentag punkt 2.1.1. 2.1.3. KØRETØJETS M (HVIS RELEVANT) Gentag punkt 2.1.1. 2.1.4. ENDELIGE KRITERIER FOR EMISSIONSVÆRDIER (HVIS RELEVANT)
2.2. Type 2(a)-prøvning Inkl. emissionsdata til brug ved teknisk kontrol
2.3. Type 3(a)-prøvning Emission af krumtaphusgasser til atmosfæren: ingen 2.4. Type 4(a)-prøvning
2.5. Type 5–prøvning
2.6. Rde-prøvning
2.7. Type 6(a)-prøvning
2.8. Omborddiagnosesystem (OBD)
2.9. Røgtæthed (b)-prøvning 2.9.1. PRØVNING VED KONSTANTE HASTIGHEDER
2.9.2. PRØVNING VED FRI ACCELERATION
2.10. Motoreffekt
2.11. Temperaturoplysninger relateret til køretøjets »høj« (VH)
Bilag til prøvningsrapporten (gælder ikke for ATCT-prøvning og PEV), 1. Alle inputdata til korrelationsværktøj, som angivet i punkt 2.4 i bilag I til forordning (EU) 2017/1152 og (EU) 2017/1153 (korrelationsforordningerne) og Reference til inputfil: ... 2. Udfyld korrelationsfilen, der er omhandlet i punkt 3.1.1.2 i bilag I til gennemførelsesforordningerne (EU) 2017/1152 og (EU) 2017/1153): 3. Udelukkende ICE og NOVC-HEV
4. Prøvningsresultater for OVC-HEV 4.1. Køretøjets »høj« 4.1.1. CO2-masseemissioner for OVC-HEV
4.1.2. Elektrisk energiforbrug for OVC-HEV'er
4.1.3. Brændstofforbrug (l/100 km)
4.2. Køretøjets »lav« (hvis relevant) 4.2.1. CO2-masseemissioner for OVC-HEV
4.2.2. Elektrisk energiforbrug for OVC-HEV'er
4.2.3. Brændstofforbrug (l/100 km)
DEL II Følgende oplysninger er i givet fald de data, der som minimum er nødvendige for type ATCT-prøvningen. RAPPORT nr.
Almindelige bemærkninger: Hvis der er flere muligheder (referencer), skal den prøvede konstruktion beskrives i prøvningsrapporten. Hvis dette ikke er tilfældet, er en fælles reference til oplysningsskemaet i begyndelsen af prøvningsrapporten tilstrækkeligt. Hver teknisk tjeneste kan frit medtage visse supplerende oplysninger.
1. BESKRIVELSE AF PRØVNINGSKØRETØJET 1.1. GENERELT
1.1.1. Drivlinjens arkitektur
1.1.2. FORBRÆNDINGSMOTOR (hvis relevant) Ved mere end én ICE gentages punktet.
1.1.3. PRØVEBRÆNDSTOF til type 1-prøvning (eventuelt) Ved mere end ét prøvebrændstof gentages punktet
1.1.4. BRÆNDSTOFTILFØRSELSSYSTEM (hvis relevant) Ved mere end ét brændstoftilførselssystem gentages punktet.
1.1.5. BRÆNDSTOFTILFØRSELSSYSTEM (hvis relevant) Ved mere end ét brændstoftilførselssystem gentages punktet.
1.1.6. UDSTØDNINGSSYSTEM OG ANTIFORDAMPNINGSSYSTEM (hvis relevant) Hvis mere end én, gentages punktet.
1.1.7. VARMELAGRINGSENHED (hvis relevant) Ved mere end ét varmelagringssystem gentages punktet.
1.1.8. TRANSMISSION (hvis relevant) Ved mere end én transmission gentages punktet.
Transmissionsudvekslingsforhold (R.T.), primære udvekslingsforhold (R.P.) og (køretøjets hastighed (km/h))/(motorhastighed (1 000 (min-1))(v1000) for hvert af gearkassens udvekslingsforhold (R.B.).
1.1.9. ELEKTRISK MASKINE (hvis relevant) Ved mere end én elektrisk maskine gentages punktet.
1.1.10. REESS-TRÆK (hvis relevant) Ved mere end ét REESS-træk gentages punktet.
1.1.11. EFFEKTELEKTRONIK (hvis relevant) Det kan dreje sig om mere end én effektelektronisk enhed (fremdriftskonverter, lavspændingssystem eller lader)
1.2. BESKRIVELSE AF KØRETØJ 1.2.1. MASSE
1.2.2. KØREMODSTANDSPARAMETRE
1.2.3. CYKLUSUDVÆLGELSESPARAMETRE
1.2.4. GEARSKIFTEPUNKT (HVIS RELEVANT)
2. PRØVNINGSRESULTATER
2.1 PRØVNING VED 14 °C
2.1.1. Forurenende emissioner fra køretøj med mindst én forbrændingsmotor, fra NOVC-HEV'er og fra OVC-HEV'er i ladningsbevarende tilstand
2.1.2. CO2-emission fra køretøj med mindst én forbrændingsmotor, fra NOVC-HEV og fra OVC-HEV ved ladningsbevarende prøvninger
2.2 PRØVNING VED 23 °C Oplysningerne afgives, eller der henvises til type 1-prøvningsrapport
2.2.1. Forurenende emissioner fra køretøj med mindst én forbrændingsmotor, fra NOVC-HEV'er og fra OVC-HEV'er i ladningsbevarende tilstand
2.2.2. CO2-emission fra køretøj med mindst én forbrændingsmotor, fra NOVC-HEV og fra OVC-HEV ved ladningsbevarende prøvninger
2.3 KONKLUSION
2.4. TEMPERATUROPLYSNINGER om referencekøretøjet efter 23 °C-prøvning
Tillæg 8b Køremodstandsprøvningsrapport Følgende oplysninger er i givet fald de data, der som minimum er nødvendige for prøvningen til bestemmelse af køremodstand. RAPPORT nr.
1. DET PÅGÆLDENDE KØRETØJ/DE PÅGÆLDENDE KØRETØJER
2. BESKRIVELSE AF PRØVNINGSKØRETØJET(-ERNE) Hvis ingen interpolation: worstcase-tilfældet (med hensyn til energiforbrug) beskrives 2.1. Vindtunnelmetode
2.1.1 Generelt
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.1.2 Masser
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.1.3 Dæk
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.1.4. Karrosseri
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.2 AD VEJ 2.2.1. Indledning
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.2.2 Masser
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.2.3 Dæk
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.2.4. Karrosseri
Eller (i tilfælde af køremodstandsmatrixfamilie):
2.3. DRIVLINJE 2.3.1. Køretøjets »høj«
2.3.2. Køretøjets »lav« Punkt 2.3.1 gentages med VL-data 2.4. PRØVNINGSRESULTATER 2.4.1. Køretøjets »høj«
PÅ VEJ
eller VINDTUNNELMETODE
eller KØREMODSTANDSMATRIX, VEJ
eller KØREMODSTANDSMATRIX, VINDTUNNELMETODE
2.4.2. Køretøjets »lav« Punkt 2.4.1 gentages med VL-data Tillæg 8c Skabelon for prøvningsblad Prøvningsbladet omfatter de prøvningsdata, der registreres, men ikke medtages i en prøvningsrapport. Prøvningsbladet(-ene) opbevares af den tekniske tjeneste eller fabrikanten i mindst 10 år. Følgende oplysninger er i givet fald de data, der som minimum kræves i prøvningsbladene.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
28) |
Følgende tilføjes som tillæg 8d: »Tillæg 8d Prøvningsrapport vedrørende fordampningsemission Følgende oplysninger er, såfremt de er relevante, de data, der som minimum er nødvendige for prøvningen vedrørende fordampningsemission. RAPPORT nr.
Hver teknisk tjeneste kan frit medtage visse supplerende oplysninger. 1. BESKRIVELSE AF PRØVNINGSKØRETØJETS »HØJ«
1.1. Drivlinjens arkitektur
1.2. Forbrændingsmotor Ved mere end én ICE gentages punktet.
1.4. Brændstofsystem
2. PRØVNINGSRESULTATER 2.1. Ældning på prøvebænk af adsorptionsbeholder
2.2. Bestemmelse af gennemtrængelighedsfaktor (PF)
I tilfælde af flerlagsbeholdere eller metalbeholdere
2.3. Fordampningsprøvning
2.3.1. Masse
2.3.2. Køremodstandsparametre
2.3.3. Cyklus- og gearskiftepunkt (hvis relevant)
2.3.4. Køretøj
2.3.5. Proceduren for og resultaterne af prøvningen
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) De specifikke prøvningsprocedurer for hydrogenkøretøjer og flex-brændstofkøretøjer til biodiesel defineres i en senere fase.
(2) Grænseværdierne for partikelmasse og partikelantal og de respektive målingsmetoder finder kun anvendelse på køretøjer med motorer med direkte indsprøjtning.
(3) Når et bi-brændstofkøretøj kombineres med et flex-brændstofkøretøj, finder begge prøvningskrav anvendelse.
(4) Kun NOx-emissioner skal bestemmes, når køretøjet kører på hydrogen.
(5) RDE-prøvningen for partikelantal anvendes kun på køretøjer, for hvilke Euro 6-PN-emissionsgrænserne er fastsat i tabel 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007.«.
(*1) repræsentativt køretøj, hvis prøvet for køremodstandsmatrixfamilie
(6) Dokument ECE/TRANS/WP.19/1121, som findes på følgende webside: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/31821
(7) Hvis relevant.
(8) Afrundes til to decimaler.
(*2) for OVC-HEV specificeres for ladningsbevarende og ladningsforbrugende driftsbetingelser.
(2) Angives, alt efter hvad der er relevant
(6) Beregnet ud fra tilpassede CO2-værdier
(8) i overensstemmelse med bilag XXII
(3) for hvert forurenende stof i alle prøvningsresultater for VH, VL (hvis relevant) og VM (hvis relevant)
(x) Det ikke gældende overstreges (i nogle tilfælde skal intet overstreges, hvis flere muligheder foreligger)
(3) Angives, alt efter hvad der er relevant
(7) hvis »ja«, lades de sidste seks linjer ude af betragtning
(2) korrektion som omhandlet i tillæg 2 til underbilag 6 til bilag XXI til denne forordning for ICE-køretøjer, KCO2 for HEV'er
(2) korrektion som omhandlet i underbilag 6, tillæg 2, i bilag XXI til denne forordning for ICE-køretøjer og underbilag 8, tillæg 2, til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151 for HEV'er (KCO2)
(3) hvis “ja”, lades de sidste seks linjer ude af betragtning
BILAG II
I bilag II til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
følgende tekst indsættes efter titlen: »DEL A« |
|
2) |
Punkt 1.1 affattes således:
|
|
3) |
Punkt 2.10 affattes således:
|
|
4) |
Der tilføjes følgende: »DEL B NY METODE VEDRØRENDE OVERENSSTEMMELSE EFTER IBRUGTAGNING 1. Indledning Denne del finder anvendelse på køretøjer i klasse M og N1, gruppe I, baseret på typer godkendt efter 1 januar 2019 og på alle køretøjer registreret efter 1. september 2019 samt på køretøjer i klasse N1, gruppe II og III, og køretøjer i klasse N2, baseret på typer godkendt efter 1. september 2019 og registreret efter 1. september 2020. Den fastlægger krav til kontrol af overensstemmelse efter ibrugtagning (ISC) med hensyn til emissionsgrænserne for udstødningsemissioner (herunder ved lave temperaturer) og fordampningsemissioner i hele køretøjets normale levetid i op til fem år eller 100 000 km, afhængigt af, hvad der først indtræder. 2. Procesbeskrivelse Figur B.1 Illustration af proceduren for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning (hvor GTAA refererer til den typegodkendende myndighed, og OEM refererer til fabrikanten) ISC-foranstaltninger GTAA GTAA, OEM GTAA + OEM GTAA + OEM GTAA Korrigerende foranstaltninger (Afsnit 7 om nødvendigt) Rapportering (Afsnit 8) Hovedansvar Overensstemmelsesvurdering (Afsnit 6) ISC-prøvning (Afsnit 5) Indsamling af oplysninger og Risikovurdering (Afsnit 4) 3. Definition af ISC-familie En ISC-familie består af følgende køretøjer:
4. Indsamling af oplysninger og indledende risikovurdering Den typegodkendende myndighed skal indsamle alle relevante oplysninger om eventuelle manglende overholdelse vedrørende emission, som er relevante for afgørelsen af, hvilke ISC-familier der skal til kontrol i et bestemt år. Den typegodkendende myndighed skal navnlig tage hensyn til oplysninger om køretøjstyper med høje emissioner under reelle kørselsforhold. Disse oplysninger skal være tilvejebragt ved anvendelse af passende metoder, som kan omfatte telemåling, forenklede mobile systemer til overvågning af emissioner (SEMS) og prøvning med PEMS. Antallet og størrelsen af de observerede overskridelser ved en sådan afprøvning kan anvendes til at prioritere ISC-prøvning. Som en del af de oplysninger, der leveres til brug for ISC-kontrollen, skal hver fabrikant til den typegodkendende myndighed indberette om emissionsrelaterede garantikrav og eventuelt emissionsrelateret garantireparationsarbejde udført under servicering, i overensstemmelse med et format, der er aftalt mellem den typegodkendende myndighed og fabrikanten i forbindelse med typegodkendelsen. Der skal gives detaljerede oplysninger om hyppigheden og arten af fejl vedrørende emissionsrelaterede komponenter og systemer for hver ISC-familie. Rapporterne skal indgives mindst én gang om året for hver ISC-familie i hele den periode, hvor overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning skal udføres i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3. På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i første og andet afsnit, skal den typegodkendende myndighed foretage en indledende vurdering af risikoen for, en ISC familie ikke er i overensstemmelse med reglerne efter ibrugtagning og på dette grundlag træffe afgørelse om, hvilke familier der skal prøves, og hvilke typer prøvning der skal udføres under ISC-bestemmelserne. Desuden kan den typegodkendende myndighed tilfældigt udtage ISC-familier til prøvning. 5. ISC-prøvning Fabrikanten foretager ISC-prøvning vedrørende udstødningsemissioner, der som minimum omfatter type 1-prøvningen for alle ISC-familier. Fabrikanten kan også udføre RDE-prøvning, type 4 og type 6, for alle eller en del af ISC-familierne. Fabrikanten skal til den typegodkendende myndighed rapportere om alle resultater af ISC-prøvningen ved hjælp af den elektroniske platform for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, der er beskrevet i punkt 5.9. Den typegodkendende myndighed skal kontrollere et passende antal ISC-familier hvert år, jf. punkt 5.4. Den typegodkendende myndighed skal inkludere alle resultater af ISC-prøvningen på den elektroniske platform for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, der er beskrevet i punkt 5.9. Akkrediterede laboratorier eller tekniske tjenester kan udføre kontrol på et hvilket som helst antal ISC-familier hvert år. De akkrediterede laboratorier eller tekniske tjenester indrapporterer til den typegodkendende myndighed om alle resultater af ISC-prøvningen ved hjælp af den elektroniske platform for overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, der er beskrevet i punkt 5.9. 5.1. Kvalitetssikring af kontrol Inspektionsorganer og laboratorier, der foretager ISC-kontroller, og som ikke er en udpeget teknisk tjeneste, skal være akkrediterede i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17020:2012 med henblik på ISC-proceduren. Laboratorier, der udfører ISC-prøvning, og som ikke er udpegede tekniske tjenester som omhandlet i artikel 41 i direktiv 2007/46, kan kun udføre ISC-prøvning, hvis de er akkrediterede i henhold til EN ISO/IEC 17025: 2017. Den typegodkendende myndighed skal hvert år udføre audit af ISC-kontrollerne udført af fabrikanten. Den typegodkendende myndighed kan også udføre audit af ISC-kontrollerne udført af akkrediterede laboratorier og tekniske tjenester. Auditten skal være baseret på oplysninger leveret af fabrikanter, akkrediterede laboratorier eller tekniske tjenester og skal som minimum omfatte detaljerede ISC-rapporter i overensstemmelse med tillæg 3. Den typegodkendende myndighed kan kræve, at fabrikanter, akkrediterede laboratorier eller tekniske tjenester fremlægger supplerende oplysninger. 5.2. Akkrediterede laboratorier og tekniske tjenesters fremlæggelse af prøvningsresultater Den typegodkendende myndighed skal meddele resultaterne af overensstemmelsesvurderingen og de korrigerende foranstaltninger for en bestemt ISC-familie til de akkrediterede laboratorier eller tekniske tjenester, som har leveret prøvningsresultaterne for denne familie, så snart de bliver tilgængelige. Resultaterne af prøvningerne, herunder detaljerede data for alle køretøjer, der er prøvet, må først offentliggøres efter den typegodkendende myndigheds offentliggørelse af årsrapporten eller resultaterne af en individuel ISC-procedure eller efter afslutningen af den statistiske procedure (se punkt 5.10) uden resultat. Hvis resultaterne af ISC-prøvningen offentliggøres, skal der henvises til årsrapporten af den typegodkendende myndighed, der inkluderede oplysningerne. 5.3. Typer af prøvning ISC-prøvning skal kun udføres på køretøjer, der er udvalgt i overensstemmelse med tillæg 1. ISC-prøvning med type 1-prøvning udføres i overensstemmelse med bilag XXI. ISC-prøvning med RDE-prøvninger skal udføres i overensstemmelse med bilag IIIA; type 4-prøvninger skal udføres i overensstemmelse med tillæg 2 til dette bilag, og type 6-prøvninger skal udføres i overensstemmelse med bilag VIII. 5.4. Hyppighed og omfang af ISC-prøvning Tidsrummet mellem en fabrikants gennemførelse af to kontroller af overensstemmelse efter ibrugtagning for en given ISC-familie må ikke overstige 24 måneder. Hyppigheden af ISC-prøvning udført af den typegodkendende myndighed skal være baseret på en risikovurderingsmetode, der er i overensstemmelse med den internationale standard ISO 31000:2018 — Risk Management — Principles and guidelines, som skal omfatte resultaterne af den indledende vurdering, der er blevet foretaget i henhold til punkt 4. Fra den 1. januar 2020 gennemfører typegodkendende myndigheder type 1- og RDE-prøvninger på mindst 5 % af ISC-familierne pr. fabrikant pr. år eller mindst to ISC-familier pr. fabrikant pr. år, hvis sådanne foreligger. Kravet om prøvning af mindst 5 % eller mindst to ISC-familier pr. fabrikant pr. år gælder ikke for fabrikanter af små mængder. Den typegodkendende myndighed skal sikre den bredest mulige dækning af ISC-familier og køretøjsalder, især i ISC-familien med henblik på at sikre overensstemmelse i henhold til artikel 8, stk. 3. Den typegodkendende myndighed skal afslutte den statistiske procedure for hver ISC familie, som den har indledt inden for 12 måneder. ISC-prøvninger af type 4 eller type 6 må ikke være forbundet med krav om minimumfrekvens. 5.5. Typegodkendende myndigheders finansiering af ISC-prøvning Den typegodkendende myndighed skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed til at dække omkostningerne til overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning. Uden at dette berører national lovgivning, skal disse omkostninger dækkes via gebyrer, som af den typegodkendende myndighed kan pålægges fabrikanten. Disse gebyrer skal dække ISC-prøvning af op til 5 % af familierne med hensyn til overensstemmelse efter ibrugtagning pr. fabrikant pr. år eller mindst to ISC familier pr. fabrikant pr. år. 5.6. Plan for prøvningen Ved RDE-prøvning af ISC skal den typegodkendende myndighed udarbejde en plan for prøvningen. Denne plan skal omfatte prøvning med henblik på at kontrollere ISC-overholdelse under en lang række forskellige betingelser i overensstemmelse med bilag IIIA. 5.7. Udvælgelse af køretøjer til ISC-prøvning De indsamlede oplysninger skal være tilstrækkelig omfattende til at sikre, at overensstemmelsen efter ibrugtagning kan vurderes for køretøjer, der vedligeholdes og benyttes efter forskrifterne. Tabellerne i tillæg 1 anvendes til at afgøre, om køretøjet kan udvælges med henblik på ISC-prøvning. I løbet af kontrollen efter tabellerne i tillæg 1 kan nogle køretøjer blive erklæret defekte og ikke blive ISC-prøvet, når det kan konstateres, at dele af emissionskontrolsystemet er blevet beskadiget. Samme køretøj kan anvendes til at foretage og udarbejde rapporter om mere end én type prøvning (type 1, RDE, type 4, type 6), men kun den første gyldige prøvning af hver type skal tages i betragtning for så vidt angår den statistiske procedure. 5.7.1. Generelle krav Køretøjet skal tilhøre en ISC-familie som beskrevet i punkt 3 og skal være i overensstemmelse med de kontroller, der er omhandlet i tabellen i tillæg 1. Det skal være registreret i Unionen og have kørt i Unionen i mindst 90 % sin køretid. Emissionsprøvningerne kan foretages på et andet geografisk område end det, hvor køretøjerne er blevet udvalgt. De udvalgte køretøjer skal være ledsaget af vedligeholdelsesdokumentation, der viser, at køretøjet har været korrekt vedligeholdt og har overholdt eftersyn i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, og at der kun er anvendt originale dele til udskiftning af emissionsrelaterede dele. Køretøjer, der udviser tegn på misbrug eller forkert brug, der kan påvirke dets emissionsegenskaber, manipulation eller forhold, der kan føre til usikker drift, skal udelukkes fra ISC. Køretøjer må ikke have undergået aerodynamiske ændringer, der ikke kan fjernes inden prøvningen. Køretøjet skal udelukkes fra ISC-prøvning, hvis oplysningerne i køretøjets computer viser, at køretøjet er blevet kørt, efter at en fejlkode er blevet vist, og reparation ikke er gennemført i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer. Et køretøj skal udelukkes fra ISC-prøvning, hvis brændstoffet fra køretøjets brændstofbeholder ikke opfylder de gældende normer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (1), eller såfremt der er belæg for eller registrering af tankning med forkert brændstoftype. 5.7.2. Undersøgelse og vedligeholdelse af køretøjet Diagnosticering af fejl og normal nødvendig vedligeholdelse i overensstemmelse med tillæg 1 skal udføres på de køretøjer, der er accepteret til prøvning, før eller efter proceduren med ISC-prøvning. Der foretages følgende kontroller: OBD-kontrol (før eller efter prøvningen), visuel kontrol for tændte fejlindikatorer, kontrol af luftfilter og af alle drivremme og væskestande, kølerdæksel og brændstofbeholderdæksel samt af alle vakuum- og brændstofsystemslanger og af elektriske ledninger relateret til efterbehandlingssystemet, for integritet tænding, brændstofmåler og forureningsbegrænsende komponenter kontrolleres for forkert justering og/eller uautoriserede indgreb. Hvis køretøjet er inden for 800 km fra et planmæssigt serviceeftersyn, udføres dette serviceeftersyn. Vinduessprinklervæsken fjernes inden type 4-prøvningen og erstattes med varmt vand. En brændstofprøve indsamles og opbevares i overensstemmelse med kravene i bilag IIIA til yderligere analyse i tilfælde af »ikke bestået«. Alle fejl skal registreres. Når fejlen konstateres på forureningsbegrænsende anordninger, skal køretøjet rapporteres som defekt og ikke bruges til yderligere prøvning, men fejlen skal tages i betragtning med henblik på overensstemmelsesvurderingen i overensstemmelse med punkt 6.1. 5.8. Prøvestørrelse Når fabrikanten anvender den statistiske procedure i punkt 5.10 til type 1-prøvning, skal antallet af prøvepartier fastsættes på grundlag af det årlige salgsvolumen af en ISC-køretøjsfamilie i Unionen, jf. nedenstående tabel: Tabel B.1 Antal prøvepartier for ISC-prøvning med type 1-prøvninger
Hvert prøveparti skal omfatte et tilstrækkeligt antal køretøjstyper, for at sikre, at mindst 20 % af den samlede families salg er dækket. Når en familie kræver, at mere end ét prøveparti prøves, skal køretøjerne i andet og tredje prøveparti afspejle andre anvendelsesbetingelser end dem, der blev udvalgt til den første prøve. 5.9. Brug af den elektroniske platform for overensstemmelse efter ibrugtagning og adgang til data, der kræves til prøvning Kommissionen opretter en elektronisk platform med henblik på at lette udvekslingen af data mellem på den ene side fabrikanter, akkrediterede laboratorier eller tekniske tjenester og på den anden side den typegodkendende myndighed med henblik på afgørelsen om »bestået« eller »ikke-bestået« for en stikprøve. Fabrikanten skal fuldstændiggøre den pakke vedrørende prøvningens åbenhed, der er omhandlet i artikel 5, stk. 12, i det format, der er angivet i tabel 1 og 2 i tillæg 5 og tabellen i dette punkt, og sende den til den typegodkendende myndighed, der udsteder emissionstypegodkendelse. Tabel 2 i tillæg 5 skal anvendes til at tillade udvælgelsen af køretøjer fra samme familie til prøvning og sammen med tabel 1 give tilstrækkelige oplysninger vedrørende køretøjer, der skal prøves. Når den elektroniske platform, der henvises til i første stykke, er til rådighed, skal den typegodkendende myndighed, der meddeler emissionstypegodkendelse, uploade oplysningerne i tabel 1 og 2 i tillæg 5 til denne platform inden for 5 arbejdsdage efter modtagelsen heraf. Alle oplysninger i tabel 1 og 2 i tillæg 5 skal være tilgængelige for offentligheden i et gratis elektronisk format. Følgende oplysninger skal også være en del af pakken vedrørende prøvningens åbenhed og skal gratis stilles til rådighed af fabrikanten senest 5 arbejdsdage efter anmodning fra et godkendt laboratorium eller en teknisk tjeneste.
5.10. Statistisk procedure 5.10.1. Indledning Verificeringen af overensstemmelsen efter ibrugtagning skal baseres på en statistisk metode efter de generelle principper for sekventiel prøvetagning til inspektion af attributter. Den mindste stikprøvestørrelse, der kan føre til godkendelse, er tre køretøjer, og den maksimale samlede stikprøvestørrelse er ti køretøjer til type 1- og RDE-prøvning. Til type 4- og type 6-prøvningerne kan der benyttes en forenklet metode, hvor stikprøven består af tre køretøjer, der afvises, hvis alle tre køretøjer ikke består prøven, og godkendes, hvis alle tre køretøjer består prøven. I tilfælde, hvor to ud af tre består eller ikke består prøven, kan den typegodkendende myndighed beslutte at udføre yderligere prøvning eller fortsætte med at vurdere overensstemmelsen i overensstemmelse med punkt 6.1. Prøvningsresultaterne multipliceres ikke med forringelsesfaktorer. For køretøjer, der har opgivne maksimale RDE-værdier anført i punkt 48.2 i typeattesten, som beskrevet i bilag IX i direktiv 2007/46/EF, som er lavere end de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007, skal overensstemmelsen kontrolleres både mod den oplyste maksimale RDE-værdi øget med den margen, der er fastsat i punkt 2.1.1 i bilag IIIA og not-to-exceed-grænsen, der er fastsat i dette bilags punkt 2.1. Hvis prøven viser sig ikke at være i overensstemmelse med de opgivne maksimale RDE-værdier forøget med den relevante analyseusikkerhedsmargen, men godkendes med not-to-exceed-grænsen, skal den typegodkendende myndighed anmode fabrikanten om at træffe korrigerende foranstaltninger. Før udførelse af første ISC-prøvning skal fabrikanten, det akkrediterede laboratorium eller den tekniske tjeneste (»parten«) meddele sin hensigt om at udføre overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning af en given familie til den typegodkendende myndighed. Efter denne underretning skal den typegodkendende myndighed åbne en ny statistisk mappe til behandling af resultaterne for hver kombination af følgende parametre for den pågældende part/pulje af partnere: køretøjsfamilie, emissionsprøvningstype og forurenende stof. Der skal åbnes særskilte statistiske procedurer for hver kombination af disse parametre. Den typegodkendende myndighed skal i hver statistisk mappe kun inkludere resultaterne fra den relevante part. Den typegodkendende myndighed skal føre register over antallet af udførte prøvninger og antallet af ikke beståede og beståede prøver samt andre nødvendige data til støtte for den statistiske procedure. Selv om mere end én statistisk procedure kan være åben på et og samme tidspunkt for en given kombination af prøvningstype og køretøjsfamilie, må en part kun afgive prøvningsresultaterne til én åben statistisk procedure for en given kombination af prøvningstype og køretøjsfamilie. Hver prøvning skal kun indberettes én gang, og alle prøvninger (gyldige, ikke gyldige, ikke beståede eller beståede osv.) skal oplyses. Hver statistisk ISC-procedure skal forblive åben, indtil der er nået et resultat, hvor den statistiske procedure resulterer i afgørelsen »bestået« eller »ikke bestået« for prøven i henhold til punkt 5.10.5. Hvis et resultat ikke er nået inden 12 måneder efter åbningen af en statistisk mappe, skal den typegodkendende myndighed lukke den statistiske mappe, medmindre den beslutter at fuldføre prøvningen for den for den pågældende statistiske mappe inden for de følgende 6 måneder. 5.10.2. Sammenlægning af ISC-resultater Prøvningsresultater fra to eller flere akkrediterede laboratorier eller tekniske tjenester kan sammenlægges med henblik på en fælles statistisk procedure. Sammenlægningen af prøvningsresultaterne kræver skriftligt samtykke fra alle de interesserede parter, der leverer prøvningsresultater til en pulje af resultater, og en underretning til den typegodkendende myndighed før påbegyndelse af prøvningen. En af de parter, der sammenlægger prøvningsresultater, skal udpeges som leder af puljen og ansvarlig for indberetning af data samt for kommunikationen med den typegodkendende myndighed. 5.10.3. Resultatet bestået/ikke bestået/ugyldigt resultat for en enkelt prøvning En ISC-emissionsprøvning skal betragtes som »godkendt« for et eller flere forurenende stoffer, hvis emissioner er lig med eller under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007 for denne type prøvning. En emissionsprøvning skal betragtes som »ikke bestået« for et eller flere forurenende stoffer, når emissionsresultatet er større end emissionsgrænseværdien for denne type prøvning. Hvert ikke bestået prøvningsresultat skal øge tælleren »f« (jf. punkt 5.10.5) med 1 for det pågældende statistiske tilfælde. En ISC-emissionsprøvning anses for ugyldig, hvis den ikke overholder de prøvningskrav, der er omhandlet i punkt 5.3. Ugyldige prøvningsresultater skal udelukkes fra den statistiske procedure. Resultaterne af alle ISC-prøvninger indgives til den typegodkendende myndighed senest ti arbejdsdage efter gennemførelsen af hver prøvning. Prøvningsresultaterne skal være ledsaget af en samlet rapport ved afslutningen af prøvningen. Resultaterne skal medtages i stikprøven i den kronologiske rækkefølge for udførelsen. Den typegodkendende myndighed skal indarbejde alle gyldige emissionsprøvningsresultater i den relevante, åbne statistiske procedure, indtil en stikprøveundersøgelses resultat er »ikke bestået« eller »bestået« i overensstemmelse med punkt 5.10.5. 5.10.4. Behandling af afvigelser Tilstedeværelsen af afvigende resultater i statistiske procedure for stikprøven kan føre til afgørelse »ikke bestået« i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet nedenfor: Afvigende resultater (outliers) skal kategoriseres som moderate eller ekstreme. Et prøvningsresultat kan betragtes som en moderat afvigelse, hvis den afvigende værdi er lig med eller større end 1,3 gange de gældende emissionsgrænseværdier. Tilstedeværelsen af to sådanne afvigelser i en stikprøve skal føre til resultatet »ikke bestået« for stikprøven. Et prøvningsresultat kan betragtes som en ekstrem afvigelse, hvis den afvigende værdi er lig med eller større end 2,5 gange de gældende emissionsgrænseværdier. Tilstedeværelsen af en sådan afvigelse i en stikprøve skal føre til resultatet »ikke bestået« for stikprøven. I så fald skal køretøjets registreringsnummer meddeles til fabrikanten og den typegodkendende myndighed. Denne mulighed skal meddeles køretøjernes ejere før prøvningen. 5.10.5. Afgørelsen bestået/ikke bestået for en stikprøve Med henblik på at træffe beslutning om resultatet »bestået«/»ikke bestået« for stikprøven, er »p« antallet af »bestået«-resultater, og »f« er antallet af »ikke bestået«-resultater. Hvert prøvningsresultat »bestået« skal øge »p«-tælleren med 1, og hvert »ikke bestået«-resultat skal øge »f«-tælleren med 1 i den relevante, åbne statistiske procedure. Efter indarbejdelsen af gyldige emissionsprøvningsresultater i en åben mappe i den statistiske procedure skal den typegodkendende myndighed gøre følgende:
Afgørelsen afhænger af den samlede stikprøvestørrelse, »n«, tællerne for antallet af »bestået«- og »ikke bestået«-resultater, henholdsvis »p« og »f«, samt antallet af moderate og/eller ekstreme afvigelser i stikprøven. Til at træffe afgørelsen »bestået«/»ikke bestået« for en ISC-stikprøve skal den typegodkendende myndighed anvende beslutningsdiagrammet i figur B.2 for køretøjer, der er baseret på typer, som er typegodkendt pr. 1. januar 2020 og beslutningsdiagrammet i figur B.2.a for køretøjer, der er baseret på typer godkendt indtil den 31. december 2019. Diagrammerne angiver, hvilken afgørelse der skal træffes for en given kumulativ stikprøvestørrelse »n« og et »ikke bestået«-resultat »f«. To afgørelser er mulige for en statistisk procedure for en given kombination af køretøjsfamilie, emissionsprøvningstype og forurenende stof: Resultatet skal være »prøven bestået«, når det relevante beslutningsdiagram i figur B.2 eller figur B.2.a angiver resultatet »BESTÅET« for den aktuelle kumulerede stikprøvestørrelse »n« og antallet af ikke-beståede resultater »f«. Afgørelsen skal være »prøven ikke bestået« for en given kumuleret stikprøvestørrelse »n«, når mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
Nås ingen afgørelse, skal den statistiske procedure holdes åben og yderligere resultater skal indarbejdes i denne, indtil der nås en afgørelse, eller proceduren afsluttes i overensstemmelse med punkt 5.10.1. Figur B.2: Beslutningsdiagrammet for den statistiske procedure for køretøjer, som er baseret på typer godkendt pr. 1. januar 2020 (hvor »UND« betyder ikke afgjort«).
Figur B.2.a: Beslutningsdiagrammet for den statistiske procedure for køretøjer godkendt pr. 31. december 2019 (hvor »UND« betyder ikke afgjort«).
5.10.6. ISC for etapevis færdigopbyggede køretøjer og køretøjer til specielle formål Fabrikanten af basiskøretøjet skal fastsætte de tilladte værdier for de parametre, der er nævnt i tabel B.3. De tilladte værdier for hver parameter skal være anført i det oplysningsskema for emissionstypegodkendelse (se tillæg 3 til bilag I) og åbenhedsliste 1 i tillæg 5 (række 45 til 48). Fabrikanten i trin 2 må kun benytte basiskøretøjets emissionsværdier, hvis det etapevis færdigopbyggede køretøjs værdier ligger inden for de tilladte parameterværdier. Parameterværdierne for hvert etapevis færdigopbyggede køretøj skal registreres i typeattesten. Tabel B.3: Tilladte parameterværdier for etapevist færdigopbyggede køretøjer og køretøjer til specielle formål med henblik på anvendelse basiskøretøjets emissionstypegodkendelse.
Hvis et etapevis færdigopbygget køretøj eller et køretøj til specielle formål prøves, og resultatet af prøvningen er lavere end de gældende emissionsgrænseværdier, anses køretøjet for »bestået« for ISC-familie i henhold til punkt 5.10.3. Hvis resultatet af prøvningen af et etapevis færdigopbygget køretøj eller et køretøj til specielle formål overstiger de gældende emissionsgrænseværdier, men ikke med mere end 1,3 gange emissionsgrænserne, skal den, der udfører prøvningen, undersøge, om dette køretøj er i overensstemmelse med værdierne i tabel B.3. Enhver manglende overholdelse af disse værdier indberettes til den typegodkendende myndighed. Hvis køretøjet ikke er i overensstemmelse med disse værdier, skal den typegodkendende myndighed undersøge årsagerne til den manglende overensstemmelse og træffe de nødvendige foranstaltninger over for fabrikanten af det etapevis færdigopbyggede køretøj eller køretøjet til specielle formål med henblik på at genoprette produktionens overensstemmelse, herunder inddragelse af typegodkendelsen. Hvis køretøjet er i overensstemmelse med værdierne i tabel B.3, betragtes det som et registreret køretøj for ISC-familien jf. punkt 6.1. Hvis resultatet af prøvningen er mere end 1,3 gange de gældende emissionsgrænser, betragtes det som et »ikke bestået«-resultat for ISC-familien, jf. punkt 6.1, men ikke som et afvigende resultat for den relevante ISC-familie. Hvis det etapevis færdigopbyggede køretøj eller køretøjet til specielle formål ikke er i overensstemmelse med værdierne i tabel B.3, skal dette indberettes til den typegodkendende myndighed, som skal undersøge årsagerne til den manglende overensstemmelse og træffe de nødvendige foranstaltninger over for fabrikanten af det etapevis færdigopbyggede køretøj eller køretøjet til specielle formål med henblik på at genoprette produktionens overensstemmelse, herunder inddrage typegodkendelsen. 6. Overensstemmelsesvurdering 6.1. Senest 10 dage efter afslutningen af ISC-prøvningen af stikprøven som omhandlet i punkt 5.10.5, skal den typegodkendende myndighed indlede detaljerede undersøgelser sammen med fabrikanten med henblik på at afgøre, om ISC familien (eller en del heraf) opfylder ISC-reglerne, og hvorvidt der kræves korrigerende foranstaltninger. I forbindelse med etapevist færdigopbyggede køretøjer eller køretøjer til specielle formål skal den typegodkendende myndighed foretage nærmere undersøgelser, når der er mindst tre defekte køretøjer med samme fejl eller fem registrerede køretøjer i samme ISC-familie, jf. punkt 5.10.6. 6.2. Den typegodkendende myndighed skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed til at dække omkostningerne til overensstemmelsesvurderingen. Uden at dette berører national lovgivning, skal disse omkostninger dækkes via gebyrer, som af den typegodkendende myndighed kan pålægges fabrikanten. Disse gebyrer skal dække alle prøvninger eller audit, der er nødvendige for en vurdering af overensstemmelsen. 6.3. På fabrikantens anmodning kan den typegodkendende myndighed forlænge undersøgelserne til ibrugtagne køretøjer fra samme fabrikant, der tilhører andre ISC-familier, der sandsynligvis vil blive ramt af samme defekter. 6.4. Den detaljerede undersøgelse må ikke tage mere end 60 arbejdsdage efter den typegodkendende myndigheds indledning af undersøgelsen. Den typegodkendende myndighed kan foretage yderligere ISC-prøver, der har til formål at fastslå, hvorfor der er konstateret fejl i køretøjer i den oprindelige ISC-prøvning. Supplerende prøvninger udføres under samme betingelser som for de oprindelige ikke beståede ISC-prøvninger. På anmodning fra den typegodkendende myndighed skal fabrikanten forelægge yderligere oplysninger, især med angivelse af de mulige årsager til fejlene, af hvilke dele af familien der kan være berørt, og af om andre familier kan være berørt, eller hvorfor det problem, der forårsagede manglende beståelse i den oprindelige ISC-prøvning, ikke er relateret til overensstemmelsen efter ibrugtagning, hvis dette er tilfældet. Fabrikanten skal have mulighed for at godtgøre, at bestemmelserne til sikring af overensstemmelse efter ibrugtagning er opfyldt. 6.5. Inden for den frist, der er fastsat i punkt 6.3, skal den typegodkendende myndighed træffe afgørelse om overensstemmelse og behovet for at anvende korrigerende foranstaltninger for den ISC-familie, som er omfattet af de detaljerede undersøgelser, og meddele dette til fabrikanten. 7. Korrigerende foranstaltninger 7.1. Fabrikanten udarbejder en plan for korrigerende foranstaltninger og forelægger den for den typegodkendende myndighed senest 45 arbejdsdage efter underretningen som omhandlet i punkt 6.4. Denne periode kan forlænges med op til yderligere 30 arbejdsdage, hvis fabrikanten kan påvise over for den typegodkendende myndighed, at der er brug for mere tid til at undersøge den manglende overensstemmelse. 7.2. De korrigerende foranstaltninger, der kræves af den typegodkendende myndighed, skal omfatte rimeligt veltilrettelagte og nødvendige prøvninger af komponenter og køretøjer med henblik på at påvise effektiviteten og holdbarheden af de korrigerende foranstaltninger. 7.3. Fabrikanten giver planen for korrigerende foranstaltninger et specifikt navn eller nummer. Planen for korrigerende foranstaltninger skal omfatte mindst følgende:
Med henblik på litra d) må fabrikanten ikke pålægge betingelser med hensyn til vedligeholdelse eller brug, som ikke påviseligt har relation til den manglende overensstemmelse og de korrigerende foranstaltninger. 7.4. Udbedringen skal ske på hensigtsmæssig måde inden for en rimelig tid efter, at køretøjet er modtaget af fabrikanten med henblik på reparation. Senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af den foreslåede plan for korrigerende foranstaltninger skal den typegodkendende myndighed godkende denne eller kræve en ny plan i overensstemmelse med punkt 7.5. 7.5. Hvis den typegodkendende myndighed ikke godkender planen for korrigerende foranstaltninger, skal fabrikanten udarbejde en ny plan og forelægger denne for den typegodkendende myndighed senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af underretning om den typegodkendende myndigheds afgørelse. 7.6. Hvis den typegodkendende myndighed ikke godkender den anden plan, som fabrikanten har indgivet, træffer den alle fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 30 direktiv 2007/46/EF for at genoprette produktionens overensstemmelse, herunder tilbagekaldelse af typegodkendelsen, hvis dette er nødvendigt. 7.7. Den godkendende myndighed meddeler sin afgørelse til alle medlemsstaterne og Kommissionen inden for 5 arbejdsdage. 7.8. De korrigerende foranstaltninger finder anvendelse på alle køretøjer i ISC-familien (eller andre relevante familier identificeret af fabrikanten i overensstemmelse med punkt 6.2), der sandsynligvis er berørt af samme defekt. Den typegodkendende myndighed skal afgøre, om det er nødvendigt at ændre typegodkendelsen. 7.9. Fabrikanten er ansvarlig for gennemførelsen af den godkendte plan for korrigerende foranstaltninger i alle medlemsstater og for at føre et register over, hvilke køretøjer der er fjernet fra markedet eller tilbagekaldt og udbedret, og hvilket værksted der har udført arbejdet. 7.10. Fabrikanten opbevarer et eksemplar af kommunikation med de kunder, hvis køretøjer er berørt af planen for korrigerende foranstaltninger. Fabrikanten skal tillige føre register over tilbagekaldelsen, herunder det samlede antal berørte køretøjer pr. medlemsstat og det samlede antal køretøjer allerede tilbagekaldt pr. medlemsstat sammen med en forklaring på eventuelle forsinkelser i anvendelsen af de korrigende foranstaltninger. Fabrikanten skal hver anden måned forelægge denne registrering af tilbagekaldelsen for den typegodkendende myndighed, de typegodkendende myndigheder i de enkelte medlemsstater og for Kommissionen. 7.11. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at den godkendte plan for korrigerende foranstaltninger inden for to år anvendes på mindst 90 % af berørte køretøjer, der er registreret på deres område. 7.12. Den gennemførte reparation og ændring eller tilføjelsen af nyt udstyr registreres i en attest, som gives ejeren af køretøjet, og som skal omfatte nummeret på den afhjælpende kampagne. 8. Årlig rapport fra den typegodkendende myndighed Den typegodkendende myndighed skal senest den 31. marts hvert år på et offentligt tilgængeligt websted, gratis og uden behov for brugerregistrering eller tilmelding, stille en rapport til rådighed med resultaterne af alle det foregående års afsluttede ISC-undersøgelser. Hvis nogle af det foregående års ISC-undersøgelser endnu ikke er afsluttet inden denne dato, skal der giver underretning herom, så snart undersøgelsen er afsluttet. Rapporten skal mindst omfatte de emner, der er nævnt i tillæg 4. Tillæg 1 Kriterier for at udvælgelse af køretøjer og køretøjer, der ikke har bestået Udvælgelse af køretøjer til emissionsoverholdelsesprøvning efter ibrugtagning
Tillæg 2 Regler for type 4-prøvninger under overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning Type 4-prøvningerne for overensstemmelse efter ibrugtagning skal udføres i overensstemmelse med bilag VI (eller bilag VI til forordning (EF) nr. 692/2008, hvis relevant), dog med følgende undtagelser:
Tillæg 3 Detaljeret ISC-rapport Den detaljerede ISC-rapport skal indeholde følgende oplysninger:
Tillæg 4 Formatet for den årlige rapport fra den typegodkendende myndighed TITEL
Tillæg 5 Gennemsigtighed Tabel 1 Gennemsigtighedsliste 1
Tabel 2 Gennemsigtighedsliste 2 Gennemsigtighedsliste 2 består af to datasæt, der er karakteriseret ved de felter, der rapporteres i tabel 3 og tabel 4. Tabel 3 Datasæt 1 af gennemsigtighedsliste 2
Tabel 4 Datasæt 2 for gennemsigtighedsliste 2
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).
BILAG III
I bilag IIIA til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
punkt 1.2.16 affattes således: »1.2.16. ”støj”: to gange den kvadratiske middelværdi af ti standardafvigelser, der hver især er beregnet ud fra nulpunktsresponsen, målt ved en konstant frekvens på et multiplum af 1,0 Hz i 30 sekunder.« |
|
2) |
i punkt 2.1 affattes ligningen således: »NTEpollutant = CFpollutant × EURO-6«. |
|
3) |
i punkt 2.1.1, tabellen, anden kolonne, ændres ordene»1 + margin idet margin = 0,5« til »1 + margin NOx idet margin NOx = 0,43«. |
|
4) |
i punkt 2.1.2 tilføjes følgende punktum: »for typegodkendelser i henhold til denne undtagelse må der ikke være nogen opgivne maksimale RDE-værdier.« |
|
5) |
punkt 2.1.3 affattes således:
|
|
6) |
punkt 3.1.0 affattes således:
|
|
7) |
punkt 3.1.0.1, 3.1.0.2 og 3.1.0.3 udgår. |
|
8) |
punkt 3.1.2 affattes således:
|
|
9) |
punkt 3.1.3 affattes således:
|
|
10) |
punkt 3.1.3.2.1 affattes således:
|
|
11) |
punkt 4.2 affattes således:
|
|
12) |
punkt 4.5 affattes således:
|
|
13) |
følgende indsættes som punkt 4.6 og 4.7: 4.6. For RDE-prøvninger gennemført under typegodkendelsen kan TAA kontrollere, om prøveopstillingen og det anvendte udstyr opfylder kravene i tillæg 1 og 2, gennem direkte inspektion eller en analyse af støttedokumentation (f.eks. fotografier, optagelser). 4.7. Overensstemmelsen af det softwareredskab, der anvendes til at kontrollere kørslens gyldighed og beregne emissionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i tillæg 4, 5, 6, 7a og 7b, skal valideres af leverandøren af værktøjet eller en typegodkendende myndighed. Hvis et sådant softwareværktøj er indarbejdet i PEMS-instrumentet, skal dokumentation for valideringen skal leveres sammen med instrumentet.« |
|
14) |
Punkt 5.4.1 og 5.4.2 affattes således: 5.4.1. Overskuddet eller underskuddet af kørselsdynamik for kørslen kontrolleres ved hjælp af de metoder, der er beskrevet i bilag 7a. 5.4.2. Hvis kørselsresultaterne er gyldige i henhold til punkt 5.4.1, at kørslen er gyldig, skal metoderne til kontrol af normaliteten af prøvningsforholdene som beskrevet i tillæg 5, 7a og 7b anvendes.« |
|
15) |
punkt 5.5.1 affattes således:
|
|
16) |
points 5.5.2.2, 5.5.2.3. og 5.5.2.4. affattes således: 5.5.2.2. Alle resultater skal korrigeres med Ki-faktorerne eller med de forskudte Ki-værdier, som er udviklet efter procedurerne i tillæg 1 til underbilag 6 til bilag XXI for typegodkendelse af en køretøjstype med et periodisk regenererende system. Ki-faktoren eller Ki-forskydningen udligne skal anvendes på de endelige resultater efter evalueringen i overensstemmelse med tillæg 6. 5.5.2.3. Hvis emissionerne ikke opfylder kravene i punkt 3.1.0, skal forekomsten af regenerering kontrolleres. Kontrol af en regenerering kan baseres på ekspertvurderinger gennem krydskorrelation af flere af de følgende signaler, som kan omfatte udstødningstemperatur og måling af PN, CO2 og O2 i kombination med køretøjets hastighed eller acceleration. Hvis køretøjet har et regenereringsdetektionselement, som er angivet på gennemsigtighedsliste 1 i tillæg 5 til bilag II, skal dette anvendes til at bestemme forekomsten af regenerering. Fabrikanten skal også gennemsigtighedsliste 1 i tabel 1 i tillæg 5 til bilag II angive den procedure, der er nødvendig for at afslutte proceduren for regenerering. Fabrikanten kan rådgive om, hvordan det detekteres, at regenerering har fundet sted, i tilfælde af et sådant signal ikke er tilgængeligt. Hvis der forekommer regenerering under prøvningen, skal resultatet uden anvendelse af Ki-faktoren eller Ki-forskydningen kontrolleres på grundlag af kravene i punkt 3.1.0. Hvis de resulterende emissioner ikke opfylder kravene, skal prøvningen kasseres og gentages én gang. Afslutningen af regenereringen og stabilisering gennem mindst 1 times kørsel skal sikres før begyndelsen af den anden prøvning. Den anden prøvning anses for gyldig, selv om der forekommer regenerering under den. 5.5.2.4 Selv hvis køretøjet opfylder kravene i punkt 3.1.0, må forekomsten af regenerering kontrolleres som beskrevet i punkt 5.5.2.3. Hvis forekomsten af regenerering kan bevises, beregnes de endelige resultater efter aftale med den typegodkendende myndighed uden anvendelse af Ki-faktor eller Ki-forskydning.« |
|
17) |
punkt 5.5.2.5 og 5.5.2.6 udgår. |
|
18) |
følgende indsættes som punkt 5.5.3:
|
|
19) |
følgende indsættes som punkt 5.5.4., 5.5.5 og 5.5.6: 5.5.4. Ændringer, der påvirker køretøjets aerodynamik er ikke tilladt med undtagelse af PEMS-monteringen. 5.5.5. Prøvningskøretøjerne må ikke føres med det formål at frembringe en bestået eller ikke bestået prøvning på basis af ekstreme kørselsmønstre, der ikke repræsenterer normale anvendelsesbetingelser. Efter behov kan verificering af normal kørsel baseres på ekspertvurderinger, som foretages af eller på vegne af den typegodkendende myndighed gennem krydskorrelation af flere signaler, som kan omfatte udstødningstemperatur, CO2, O2 osv. i kombination med køretøjets hastighed, acceleration og GPS-data samt eventuelle yderligere køretøjsparametre såsom motorhastighed, gear, speederens stilling osv. 5.5.6. Køretøjet skal være i god mekanisk stand og være tilkørt over mindst 3 000 km før prøvningen. Kilometertal og alder på køretøjet, der bruges til RDE-prøvning skal registreres.« |
|
20) |
punkt 6.2 affattes således:
|
|
21) |
punkt 7.6 affattes således:
|
|
22) |
punkt 8.2 affattes således:
|
|
23) |
punkt 9.2 affattes således:
|
|
24) |
punkt 9.4 affattes således:
|
|
25) |
punkt 9.6 affattes således:
|
|
26) |
I tillæg 1 foretages følgende ændringer:
|
|
27) |
I tillæg 2 foretages følgende ændringer:
|
|
28) |
I tillæg 3 foretages følgende ændringer:
|
|
29) |
I tillæg 4 foretages følgende ændringer:
|
|
30) |
Tillæg 5 affattes således: »Tillæg 5 Kontrol af den samlede kørselsdynamik ved hjælp metoden med et glidende gennemsnitsberegningsvindue 1. Indledning Det glidende gennemsnitsberegningsvindue anvendes til kontrol af den samlede kørselsdynamik. Prøvningen er opdelt i underetaper (vinduer), og den efterfølgende analyse har til formål at afgøre, om kørslen er gyldig til RDE-formål. Vinduernes ”normalitet” bestemmes ved at sammenligne deres afstandsspecifikke CO2-emission med en referencekurve fra køretøjets CO2-emissioner målt i overensstemmelse med WLTP-proceduren. 2. Symboler, parametre og enheder Indeks (i) henviser til tidstrinnet Indeks (j) henviser til vinduet Indeks (k) henviser til kategorien (t=total, u=urban, r=rural, m-=motorway) eller til CO2-karakteristikkurven (cc)
3. Glidende gennemsnitsberegningsvinduer 3.1. Definition af gennemsnitsberegningsvinduer De øjeblikkelige emissioner, beregnet i overensstemmelse med tillæg 4, integreres ved hjælp af en metode med et glidende gennemsnitsberegningsvindue, baseret på CO2-referencemassen. Beregningsprincippet er som følger: Den RDE-afstandsspecifikke CO2-masseemission beregnes ikke for det komplette datasæt, men for subsæt af komplette datasæt, idet længden af disse subsæt bestemmes, så de altid passer til samme brøkdel af den CO2-masse, som udledes fra køretøjet i WLTP-cyklussen. Beregninger af glidende gennemsnit foretages med tidstrin Δt svarende til dataindsamlingsfrekvensen. Disse subsæt, der bruges til at beregne emissioner af CO2 og køretøjets gennemsnitlige hastighed, benævnes ”gennemsnitsberegningsvinduer” i de efterfølgende punkter. Den i dette punkt beskrevne beregning foretages fra første punkt (fremad). Følgende data tages ikke i betragtning ved beregning af CO2-massen, distancen og køretøjets gennemsnitshastighed i gennemsnitsberegningsvinduerne:
Beregningen begynder, når køretøjets hastighed ved jorden er højere end eller lig med 1 km/h og omfatter kørsel uden emission af CO2, og køretøjets hastighed ved jorden er højere end eller lig med 1 km/h. Masseemissionerne Figur 1 Køretøjets hastighed versus tid - Køretøjets gennemsnitsberegnede emission versus tid, startende fra det første gennemsnitsberegningsvindue Første vindue t[s] Første vindues varighed v[km/h] Figur 2 Definition af gennemsnitsberegningsvinduer, baseret på CO2-masse
Varigheden (t2,j – t1,j ) af det j'te gennemsnitsberegningsvindue bestemmes ved:
hvor:
I forbindelse med typegodkendelsen skal CO2-referenceværdien tages fra WLTP under typegodkendelsesprøvning af det individuelle køretøj. Ved ISC-prøvning skal CO2-referencemassen indhentes fra punkt 12 i gennemsigtighedsliste 1 i tillæg 5 til bilag II med interpolation mellem køretøjets H og L (hvis relevant) som defineret i underbilag 7 til bilag XXI ved anvendelse af koefficienterne prøvningsmasse og køremodstand (f0, f1 & f2) fra typeattesten for det individuelle køretøj som defineret i bilag IX. Værdien for OVC-HEV-køretøjer skal indhentes fra WLTP-prøvning gennemført i ladningsbevarende tilstand. t2,j vælges således at:
Hvor Δt er dataindsamlingsperioden. CO2 masserne 3.2. Beregning af vinduets parametre Følgende beregnes for hvert vindue, bestemt i overensstemmelse med punkt 3.1.
4. Evaluering af vinduer 4.1. Indledning Prøvekøretøjets dynamiske referencebetingelser er fastsat på baggrund af køretøjets CO2-emissioner i forhold til gennemsnitshastighed, målt ved typegodkendelse ved type 1-prøvning, og betegnes som ”køretøjets CO2-karakteristikkurve”. For at få de afstandsspecifikke CO2-emissioner skal køretøjet prøves på WLTP-cyklussen i overensstemmelse med bilag XXI til denne forordning. 4.2. Referencepunkter for CO2-karakteristikkurve De distancespecifikke CO2-emissioner, der skal tages i betragtning i dette afsnit til definitionen af referencekurven indhentes fra punkt 12 gennemsigtighedsliste 1 i tillæg 5 i bilag II med interpolation mellem køretøjets H og L (hvis relevant) som defineret i underbilag 7 til bilag XXI, ved anvendelse af koefficienterne prøvningsmasse og køremodstand (f0, f1 & f2) fra typeattesten for det individuelle køretøj som defineret i bilag IX. Værdien for OVC-HEV-køretøjer skal indhentes fra WLTP-prøvning gennemført i ladningsbevarende tilstand. I forbindelse med typegodkendelsen skal værdierne tages fra WLTP under typegodkendelsesprøvning af det individuelle køretøj. Referencepunkterne P 1, P 2 og P 3, som kræves til definition af køretøjets CO2-karakteristikkurve opnås på denne måde: 4.2.1. Punkt P 1
4.2.2. Punkt P 2
4.2.3. Punkt P 3
4.3. Definition af CO2-karakteristikkurve Ved hjælp af de i punkt 4.2 definerede referencepunkter beregnes karakteristikkurven for CO2-emissioner som funktion af gennemsnitshastigheden ved anvendelse af to lineære afsnit (P 1, P 2) og (P 2, P 3). Afsnittet (P 2, P 3) er begrænset til 145 km/h på køretøjets hastighedsakse. Karakteristikkurven er defineret ved ligninger som følger: For afsnittet (P 1, P 2):
with:
and:
For afsnittet (P 2, P 3):
with:
and:
Figur 3 Køretøjets CO2-karakteristikkurve og tolerancer for ICE- og NOVC-HEV-køretøjer Vindue Figur 4 Køretøjets CO2-karakteristikkurve og tolerancer for OVC-HEV-køretøjer Vindue 4.4. Vinduer for by-, landevejs- og motorvejskørsel 4.4.1. Bykørselsvinduer Vinduer for bykørsel er kendetegnet ved gennemsnitlige køretøjshastigheder 4.4.2. Vinduer for landevejskørsel Vinduer for landevejskørsel er kendetegnet ved gennemsnitlige køretøjshastigheder For køretøjer i klasse N2, der i overensstemmelse med direktiv 92/6/EØF er udstyret med en anordning, der begrænser køretøjshastigheden til 90 km/h, er vinduer for landevejskørsel kendetegnet ved gennemsnitlige køretøjshastigheder 4.4.3. Vinduer for motorvejskørsel Vinduer for motorvejskørsel er kendetegnet ved gennemsnitlige køretøjshastigheder For køretøjer i klasse N2, der i overensstemmelse med direktiv 92/6/EØF er udstyret med en anordning, der begrænser køretøjshastigheden til 90 km/h, er vinduerne for motorvejskørsel kendetegnet ved gennemsnitlige køretøjshastigheder Figur 5 Køretøjets CO2-karakteristikkurve: definition af by-, landevejs- og motorvejskørsel (illustreret for ICE- og NOVC-HEV- køretøjer), bortset fra køretøjer i klasse N2, der i overensstemmelse med direktiv 92/6/EØF er udstyret med en anordning, der begrænser køretøjshastigheden til 90 km/h) MOTORVEJ LANDEVEJ BY Vindue Figur 6 Køretøjets CO2-karakteristikkurve: definition af by-, landevejs- og motorvejskørsel (illustreret for OVC-HEV- køretøjer), bortset fra køretøjer i klasse N2, der i overensstemmelse med direktiv 92/6/EØF er udstyret med en anordning, der begrænser køretøjshastigheden til 90 km/h) MOTORVEJ LANDEVEJ BY Vindue 4.5. Kontrol af en kørsels gyldighed 4.5.1. Tolerancer omkring køretøjets CO2-karakteristikkurve Den øvre tolerance for køretøjets CO2-karakteristikkurve er tol 1H = 45 % for bykørsel, tol 1H = 40 %for landevejskørsel og motorvejskørsel. Den nedre tolerance for køretøjets CO2-karakteristikkurve er tol1L=25 % for ICE- og NOVC-HEV-køretøjer og tol 1L = 100 % for OVC-HEV-køretøjer. 4.5.2. Kontrol af gyldigheden af en prøvning Prøvningen er gyldig, når den omfatter mindst 50 % af de vinduer for by-, landevejs- og motorvejskørsel, der ligger inden for de tolerancer, der er defineret for CO2-karakteristikkurven. For NOVC-HEV'er og OVC-HEV'er, hvis minimumskravet på 50 % mellem tol1H tol1L ikke er opfyldt, kan den øvre positive tolerance tol1H øges i trin af 1 %, indtil målet på 50 % er nået. Ved anvendelse af denne mekanisme, må værdien af tol1H må aldrig overstige 50 %. |
|
31) |
Tillæg 6 affattes således: »Tillæg 6 BEREGNING AF DE ENDELIGE RDE-EMISSIONSRESULTATER 1. Symboler, parametre og enheder Indeks (k) henviser til kategorien (t = total, u = urban, 1-2 = de første to faser i WLTP-cyklussen)
2. Beregning af det endelige RDE-emissionsresultat 2.1. Indledning Kørslens gyldighed skal verificeres i overensstemmelse med punkt 9.2 i bilag IIIA. For gyldige kørsler beregnes de endelige RDE-resultater som følger for køretøjer med forbrændingsmotor, NOVC-HEV og OVC-HEV. For den fuldstændige RDE-kørsel og for den bymæssige del af RDE-kørslen (k = t = total, u = urban = k): M RDE,k = m RDE,k . RF k Værdierne af parametrene RFL 1 og RFL 2 for den funktion, der er anvendt til at beregne resultatevalueringsfaktoren, er som følger:
2.2. RDE-resultatevalueringsfaktor for køretøjer med forbrændingsmotorer og NOVC-HEV Værdien af RDE-resultatevalueringsfaktoren afhænger af forholdet rk mellem de distancespecifikke CO2-emissioner målt under RDE-prøvningen og den distancespecifikke CO2 udledt af køretøjet under WLTP-prøvningen gennemført i overensstemmelse med underbilag 6 til bilag XXI til denne forordning, indhentet fra punkt 12 i gennemsigtighedsliste 1 i tillæg 5 til bilag II med interpolation mellem køretøjets H og køretøjets L (hvis relevant) som defineret i underbilag 7 til bilag XXI ved anvendelse af koefficienterne prøvningsmasse og køremodstand (F0, F1 & F2) fra typeattesten for det individuelle køretøj som defineret i bilag IX. For emissionerne ved bykørsel skal de relevante faser af WLTP-kørecyklussen være:
2.3. RDE-resultatevalueringsfaktor for OVC-HEV Værdien af RDE-resultatevalueringsfaktoren afhænger af forholdet rk mellem de distancespecifikke CO2-emissioner målt under RDE-prøvningen og den distancespecifikke CO2 udledt af køretøjet under WLTP-prøvningen i ladningsbevarende tilstand i overensstemmelse med underbilag 6 til bilag XXI i denne forordning, indhentet fra punkt 12 i gennemsigtighedsliste 1 i tillæg 5 til bilag II med interpolation mellem køretøjets H og køretøjets L (hvis relevant), som defineret i underbilag 7 til bilag XXI, ved anvendelse af koefficienterne (F0, F1 & F2) fra typeattesten for det individuelle køretøj som defineret i Bilag IX. Forholdet rk korrigeres med et forholdstal, der afspejler forholdet mellem brugen af forbrændingsmotoren ved RDE-kørslen og WLTP-prøvningen i ladningsbevarende tilstand. Nedenstående formel skal gennemgås af Kommissionen og revideres i forbindelse med tekniske fremskridt. For enten bykørsel eller den samlede kørsel:
hvor ICk er forholdet mellem den kørte distance, enten i bykørsels- eller i samlet- kørsel-tilstand med forbrændingsmotoren tændt, divideret med den samlede bykørsels- eller samlet-kørsel-distance:
Idet forbrændingsmotordrift fastsættes i overensstemmelse med tillæg 4, punkt 5. |
|
32) |
I tillæg 7 foretages følgende ændringer:
|
|
33) |
I tillæg 7a foretages følgende ændringer:
|
|
34) |
I tillæg 7b foretages følgende ændringer:
|
|
35) |
Tillæg 7c udgår. |
|
36) |
I tillæg 8 foretages følgende ændringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
37) |
Tillæg 9 affattes således: »Tillæg 9 Fabrikantens overensstemmelsesattest Fabrikantens attest for overensstemmelse med kravene til emission ved faktisk kørsel (RDE) (Fabrikanten): … (Fabrikantens adresse): … Bekræfter hermed, at De køretøjstyper, der er opført i bilaget til denne attest, opfylder de i punkt 2.1 i bilag IIIA til forordning (EU) 2017/1151 fastsatte krav til emission ved faktisk kørsel (RDE) ved alle de RDE-prøvninger, der er i overensstemmelse med kravene i dette bilag. Udfærdiget i [… (Sted)] Den [… (Dato)] … (Fabrikantens repræsentant, stempel og underskrift) Bilag:
|
(1) Køretøjets masse ved prøvning på vej, herunder førerens masse og alle PEMS-komponenter, inklusive eventuel kunstig last.
(3) Obligatorisk, hvis udstødningens massestrømshastighed bestemmes af en EFM.
(4) Om nødvendigt kan der tilføjes supplerende oplysninger her.
(5) Der kan tilføjes andre parametre for at beskrive køretøjet og prøvningsbetingelserne.
(2) Bestemmes ved mindst én metode
(3) Der kan tilføjes andre parametre for at beskrive køretøjet og prøvningsbetingelserne.
(4) Der kan tilføjes andre parametre for at beskrive yderligere elementer af kørslen.
(5) Der kan tilføjes yderligere parametre op til linje 95 til karakterisering af yderligere beregningsparametre
(6) Der kan tilføjes yderligere parametre op til linje 195
(7) Der kan tilføjes yderligere parametre
(8) Der kan tilføjes andre parametre for at beskrive vinduernes art«
BILAG IV
»BILAG VI
BESTEMMELSE AF FORDAMPNINGSEMISSIONER
(TYPE 4-PRØVNING)
1. Indledning
I dette bilag fastsættes metoden til bestemmelse af fordampningsemissionen fra lette køretøjer på repeterbar og reproducerbar måde, udformet med henblik på at være repræsentativ for faktisk drift.
2. (Reserveret)
3. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
3.1. Prøvningsudstyr
3.1.1. ”Nøjagtighed”: afvigelse mellem en målt værdi og en referenceværdi, der kan spores til en national standard, og som beskriver et resultats korrekthed.
3.1.2. ”Kalibrering”: den proces, hvorved et målesystems respons indstilles, således at dets output stemmer overens med et udvalg af referencesignaler.
3.2. Hybridt elkøretøj
3.2.1. ”Ladningsforbrugende driftstilstand”: en driftstilstand, hvor den energi, som er lagret i det genopladelige elektriske energilagringssystem (REESS), kan variere, men i gennemsnit er faldende, mens køretøjet kører, indtil overgangen til ladningsbevarende drift.
3.2.2. ”Ladningsbevarende driftstilstand”: en driftstilstand, hvor den energi, som er lagret i REESS, kan variere, men, i gennemsnit fastholdes på et neutralt ladeniveau, mens køretøjet kører.
3.2.3. ”Hybridt elkøretøj med ikke-ekstern opladning” (NOVC-HEV): et hybridt elkøretøj, som ikke kan oplades fra en ekstern kilde.
3.2.4. ”Hybridt elkøretøj med ekstern opladning” (OVC-HEV): et hybridt elkøretøj, som kan oplades fra en ekstern kilde.
3.2.5. ”Hybridt elkøretøj” (HEV): et hybridt køretøj, hvis ene fremdriftsenergiomdanner er en elektrisk maskine.
3.2.6. ”Hybridkøretøj” (HV): et køretøj, der er udstyret med en drivlinje, der indeholder mindst to forskellige kategorier af fremdriftsenergiomdannere og mindst to forskellige kategorier af fremdriftsenergilagringssystemer.
3.3. Fordampningsemission
3.3.1. ”Brændstofbeholdersystem”: en anordning, der muliggør lagring af brændstof bestående af brændstofbeholderen, brændstofpåfyldningsrøret, beholderdækslet og brændstofpumpen, når brændstofpumpen er monteret i eller på brændstofbeholderen.
3.3.2. ”Brændstofsystem”: de komponenter, der opbevarer eller transporterer brændstof om bord på køretøjet, og som omfatter brændstofbeholdersystemet, alle brændstof- og damprør, eventuelle ikke på brændstofbeholderen monterede brændstofpumper og den aktiverede adsorptionsbeholder.
3.3.3. ”Butanadsorptionsskapacitet” (BWC): den masse butan, en adsorptionsbeholder kan adsorbere.
3.3.4. ”BWC300”: butanadsorptionskapacitet efter 300 påførte brændstofældningscyklusser.
3.3.5. ”Gennemtrængelighedsfaktor (PF)”: den faktor, der fastsættes på grundlag af tab af carbonhydrider over en periode, og som anvendes til at fastsætte de endelige fordampningsemissioner.
3.3.6. ”Ikke-metallisk étlagsbeholder”: en brændstofbeholder, der er opbygget af et enkelt lag af ikke-metalliske materialer, herunder fluorholdige/sulfonerede materialer.
3.3.7. ”Flerlagsbeholder”: en brændstofbeholder, der er opbygget af mindst to forskellige lag materialer, hvoraf det ene er et carbonhydridbarrieremateriale.
3.3.8. ”Forseglet brændstofbeholdersystem”: et brændstofbeholdersystem, hvor brændstofdampe ikke ventileres under parkering i løbet af den daglige 24 timers cyklus defineret i tillæg 2 til bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83, når der anvendes et referencebrændstof som defineret i afsnit A.1 i bilag IX til denne forordning.
3.3.9. ”Fordampningsemissioner”: i forbindelse med denne forordning, de carbonhydriddampe, der slipper ud fra et motorkøretøjs brændstofsystem under parkering og umiddelbart før påfyldning af en forseglet brændstofbeholder.
3.3.10. ”Mono-brændstofkøretøj til gas”: et mono-brændstofkøretøj, der primært anvender LPG, NG/biomethan eller hydrogen, men som også kan være udstyret med et system med henblik på anvendelse af benzin i nødstilfælde eller udelukkende ved start, og hvis benzinbeholder højst kan rumme 15 liter benzin.
3.3.11. ”Overtrykstabved trykudligning”: ventilering af carbonhydrider fra et forseglet brændstofbeholdersystem ved trykudligning udelukkende gennem den dampoplagringsenhed, der er tilladt af systemet.
3.3.12. ”Udslip fra overtrykstabved trykudligning”: de carbonhydrider fra overtrykstab ved trykudligning, der passerer gennem dampoplaringsenheden ved trykudligning.
3.3.13. ”Udløsningstryk for brændstofbeholder”: den mindste trykværdi, hvorved den forseglede brændstofbeholder begynder at ventilere kun på grund af trykket i beholderen.
3.3.14. ”hjælpeadsorptionsbeholder”: den adsorptionsbeholder, der anvendes til at måle udslip fra overtrykstab ved trykudligning.
3.3.15. ”2 grams mætningspunkt”: anses for nået, når den kumulative mængde af carbonhydrider udledt af den aktiverede adsorptionsbeholder er lig med 2 gram.
4. Forkortelser
Almindelige forkortelser
|
BWC |
butanadsorptionskapacitet (Butane working capacity) |
|
PF |
Gennemtrængelighedsfaktor |
|
APF |
Tildelt gennemtrængelighedsfaktor |
|
OVC-HEV |
Hybridt elkøretøj med ekstern opladning (Off-vehicle charging hybrid electric vehicle) |
|
NOVC-HEV |
Hybridt elkøretøj med ikke-ekstern opladning (Not off-vehicle charging hybrid electric vehicle) |
|
WLTC |
Den på verdensplan harmoniserede prøvningscyklus for lette køretøjer (Worldwide light-duty test cycle) |
|
REESS |
Genopladeligt elektrisk energilagringssystem (Rechargeable electric energy storage system) |
5. Generelle krav
5.1. Køretøjet og dets komponenter, som vil kunne påvirke fordampningsemissionerne, skal være udformet, konstrueret og samlet således, at køretøjet ved normal anvendelse og under normale anvendelsesbetingelser, f.eks. fugt, regn, sne, varme, kulde, sand, snavs, vibrationer, slid osv. i hele sin levetid overholder bestemmelserne i denne forordning.
5.1.1. Dette omfatter sikring af alle slanger, slangestudse og slangeforbindelser, der anvendes i de fordampningsemissionsbegrænsende systemer.
5.1.2. For køretøjer med en forseglet brændstofbeholder, skal dette også omfatte et system, der, lige før påfyldning, udløser beholdertrykket udelukkende gennem en dampoplagringsenhed, der som eneste funktion er beregnet til opbevaring af brændstofdamp. Denne ventileringsrute skal også være den eneste, der anvendes, når brændstofbeholdertrykket overskrider sit sikre arbejdstryk.
5.2. Prøvningskøretøjet skal være udvalgt i overensstemmelse med punkt 5.5.2.
5.3. Køretøjets tilstand ved prøvning
5.3.1. Typen og mængden af smøremiddel og kølemiddel i forbindelse med emissionsprøvning skal være som specificeret af fabrikanten for normal køretøjsdrift.
5.3.2. Typen af brændstof til prøvning, skal være som specificeret i afsnit A.1 i bilag IX.
5.3.3. Alle fordampningsemissionsbegrænsende systemer skal være i brugbar stand.
5.3.4. Brugen af manipulationsanordninger er forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007.
5.4. Bestemmelser vedrørende det elektroniske systems sikkerhed
5.4.1. Bestemmelser vedrørende det elektroniske systems sikkerhed er fastsat i punkt 2.3 i bilag I.
5.5. Fordampningsemissionsfamilie
5.5.1. Kun køretøjer, som er identiske med hensyn til de karakteristika, der er nævnt i litra a), c) og d), som er teknisk ækvivalente med hensyn til de karakteristika, der er nævnt i litra b) og lignende eller i givet fald er inden for den angivne tolerance med hensyn til de karakteristika, der er nævnt i litra e) og f), kan tilhøre samme fordampningsemissionsfamilie:
|
a) |
Brændstofbeholdersystemets materiale og konstruktion |
|
b) |
Dampslangemateriale, brændstofledningsmateriale og forbindelsesteknik |
|
c) |
Forseglet beholder eller ikkeforseglet beholder |
|
d) |
Beskrivelse af indstilling for brændstofbeholderens overtryksventil (luftindtag og udløsning) |
|
e) |
Butanadsorptionsskapacitet for adsorptionsbeholder (BWC300) inden for 10 procent af den højeste værdi (for adsorptionsbeholdere med samme type trækul skal mængden af trækul skal ligge inden for 10 procent af den mængde, for hvilken BWC300 blev fastlagt) |
|
f) |
Udluftningskontrolsystem (f.eks. type ventil, udluftningskontrolstrategi). |
5.5.2. Køretøjet skal anses for at producere worstcase-fordampningsemissioner og skal anvendes til prøvning, hvis det har den største forhold mellem brændstofbeholderkapacitet og butanadsorptionskapacitet for adsoptionsbeholderen i familien. Reglerne for udvælgelse af køretøjer skal aftales på forhånd med den godkendende myndighed.
5.5.3. Anvendelse af innovative kalibrerings- eller konfigureringssystemer eller hardware knyttet til fordampningsbegrænsningssystemet vil medføre indplacering af køretøjsmodellen i en anden familie.
5.5.4. Identifikator for fordampningsemissionsfamilie
Hver af de fordampningsemissionsfamilier, der er defineret i punkt 5.5.1, skal tildeles en entydig identifikator i følgende format:
EV-nnnnnnnnnnnnnnn-WMI-x
hvor:
nnnnnnnnnnnnnnn er en streng på maksimalt femten karakterer, som er begrænset til tegnene 0-9, A-Z og understregningstegnet ”_”.
WMI (World Manufacturer Identifier) er en kode, der identificerer fabrikanten på en entydig måde som defineret i ISO 3780:2009.
x sættes til ”1” eller ”0” i overensstemmelse med følgende:
|
a) |
Efter aftale med den godkendende myndighed og ejeren af WMI, skal tallet være ”1”, hvis en køretøjsfamilie defineres som omfattende køretøjer:
I tilfælde i), ii) og iii) skal familiens identifikator bestå af en unik streng af n-karakterer og en unik WMI-kode efterfulgt af ”1”. |
|
b) |
Efter aftale med den godkendende myndighed, skal tallet være ”0”, hvis en køretøjsfamilie defineres på grundlag af de samme kriterier som den tilsvarende køretøjsfamilie defineret i overensstemmelse med litra a), men hvor fabrikanten vælger at benytte en anden WMI. I dette tilfælde skal familiens identifikator bestå af den samme streng af n-karakterer som den, der er fastsat for køretøjsfamilien defineret i overensstemmelse med litra a) og en unik WMI-kode, som skal være forskellige fra alle WMI-koder i henhold til tilfælde a), efterfulgt af ”0”. |
5.6. Godkendelsesmyndigheden udsteder ikke typegodkendelse, hvis de oplysninger, der fremlægges, ikke er tilstrækkelige til at påvise, at fordampningsemissionerne begrænses effektivt ved normal anvendelse af køretøjet.
6. Præstationskrav
6.1. Grænseværdier
Grænseværdien er den i tabel 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007 fastsatte.
Tillæg 1
Type 4-prøvningsprocedure og prøvningsbetingelser
1. Indledning
I dette bilag beskrives proceduren for type 4-prøvning til bestemmelse af køretøjers fordampningsemissioner.
2. Tekniske krav
2.1. Proceduren omfatter fordampningsemissionsprøvningen og to andre prøvninger, en for ældning af adsorptionsbeholdere som beskrevet i punkt 5.1 i dette tillæg og én for brændstofbeholdersystemets gennemtrængelighed som beskrevet i punkt 5.2 i dette tillæg. Fordampningsemissionsprøvningen (figur VI.4) er bestemmende for fordampningstabet af carbonhydrider som følge af døgnmæssige temperatursvingninger hot soak under parkering.
2.2. I tilfælde af at brændstofsystemet omfatter mere end én adsorptionsbeholder, skal hver enkelt reference til begrebet »beholder« i dette bilag referere til hver enkelt adsorptionsbeholder.
3. Køretøj
Køretøjet skal være i god mekanisk stand og være tilkørt over mindst 3 000 km før prøvningen. Med henblik på bestemmelse af fordampningsemissioner, skal kilometertal og alder for det køretøj, der anvendes til attestering indgå i alle relevante prøvningsrapporter. Systemet til begrænsning af fordampningsemissioner skal være tilsluttet og have fungeret korrekt i tilkøringsperioden. Der anvendes en adsorptionsbeholder, der er ældet i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 5.1 i dette tillæg.
4. Prøvningsudstyr
4.1. Chassisdynamometer
Chassisdynamometeret skal opfylde kravene i punkt 2 i underbilag 5 til bilag XXI.
4.2. Prøvningslokale til måling af fordampningsemissionen
Prøvningslokalet til måling af fordampningsemissionen skal opfylde kravene i punkt 4.2 til bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83.
4.3. Analysesystemer
Analysesystemerne skal opfylde kravene i punkt 4.3 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83. Kontinuerlig måling af carbonhydrider er ikke obligatorisk, medmindre der anvendes et prøvningslokale med fast volumen.
4.4. Temperaturregistreringssystem
Temperaturregistreringen skal opfylde kravene i punkt 4.5 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83.
4.5. Trykregistreringssystem
Trykregistreringen skal opfylde kravene i punkt 4.6 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83, med den undtagelse, at trykregistreringssystemets nøjagtighed og opløsning som defineret i punkt 4.6.2 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83 skal være:
|
a) |
Nøjagtighed: ±0,3 kPa |
|
b) |
Opløsning: 0,025 kPa |
4.6. Ventilatorer
Ventilatorerne skal opfylde kravene i punkt 4.7 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83, med den undtagelse, at blæsernes kapacitet skal være 0,1 til 0,5 m3/sekund i stedet for 0,1 til 0,5 m3/min.
4.7. Kalibreringsgasser
Gasserne skal opfylde kravene i punkt 4.8 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83.
4.8. Supplerende udstyr
Det supplerende udstyr skal opfylde kravene i punkt 4.9 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83.
4.9. Hjælpeadsorptionsbeholder
Hjælpeadsorptionsbeholderen skal være identisk med den primære adsorptionsbeholder, men ikke nødvendigvis ældet. Forbindelsesrøret til køretøjets adsorptionsbeholder skal være så kort som muligt. Hjælpeadsorptionsbeholderen skal være fuldt gennemskyllet med tør luft, inden den belastes.
4.10. Vægt til vejning af adsorptionsbeholder
Vægten til vejning af adsorptionsbeholderen skal have en nøjagtighed på ±0,02 g.
5. Procedure for ældning af adsorptionsbeholder på prøvebænk og bestemmelse af PF
5.1. Ældning på prøvebænk af adsorptionsbeholder
Før fordampningstabet efter kørsel (hot soak) og det døgnmæssige tab bestemmes, skal adsorptionsbeholderen være ældet jf. fremgangsmåden beskrevet i figur VI.1.
Figur VI.1
Procedure for ældning af adsorptionsbeholder på prøvebænk
50 gange
5.1.3. Ældning ved eksponering for brændstofdampe og fastlæggelse af BWC300
5.1.2. Ældning ved eksponering for vibrationer
5.1.1. Ældning ved eksponering for temperaturcyklusser
Udvælg ny stikprøve af adsorptionsbeholdere.
Prøvningens start
5.1.1. Ældning ved eksponering for temperaturcyklusser
Adsorptionsbeholderen underkastes temperaturcyklusser fra -15 °C til 60 °C i et særligt lokale med 30 minutters stabilisering ved -15 °C og 60 °C. Hver cyklus skal vare 210 minutter (se figur VI.2).
Temperaturgradienten skal være så tæt som muligt på 1 °C/min. Der må ikke presses en luftstrøm gennem adsorptionsbeholderen.
Cyklussen gentages 50 gange i træk. Denne procedure varer i alt 175 timer.
Figur VI.2
Temperaturkonditioneringscyklus
Temperatur (°C) versus tid (min.)
5.1.2. Ældning ved eksponering for vibrationer
Efter temperaturældningsprocessen rystes beholderen langs vertikalaksen med beholderen monteret efter dens orientering i køretøjet med samlet Grms > 1,5 m/sek.2 med en frekvens på 30 ± 10 Hz. Prøvningen skal vare 12 timer.
5.1.3. Ældning ved eksponering for brændstofdampe og fastlæggelse af BWC300
5.1.3.1. Ældning består af gentagen belastning med brændstofdamp og udluftning med laboratorieluft.
5.1.3.1.1. Efter temperatur- og vibrationsældning ældes adsorptionsbeholderen yderligere med en blanding af kommercielt brændstof som beskrevet i punkt 5.1.3.1.1.1 i dette tillæg og nitrogen eller luft med en brændstoffordampningsvolumen på 15 ± 50 procent. Brændstofdampen påfyldningshastighed skal være 60 ± 20 g/h.
Adsorptionsbeholderen belastes med 2 grams mætningspunkt. Alternativt anses belastningen for afsluttet, når carbonhydridkoncentrationens niveau ved udluftningsventilen når 3 000 ppm.
5.1.3.1.1.1. Det kommercielle brændstof, som anvendes ved denne prøvning, skal opfylde de samme krav som et referencebrændstof, med hensyn til:
|
a) |
Massefylde ved 15 °C |
|
b) |
Damptryk |
|
c) |
Destillation (70 °C, 100 °C, 150 °C) |
|
d) |
Carbonhydridanalyse (kun olefiner, aromater, benzen) |
|
e) |
Iltindhold |
|
f) |
Ethanolindhold. |
5.1.3.1.2. Adsorptionsbeholderen skal udluftes mellem 5 og 60 minutter efter belastning med 25 ± 5 liter pr. minut af luften i emissionslaboratoriet, indtil beholderens rumindhold er udskiftet 300 gange.
5.1.3.1.3. De procedurer, der er fastsat i punkt 5.1.3.1.1 og 5.1.3.1.2 i dette tillæg gentages 300 gange, hvorefter adsorptionsbeholderen skal betragtes som stabiliseret.
5.1.3.1.4. Proceduren for måling af butanadsorptionskapacitet (BWC) med hensyn til fordampningsemissionsfamilien i punkt 5.5 består af følgende.
|
a) |
Den stabiliserede adsorptionsbeholder skal belastes til 2 grams mætningspunkt og derefter udluftes mindst 5 gange. Der belastes med en blanding af 50 % vol. butan og 50 % vol. nitrogen med en hastighed af 40 g butan pr. time. |
|
b) |
Udluftning udføres i overensstemmelse med punkt 5.1.3.1.2 i dette tillæg. |
|
c) |
BWC efter hver belastning skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. |
|
d) |
BWC300 beregnes som gennemsnittet af de sidste 5 BWC. |
5.1.3.2. Hvis en ældet adsorptionsbeholder leveres af en leverandør, skal fabrikanten på forhånd underrette den godkendende myndighed om aldringsprocessen med henblik på at muliggøre overværelse af en del af denne proces på leverandørens anlæg.
5.1.3.3. Producenten skal for den godkendende myndighed forelægge en prøvningsrapport, der som minimum indeholder følgende elementer:
|
a) |
Type af aktivt kul |
|
b) |
Belastningsgrad |
|
c) |
Brændstofspecifikationer |
5.2. Bestemmelse af brændstofbeholdersystems PF (se figur VI.3)
Figur VI.3
Bestemmelse af PF
5.2.5. Gennemtrængelighedsfaktor = HC20w – HC3w
5.2.4. Måling af HC ved samme betingelser som for den første dag for prøvning af døgnemission: HC20w
5.2.4. Tøm brændstofbeholderen og fyld den til 40 procent af dens nominelle kapacitet med referencebrændstof
5.2.3. Soak i de resterende 17 uger ved 40 °C ±2 °C
5.2.2. Måling af HC ved samme betingelser som for den første dag for prøvning af døgnemission: HC3w
5.2.1. Soak i 3 uger ved 40 °C ± 2 °C
5.2.2. Tøm brændstofbeholderen og fyld den til 40 procent af dens nominelle kapacitet med referencebrændstof
5.2.1. Fyld brændstofbeholderen til 40 ± 2 procent af dens nominelle kapacitet med referencebrændstof
Prøvningens start
5.2.1. Den brændstofbeholder, der er repræsentativ for en familie, udvælges og monteres på en bænk med samme orientering som i køretøjet. Beholderen skal være fyldt med referencebrændstof til 40 ± 2 procent af dens nominelle volumen ved en temperatur på 18 °C ± 2 °C. Opstillingen med brændstofbeholdersystemet anbringes i et rum med en kontrolleret temperatur på 40 °C ± 2 °C i 3 uger.
5.2.2. Ved udgangen af den tredje uge tømmes beholderen og fyldes igen med referencebrændstof ved en temperatur på 18 °C ± 2 °C til 40 ± 2 % af beholderens nominelle rumindhold.
Inden for 6 til 36 timer, anbringes opstillingen med brændstofbeholderen i et prøvelokale. De sidste 6 timer af denne periode skal den omgivende temperatur være 20 °C ± 2 °C. I prøvelokalet udføres dagligt en procedure over den første 24 timers periode af den procedure, der er beskrevet i punkt 6.5.9 i dette tillæg. Brændstofdampene i beholderen ventileres uden for lokalet for at fjerne muligheden for, at ventilerede emissioner fra beholderen regnes med som gennemtrængning. HC-emissionerne måles og værdierne medtages i alle relevante prøvningsrapporter som HC3W.
5.2.3. Opstillingen med brændstofbeholdersystemet anbringes i et rum med en kontrolleret temperatur på 40 °C ± 2 °C i de resterende 17 uger.
5.2.4. Ved udgangen af den syttende uge tømmes beholderen og fyldes igen med referencebrændstof ved en temperatur på 18 °C ± 2 °C til 40 ± 2 % af beholderens nominelle rumindhold.
Inden for 6 til 36 timer, anbringes opstillingen med brændstofbeholderen i et prøvelokale. De sidste 6 timer af denne periode skal den omgivende temperatur være 20 °C ± 2 °C. I prøvelokalet udføres dagligt en procedure over den første 24 timers periode af den procedure, der er beskrevet i overensstemmelse med punkt 6.5.9 i dette tillæg. Brændstofbeholdersystemet ventileres uden for lokalet for at fjerne muligheden for, at ventilerede emissioner fra beholderen regnes med som gennemtrængning. HC-emissionerne måles og værdierne medtages i alle relevante prøvningsrapporter, her som HC20 W.
5.2.5. PF er forskellen mellem HC20W og HC3W i g/24h forkortet til 3 betydende cifre ved hjælp af følgende ligning:
PF = HC20w – HC3W
5.2.6. Hvis PF bestemmes af en leverandør, skal køretøjsfabrikanten underrette den godkendende myndighed om en beslutning om på forhånd at tillade kontrol ved et vidne i leverandørens anlæg.
5.2.7. Fabrikanten skal forelægge en prøvningsrapport for den godkendende myndighed, der som minimum indeholder følgende elementer:
|
a) |
En fuldstændig beskrivelse af det prøvede brændstofbeholdersystem, herunder oplysninger om den prøvede beholdertype, om beholderen er af metal, har ét lag (ikke af metal) eller flere lag, og hvilke materialer, der er anvendt til beholderen og andre dele af brændstofbeholdersystemet. |
|
b) |
De ugentlige middeltemperaturer hvorved ældningen blev udført |
|
c) |
HC målt i uge 3 (HC3W) |
|
d) |
HC målt i uge 20 (HC20 W) |
|
e) |
Den resulterende gennemtrængelighedsfaktor (PF). |
5.2.8. Som et alternativ til punkt 5.2.1 til 5.2.7 i dette tillæg kan en fabrikant, som anvender beholdere med flere lag eller metalbeholdere, vælge at anvende en tildelt gennemtrængelighedsfaktor (APF) i stedet for at gennemføre den fulde målingsmetode, der nævnes ovenfor:
APF-flerlagsbeholder/metalbeholder = 120 mg/24h
Hvis fabrikanten vælger at anvende en APF, skal fabrikanten for den typegodkendende myndighed forelægge en erklæring, hvori beholdertypen nøje præciseres, samt en erklæring om de anvendte materialer.
6. Prøvningsmetode til måling af fordampningstabet efter kørsel (hot soak) og det døgnmæssige tab
6.1. Klargøring af køretøjet
Køretøjet forberedes som beskrevet i punkt 5.1.1 og 5.1.2 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83. På fabrikantens anmodning og efter godkendelse fra den godkendende myndighed, kan andre baggrundsemissionskilder end brændstof (f.eks. maling, klæbemidler, plast, brændstof/dampe, dæk og andre gummi- eller polymerkomponenter) nedsættes til typisk baggrundsniveauer for køretøjer inden prøvning (f.eks. varmebehandling af dæk ved temperaturer på 50 °C eller derover i passende perioder, bagning af køretøjet, tømning af sprinklervæske).
I et forseglet brændstofbeholdersystem skal adsorptionsbeholderne være monteret på en sådan måde, at adgang til beholdere og forbindelse/lukning af beholdere let kan foretages.
6.2. Valg af tilstande og anvisninger på gearskifte
6.2.1. For køretøjer med manuelt gearskifte, finder anvisningerne på gearskifte i underbilag 2 til bilag XXI anvendelse.
6.2.2. I tilfælde af rene ICE-køretøjer, vælges tilstanden i overensstemmelse med i underbilag 6 til bilag XXI.
6.2.3. I tilfælde af NOVC-HEV'er og OVC-HEV'er, vælges tilstanden i overensstemmelse med tillæg 6 til underbilag 8 til bilag XXI.
6.2.4. Efter anmodning fraden godkendende myndighed, kan den valgte tilstand være forskellig fra den i punkt 6.2.2 og 6.2.3 i dette tillæg beskrevne.
6.3. Prøvningsbetingelser
De prøvninger, der indgår i dette bilag, skal udføres ved anvendelse af de prøvningsbetingelser, der er specifikke for interpolationsfamiliekøretøjets H med det største cyklusenergikrav for alle interpolationsfamilier, der er omfattet af den betragtede fordampningsemissionsfamilie.
Alternativt kan på anmodning fra den godkendende myndighed enhver repræsentant vedrørende cyklusenergikrav for et køretøj i familien anvendes til prøvningen.
6.4. Prøvningsmetodens flow
Prøvningsmetoden for ikkeforseglede og forseglede brændstofbeholdersystemer skal følges i overensstemmelse med rutediagrammet i figur VI.4.
De forseglede brændstofbeholdersystemer prøves med en ud af to optioner. Den ene option går ud på at prøve køretøjet med en kontinuerlig procedure. En anden option, der kaldes standalone-proceduren, går ud på, at køretøjet prøves ved to separate procedurer, som gør det muligt at gentage dynamometerprøvningen og døgnprøvningerne uden gentagelse af prøvningen for udslip fra overtrykstab ved trykudligning og målingen af overtrykstab ved trykudligning.
Figur VI.4
Rutediagrammer for prøvningen
7. Beregninger
6.5.7. Hot soak-prøvning MHS
Begynd næste soak inden for 5 minutter
Forseglet
6.5.3. Konditioneringskørsel
Begynd næste soak inden for 5 minutter
Start for: Overtrykstab fra ikkeforseglede brændstofbeholdere, forseglede brændstofbeholdere (kontinuerlig) og forseglede brændstofbeholdere (standalone)
6.7.2.1.3. Belastning af adsorptionsbeholder med simuleret masse af overtrykstab
6.6.1.5. Udluft adsorptionsbeholder svarende til 85 % af brændstofforbrug
Begynd næste soak inden for 5 minutter
6.5.1. Udtøm brændstof og fyld igen til 40 %
6.6.1.12. Trykudligning af brændstofbeholder med frakoblet adsorptionsbeholder
Slut for standalone prøvning af overtrykstab
Begynd belastning for overtrykstab inden for 15 minutter
6.6.1.6. Forbered adsorptionsbeholder for belastning for overtrykstab ved trykudligning (11-timers temperaturcyklus)
Begynd næste soak inden for 5 minutter
6.6.1.2. Udtøm brændstof og fyld igen til 15 %
Start hot soak-prøvningen senest 7 minutter efter dynamometerprøvningen og 2 minutter efter slukning af motoren
6.5.5.2. Belast ældet adsorptionsbehol-der til 2 g mætningspunkt
6.5.4. Udtøm brændstof og fyld igen til 40 %
6.5.1. Udtøm brændstof og fyld igen til 40 %
6.6.1.9.1. Oplad OVC-HEV REESS
Start for: Forseglet brændstofbeholder, standalone hot soak og døgnprøvning
6.6.1.9. Soak i 6-36 timer ved 23 °C
6.6.1.9. Soak i 6-36 timer ved 23 °C
6.6.1.5. Udluft adsorptionsbeholder svarende til 85 % af brændstofforbrug
6.6.1.5. Belast ældet beholder til 2 g mætningspunkt
6.6.1.4. Trykudlign brændstofbeholder
6.6.1.3. Soak i 6-36 timer ved 20 °C
Ne
Ja
6.5.5. Soak i 12-36 timer ved 23 °C
6.6.1.5. Belast ældet adsorptionsbeholder til 2 g mætningspunkt
6.6.1.11. Soak i 6-36 timer ved 20 °C
6.6.1.10. Udtøm brændstof og fyld igen til 40 %
6.6.1.9.1. Oplad OVC-HEV REESS
6.6.1.8. Mål udslip fra overtrykstab
6.6.1.7.2. Belast for overtrykstab
Begynd næste udtømning af brændstof og fyld igen inden for 1 time
6.5.3. Konditioneringskørsel
6.5.2. Soak i 6-36 timer ved 23 °C
Slut
6.5.9. 2. dags døgn: MD2
6.5.9. 1. dags døgn: MD1
6.5.8. Soak i 6-36 timer ved 20 °C
6.5.6. Dynamometerprøvning
6.5.5.1. Oplad OVC-HEV REESS
Begynd næste udtømning af brændstof og fyld igen inden for 1 time
6.5.2. Soak i 6-36 timer ved 23 °C
6.5. Kontinuerlig prøvningsprocedure for ikkeforseglede brændstofbeholdersystemer
6.5.1. Udtøm brændstof og fyld igen
Køretøjets brændstofbeholder skal være tom. Dette skal gøres uden at forårsage en unormal udluftning eller belastning af det udstyr til begrænsning af fordampningsemissionen, der er monteret på køretøjet. Hertil er det normalt tilstrækkeligt at fjerne brændstofdækslet. Brændstofbeholderen fyldes igen med referencebrændstof ved en temperatur på 18 °C ± 2 °C til 40 ± 2 % af beholderens nominelle rumindhold.
6.5.2. Soak
Senest 5 minutter efter gennemført udtømning af brændstof og genpåfyldning skal køretøjet soakes (henstå) i minimalt 6 timer og maksimalt 36 timer ved 23 °C ±3 °C.
6.5.3. Konditioneringskørsel
Køretøjet anbringes på et chassisdynamometer og køres gennem følgende faser, der er beskrevet i underbilag 1 til bilag XXI:
|
a) |
For Gruppe 1-køretøjer: lav, middel, lav, lav, middel, lav |
|
b) |
For Gruppe 2- og 3-køretøjer: lav, middel, høj, middel. |
For OVC-HEV'er skal konditioneringskørslen udføres i ladningsbevarende driftstilstand som defineret i punkt 3.3.6 i bilag XXI. Efter anmodning fra den godkendende myndighed kan der anvendes en anden tilstand.
6.5.4. Udtøm brændstof og fyld igen
Senest en time efter konditioneringskørslen skal køretøjets brændstofbeholder være tømt. Dette skal gøres uden at forårsage en unormal udluftning eller en unormal belastning af det udstyr til begrænsning af fordampningsemissionen, der er monteret på køretøjet. Hertil er det normalt tilstrækkeligt at fjerne brændstofdækslet. Brændstofbeholderen fyldes igen med prøvningsbrændstof ved en temperatur på 18 °C ± 2 °C til 40 ± 2 % af beholderens nominelle rumindhold.
6.5.5. Soak
Senest 5 minutter efter gennemført udtømning af brændstof og genpåfyldning skal køretøjet henstå i minimalt 12 timer og maksimalt 36 timer ved 23 °C ±3 °C.
Under soak kan de i punkt 6.5.5.1 og 6.5.5.2 beskrevne procedurer udføres enten i rækkefølgen punkt 6.5.5.1 efterfulgt af punkt 6.5.5.2 eller punkt 6.5.5.2 efterfulgt af punkt 6.5.5.1. De i punkt 6.5.5.1 og 6.5.5.2 beskrevne procedurer kan også udføres samtidigt.
6.5.5.1. REESS-opladning
Ved OVC-HEV'er skal REESS være fuldt opladet i overensstemmelse med ladningskravene i punkt 2.2.3 i tillæg 4 til underbilag 8 til bilag XXI.
6.5.5.2. Belastning af adsorptionsbeholder
Adsorptionsbeholderen ældet i henhold til rækkefølgen i punkt 5.1 i dette tillæg belastes til 2 g mætningspunkt i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 5.1.4 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83.
6.5.6. Dynamometerprøvning
Køretøjet skubbes på et dynamometer og køres gennem de cyklusser, der er beskrevet i punkt 6.5.3, litra a), eller stk. 6.5.3, litra b), i dette tillæg. OVC-HEV'er skal betjenes i ladningsforbrugende driftstilstand. Derefter slukkes motoren. Der kan tages stikprøver af udstødningsemissioner under denne procedure, og resultaterne kan anvendes til typegodkendelse med hensyn til udstødningsemission brændstofforbrug, hvis denne procedure opfylder kravene beskrevet i underbilag 6 eller underbilag 8 til bilag XXI.
6.5.7. Prøvning af hot soak-fordampningsemission
Inden for 7 minutter efter prøvning på dynamometer og senest 2 minutter efter slukning af motoren, udføres prøvningen af fordampningsemission efter kørsel (hot soak) i overensstemmelse med punkt 5.5 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83. Fordampningstabet ved henstand (hot soak) beregnes i henhold til punkt 7.1 i dette tillæg og skal indgå i alle relevante prøvningsrapporter som MHS.
6.5.8. Soak
Efter prøvning af fordampningsemission efter kørsel (hot soak) skal køretøjet henstå i mindst 6 timer og højst 36 timer mellem afslutningen af hot soak-prøvning og begyndelsen af døgnemissionsprøvningen. Køretøjet skal i mindst 6 timer af denne periode henstå ved 20 °C ±2 °C.
6.5.9. Døgnemissionsprøvning
6.5.9.1. Prøvningskøretøjet skal udsættes for to cyklusser af omgivende temperatur i henhold til profilen for døgnemissionsprøvning i tillæg 2 til bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83 med en maksimal afvigelse på ± 2 °C. Den gennemsnitlige temperaturmæssige afvigelse fra profilen, beregnet ved anvendelse af den absolutte værdi af hver målt afvigelse, må ikke overstige ±1 °C. Omgivelsernes temperatur skal måles mindst én gang i minuttet og indgå i alle relevante prøvningsdatablade. Temperaturcyklussen indledes på tidspunktet Tstart = 0 som specificeret i punkt 6.5.9.6 i dette tillæg.
6.5.9.2. Prøvelokalet udluftes i flere minutter umiddelbart før prøven, indtil der er tilvejebragt stabile baggrundsbetingelser. Ventilatoren (ventilatorerne) i lokalet skal samtidig være i gang.
6.5.9.3. Prøvningskøretøjet føres ind i prøvelokalet med drivlinjen slukket og vinduer og bagagerumsklap åbne. Ventilatoren (ventilatorerne) skal indstilles således, at lufthastigheden er mindst 8 km/h under køretøjets brændstofbeholder.
6.5.9.4. Carbonhydridanalysatoren nulstilles og kalibreres umiddelbart før prøvningen.
6.5.9.5. Prøvelokalets døre lukkes lufttæt til.
6.5.9.6. Højst 10 minutter efter at dørene er lukket, måles carbonhydridkoncentrationen, temperaturen og barometertrykket for at finde udgangsmålingerne for carbonhydridkoncentration i prøvelokalet CHCi og barometertrykket Pi samt rumtemperaturen i prøvelokalet Ti ved døgnprøvning. Tstart = 0 starter på dette tidspunkt.
6.5.9.7. Carbonhydridanalysatoren nulstilles og kalibreres umiddelbart før afslutningen af hver emissionprøvetagningsperiode.
6.5.9.8. Udgangen af første og anden emissionsprøvetagningsperiode finder sted henholdsvis 24 timer og ±6 minutter og 48 timer og ±6 minutter efter påbegyndelsen af den indledende udtagning af emissionsprøver, jf. punkt 6.5.9.6 i dette bilag. Den forløbne tid skal indgå i alle relevante prøvningsrapporter:
Ved udgangen af hver emissionsprøvetagningsperiode skal, carbonhydridkoncentration, temperatur og barometertryk måles og anvendes til beregning af døgnemissionsprøvningens resultater ved brug af ligningen i punkt 7.1 i dette tillæg. Resultatet fra de første 24 timer skal indgå i alle relevante prøvningsrapporter som MD1. Resultatet fra de næste 24 timer skal indgå i alle relevante prøvningsrapporter som MD2.
6.6. Kontinuerlig prøvningsprocedure for forseglede brændstofbeholdersystemer
6.6.1. Hvis brændstofbeholderens udløsningstryk er større end eller lig med 30 kPa.
6.6.1.1. Prøvningen udføres som beskrevet i punkt 6.5.1 til 6.5.3 i dette tillæg.
6.6.1.2. Udtøm brændstoffet og fyld igen
Senest en time efter konditioneringskørslen skal køretøjets brændstofbeholder være tømt. Dette skal gøres uden at forårsage en unormal udluftning eller en unormal belastning af det udstyr til begrænsning af fordampningsemission, der er monteret på køretøjet. Hertil er det normalt tilstrækkeligt at fjerne brændstofdækslet, ellers frakobles adsorptionsbeholderen. Brændstofbeholderen fyldes igen med referencebrændstof ved en temperatur på 18 °C ± 2 °C til 15 ± 2 % af beholderens nominelle rumindhold.
6.6.1.3. Soak
Senest 5 minutter efter gennemført udtømning af brændstof og genpåfyldning skal køretøjet soakes (henstå) i minimalt 6 timer og maksimalt 36 timer ved 20 °C ±2 °C.
6.6.1.4. Trykudligning af brændstofbeholder
Trykket i brændstofbeholderen skal efterfølgende udløses med henblik på ikke at forårsage en unormal stigning af det indvendige tryk i brændstofbeholderen. Dette kan gøres ved at åbne brændstofdækslet på køretøjet. Uanset hvilken metode der anvendes til trykudligning, skal køretøjet bringes tilbage til sin oprindelige tilstand inden for 1 minut.
6.6.1.5. Belastning og udluftning af adsorptionsbeholder
Adsorptionsbeholderen, der er ældet i henhold til rækkefølgen i punkt 5.1 i dette tillæg, belastes til 2 gram mætningspunkt i overensstemmelse med proceduren beskrevet i punkt 5.1.6 i bilag 7 i FN/ECE-regulativ nr. 83 og udluftes derefter med 25 ±5 liter pr. minut med emissionslaboratorieluft. Mængden af udluftningsluft må ikke overstige de mængder, der er fastsat i punkt 6.6.1.5.1. Denne belastning og udluftning kan ske enten a) ved hjælp af en mobil beholder ved en temperatur på 20 °C eller 23 °C, eller eventuelt b) ved at afkoble adsorptionsbeholderen. I begge tilfælde tillades ikke yderligere udligning af brændstofbeholderens tryk.
6.6.1.5.1. Bestemmelse af maksimalt udluftet volumen
Den maksimale mængde udluftningsluft Volmax bestemmes ved følgende ligning. For OVC-HEV'er skal køretøjet være i drift i ladningsbevarende tilstand. Dette kan også ske ved separat prøvning eller under konditioneringskørslen.
hvor:
|
VolPcycle |
er det akkumulerede udluftede volumen i liter afrundet til nærmeste 0,1 l målt ved hjælp af en egnet anordning (f.eks. flowmeter forbundet med ventilen af beholderen med aktivt kul eller tilsvarende) i løbet af koldstartkonditioneringskørslen beskrevet i punkt 6.5.3 i dette tillæg l |
|
Voltank |
er fabrikantens angivelse af beholderens nominelle rumindhold, l |
|
FCPcycle |
er brændstofforbruget i den enkelte udluftningscyklus som beskrevet i punkt 6.5.3 i dette tillæg, der kan måles enten ved varm- eller koldstartsbetingelser, l/100 km. For OVC-HEV'er og NOVC-HEV'er beregnes brændstofforbrug i henhold til punkt 4.2.1 i underbilag 8 til bilag XXI |
|
DistPcycle |
er den teoretiske afstand til nærmeste 0,1 km af den enkelte udluftningscyklus beskrevet i punkt 6.5.3 i dette tillæg, km. |
6.6.1.6. Forberedelse af belastning af adsorptionsbeholder for overtrykstab ved trykudligning
Efter belastning og udluftning af adsorptionsbeholder skal prøvningskøretøjet flyttes ind i et aflukke, enten et SHED-prøvning eller et hertil egnet klimarum. Det skal påvises, at systemet ikke lækker, og at trykbelastningen foretages på normal måde i løbet af prøvningen eller ved en separat prøvning (f.eks. ved hjælp af tryksensoren på køretøjet). Prøvningskøretøjet skal derefter udsættes for de første 11 timers omgivende temperatur i henhold til temperaturprofilen for døgnemissionsprøvning i tillæg 2 til bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83 med en maksimal afvigelse på ± 2 °C. Den gennemsnitlige temperaturmæssige afvigelse fra profilen, beregnet ved anvendelse af den absolutte værdi af hver målt afvigelse, må ikke overstige ±1 °C. Omgivelsernes temperatur skal måles mindst hvert 10. minut og indgå i alle relevante prøvningsdatablade.
6.6.1.7. Belastning af adsorptionsbeholder for overtrykstab
6.6.1.7.1. Udligning af brændstofbeholderens tryk inden fornyet påfyldning
Fabrikanten skal sikre, at genpåfyldningen ikke kan påbegyndes, før den forseglede brændstofbeholder er fuldt trykudlignet til et tryk på mindre end 2,5 kPa over omgivende tryk ved normal drift og brug af køretøjet. På den godkendende myndigheds anmodning skal fabrikanten fremlægge detaljerede oplysninger eller dokumentation for driften (f.eks. ved hjælp af tryksensor på køretøjet). Enhver anden teknisk løsning er tilladt, forudsat at sikker påfyldning er sikret, og at ingen uforholdsmæssigt store emissioner udledes til atmosfæren, inden påfyldningsanordningen er forbundet med køretøjet.
6.6.1.7.2. Inden for 15 minutter efter at den omgivende temperatur er nået op på 35 °C, skal brændstofbeholderens overtryksventil åbnes med henblik på fyldning af adsorptionsbeholderen. Denne belastningsprocedure kan udføres enten inden for eller uden et prøverum. Beholderen, som er belastet i henhold til dette afsnit, frakobles og opbevares i soak-området. En »dummy«-adsorptionsbeholder skal være monteret på køretøjet under den procedure, der er beskrevet i punkt 6.6.1.9 til 6.6.1.12 i dette tillæg.
6.6.1.8. Måling af udslip fra overtrykstab ved trykudligning
6.6.1.8.1. Ethvert udslip fra overtrykstab ved trykudligning fra køretøjets adsorptionsbeholder skal måles ved hjælp af en ekstra adsorptionsbeholder, der er forbundet direkte til afgangsåbningen fra køretøjets dampoplagringsenhed. Det vejes før og efter den procedure, der er beskrevet i punkt 6.6.1.7 i dette tillæg.
6.6.1.8.2. Alternativt kan udslip fra overtrykstab ved trykudligning fra køretøjets adsorptionsbeholder under trykudligning af denne måles ved hjælp af en SHED.
Inden for 15 minutter efter at den omgivende temperatur er nået op på 35 °C som beskrevet i punkt 6.6.1.6 i dette tillæg, skal rummet være forseglet og målingen indledt.
Carbonhydridanalysatoren nulstilles og kalibreres, hvorefter carbonhydridkoncentrationen, temperaturen og barometertrykket måles; disse udgør begyndelsesværdierne CHCi, Pi og Ti for bestemmelse af udslippet fra overtrykstabet ved trykudligning af den forseglede brændstofbeholder.
Den omgivende temperatur T i prøvelokalet må ikke være mindre end 25 °C under målingen.
Ved udløbet af den procedure, der er beskrevet i punkt 6.6.1.7.2 i dette tillæg måles carbonhydridkoncentrationen i rummet efter 60 ± 5 sekunder. Temperaturen og barometertrykket måles ligeledes. Disse udgør slutværdierne CHCf, Pf og Tf for udslippet fra overtrykstabet ved trykudligning af den forseglede brændstofbeholder.
Udslippet fra overtrykstabet ved trykudligning af den forseglede brændstofbeholder beregnes i henhold til punkt 7.1 i dette tillæg og skal indgå i alle relevante prøvningsrapporter.
6.6.1.8.3. Der må ikke være nogen ændring af hjælpeadsorptionsbeholderens vægt eller resultatet af SHED-målingen inden for en tolerance på ± 0,5 gram.
6.6.1.9. Soak
Efter afslutning af belastningen for overtrykstab ved trykudligning skal køretøjet soakes ved 23 ± 2 °C i 6 til 36 timer for at stabilisere dets temperatur.
6.6.1.9.1. REESS-opladning
Ved OVC-HEV'er skal REESS være fuldt opladet i overensstemmelse med ladningskravene i punkt 2.2.3 i tillæg 4 til underbilag 8 til bilag XXI under soak som beskrevet i punkt 6.6.1.9 i dette tillæg.
6.6.1.10. Udtøm brændstoffet og fyld igen
Køretøjets brændstofbeholder skal tømmes og fyldes op til 40 ± 2 procent af sin nominelle kapacitet med referencebrændstof ved en temperatur på 18 °C ± 2 °C.
6.6.1.11. Soak
Køretøjet henstilles derefter i mindst 6 timer og højst 36 timer i soakområdet ved 20 °C ± 2 °C for at stabilisere brændstoffets temperatur.
6.6.1.12. Trykudligning af brændstofbeholder
Trykket i brændstofbeholderen skal efterfølgende udløses med henblik på ikke at forårsage en unormal stigning af det indvendige tryk i brændstofbeholderen. Dette kan gøres ved at åbne brændstofdækslet på køretøjet. Uanset hvilken metode der anvendes til trykudligning, skal køretøjet bringes tilbage til sin oprindelige tilstand inden for 1 minut. Herefter tilsluttes dampoplagringsenheden igen.
6.6.1.13. Procedurerne i punkt 6.5.6 til 6.5.9.8 i dette tillæg skal følges.
6.6.2. Hvis brændstofbeholderens udløsningstryk er lavere end 30 kPa.
Prøvningen udføres som beskrevet i punkt 6.6.1.1 til 6.6.1.13 i dette tillæg. I dette tilfælde skal den omgivende temperatur, der beskrives i punkt 6.5.9.1 i dette tillæg erstattes med profilen i tabel VI.1 i dette tillæg med henblik på døgnemissionsprøvningen.
Tabel VI.1
Lufttemperaturen i alternative sekvens for det forseglede brændstofbeholdersystem
|
Tid (h) |
Temperatur (°C) |
|
0/24 |
20,0 |
|
1 |
20,4 |
|
2 |
20,8 |
|
3 |
21,7 |
|
4 |
23,9 |
|
5 |
26,1 |
|
6 |
28,5 |
|
7 |
31,4 |
|
8 |
33,8 |
|
9 |
35,6 |
|
10 |
37,1 |
|
11 |
38,0 |
|
12 |
37,7 |
|
13 |
36,4 |
|
14 |
34,2 |
|
15 |
31,9 |
|
16 |
29,9 |
|
17 |
28,2 |
|
18 |
26,2 |
|
19 |
24,7 |
|
20 |
23,5 |
|
21 |
22,3 |
|
22 |
21,0 |
|
23 |
20,2 |
6.7. Standalone prøvningsprocedure for forseglede brændstofbeholdersystemer
6.7.1. Måling af belastningsmasse ved overtrykstab ved trykudligning
6.7.1.1. Procedurerne i punkt 6.6.1.1 til 6.6.1.7.2 i dette tillæg skal følges. Belastningsmassen ved overtrykstab ved trykudligning defineres som forskellen mellem vægten for køretøjets adsorptionsbeholder før anvendelse af punkt 6.6.1.6 i dette tillæg og efter anvendelse af punkt 6.6.1.7.2 i dette tillæg.
6.7.1.2. Udslippet fra overtrykstabet ved trykudligning af køretøjets adsorptionsbeholder skal måles i overensstemmelse med punkt 6.6.1.8.1 og 6.6.1.8.2 i dette tillæg, og skal opfylde kravene i punkt 6.6.1.8.3 i dette tillæg.
6.7.2. Prøvning for fordampningsemission efter kørsel (hot soak) og døgnemissionstab som følge af tankånding
6.7.2.1. Hvis brændstofbeholderens udløsningstryk er større end eller lig med 30 kPa
6.7.2.1.1. Prøvningen udføres som beskrevet i punkt 6.5.1 til 6.5.3 og punkt 6.6.1.9 til 6.6.1.9.1 i dette tillæg.
6.7.2.1.2. Beholderen skal være fyldt i overensstemmelse med den rækkefølge, der er beskrevet i punkt 5.1 i dette tillæg, og skal belastes og udluftes i overensstemmelse med punkt 6.6.1.5 i dette tillæg.
6.7.2.1.3. Den ældede adsorptionsbeholder belastes derefter i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 5.1.6 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 83 med undtagelse af belastningsmassen. Den samlede belastningsmasse bestemmes i overensstemmelse med punkt 6.7.1.1 i dette tillæg. På fabrikantens anmodning kan der som alternativ til butan anvendes referencebrændstof. Adsorptionsbeholderen skal være frakoblet.
6.7.2.1.4. Procedurerne i punkt 6.6.1.10 til 6.6.1.13 i dette tillæg skal følges.
6.7.2.2. Hvis brændstofbeholderens udløsningstryk er lavere end 30 kPa
Prøvningen udføres som beskrevet i punkt 6.7.2.1.1 til 6.7.2.1.4 i dette tillæg. I dette tilfælde skal den omgivende temperatur, der beskrives i punkt 6.5.9.1 i dette tillæg, ændres i henhold til profilen i tabel VI.1 i dette tillæg med henblik på døgnemissionsprøvningen.
7. Beregning af resultaterne af fordampningsprøven
7.1. Den i dette bilag beskrevne fordampningsemissionsprøvning gør det muligt at beregne carbonhydridemissionerne fra udslip fra overtrykstab, fra døgnemissionerne og fra hot soak-prøvningen. Fordampningstabet fra hver af disse prøvninger beregnes ved hjælp af udgangs- og slutmålingerne af carbonhydridkoncentrationen, temperaturen og trykket i prøvelokalet samt prøvelokalets nettorumindhold.
Der anvendes følgende ligning:
hvor:
|
MHC |
er massen af carbonhydrider (gram) |
||||
|
MHC,out |
er massen af carbonhydrider, der forlader prøvelokalet, hvis der anvendes prøvelokale med fast volumen til døgnemissionsprøven (gram) |
||||
|
MHC,in |
er massen af carbonhydrider, der kommer ind i prøvelokalet, hvis der anvendes prøvelokale med fast volumen til døgnemissionsprøvningen (gram) |
||||
|
CHC |
er den målte carbonhydridkoncentration i prøvelokalet (ppm (volumen) C1-ækvivalenter) |
||||
|
V |
prøvelokalets nettovolumen med fradrag af køretøjets volumen med vinduer og bagagerumsklap åbne (m3). Hvis køretøjets volumen ikke er bestemt, fratrækkes et volumen på 1,42 m3 |
||||
|
T |
lufttemperaturen i prøvelokalet (K) |
||||
|
P |
er barometerstanden (kPa) |
||||
|
H/C |
er hydrogen/carbon-forholdet hvor:
|
||||
|
k |
er 1,2 × 10-4 × (12 + H/C), i (g × K/(m3 × kPa)) |
||||
|
i |
er begyndelsesværdien |
||||
|
f |
er slutværdien |
7.2. Resultatet af (MHS + MD1 + MD2 + (2 × PF)) skal ligge under den grænse, der er fastsat i punkt 6.1.
8. Prøvningsrapport
Prøvningsrapporten skal mindst indeholde følgende:
|
a) |
Beskrivelse af soak-perioder, herunder tid og gennemsnitstemperaturer |
|
b) |
Beskrivelse af ældet, brugt adsorptionsbeholder og reference til den faktiske ældningsrapport |
|
c) |
middeltemperatur ved prøvning af fordampningstab ved hot soak-prøvning |
|
d) |
måling ved hot soak-prøvning, HSL |
|
e) |
måling i første døgn, DL1. dag |
|
f) |
måling i andet døgn, DL2. dag |
|
g) |
Endeligt resultat af fordampningsprøvning, beregnet i overensstemmelse med punkt 7 i dette tillæg |
|
h) |
Angivet udløsningstryk for brændstofbeholdersystem (for forseglede beholdersystemer) |
|
i) |
Belastningsværdi ved overtrykstab (ved standalone-prøvning som beskrevet i punkt 6.7 i dette tillæg). |
BILAG V
I bilag IX til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
afsnit A, punkt 3, affattes således: »3. Tekniske data for brændstoffer til prøvning af brændselscellekøretøjer Type: Hydrogen til brændselscellekøretøjer
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Hydrogenbrændstofindekset bestemmes ved at trække »de samlede ikke-hydrogene gasser« i denne tabel, angivet i mol-%, fra 100 mol-%.
(2) De samlede carbonhydrider omfatter oxygenerede organiske arter. De samlede carbonhydrider skal måles på carbonbasis (μmolc/mol). De samlede carbonhydrider kan kun overstige 2 μmol/mol ved tilstedeværelsen af methan, i hvilket tilfælde sammenlægningen af metan, nitrogen og argon ikke må overstige 100 μmol/mol.
(3) Som minimum skal de samlede svovlforbindelser omfatte H2S, COS, CS2 and mercaptaner, som typisk findes i naturgas.
(4) Samlede halogenerede forbindelser omfatter f.eks. hydrogenbromid (HBr), hydrogenklorid (HCl), klor (Cl2) og organiske halogenider (R-X).
(5) Prøvningsmetoden skal dokumenteres.«
BILAG VI
»BILAG XI
OMBORDDIAGNOSESYSTEM (OBD-SYSTEM) FOR MOTORKØRETØJER
1. INDLEDNING
1.1. I dette bilag fastsættes de funktionelle aspekter ved OBD-systemer til emissionsbegrænsning på motorkøretøjer.
2. DEFINITIONER, KRAV OG PRØVNINGER
2.1. De definitioner, krav og prøvninger for OBD-systemer, der er fastsat i afsnit 2 og 3 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, finder anvendelse i dette bilag med de undtagelser, der er fastsat i dette bilag.
2.1.1. Indledningen til punkt 2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
”I dette bilag alene forstås ved:”
2.1.2. Punkt 2.10 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
”En ” kørecyklus ” består af start af motoren efterfulgt af en kørsel, hvor eventuelle tilstedeværende fejl vil blive detekteret, samt standsning af motoren”.
2.1.3. Ud over kravene i punkt 3.2.2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, kan identificering af forringelser eller funktionsfejl også ske uden for en kørecyklus (f.eks. efter slukning af motoren).
2.1.4. Punkt 3.3.3.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
|
”3.3.3.1. |
Nedsat katalysatorfunktion med hensyn til emissioner af NMHC og NOx. Fabrikanterne kan overvåge den forreste katalysator alene eller sammen med de(n) efterfølgende katalysator(er). Hver enkelt overvåget katalysator eller katalysatorkombination skal anses for at fungere utilfredsstillende, når emissionen er større end grænseværdierne for NMHC eller NOx som fastsat i punkt 3.3.2 i dette bilag.” |
2.1.5. Henvisningen til tærskelværdierne i punkt 3.3.3.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som henvisninger til grænseværdierne i afsnit 2.3 i dette bilag.
2.1.6. Reserveret.
2.1.7. Punkt 3.3.4.9 og 3.3.4.10 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 finder ikke anvendelse:
2.1.8. Punkt 3.3.5 til 3.3.5.2 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
3.3.5. Fabrikanten kan over for de typegodkendende myndigheder godtgøre, at bestemte komponenter eller systemer ikke behøver være overvåget, såfremt fuldstændigt svigt eller fjernelse af de pågældende komponenter ikke medfører overskridelse af de OBD-tærskelværdier, der er fastlagt i punkt 3.3.2 i dette bilag.
3.3.5.1. Følgende anordninger bør imidlertid overvåges, således at totalt svigt eller fjernelse konstateres (hvis fjernelse medfører, at de gældende emissionsgrænser i punkt 5.3.1.4 i dette regulativ overskrides):
|
a) |
partikelfiltre monteret på motorer med kompressionstænding som separate enheder eller integreret i kombinerede emissionsbegrænsende anordninger |
|
b) |
systemer til efterbehandling af NOx monteret på motorer med kompressionstænding som separate enheder eller integreret i kombinerede emissionsbegrænsende anordninger |
|
c) |
dieseloxidationskatalysator (DOC) monteret på motorer med kompressionstænding som separate enheder eller integreret i kombinerede emissionsbegrænsende anordninger. |
3.3.5.2. De anordninger, der er omhandlet i punkt 3.3.5.1 i dette bilag, skal ligeledes overvåges for eventuelle svigt, som ville resultere i en overskridelse af de gældende OBD-grænseværdier.”
2.1.9. Punkt 3.8.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
”OBD-systemet kan slette fejlkode, tilbagelagt strækning og fryserammedata, hvis samme fejl ikke registreres igen i løbet af mindst 40 motoropvarmningscyklusser eller 40 kørecyklusser med køretøjsdrift, hvor kriterierne i afsnit 7.5.1 a)-c) i bilag 11, tillæg 1, er opfyldt.”
2.1.10. Referencen til ”ISO DIS 15031-5” i punkt 3.9.3.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
”… den standard, som er anført i punkt 6.5.3.2 a) i bilag 11, tillæg 1, til dette regulativ.”
2.1.11. Foruden kravene i punkt 3 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 finder følgende anvendelse:
”Supplerende bestemmelser for køretøjer med motorslukningsstrategier
Kørecyklus
En autonom genstart af motoren beordret af motorens styresystem, efter at motoren er gået i stå, kan betragtes som en ny kørecyklus eller en fortsættelse af den igangværende kørecyklus.”
2.2. Henvisningen til ”type V-holdbarhedsdistancen” og ”type V-holdbarhedsprøven” i henholdsvis punkt 3.1 og 3.3.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som en henvisning til kravene i bilag VII til denne forordning.
2.3. De ”grænseværdier” angivet af omborddiagnosesystemet, der er specificeret i punkt 3.3.2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, læses som en henvisning til kravene i punkt 2.3.1 og 2.3.2 nedenfor:
|
2.3.1. |
OBD-grænseværdierne for køretøjer, som er typegodkendt efter Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007, fra 3 år efter datoerne i artikel 10, stk. 4 og 5, i nævnte forordning, er anført i nedenstående skema:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2.3.2. |
Indtil tre år efter de datoer, der er anført for henholdsvis nye typegodkendelser og nye køretøjer i artikel 10, stk. 4 og stk. 5, i forordning (EF) nr. 715/2007, finder følgende OBD-grænseværdier efter fabrikantens valg anvendelse på køretøjer, der er typegodkendt i henhold til Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2.4.
2.5. Reserveret.
2.6. Type I-prøvningscyklussen, der er omhandlet i punkt 3.3.3.2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, skal forstås som værende lig med den type 1-cyklus, som blev anvendt i mindst to på hinanden følgende cyklusser efter indførelsen af fejltændingsfejl i henhold til punkt 6.3.1.2 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83.
2.7. Henvisningen til ”partikelgrænseværdierne punkt 3.3.2” i afsnit 3.3.3.7 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som henvisninger til partikelgrænseværdierne i afsnit 2.3 i dette bilag.
2.8. Punkt 3.3.3.4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
|
”3.3.3.4. |
Hvis de er aktiveret med den form for brændstof, der valgt, andre emissionsbegrænsende komponenter eller systemer eller de af drivlinjens emissionsrelaterede komponenter eller systemer, som er tilsluttet en computer, som, hvis den svigter, kan give anledning til, at emissionerne fra udstødningen overstiger de i punkt 3.3.2 i dette bilag fastlagte OBD-grænseværdier.” |
2.9. Punkt 3.3.4.4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
|
”3.3.4.4. |
andre komponenter eller systemer til emissionsbegrænsning eller de af drivlinjens emissionsrelaterede komponenter eller systemer, som er tilsluttet en computer, som, hvis den svigter, kan give anledning til, at emissionerne fra udstødningen overstiger de OBD-grænseværdier, der er fastlagt i punkt 3.3.2 i dette bilag. Eksempler på sådanne systemer eller komponenter er dem, der overvåger og styrer luftmassestrøm, luftvolumenhastighed (og -temperatur), ladetryk og indsugningsmanifoldtryk (samt relevante følere, der gør disse funktioner mulige).” |
3. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER OM MANGLER I OBD-SYSTEMER
3.1. Administrative bestemmelser om mangler i OBD-systemer, jf. artikel 6, stk. 2, er dem, der er fastsat i afsnit 4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 med følgende undtagelser.
3.2. Henvisninger til ”grænseværdier” angivet af omborddiagnosesystemer i punkt 4.2.2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som en henvisning til OBD-grænseværdierne i afsnit 2.3 i dette bilag.
3.3. Punkt 4.6 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
”Godkendelsesmyndigheden meddeler sin beslutning om imødekommelse af en ufuldstændighedsanmodning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.”
4. ADGANG TIL OBD-OPLYSNINGER
4.1. Kravene vedrørende adgang til OBD-oplysninger er specificeret i afsnit 5 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83. Undtagelserne til disse krav er beskrevet nedenfor.
4.2. Henvisninger til tillæg 1 til bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som henvisninger til tillæg 5 til bilag I til denne forordning.
4.3. Henvisninger til punkt 3.2.12.2.7.6 i bilag 1 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som henvisninger til punkt 3.2.12.2.7.6 i tillæg 3 til bilag I til denne forordning.
4.4. Henvisninger til ”kontraherende parter” læses som henvisninger til ”medlemsstater”.
4.5. Henvisninger til ”godkendelser, der er meddelt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 83,” læses som henvisninger til typegodkendelser, der er udstedt i henhold til denne forordning og forordning (EF) nr. 715/2007.
4.6. En FN/ECE-typegodkendelse læses som en EF-typegodkendelse.
Tillæg 1
FUNKTIONELLE ASPEKTER VED OBD-SYSTEMER
1. INDLEDNING
1.1. I dette tillæg beskrives fremgangsmåden for prøvning efter afsnit 2 i dette bilag.
2. TEKNISKE KRAV
2.1. De tekniske krav og specifikationer er fastsat i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 med de undtagelser og supplerende krav, der er beskrevet i de følgende afsnit.
2.2. I tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 skal henvisningerne til OBD-grænseværdierne i punkt 3.3.2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som henvisninger til OBD-grænseværdierne i punkt 2.3 i dette bilag.
2.3. Henvisningen til type I-prøvningscyklussen i afsnit 2.1.3 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som en henvisning til type 1-prøvningen i henhold til forordning (EF) nr. 692/2008 eller bilag XXI til nærværende forordning, efter fabrikantens valg for hver enkelt fejl, der skal påvises.
2.4. Referencebrændstofferne, der er specificeret i punkt 3.2 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, læses som en henvisning til de relevante referencebrændstofspecifikationer i bilag IX til denne forordning.
2.5. Punkt 6.4.1.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
|
»6.4.1.1. |
Når køretøjet er konditioneret i overensstemmelse med punkt 6.2 i dette bilag, gennemfører prøvningskøretøjet en type I-prøve (del 1 og 2).
Senest inden denne prøve er afsluttet, skal enhver af de betingelser, der er givet i punkt 6.4.1.2-6.4.1.5 i dette tillæg, bevirke, at fejlindikatoren aktiveres: Fejlindikatoren kan også aktiveres under konditionering. Den tekniske tjeneste kan i stedet for de nævnte betingelser benytte andre betingelser i overensstemmelse med punkt 6.4.1.6 til dette tillæg. Ved typegodkendelse må det samlede antal simulerede fejl dog ikke overstige fire (4). Hvis der er tale om prøvning af et gasdrevet køretøj med to typer brændstof, skal begge typer brændstof anvendes inden for de højst fire (4) simulerede fejl efter den typegodkendendes myndigheds valg.« |
2.6. I punkt 6.5.1.4 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses henvisningen til bilag 11 som en henvisning til bilag XI til denne forordning.
2.7. Foruden kravene i andet afsnit af afsnit 1 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 finder følgende anvendelse:
»Ved elektriske fejl (kortslutning/åbent kredsløb) kan emissionerne overskride grænseværdierne i punkt 3.3.2 med mere end tyve procent.«
2.8. Punkt 6.5.3 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses således:
6.5.3. Diagnosesystemet for emissionsbegrænsningssystemet skal give standardiseret og ubegrænset adgang og skal være i overensstemmelse med følgende ISO-standarder og/eller SAE-specifikationer. Senere versioner kan anvendes, hvis en af følgende standarder er blevet trukket tilbage og erstattet af den relevante standardiseringsorganisation.
6.5.3.1. Følgende standard anvendes for forbindelsen til ekstern kommunikation fra køretøjet (on-board to off-board communications link):
|
a) |
DS/ISO 15765-4:2011 ”Vejkøretøjer – Overførsel af diagnosedata via CAN (DoCAN) - Del 4: Requirements for emissions-related systems”, dateret år 2016 |
6.5.3.2. Standarder, der anvendes til transmission af OBD-systemets relevante oplysninger:
|
a) |
DS/ISO 15031-5 ”Vejkøretøjer - Kommunikation mellem køretøj og eksternt udstyr til emissionsrelateret diagnostik – Del 5: Emissionsrelaterede diagnostiske ydelser”, dateret august 2015, eller SAE J1979, dateret februar 2017 |
|
b) |
DS/ISO 15031-4 ”Vejkøretøjer - Kommunikation mellem køretøj og eksternt udstyr til emissionsrelateret diagnostik – Del 4: Eksternt prøvningsudstyr”, dateret februar 2014, eller SAE J1978, dateret 30. april 2002 |
|
c) |
DS/ISO 15031-3 ”Vejkøretøjer – Kommunikation mellem køretøj og eksternt udstyr til emissionsrelateret diagnostik – Del 3: Diagnosestik og tilhørende elektriske kredse: specifikation og anvendelse”, dateret februar 2016, eller SAE J1962, dateret 26. juli 2012 |
|
d) |
DS/ISO 15031-6 ”Vejkøretøjer - Kommunikation mellem køretøj og eksternt udstyr til emissionsrelateret diagnostik – Del 6: Definition af diagnosefejlkoder”, dateret august 2015, eller SAE J2012, dateret 7. marts 2013 |
|
e) |
DS/ISO 27145 ”Implementering af krav til udveksling af globalt harmoniserede diagnoseudtag fra køretøjer (WWH-OBD)”, dateret 15. august 2012, med den begrænsning, at kun 6.5.3.1 a) kan anvendes som datalink |
|
f) |
DS/ISO 14229: 2013 ”Vejkøretøjer - UDS (Unified diagnostic services), med den begrænsning, at kun 6.5.3.1. (a) kan anvendes som datalink”. |
Standarderne e) og f) kan tidligst den 1. januar 2019 anvendes som valgmulighed i stedet for litra a).
6.5.3.3. Det prøvnings- og diagnosticeringsudstyr, der er nødvendigt til kommunikation med OBD-systemet, skal mindst opfylde funktionsspecifikationen i standarden, der er anført i punkt 6.5.3.2 b) i dette tillæg.
6.5.3.4. Grundlæggende diagnosticeringsdata (som angivet i punkt 6.5.1) og oplysninger om tovejskontrol skal foreligge i det format og de enheder, der er beskrevet i standarden, der er anført i punkt 6.5.3.2 a) i dette tillæg, og skal være tilgængelige ved brug af diagnosticeringsværktøjer, der opfylder kravene i standarden, der er anført i punkt 6.5.3.2. b) i dette tillæg.
Fabrikanten oplyser et nationalt standardiseringsorgan om de nærmere detaljer i forbindelse med emissionsrelaterede diagnosticeringsdata, f.eks. PID'er, Id'er for OBD-overvågningsenheder, prøvnings-Id'er, der ikke er specificeret i den standard, der er opført i punkt 6.5.3.2 a) i denne forordning, men er relateret hertil.
6.5.3.5. Når der registreres en fejl, skal fabrikanten identificere fejlen med den mest hensigtsmæssige ISO/SAE-fejlkode specificeret i en af de standarder, der er anført i punkt 6.5.3.2 d) i dette tillæg, vedrørende ”emissionsrelaterede diagnosefejlkoder (diagnostic trouble codes)”. Er dette ikke muligt, kan fabrikanten benytte fabrikantkontrollerede diagnosefejlkoder efter samme standard. Fejlkoderne skal være fuldt tilgængelige ved brug af standardiseret diagnosticeringsudstyr, som opfylder forskrifterne i punkt 6.5.3.3 i dette tillæg.
Fabrikanten oplyser et nationalt standardiseringsorgan om de nærmere detaljer i forbindelse med emissionsrelaterede diagnosticeringsdata, f.eks. PID'er, Id'er for OBD-overvågningsenheder, prøvnings-Id'er, der ikke er specificeret i de standarder, der er opført i punkt 6.5.3.2 a) i denne forordning, men er relateret til nærværende forordning.
6.5.3.6. Grænsefladen mellem køretøj og diagnosetester skal være standardiseret og opfylde alle kravene i standarden, der er anført i punkt 6.5.3.2 c) i dette tillæg. Ved monteringen skal anvendes en placering, der kan godkendes af den administrative myndighed og er let tilgængelig for servicepersonale, men beskytter mod uautoriserede indgreb.
6.5.3.7. Fabrikanten skal også, når det er hensigtsmæssigt, mod betaling stille de tekniske oplysninger, der er nødvendige for at reparere eller vedligeholde motorkøretøjer, til rådighed, medmindre disse oplysninger er omfattet af en intellektuel ejendomsret eller udgør væsentlig hemmelig viden, som foreligger i en passende form; i så fald må de nødvendige tekniske oplysninger ikke tilbageholdes utilbørligt.
Alle, der erhvervsmæssigt foretager vedligehold og reparation, yder vejhjælp eller foretager teknisk undersøgelse og afprøvning af køretøjer, og alle, der fremstiller eller sælger reservedele, diagnoseværktøjer og prøvningsudstyr, har krav på adgang til de nævnte oplysninger.”
2.9. Foruden kravene i punkt 6.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 finder følgende anvendelse:
”Type I-prøvningen behøver ikke gennemføres til påvisning af elektriske fejl (kortslutning/åbent kredsløb). Fabrikanten kan påvise disse former for svigt ved hjælp af kørselsbetingelser, hvor komponenten anvendes, og betingelserne for overvågning forekommer. Disse betingelser skal dokumenteres i typegodkendelsesdokumentationen.”
2.10 Punkt 6.2.2 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses således:
”Hvis fabrikanten anmoder om det, kan der anvendes alternative og/eller supplerende konditioneringsmetoder.”
2.11 Foruden kravene i punkt 6.2 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 finder følgende anvendelse:
”Anvendelsen af supplerende konditioneringscyklusser eller alternative konditioneringsmetoder skal dokumenteres i typegodkendelsesdokumentationen.”
2.12. Punkt 6.3.1.5 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
”Elektrisk afbrydelse af rensningsanordningen for den elektroniske fordampningskontrolanordning (hvis en sådan forefindes og er aktiveret ved den valgte type brændstof).”
2.13. Reserveret.
2.14. Punkt 6.4.2.1 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses som følger:
”Når køretøjet er konditioneret i overensstemmelse med punkt 6.2 i dette bilag, gennemfører prøvningskøretøjet en type I-prøve (del 1 og 2).
Senest inden denne prøve er afsluttet, skal enhver af de betingelser, der er givet i punkt 6.4.2.2-6.4.1.5, bevirke, at fejlindikatoren aktiveres: Fejlindikatoren kan også aktiveres under konditionering. Den tekniske tjeneste kan i stedet for de nævnte betingelser benytte andre betingelser i overensstemmelse med punkt 6.4.2.5 til dette tillæg. Ved typegodkendelse må det samlede antal simulerede fejl dog ikke overstige fire (4).”
2.15. De oplysninger, der er anført i punkt 3 i bilag XXII, stilles til rådighed som signaler via den serielle ports konnektor, der er omhandlet i punkt 6.5.3.2, litra c), i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, forstået som anført i punkt 2.8 i tillæg 1 til dette bilag.
3. FUNKTION EFTER IBRUGTAGNING
3.1. Generelle krav
De tekniske krav og specifikationer er fastsat i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 med de undtagelser og supplerende krav, der er beskrevet i de følgende afsnit.
3.1.1. De krav, der er fastsat i punkt 7.1.5 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, skal forstås som følger.
Ved nye typegodkendelser og nye køretøjer skal den i punkt 3.3.4.7 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 foreskrevne overvågningsenhed have en IUPR, der er større end eller lig med 0,1 indtil tre år efter de datoer, der er anført i henholdsvis artikel 10, stk. 4 og stk. 5, i forordning (EF) nr. 715/2007.
3.1.2. Kravene i punkt 7.1.7 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 skal forstås som følger.
Fabrikanten skal over for godkendelsesmyndigheden og efter anmodning over for Kommissionen påvise, at disse statistiske betingelser er opfyldt for alle overvågningsenheder, der skal registreres af OBD-systemet i henhold til punkt 7.6 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, senest 18 måneder efter markedsføring af den første køretøjstype med IUPR i en OBD-familie og derefter hver attende måned. Til dette formål skal proceduren beskrevet i bilag II anvendes for OBD-familier, der omfatter over 1 000 registreringer i Unionen, og for hvilke der skal indsamles oplysninger i indsamlingsperioden, dog uden at bestemmelserne i punkt 7.1.9 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, tilsidesættes.
Som supplement til kravene i bilag II og uanset resultatet af den audit, der er beskrevet i bilag II, afsnit 2, skal den myndighed, der har udstedt godkendelsen, anvende den overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning af IUPR, der er beskrevet i tillæg 1 til bilag II, på et passende antal tilfældigt udvalgte sager. Ved »på et passende antal tilfældigt udvalgte sager« forstås, at denne foranstaltning skal have en afskrækkende virkning over for manglende overholdelse af kravene i punkt 3 i nærværende bilag eller over for, at der fremlægges manipulerede, falske eller ikke-repræsentative data med henblik på audit. Hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan påvises af typegodkendelsesmyndigheden, anses stikprøvebaseret overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning af 5 % af de typegodkendte OBD-familier for at være tilstrækkeligt til at fastslå, om kravet er overholdt. Til dette formål kan godkendelsesmyndighederne indgå ordninger med fabrikanten med henblik på at reducere dobbeltprøvning af en given OBD-familie, på betingelse af at sådanne ordninger ikke skader den afskrækkende virkning af myndighedens egen overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning af manglende overholdelse af kravene i punkt 3 i nærværende bilag. Data indsamlet som led i medlemsstaternes kontrolprogrammer kan anvendes i overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning. Typegodkendelsesmyndighederne skal efter anmodning indberette data om audit og stikprøvebaseret overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, herunder anvendt metodologi til fastlæggelse af, hvilke sager der underkastes stikprøvebaseret overensstemmelseskontrol efter ibrugtagning, til Kommissionen og de øvrige typegodkendelsesmyndigheder.
3.1.3. Manglende overholdelse af kravene i punkt 7.1.6 i tillæg 1 til bilag 11 til forordning nr. 83, som er konstateret ved prøvninger som beskrevet i punkt 3.1.2 i dette tillæg eller punkt 7.1.9 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, betragtes som en overtrædelse, for hvilken der gælder sanktioner, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2007. Denne henvisning begrænser ikke anvendelsen af sådanne sanktioner på andre overtrædelser af andre bestemmelser i forordning (EF) nr. 715/2007 eller i nærværende forordning, som ikke udtrykkeligt henviser til artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2007.
3.1.4. Punkt 7.6.1 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 affattes således:
|
”7.6.1. |
OBD-systemet skal i henhold til den i punkt 6.5.3.2. a) i dette tillæg anførte standard rapportere om tændingscyklustællingen og den generelle nævner samt separate tællere og nævnere for nedenstående overvågningsenheder, hvis deres tilstedeværelse kræves i henhold til dette bilag: |
|
a) |
katalysatorer (hver sektion rapporteres separat) |
|
b) |
lambdasonder/udstødningsgassensorer, herunder sekundære lambdasonder (hver sensor rapporteres separat) |
|
c) |
fordampningssystem |
|
d) |
EGR-system |
|
e) |
VVT-system |
|
f) |
sekundærluftsystem |
|
g) |
Partikelfilter |
|
h) |
NOx-efterbehandlingssystem (f.eks. NOx-absorber, NOx-reagens/katalysatorsystem) |
|
i) |
kontrolsystemer for ladetryk.” |
3.1.5. Punkt 7.6.2 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 læses således:
|
”7.6.2. |
For specifikke komponenter eller systemer, der har flere overvågningsenheder, der i henhold til dette punkt skal rapporteres om (f.eks. kan lambdasonden i afsnit 1 have flere overvågningsenheder for sensorrespons eller andre sensorkarakteristika), skal OBD-systemet foretage separat registrering af tællere og nævnere for hver af de specifikke overvågningsenheder og kun rapportere om den tilsvarende tæller og nævner for den specifikke overvågningsenhed, der har det laveste numeriske forhold. Hvis to eller flere specifikke overvågningsenheder har samme numeriske forhold, skal den tilsvarende tæller og nævner for den specifikke overvågningsenhed, der har den højeste nævner, rapporteres for den specifikke komponent.” |
3.1.6. Foruden kravene i punkt 7.6.2 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 finder følgende anvendelse:
”Tællere og nævnere for specifikke overvågningsenheder for komponenter eller systemer, der overvåges kontinuerligt for kortslutningsfejl eller fejl med åbne kredsløb, er fritaget for indberetning.
Ved ”kontinuerligt” forstås, når udtrykket anvendes i denne forbindelse, at overvågningen altid er aktiveret, og at samplingen af det signal, der anvendes til overvågningen, finder sted ved en rate, der ikke er mindre end to samplinger pr. sekund, og at tilstedeværelsen eller fraværet af den fejl, der er relevant for den pågældende overvågningsenhed, skal være afsluttet inden for 15 sekunder.
Hvis en computerinputkomponent med henblik på kontrol samples mindre ofte, kan komponentsignalet i stedet evalueres hver gang, sampling forekommer.
Det er ikke nødvendigt at aktivere et en output-komponent/et output-system, for at den pågældende komponent eller det pågældende system kan overvåges.”
Tillæg 2
VÆSENTLIGE KARAKTERISTIKA FOR KØRETØJSFAMILIEN
De væsentlige karakteristika for køretøjsfamilien skal være som foreskrevet i tillæg 2 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83.
(1) Grænseværdierne for partikelmasse og partikelantal for køretøjer med styret tænding finder kun anvendelse på køretøjer med motorer med direkte indsprøjtning.
(2) Partikelantalgrænserne kan indarbejdes på et senere tidspunkt
(3) Grænseværdierne for partikelmasse for køretøjer med styret tænding finder kun anvendelse på køretøjer med direkte indsprøjtningsmotorer.
BILAG VII
I bilag XII til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
overskriften affattes således: » TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER MED MILJØINNOVATIONER OG BESTEMMELSE AF CO2-EMISSIONER OG BRÆNDSTOFFORBRUG FOR KØRETØJER, DER UNDERKASTES ETAPEVIS TYPEGODKENDELSE ELLER INDIVIDUEL TYPEGODKENDELSE « |
|
2) |
punkt 1.4 udgår |
|
3) |
punkt 2 affattes således: »2. BESTEMMELSE AF CO2-EMISSIONER OG BRÆNDSTOFFORBRUG FOR KØRETØJER, DER UNDERKASTES ETAPEVIS TYPEGODKENDELSE ELLER INDIVIDUEL TYPEGODKENDELSE 2.1. Med henblik på bestemmelse af CO2-emissioner og brændstofforbrug for køretøjer, der underkastes etapevis typegodkendelse som defineret i artikel 3, stk. 7, i direktiv 2007/46/EF, finder procedurerne i bilag XXI anvendelse. Efter fabrikantens valg og uanset den teknisk tilladte totalmasse kan alternativet beskrevet i punkt 2.2-2.6 anvendes, hvis basiskøretøjet er ufuldstændigt. 2.2. En køremodstandsfamilie som defineret i punkt 5.8 i bilag XXI fastlægges på grundlag af parametrene for et repræsentativt etapevist færdigopbygget køretøj i henhold til punkt 4.2.1.4 i underbilag 4 til bilag XXI. 2.3. Fabrikanten af basiskøretøjet skal beregne køremodstandskoefficienterne for køretøj HM og LM i en køremodstandsfamilie som anført i punkt 5 i underbilag 4 til bilag XXI og bestemme CO2-emissionen og brændstofforbruget ved en type 1-prøvning af begge køretøjer. Fabrikanten af basiskøretøjet skal stille et værktøj til rådighed med henblik på ud fra parametrene for etapevis færdigopbyggede køretøjer at beregne det endelige brændstofforbrug og CO2-værdierne jf. underbilag 7 til bilag XXI. 2.4. Beregning af køremodstand og køremodstandskraft for et enkelt etapevis færdigopbygget køretøj på skal udføres i overensstemmelse med punkt 5.1 i underbilag 4 til bilag XXI. 2.5. Det endelige brændstofforbrug og CO2-værdierne skal beregnes af fabrikanten i den endelige etape på grundlag af parametrene for det etapevis færdigopbyggede køretøj som anført i punkt 3.2.4 i underbilag 7 til bilag XXI og ved hjælp af dette værktøj leveret af fabrikanten af basiskøretøjet. 2.6. Fabrikanten af det etapevis færdigopbyggede køretøj skal i typeattesten anføre oplysningerne om det etapevis færdigopbyggede køretøj og tilføje oplysningerne om basiskøretøjet i overensstemmelse med bilag IX til direktiv 2007/46/EF. 2.7. I tilfælde af etapevis færdigopbyggede køretøjer, der underkastes individuel godkendelse, skal den individuelle godkendelsesattest indeholde følgende oplysninger:
2.8. I tilfælde af etapevis typegodkendelse eller individuel godkendelse af køretøjer, hvor basiskøretøjet er et komplet køretøj med en gyldig typeattest, rådfører fabrikanten i den endelige etape sig med fabrikanten af basiskøretøjet for at fastsætte nye CO2-værdier i overensstemmelse med CO2-interpolation ved hjælp af de relevante data fra det etapevis færdigopbyggede køretøj eller for at beregne den nye CO2-værdi på grundlag af parametrene for det etapevis færdigopbyggede køretøj som anført i punkt 3.2.4 i underbilag 7 til bilag XXI og ved hjælp af værktøjet leveret af fabrikanten af basiskøretøjet som nævnt i punkt 2.3. ovenfor. Hvis værktøjet ikke er tilgængeligt, eller CO2-interpolation ikke er mulig, skal CO2-værdien for basiskøretøjets ”høj” anvendes efter aftale med den godkendende myndighed.« |
BILAG VIII
»BILAG XVI
FORSKRIFTER FOR KØRETØJER, DER ANVENDER EN REAGENS I SYSTEMET TIL EFTERBEHANDLING AF UDSTØDNINGEN
1. Indledning
Dette tillæg beskriver kravene til køretøjer, der anvender en reagens i efterbehandlingssystemet for at reducere emissioner. Enhver henvisning i dette bilag til ”reagensbeholder” skal forstås således, at den også finder anvendelse på andre beholdere, hvori en reagens opbevares.
1.1. Reagensbeholderens kapacitet skal være således, at en fuld reagensbeholderen ikke behøver påfyldning over en gennemsnitlig køreautonomi svarende til 5 fulde brændstofbeholdere, hvis der let kan ske påfyldning af reagensbeholderen (f.eks. uden brug af værktøj og uden at fjerne køretøjets indtræk. Åbning af den indvendige klap, der giver adgang til supplering af reagensen, skal ikke forstås som krævende fjernelse af indtræk). Hvis reagensbeholderen ikke anses for at være let at genopfylde som beskrevet ovenfor, skal den mindste reagensbeholderkapacitet mindst svare til en gennemsnitlig kørselsdistance svarende til 15 fulde brændstofbeholdere. For så vidt angår muligheden i punkt 3.5, hvis fabrikanten vælger at starte advarselssystemet i en afstand, som ikke kan være mindre end 2 400 km, før reagensbeholderen er tom, finder ovenstående restriktioner om minimal reagensbeholderkapacitet imidlertid ikke anvendelse.
1.2. I dette bilag skal udtrykket ”gennemsnitlig kørselsdistance” forstås som afledt af brændstof- eller reagensforbruget under type 1-prøvning af kørselsdistancen for henholdsvis en brændstofbeholder og en reagensbeholder.
2. Reagensangivelse
2.1. Køretøjet skal være udstyret med en specifik angivelse på instrumentbrættet, der informerer føreren, når reagensniveauet er under de tærskelværdier, der er fastsat i stk. 3.5.
3. Føreradvarselssystem
3.1. Køretøjet skal være udstyret med et advarselssystem bestående af visuelle alarmer, der informerer føreren, når der konstateres forandringer i reagensdoseringen, f.eks. er reagensniveauet lavt, når emissionerne er for høje, og reagensdoseringen afbrydes, eller reagensen er ikke er af den kvalitet, der foreskrives af fabrikanten. Advarselssystemet kan også omfatte en akustisk komponent for at advare føreren.
3.2. Advarselssystemets signaler skal stige i intensitet, efterhånden som reagensbeholderen nærmer sig tom tilstand. Det skal kulminere med en angivelse til føreren, der ikke nemt kan fjernes eller ignoreres. Det må ikke være muligt at afbryde systemet, før der er sket påfyldning af reagensbeholderen.
3.3. Den visuelle advarsel skal bestå af en meddelelse om lavt reagensniveau. Advarslen må ikke være den samme som til OBD-formål eller anden motorvedligeholdelse. Advarslen skal være tilstrækkelig tydelig til, at føreren forstår, at reagensniveauet er lavt (f.eks. ”lavt urea-niveau”, ”lavt AdBlue-niveau” eller ”lavt reagensniveau”).
3.4. Advarselssystemet behøver ikke i starten at være kontinuerligt aktiveret, men advarslen skal stige i intensitet, således at den er konstant aktiveret, efterhånden som reagensniveauet nærmer sig det punkt, hvor føreransporingssystemet i punkt 8 aktiveres. En udtrykkelig advarsel skal vises (f.eks. ”påfyld urea”, ”påfyld AdBlue” eller ”påfyld reagens”). Systemet for kontinuerlig advarsel kan afbrydes midlertidigt af andre advarselssignaler, der giver vigtige sikkerhedsrelaterede meddelelser.
3.5. Advarselssystemet skal aktiveres ved en afstand svarende til en køreautonomi på mindst 2 400 km, før reagensbeholderen er tom, eller efter fabrikantens valg senest, når niveauet i reagensbeholderen når et af følgende niveauer:
|
a) |
et niveau, som forventes at være tilstrækkeligt til en køreautonomi på 150 % af gennemsnitlig køreautonomi med en fuld brændstofbeholder eller |
|
b) |
10 % af reagensbeholderens kapacitet |
alt efter hvad der indtræffer først.
4. Identifikation af ukorrekt reagens
4.1. Køretøjet skal være udstyret med en anordning til bestemmelse af, om det er forsynet med en reagens, der opfylder de specifikationer, der er fastsat af fabrikanten og angivet i tillæg 3 til bilag I.
4.2. Hvis reagensen i beholderen ikke opfylder de minimumskrav, der er fastsat af fabrikanten, skal føreradvarselssystemet i punkt 3 aktiveres og vise en meddelelse med en passende advarsel (f.eks. ”ukorrekt urea detekteret”, ”ukorrekt AdBlue detekteret” eller ”ukorrekt reagens detekteret”). Hvis reagenskvaliteten ikke korrigeres inden for de næste 50 km med aktiveret advarselssystem, finder kravene til føreransporing i punkt 8 anvendelse.
5. Overvågning af reagensforbrug
5.1. Køretøjet skal være forsynet med en anordning til bestemmelse af reagensforbruget og til ekstern adgang til forbrugsinformationer.
5.2. Oplysningerne om det gennemsnitlige reagensforbrug og det for motorsystemet gennemsnitlige nødvendige reagensforbrug skal være tilgængelige via standarddatastikkets serielle port. Oplysningerne skal være tilgængelige for de sidste 2 400 km, som køretøjet har tilbagelagt.
5.3. For at overvåge reagensforbruget skal mindst følgende parametre i køretøjet overvåges:
|
a) |
reagensniveauet i køretøjets beholder og |
|
b) |
reagensstrømmen eller reagensindsprøjtningen så tæt som det er teknisk muligt på det sted, hvor reagensen indsprøjtes i systemet til efterbehandling af udstødningsemissioner. |
5.4. En afvigelse på mere end 50 % mellem det gennemsnitlige reagensforbrug og det for motorsystemet gennemsnitligt nødvendige reagensforbrug over en periode på 30 minutters kørsel skal medføre aktivering af føreradvarselssystemet i punkt 3, der skal vise en meddelelse med en passende advarsel (f.eks. ”fejl i urea-dosering”, ”fejl i AdBlue-dosering” eller ”fejl i reagensdosering”). Hvis reagensforbruget ikke korrigeres inden for de næste 50 km med aktiveret advarselssystem, finder kravene til føreransporing i punkt 8 anvendelse.
5.5. Føreradvarselssystemet i punkt 3 skal aktiveres, hvis der er sket en afbrydelse af reagensdoseringsaktiviteten, og det skal vise en meddelelse med en passende advarsel. Hvis afbrydelse af reagensdoseringen initieres af motorsystemet, fordi motorens driftsbetingelser er af en sådan art, at motorens emission ikke kræver reagensdosering, kan aktivering af føreradvarselssystemet som omhandlet i stk. 3 udelades, forudsat at fabrikanten klart har oplyst den godkendende myndighed om, hvornår sådanne driftsbetingelser finder anvendelse. Hvis reagensdoseringen ikke korrigeres inden for de næste 50 km med aktiveret advarselssystem, finder kravene til føreransporing i punkt 8 anvendelse.
6. Overvågning af NOx-emissioner
6.1. Som alternativ til overvågningskravene i punkt 4 og 5 kan fabrikanter anvende udstødningsgassensorer direkte til at detektere for store niveauer af NOx i udstødningen.
6.2. Fabrikanten skal påvise, at anvendelse af de sensorer, der er omhandlet i punkt 6.1 ovenfor, og andre sensorer i køretøjet resulterer i aktivering af det i punkt 3 ovenfor omhandlede føreradvarselssystem, visning af en meddelelse med en passende advarsel (f.eks. ”for høje emissioner — kontroller urea”, ”for høje emissioner — kontroller AdBlue”, ”for høje emissioner — kontroller reagens”) og føreransporingssystemet som omhandlet i punkt 8.3 nedenfor, når situationerne i punkt 4.2, 5.4 eller 5.5 ovenfor indtræder.
For så vidt angår dette punkt, antages disse situationer at optræde, hvis den gældende OBD-grænseværdi for NOx i tabellerne i punkt 2.3 i bilag XI er overskredet.
NOx-emissionerne ved prøvningen for overensstemmelse med disse krav må højst være 20 % højere end OBD-grænseværdierne.
7. Lagring af fejlinformationer
7.1. Når der henvises til dette punkt, skal ikke-sletbare parameteridentifikatorer (PID) lagres med angivelse af årsagen til aktivering af føreransporingssystemet og af den afstand, som køretøjet har tilbagelagt, mens føreransporingssystemet har været aktiveret. Køretøjet skal opbevare et register over parameteridentifikatorerne i mindst 800 dage eller 30 000 km køretøjsdrift. PID-oplysningerne skal være tilgængelige via standarddatastikkets serielle port, når et generisk scanningsværktøj anmoder herom, jf. bestemmelserne i punkt 2.3 i tillæg 1 til bilag XI. Oplysningerne gemt i PID-registret skal være koblet til den kumulerede køretøjsdriftsperiode, hvori de indtrådte, med en nøjagtighed på mindst 300 dage eller 10 000 km.
7.2. Funktionsfejl i reagensdoseringssystemet, der skyldes tekniske fejl (f.eks. mekaniske eller elektriske fejl), er ligeledes omfattet af OBD-kravene i bilag XI.
8. Føreransporingssystem
8.1. Køretøjet skal være udstyret med et føreransporingssystem for at sikre, at køretøjets emissionsbegrænsende systemer fungerer korrekt hele tiden. Ansporingssystemet skal være udformet således, at det forhindrer køretøjet i at køre med en tom reagensbeholder.
8.2. Ansporingssystemet skal senest aktiveres, når niveauet i reagensbeholderen når:
|
a) |
Hvis advarselssystemet er blevet aktiveret mindst 2 400 km, før reagensbeholderen forventedes tom, et niveau, som forventes at være tilstrækkeligt til en gennemsnitlig køreautonomi for køretøjet med en fuld brændstofbeholder. |
|
b) |
Hvis advarselssystemet er blevet aktiveret på niveauet beskrevet i punkt 3.5. a), et niveau, som forventes at være tilstrækkeligt til 75 % af en gennemsnitlig køreautonomi for køretøjet med en fuld brændstofbeholder eller |
|
c) |
Hvis advarselssystemet er blevet aktiveret på det niveau, der er beskrevet i punkt 3.5. b), 5 % af reagensbeholderens kapacitet. |
|
d) |
Hvis advarselssystemet er blevet aktiveret forud for niveauerne som beskrevet både i punkt 3.5. a) og punkt 3.5. b), men mindre end 2 400 km, før reagensbeholderen er tom, det niveau, som er beskrevet i litra b) eller c) i dette punkt, som indtræffer først. |
Når alternativet beskrevet i punkt 6.1 anvendes, skal systemet aktiveres, når de uregelmæssigheder, der er beskrevet i punkt 4 eller 5 eller NOx-niveauerne som beskrevet i punkt 6.2 har fundet sted.
Hvis der detekteres en tom reagensbeholder og de uregelmæssigheder, der er nævnt i punkt 4, 5 eller 6, finder kravene i punkt 7 om lagring af informationer om funktionsfejl anvendelse.
8.3. Fabrikanten vælger den type føreransporingssystem, der skal installeres. De forskellige muligheder er beskrevet nedenfor i punkt 8.3.1, 8.3.2, 8.3.3 og 8.3.4.
8.3.1. Et system baseret på princippet om ”ingen motorstart efter nedtælling” (no engine restart after countdown) gør det muligt at foretage nedtælling af motorstartforsøg eller resterende afstand, når ansporingssystemet er blevet aktiveret. Motorstart, som køretøjets kontrolsystem foranlediger, herunder start-stop-systemer, er ikke omfattet af denne nedtælling.
8.3.1.1. Hvis advarselssystemet blev aktiveret mindst 2 400 km, før reagensbeholderen forventedes at blive tom, eller de uregelmæssigheder, der er beskrevet i punkt 4 eller 5, eller NOx-niveauerne som beskrevet i punkt 6.2 har fundet sted, skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at køretøjet har kørt en distance, der formodes at svare til den gennemsnitlige køreautonomi for køretøjet med fuld brændstofbeholder siden aktivering af ansporingssystemet.
8.3.1.2. Hvis advarselssystemet blev aktiveret på det niveau, der er beskrevet i punkt 8.2. b), skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at køretøjet har kørt en distance, der formodes at svare til 75 % af den gennemsnitlige køreautonomi for køretøjet med fuld brændstofbeholder siden aktivering af ansporingssystemet.
8.3.1.3. Hvis advarselssystemet blev aktiveret på det niveau, der er beskrevet i punkt 8.2. c), skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at køretøjet har kørt en distance, der formodes at være tilstrækkelig til kørsel af køretøjets gennemsnitlige rækkevidde med 5 % af reagensbeholderens kapacitet siden aktivering af ansporingssystemet.
8.3.1.4. Desuden skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at reagensbeholderen bliver tom, hvis en sådan situation skulle opstå tidligere end de situationer, der er omhandlet i stk. 8.3.1.1, 8.3.1.2 eller 8.3.1.3.
8.3.2. Et system baseret på princippet om ”ingen motorstart efter påfyldning af brændstof” (no start after refuelling) medfører, at køretøjet ikke er i stand til at starte efter påfyldning af brændstof, hvis ansporingssystemet har været aktiveret.
8.3.3. Et system baseret på princippet om ”brændstofpåfyldningsblokering” (fuel-lockout) forhindrer køretøjet i at blive påfyldt ved at låse brændstofpåfyldningsanordningen efter ansporingssystemets aktivering. Blokeringssystemet skal være tilstrækkelig robust, således at det ikke kan manipuleres.
8.3.4. Et system baseret på princippet om ”funktionsbegrænsning” (performance restriction) begrænser køretøjets hastighed efter ansporingssystemets aktivering. Hastighedsbegrænsningen skal være af et sådant omfang, at det bemærkes af føreren, og det skal nedsætte køretøjets maksimumshastighed væsentligt. En sådan begrænsning skal træde i kraft gradvist eller efter motorstart. Umiddelbart inden motorstart blokeres, må køretøjets hastighed ikke overstige 50 km/h.
8.3.4.1. Hvis advarselssystemet blev aktiveret mindst 2 400 km, før reagensbeholderen forventedes at blive tom, eller de uregelmæssigheder, der er beskrevet i punkt 4 eller 5, eller NOx-niveauerne som beskrevet i punkt 6.2 har fundet sted, skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at køretøjet har kørt en distance, der formodes at svare til den gennemsnitlige køreautonomi for køretøjet med fuld brændstofbeholder siden aktivering af ansporingssystemet.
8.3.4.2. Hvis advarselssystemet blev aktiveret på det niveau, der er beskrevet i punkt 8.2. b), skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at køretøjet har kørt en distance, der formodes at svare til 75 % af den gennemsnitlige køreautonomi for køretøjet med fuld brændstofbeholder siden aktivering af ansporingssystemet.
8.3.4.3. Hvis advarselssystemet blev aktiveret på det niveau, der er beskrevet i punkt 8.2. c), skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at køretøjet har kørt en distance, der formodes at svare til den gennemsnitlige køreautonomi for køretøjet med 5 % af reagensbeholderens kapacitet siden aktivering af ansporingssystemet.
8.3.4.4. Desuden skal genstart af motoren forhindres umiddelbart efter, at reagensbeholderen bliver tom, hvis en sådan situation skulle opstå tidligere end de situationer, der er omhandlet i stk. 8.3.4.1, 8.3.4.2 eller 8.3.4.3.
8.4. Når ansporingssystemet har forhindret motorstart, skal ansporingssystemet kun deaktiveres, hvis de uregelmæssigheder, der er nævnt i punkt 4, 5 eller 6 er blevet udbedret eller, hvis den mængde reagens, der påfyldes køretøjet, opfylder mindst ét af følgende kriterier:
|
a) |
den forventes at være tilstrækkelig til en køreautonomi på 150 % af gennemsnitlig køreautonomi med en fuld brændstofbeholder eller |
|
b) |
den forventes at være på mindst 10 % af reagensbeholderens kapacitet. |
Efter at en reparation til udbedring af en fejl, når OBD-systemet er blevet aktiveret i henhold til punkt 7.2, kan ansporingssystemet blive nulstillet via OBD-systemets serielle port (f.eks. ved hjælp af et generisk scanningsværktøj) for at gøre det muligt at starte køretøjet med henblik på OBD. Køretøjet skal køre højst 50 km for at give mulighed for at validere reparationen. Ansporingssystemet skal aktiveres fuldt ud igen, hvis fejl fortsat er til stede efter denne validering.
8.5. Føreradvarselssystemet i punkt 3 skal vise en meddelelse, der klart angiver:
|
a) |
antallet af resterende motorgenstartsforsøg og/eller den resterende afstand og |
|
b) |
de forhold, under hvilke køretøjet kan genstartes. |
8.6. Føreransporingssystemet skal deaktiveres, når de forhold, der medførte dets aktivering, ikke længere er til stede. Føreransporingssystemet må ikke deaktiveres automatisk, uden at årsagen til dets aktivering er blevet udbedret.
8.7. Der skal på godkendelsestidspunktet fremlægges detaljerede skriftlige oplysninger for den typegodkendende myndighed, der på fyldestgørende vis beskriver føreransporingssystemets forskellige karakteristika.
8.8. Fabrikanten skal som led i ansøgningen om typegodkendelse i henhold til dette regulativ foretage en demonstration af føreradvarselssystemet og -ansporingssystemet.
9. Informationskrav
9.1. Fabrikanten skal give alle ejere af nye køretøjer klare skriftlige oplysninger om det forureningsbegrænsende system. Det skal fremgå af disse oplysninger, at føreradvarselssystemet informerer føreren om et problem, hvis køretøjets forureningsbegrænsende system ikke fungerer korrekt, og at aktiveringen af føreransporingssystemet efterfølgende vil medføre, at køretøjet ikke kan startes.
9.2. Instruktionerne skal omfatte kravene til korrekt brug og vedligeholdelse af køretøjer, herunder korrekt brug af forbrugsreagenser.
9.3. Det skal i instruktionerne specificeres, hvis brugeren af køretøjet mellem normale serviceintervaller skal påfylde forbrugsreagenser. Det skal ligeledes fremgå, hvorledes reagensbeholderen skal påfyldes. Instruktionerne skal ligeledes omfatte en angivelse af det forventede reagensforbrug for den pågældende køretøjstype og en angivelse af, hvor ofte der skal ske påfyldning.
9.4. Det skal i instruktionerne specificeres, at det er obligatorisk at anvende og påfylde den nødvendige reagens med de korrekte egenskaber, for at køretøjet kan være i overensstemmelse med typeattesten, der er udstedt for den pågældende køretøjstype.
9.5. Det skal fremgå af instruktionerne, at anvendelse af et køretøj, der ikke forbruger en reagens, selv om dette er påkrævet med henblik på emissionsbegrænsning, kan blive betragtet som en overtrædelse af straffeloven.
9.6. Det skal i instruktionerne beskrives, hvorledes føreradvarselssystemet og -ansporingssystemet fungerer. Konsekvenserne af at ignorere advarselssystemet og af at undlade at påfylde reagens skal ligeledes beskrives.
10. Efterbehandlingssystemets driftsbetingelser
Fabrikanterne skal sikre, at det forureningsbegrænsende system bevarer sine emissionsbegrænsende egenskaber under alle normale anvendelsesforhold, særlig ved lave omgivende temperaturer. Dette omfatter, at der skal træffes foranstaltninger til at forhindre fuldstændig frostdannelse i reagensen ved parkering i op til 7 dage ved 258 K (– 15 °C) med en reagensbeholder, der er 50 % fuld. Hvis reagensen er frosset, skal fabrikanten sikre, at reagensen er flydende og klar til brug igen senest 20 minutter efter, at køretøjet er startet ved en temperatur på 258 K (– 15 °C) målt i reagensbeholderen.
BILAG IX
I bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende indsættes som punkt 3.1.16, 3.1.17 og 3.1.18 før figur 1: »3.1.16. »Responstid«: forskellen i tid mellem en ændring i den komponent, der skal måles, i dennes referencepunkt og en systemrespons på 90 % af den endelige aflæsning (t90), idet prøveoptagningssonden defineres som referencepunkt, hvorved ændringen i den målte komponent er mindst 60 % af fuld skalavisning (FS) og finder sted inden for mindre end 0,1 sekund. Systemets responstid omfatter systemets forsinkelse og dets stigningstid 3.1.17. »forsinkelse«: det tidsrum, der forløber, fra der indtræder en ændring i komponenten, målt i dennes referencepunkt, til systemet fremviser en respons på 10 % af den endelige aflæsning (t10), idet prøvetagningssonden defineres som referencepunktet. For så vidt angår gasformige komponenter er dette normalt den målte komponents transporttid fra prøvetagningssonden til detektoren. 3.1.18. »stigningstid«: den tid, der forløber fra den viste værdi stiger fra 10 % til 90 % af den endelige aflæsning (t90 – t10).« |
|
2) |
punkt 3.2.21 affattes således: »3.2.21. »køretøjets friløb«: en driftstilstand, der muliggør en nøjagtig og repeterbar bestemmelse af køremodstand og en nøjagtig indstilling af dynamometer.« |
|
3) |
følgende indsættes som punkt 3.2.28 til 3.2.35: »3.2.28. »n/v-forhold«: motorens omdrejningshastighed divideret med køretøjets hastighed i et bestemt gear. 3.2.29. »dynamometer med én rulle«: et dynamometer, hvor hvert hjul på en aksel er i kontakt med én rulle. 3.2.30. »dynamometer med to ruller«: et dynamometer, hvor hvert hjul på en aksel er i kontakt med to ruller. 3.2.31. »Drivaksel«: en aksel i et køretøj, der er i stand til at levere energi til fremdrift og/eller genvinde energi, uafhængigt af, om dette kun er midlertidigt eller permanent mulig og/eller kan vælges af føreren. 3.2.32. »2WD-dynamometer«: et dynamometer, hvor kun hjulene på en af køretøjets aksler er i kontakt med rullen(-rne). 3.2.33. »4WD-dynamometer«: et dynamometer, hvor alle hjulene på begge af køretøjets aksler er i kontakt med rullen(-rne). 3.2.34. »dynamometer i 2WD-funktion«: et 2WD-dynamometer eller et 4WD- dynamometer, som kun simulerer inerti og køremodstand på prøvningskøretøjets trækkende aksel, mens hjulene på den ikketrækkende aksel ikke påvirker måleresultatet, uanset af om de roterer eller ej. 3.2.35. »dynamometer i 4WD-funktion«: et dynamometer, som simulerer inerti og køremodstand på begge prøvningskøretøjets aksler.« |
|
4) |
punkt 3.3 affattes således:
|
|
5) |
Følgende punkter indsættes: »3.3.21. »Bi-brændstofkøretøj«: et køretøj med to separate brændstofbeholdersystemer, som er konstrueret til primært at køre på ét brændstof ad gangen; dog er samtidig anvendelse af begge brændstoffer tilladt i begrænset omfang og varighed. 3.3.22. »Gas-bi-brændstofkøretøj«: et bi-brændstofkøretøj, hvor de to brændstoffer er benzin (benzinfunktionsmåde) og enten LPG, NG/biomethan eller hydrogen« |
|
6) |
punkt 3.5.9 affattes således: »3.5.9. »Fremherskende funktionsmåde«: anvendes i dette bilag om en enkelt førervalgt driftsmåde, der altid vælges, når køretøjet tændes, uanset hvilken førervalgt måde der var i drift, da køretøjet sidst blev slukket, og som ikke kan omdefineres til en anden driftsmåde. Når køretøjet tændes, kan den fremherskende funktionsmåde kun skiftes til en anden førervalgt funktionsmåde ved en bevidst handling fra føreren.« |
|
7) |
punkt 3.5.11 affattes således: »3.5.11. »Udstødningsemissioner«: emissionen af gasformige, faste og flydende sammensætninger fra udstødningsrøret.« |
|
8) |
punkt 3.7.1 affattes således: »3.7.1. »Motorens mærkeeffekt«(Prated): motorens maksimale nettoeffekt i kW, målt i overensstemmelse med kravene i bilag XX« |
|
9) |
punkt 3.8.1 affattes således: »3.8.1. »Periodisk regenererende system«: en anordning til begrænsning af emissionen fra udstødningen (f.eks. katalysator eller partikelfilter), der kræver en periodisk regenereringsproces.« |
|
10) |
i punkt 4.1 foretages følgende ændringer:
|
|
11) |
punkt 5.0 affattes således:
|
|
12) |
i punkt 5.1 tilføjes følgende afsnit: »Dette omfatter sikring af alle slanger, slangestudse og slangeforbindelser, der anvendes i de emissionsbegrænsende systemer.« |
|
13) |
punkt 5.1.1 udgår |
|
14) |
punkt 5.3.6 affattes således:
|
|
15) |
punkt 5.5 affattes således: »5.5. Bestemmelser vedrørende det elektroniske systems sikkerhed Bestemmelserne vedrørende det elektroniske systems sikkerhed er fastsat i punkt 2.3 i bilag I.« |
|
16) |
punkt 5.5.1, 5.5.2, 5.5.3 og 5.5.4 udgår |
|
17) |
punkt 5.6.1 affattes således:
|
|
18) |
følgende indsættes som punkt 5.6.1.1, 5.6.1.2 og 5.6.1.3: 5.6.1.1. Køretøjer kan være en del af samme interpolationsfamilie i følgende tilfælde, herunder kombinationer af disse tilfælde:
5.6.1.2. Kun køretøjer, der er identiske med hensyn til følgende køretøjs-, drivlinje- og transmissionskarakteristika kan tilhøre samme interpolationsfamilie:
5.6.1.3. Hvis en anden parameter som f.eks. en højere nmin_drive, som specificeret i punkt 2. k) i underbilag 2, eller ASM, som defineret i punkt 3.4 i underbilag 2, anvendes, skal denne parameter være den samme inden for en interpolationsfamilie.« |
|
19) |
i punkt 5.6.2 affattes litra c) således:
|
|
20) |
i punkt 5.6.3 affattes litra e) således:
|
|
21) |
i punkt 5.6.3 affattes litra g) således:
|
|
22) |
i punkt 5.7, affattes stykket fra litra d) og ud således:
Hvis mindst én elektrisk maskine i gearkassen er i frigear, og køretøjet ikke er udstyret med en køretøjsfriløbstilstand (punkt 4.2.1.8.5 i underbilag 4), således, at den elektriske maskine ikke har nogen indflydelse på køremodstanden, finder kriterierne fra punkt 5.6.2. a) og stk. 5.6.3. a) anvendelse. Hvis der optræder en forskel, bortset fra køretøjets masse, rullemodstand og aerodynamik, der har en ikke ubetydelig indflydelse på dette køretøjs køremodstand, anses køretøjet ikke for at tilhøre familien, medmindre dette er godkendt af den godkendende myndighed.« |
|
23) |
punkt 5.8 affattes således: »5.8. Køremodstandsmatrixfamilie Køremodstandsmatrixfamilie kan anvendes for køretøjer, der er konstrueret til en teknisk tilladt totalmasse på ≥ 3 000 kg. Køremodstandsmatrixfamilien kan også anvendes for køretøjer, der underkastes etapevis typegodkendelse, eller etapevis færdigopbyggede køretøjer indgivet til individuel godkendelse af køretøj. I disse tilfælde finder bestemmelserne i punkt 2 i bilag XII endvidere anvendelse. Kun køretøjer, der er identiske med hensyn til følgende karakteristika kan tilhøre samme køremodstandsmatrixfamilie:
|
|
24) |
punkt 5.9 affattes således: »5.9. Periodisk regenererende systemer (Ki) Kun køretøjer, der er identiske med hensyn til følgende karakteristika, kan tilhøre samme familie af periodisk regenererende systemer:
|
|
25) |
punkt 5.9.1 og 5.9.2 udgår |
|
26) |
punkt 6.1 affattes således: »6.1. Grænseværdier Grænseværdierne for emission er anført i skema 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007.« |
|
27) |
Underbilag 1 ændres således:
|
|
28) |
Underbilag 2 affattes således: »Underbilag 2 Gearvalg og bestemmelse af skiftepunkt for køretøjer med manuelt gear 1. Generel indstilling 1.1. De gearskifteprocedurer, der beskrives dette underbilag, skal anvendes på køretøjer, der er udstyret med manuelt gearskifte. 1.2. De foreskrevne gear og skiftepunkter er baseret på balancen mellem den krævede effekt for at overvinde køremodstanden og accelerere, og den effekt, som motoren leverer i alle de mulige gear i en specifik cyklusfase. 1.3. Beregningen af, hvilke gear der skal anvendes, baseres på effektkurver ved fuld belastning sammenstillet med motorhastighed. 1.4. For køretøjer, der er udstyret med en dual-range-transmission (lav og høj), tages kun det gearområde, der er beregnet til normal drift på vej, i betragtning ved bestemmelse af gearskift. 1.5. Forskrifterne for koblingsbetjening anvendes ikke, hvis koblingen betjenes automatisk, uden at der er behov for, at føreren foretager til- eller frakobling. 1.6. Dette underbilag finder ikke anvendelse på køretøjer, der prøves i henhold til underbilag 8. 2. Obligatoriske oplysninger og forhåndsberegninger Følgende oplysninger er obligatoriske, og der udføres beregninger for at bestemme de gear, der skal anvendes, når cyklussen køres på et chassisdynamometer:
3. Beregning af krævet effekt, motorhastigheder, tilgængelig effekt, samt hvilke gear der kan anvendes 3.1. Beregning af krævet effekt For hvert sekund j i cyklussens hastighedskurve beregnes den krævede effekt til at overvinde køremodstanden og accelerere ved hjælp af følgende ligning:
hvor:
3.2. Bestemmelse af motorhastigheder For enhver vj < 1 km/h antages det, at køretøjet står stille, og motorhastigheden fastsættes til nidle.Gearvælgeren sættes i frigear og koblingen tilkobles, undtagen ét sekund før påbegyndelse af en acceleration fra stillestående vælges, hvor første gear vælges med koblingen frakoblet For hver vj ≥ 1 km/h af cyklussens hastighedskurve og hvert gear i, i = 1 til ngmax, beregnes motorhastigheden ni,j ved hjælp af følgende ligning: ni,j = (n/v)i × vj Beregningen foretages med flydende tal, hvor resultaterne ikke afrundes. 3.3. Udvælgelse af mulige gear ud fra hensynet til motorhastighed Følgende gear kan vælges til kørsel i hastighedskurven ved vj:
Hvis aj < 0 og ni,j ≤ nidle, sættes ni,j til nidle, og koblingen frakobles. Hvis aj ≥ 0, og ni,j < max(1,15 × nidle, skal den laveste motorhastighed i Pwot(n)-kurven), ni,j sættes til maksimalt 1,15 × nidle eller (n/v)i x vj og koblingen sættes »udefineret«. »udefineret« dækker enhver status af koblingen mellem frakoblet og tilkoblet, afhængigt af den enkelte motor og transmissionens udformning. I dette tilfælde kan den reelle motorhastighed afvige fra den beregnede motorhastighed. 3.4. Beregning af tilgængelig effekt Den tilgængelige effekt for hvert muligt gear i og hver af køretøjets hastighedsværdier i hastighedskurven vi beregnes ved hjælp af følgende ligning: Pavailable_i,j = Pwot (ni,j) × (1 – (SM + ASM)) hvor:
Hvis der anmodes herom, skal fabrikanten levere de ASM-værdier (i % reduktionen af wot-effekten) sammen med datasættene for Pwot (n) som vist ved eksemplet i tabel A2/1. Der anvendes lineær interpolation mellem på hinanden følgende datapunkter. SM begrænses til 50 procent. Anvendelsen af en ASM skal godkendes af den godkendende myndighed. Tabel A2/1
3.5. Bestemmelse af mulige gear, der skal anvendes De mulige gear, der skal anvendes, bestemmes efter følgende betingelser:
Det første gear, der anvendes for hvert sekund j af hastighedskurven, er det højeste endelige mulige gear, imax. Ved start fra stilstand anvendes kun det første gear. Det laveste endelige mulige gear er imin. 4. Yderligere krav til korrektioner og/eller ændringer af gearskift Det første gear skal kontrolleres og ændres for at undgå for hyppige gearskift af hensyn til køreegenskaberne og af praktiske grunde. En accelerationsfase er en periode på mere end 2 sekunder med en køretøjshastighed på ≥ 1 km/h og monoton forøgelse af køretøjets hastighed. En decelerationsfase er en periode på mere end 2 sekunder med en køretøjshastighed på ≥ 1 km/h og monoton nedsættelse af køretøjets hastighed. Korrektioner og/eller ændringer foretages i henhold til følgende krav:
5. Punkt 4. a) til og med 4. f) skal anvendes sekventielt, idet hele hastighedskurven gennemgås i hvert enkelt tilfælde. Da ændringer af punkt 4. a) til 4. f) kan skabe nye gearskiftsekvenser, kontrolleres disse sekvenser tre gange og ændres, hvis det er nødvendigt. For at gøre det muligt at vurdere rigtigheden af beregningen, skal det gennemsnitlige gear for v ≥ 1 km/h beregnes afrundet til 4 decimaler og medtages i alle relevante prøvningsrapporter. |
|
29) |
Underbilag 4 ændres således:
|
|
30) |
Underbilag 5 ændres således:
|
|
31) |
Underbilag 6 affattes således: »Underbilag 6 Type 1-prøvningsprocedure og prøvningsbetingelser 1. Beskrivelse af prøvninger 1.1. Type 1-prøvning anvendes til at kontrollere emissionerne af gasformige forbindelser, partikelmasse, partikelantal, CO2-masseemissioner, brændstofforbrug, elektrisk energiforbrug samt elektrisk rækkevidde inden for den gældende WLTP-prøvningscyklus. 1.1.1. Prøvningen skal udføres i overensstemmelse med metoden i punkt 2 i dette underbilag eller punkt 3 i underbilag 8 for rent elektriske køretøjer, hybride elkøretøjer og hybride køretøjer med komprimeret hydrogen-brændselsceller. Udstødningsgasser, partikelmasse og partikelantal, udtages og analyseres efter de foreskrevne metoder. 1.2. Antallet af prøvninger fastlægges i overensstemmelse med flowdiagrammet i figur A6/1. Grænseværdien er den maksimalt tilladte værdi for emissionen efter de respektive kriterier som angivet i tabel 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007. 1.2.1. Flowdiagrammet i figur A6/1 kan dog kun anvendes for hele den gældende WLTP-prøvningscyklus og ikke de enkelte faser. 1.2.2. Prøvningsresultaterne skal være værdierne efter anvendelse af korrektioner for målhastighed, REESS-energiændring, regenereringsfaktor (Ki) og forringelsesfaktor. 1.2.3. Bestemmelse af de samlede cyklusværdier 1.2.3.1. Hvis der under en af prøvningerne overskrides en grænseværdi for kriterieemissioner, afvises køretøjet. 1.2.3.2. Afhængigt af køretøjets type skal fabrikanten opgive som gældende den samlede cyklusværdi af CO2-masseemission, det elektriske energiforbrug, brændstofforbruget for NOVC-FCHV samt for PER og AER i overensstemmelse med tabel A6/1. 1.2.3.3. Den opgivne værdi for det elektriske energiforbrug for OVC-HEV'er under ladningsforbrugende driftsbetingelser bestemmes ikke i overensstemmelse med figur A6/1. Den skal opfattes som typegodkendelsesværdi, hvis den opgivne CO2-værdi accepteres som godkendelsesværdi. Hvis dette ikke er tilfældet, skal den målte værdi for elektrisk energiforbrug opfattes som typegodkendelsesværdien. 1.2.3.4. Hvis efter den første prøvning alle kriterier i række 1 i den gældende tabel A6/2 er opfyldt, accepteres alle de af fabrikanten opgivne værdier som typegodkendelsesværdier. Hvis et af kriterierne i række 1 i den gældende tabel A6/2 ikke er opfyldt, skal der udføres endnu en prøvning med det samme køretøj. 1.2.3.5. Efter den anden prøvning skal de aritmetiske gennemsnitsresultater af de to prøvninger beregnes. Hvis alle kriterier i række 2 i den gældende tabel A6/2 er opfyldt ved disse aritmetiske gennemsnitsresultater, accepteres alle de af fabrikanten opgivne værdier som typegodkendelsesværdier. Hvis et af kriterierne i række 2 i den gældende tabel A6/2 ikke er opfyldt, skal der udføres en tredje prøvning med det samme køretøj. 1.2.3.6. Efter den tredje prøvning skal de aritmetiske gennemsnitsresultater af de tre prøvninger beregnes. For alle parametre, der opfylder det pågældende kriterium i række 3 i den gældende tabel A6/2, skal den opgivne værdi opfattes som typegodkendelsesværdien. For alle parametre, der ikke opfylder det pågældende kriterium i række 3 i den gældende tabel A6/2, skal det aritmetiske gennemsnitsresultat opfattes som typegodkendelsesværdien. 1.2.3.7. Hvis et af kriterierne i den gældende tabel A6/2 ikke er opfyldt efter den første eller anden prøvning, kan værdierne på fabrikantens anmodning og efter godkendelse fra godkendelsesmyndigheden opgives på ny som højere værdier for emission eller forbrug eller som lavere værdier for elektrisk rækkevidde, med henblik på at reducere det krævede antal prøvninger til typegodkendelse. 1.2.3.8. Bestemmelse af godkendelsesværdierne dCO21, dCO22 og dCO23 1.2.3.8.1. Foruden kravet i punkt 1.1.2.3.8.2 anvendes følgende værdier for dCO21, dCO22 og dCO23 i forbindelse med kriterierne for antallet af prøvninger i tabel A6/2:
1.2.3.8.2. Hvis den ladningsforbrugende type 1-prøvning for OVC-HEV'er består af to eller flere gældende WLTP-prøvningscyklusser, og dCO2x-værdien er mindre end 1,0, erstattes dCO2x-værdien med 1,0. 1.2.3.9. Hvis et prøvningsresultat eller et gennemsnit af prøvningsresultater er opnået og bekræftet som typegodkendelsesværdien, refereres der i forbindelse med yderligere beregninger til resultatet som »den opgivne værdi«. Tabel A6/1 Gældende regler for en fabrikants opgivne værdier (værdier for samlet cyklus) (1)
Figur A6/1 Rutediagram for antallet af type 1-prøvninger Tredje prøvning Første prøvning Afvist Alle kriterier i tabel A6/2 i rækken "anden prøvning" er opfyldt. Alle kriterierne i tabel A6/2 i rækken "første prøvning" er opfyldt. Enhver kriterieemission > Grænseværdi Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Opgivet værdi eller gennemsnit for 3 accepterede, afhængigt af bedømmelsen af resultatet af hver værdi Alle opgivne værdier og emissioner accepteret Enhver kriterieemission > Grænseværdi Enhver kriterieemission > Grænseværdi Anden prøvning Tabel A6/2 Kriterier for antallet af prøvninger Ved ladningsbevarende type 1-prøvning af ICE-køretøjer, NOVC-HEV'er og OVC-HEV'er.
Ved ladningsforbrugende 1-prøvning af OVC-HEV'er.
For PEV'er
For NOVC-FCHV'er
1.2.4. Bestemmelse af fasespecifikke værdier 1.2.4.1. Fasespecifik værdi for CO2 1.2.4.1.1. Efter at den opgivne værdi (samlet cyklus) for CO2-masseemission er accepteret, multipliceres det aritmetiske gennemsnit af de fasespecifikke værdier af prøvningsresultaterne i g/km med reguleringsfaktoren CO2_AF for at kompensere for forskellen mellem den opgivne værdi og prøvningsresultaterne. Denne korrigerede værdi er typegodkendelsesværdien for CO2.
hvor:
hvor:
1.2.4.1.2. Hvis den opgivne værdi (samlet cyklus) for CO2-masseemission ikke godtages, skal typegodkendelsesværdien for fasespecifik CO2-masseemission beregnes ved at tage det aritmetiske gennemsnit af alle prøvningsresultaterne for den pågældende fase. 1.2.4.2. Fasespecifikke værdier for brændstofforbrug Brændstofforbruget beregnes ud fra den fasespecifikke CO2-masseemission ved hjælp af ligningerne i punkt 1.2.4.1 i dette underbilag og det aritmetiske gennemsnit af emissionerne. 1.2.4.3. Fasespecifik værdi for elektrisk energiforbrug (PER og AER). Det fasespecifikke elektriske energiforbrug og de fasespecifikke elektriske intervaller beregnes som det aritmetiske gennemsnit af de fasespecifikke værdier af prøvningsresultatet(-erne), uden justeringsfaktor. 2. Type 1-prøvningsbetingelser 2.1. Oversigt 2.1.1. Type 1-prøvningen består af foreskrevne sekvenser af dynamometerforberedelse, brændstofpåfyldning, soak-procedure og driftsforhold. 2.1.2. Type 1-prøvningen skal bestå i kørsel på et chassisdynamometer i den for interpolationsfamilien gældende WLTC. En proportional del af de fortyndede udstødningsemissioner indsamles kontinuerligt til efterfølgende analyse ved anvendelse af en konstantvolumenudtagningsenhed. 2.1.3. Baggrundskoncentrationerne måles for alle sammensatte forbindelser, for hvilke der gennemføres fortyndede masseemissionsmålinger. Til prøvning af udstødningsemissioner kræves indsamling og analyse af fortyndingsluften. 2.1.3.1. Måling af baggrundspartikelmasse 2.1.3.1.1. Hvis fabrikanten anmoder om fjernelse af enten fortyndingsluft eller fortyndingstunnelbaggrundspartikelmasse fra emissionsmålingerne, bestemmes disse baggrundskoncentrationer efter de procedurer, der er anført i punkt 2.1.3.1.1.1 til 2.1.3.1.1.3 i dette underbilag. 2.1.3.1.1.1. Den maksimalt tilladte baggrundskorrektion skal være en masse på filteret svarende til 1 mg/km ved prøvens strømningshastighed. 2.1.3.1.1.2. Hvis baggrunden overskrider dette niveau, fjernes standardværdien på 1 mg/km. 2.1.3.1.1.3. Hvis fratrækningen af baggrundsbidraget giver et negativt resultat, skal baggrundskoncentrationen anses for at være nul. 2.1.3.1.2. Niveauet for baggrundspartikelmassens fortyndingsluft bestemmes ved at lede filtreret fortyndingsluft gennem baggrundsfilteret for partikelmasse. Denne skal tage udgangspunkt i et punkt umiddelbart nedstrøms for fortyndingsluftfiltrene. Baggrundskoncentrationerne i μg/m3 bestemmes som et rullende aritmetisk gennemsnit af mindst 14 målinger med mindst én måling pr. uge. 2.1.3.1.3. Niveauet for baggrundspartikelmasse i fortyndingstunnel bestemmes ved at lede filtreret fortyndingsluft gennem baggrundsfilteret for partikelmasse. Udtagningen skal foretages fra samme sted som partikelprøveudtagningen. Hvis sekundær fortynding anvendes til prøvningen, skal det sekundære fortyndingssystem være aktivt med henblik på baggrundsmåling. Én måling kan foretages på dagen for prøvningen, før eller efter prøvningen. 2.1.3.2. Bestemmelse af baggrundspartikelantal 2.1.3.2.1. Når fabrikanten anmoder om en baggrundskorrektion, bestemmes disse baggrundskoncentrationer som følger:
2.1.3.2.2. Partikelantalbaggrund af fortyndingsluft skal bestemmes ved prøveudtagning af filtreret fortyndingsluft. Denne skal udtages i et punkt umiddelbart nedstrøms for fortyndingsluftfiltrene i PN-målingssystemet. Baggrundskoncentrationerne i partikler pr. m3 bestemmes som et rullende aritmetisk gennemsnit af mindst 14 målinger med mindst én måling pr. uge. 2.1.3.2.3. Partikelantalbaggrund i fortyndingstunnelen skal bestemmes ved prøveudtagning af filtreret fortyndingsluft. Dette foretages samme sted som PN-prøveudtagningen. Hvis sekundær fortynding anvendes til prøvningen, skal det sekundære fortyndingssystem være aktivt med henblik på baggrundsmåling. Én måling kan foretages på dagen for prøvningen, enten før eller efter prøvningen, ved hjælp af den faktiske PCRF og CVS-strømningshastigheden under prøvningen. 2.2. Generelt udstyr i prøvningsrum 2.2.1. Parametre der skal måles 2.2.1.1. Følgende temperaturer måles med en nøjagtighed på ± 1,5 °C:
2.2.1.2. Det atmosfæriske tryk skal kunne måles med en opløsning på ± 1 kPa. 2.2.1.3. Den specifikke fugtighed H skal kunne måles med en opløsning på ± 1 g H2O/kg tør luft. 2.2.2. Prøvningsrum og soak-område 2.2.2.1. Prøvningsrum 2.2.2.1.1. Temperaturen i prøvningsrummet skal have en fast indstilling på 23 °C. Tolerancen for den faktiske værdi skal være inden for ± 5 °C. Luftens temperatur og fugtighed skal måles ved køleventilatorens afgang i prøvningsrummet med en minimumsfrekvens på 0,1 Hz. Med hensyn til temperaturen ved prøvningens begyndelse, se punkt 2.8.1 i dette underbilag. 2.2.2.1.2. Den specifikke luftfugtighed H enten i prøvningsrummet eller i motorens indsugningsluft skal opfylde følgende betingelser: 5,5 ≤ H ≤ 12,2 (g H2O/kg tør luft) 2.2.2.1.3. Luftfugtighed måles kontinuerligt med en minimumsfrekvens på 0,1 Hz. 2.2.2.2. Soak-område I soak-området skal der være en temperatur på 23 °C, og den fastsatte tolerance for den faktiske værdi skal være inden for ± 3 °C i et 5 minutters løbende aritmetisk gennemsnit og må ikke udvise en systematisk afvigelse fra det punkt, der er fastsat. Temperaturen måles kontinuerligt med en minimumsfrekvens på 0,033 Hz (hvert 30. sekund). 2.3. Prøvningskøretøj 2.3.1. Indledning Prøvningskøretøjet skal for så vidt angår alle sine komponenter være i overensstemmelse med produktionsserien, eller der skal, hvis køretøjet afviger fra produktionsserien, indgå en fuld beskrivelse heraf i alle relevante prøvningsrapporter. Ved udvælgelse af prøvningskøretøjet skal fabrikanten og godkendelsesmyndigheden være enige om, hvilken bilmodel der er repræsentativ for interpolationsfamilien. Til måling af emissioner anvendes køremodstanden som bestemt for prøvningskøretøj H. I tilfælde af en køremodstandsmatrixfamilie anvendes til måling af emissioner køremodstanden som beregnet for køretøj HM i henhold til punkt 5.1 i underbilag 4. Hvis interpolationsmetoden efter fabrikantens anmodning anvendes (se punkt 3.2.3.2 i underbilag 7), gennemføres en supplerende måling af emissionerne med køremodstanden som bestemt for prøvningskøretøj L. Prøvninger af køretøjerne H og L bør foretages med samme prøvningskøretøj, og de prøves med det korteste n/v-forhold (med en tolerance på ±1,5 %) i interpolationsfamilien. I tilfælde af en køremodstandsmatrixfamilie anvendes en supplerende måling af emissioner med køremodstanden som beregnet for køretøj LM i overensstemmelse med punkt 5.1 i underbilag 4. Køremodstandskoefficienterne og prøvningsmassen for prøvningskøretøj L og H kan hidrøre fra forskellige køremodstandsfamilier, så længe forskellen mellem disse køremodstandsfamilier, der følger af anvendelsen af punkt 6.8 i underbilag 4, og kravene i punkt 2.3.2 i dette underbilag, opretholdes. 2.3.2. CO2-interpolationsinterval 2.3.2.1. Interpolationsmetoden anvendes kun, hvis:
Hvis disse krav ikke er opfyldt, kan prøvningen erklæres for ugyldig og kræves gentaget efter aftale med den godkendende myndighed. 2.3.2.2. Det maksimale delta-CO2, der er tilladt i den gældende cyklus, der er resultatet af trin 9 i tabel A7/1 i underbilag 7 mellem køretøjerne H og L, er 20 % plus 5 g/km af CO2-emissionerne fra køretøj H, men mindst 15 g/km og højst 30 g/km. Denne begrænsning gælder ikke for anvendelsen af en køremodstandsfamilie. 2.3.2.3. På fabrikantens anmodning og med godkendelsesmyndighedens godkendelse kan interpolationslinjen ekstrapoleres til højst 3 g/km over CO2-emissionen fra køretøj H og/eller under CO2-emissionen fra køretøj L. Denne forlængelse er kun gyldig inden for de i punkt 2.3.2.2 omhandlede absolutte grænser for interpolationsinterval. Ved anvendelse af en køremodstandsfamilie er ekstrapolering ikke tilladt. Når to eller flere interpolationsfamilier er identiske med hensyn til kravene i punkt 5.6 i dette bilag, men er forskellige, fordi deres generelle rækkevidde med hensyn til CO2 ville være højere end det maksimale delta specificeret i punkt 2.3.2.2., skal alle individuelle køretøjer med samme specifikationer (mærke, model, ekstraudstyr) udelukkende tilhøre én af interpolationsfamilierne. 2.3.3. Tilkørsel Det indleverede køretøj skal være i god teknisk stand. Det skal være tilkørt og have kørt mellem 3 000 km og 15 000 km inden prøvningen. Motor, transmission og køretøj skal være tilkørt i henhold til fabrikantens anvisninger. 2.4. Indstillinger 2.4.1. Indstilling og kontrol af dynamometer skal udføres i henhold til underbilag 4. 2.4.2. Betjening af dynamometeret 2.4.2.1. Hjælpeudstyr skal være slukket eller deaktiveret under betjening af dynamometeret, medmindre deres drift er påkrævet ved lov. 2.4.2.2. Køretøjets eventuelle dynamometerdriftstilstand skal være aktiveret efter fabrikantens instrukser (f.eks. ved betjening af køretøjets ratknapper i en bestemt sekvens, ved anvendelse af fabrikantens værkstedstestmodul eller ved fjernelse af en sikring). Fabrikanten skal til godkendelsesmyndigheden levere en liste over det deaktiverede udstyr og en begrundelse for deaktiveringen. Dynamometerdriftstilstanden skal være godkendt af godkendelsesmyndigheden, og anvendelse af en dynamometerdriftstilstand skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. 2.4.2.3. Køretøjets dynamometerdriftstilstand må ikke aktivere, modulere, forsinke eller deaktivere driften af nogen del, der vedrører emissionerne og brændstofforbruget omfattet af prøvningsbetingelserne. Enhver anordning, der påvirker driften på et chassisdynamometer, skal indstilles med henblik på at sikre korrekt funktion. 2.4.2.4. Tildeling af dynamometertype til prøvningskøretøjet 2.4.2.4.1. Hvis køretøjet har to drivaksler og under WLTP-betingelser delvis eller permanent drives med to aksler, der strømforsynes eller genvinder energi i den relevante cyklus, skal køretøjet prøves på et dynamometer i 4WD-funktion, som opfylder specifikationerne i punkt 2.2 og 2.3 i underbilag 5. 2.4.2.4.2. Hvis prøvningskøretøjet prøves med kun én drivaksel, skal det prøves på et dynamometer i 2WD-funktion, som opfylder specifikationerne i punkt 2.2 i underbilag 5. På fabrikantens anmodning og med godkendelse af den typegodkendende myndighed kan et køretøj med kun en drivaksel prøves på et 4WD-dynamometer i 4WD-funktionstilstand. 2.4.2.4.3. Hvis prøvekøretøjet drives med to aksler, der strømforsynes i dedikerede førervalgte tilstande, som ikke er bestemt til normal daglig drift, men kun til særlige begrænsede formål, som f.eks. »bjergfunktionsmåde« eller »vedligeholdelsesfunktionsmåde«, eller når funktionsmåden med to drivaksler kun aktiveres i off-road-situationer, skal køretøjet prøves på et dynamometer i 2WD-funktion, som opfylder specifikationerne i punkt 2.2 i underbilag 5. 2.4.2.4.4. Hvis prøvningskøretøjet prøves på 4WD-dynamometer i 2WD-funktion, kan hjulene på den ikke-trækkende aksel rotere under prøvningen, forudsat at dynamometerets funktionsmåde og køretøjets friløbstilstand understøtter dette. Figur A6/1a Mulige konfigurationer af 2WD- og 4WD-dynamometre
2.4.2.5. Påvisning af ækvivalens mellem et dynamometer i 2WD-funktion og et dynamometer i 4WD-funktion 2.4.2.5.1. På fabrikantens anmodning og med godkendelse fra den typegodkendende myndighed kan et køretøj, som skal prøves på et dynamometer i 4WD-funktion alternativt prøves på et dynamometer i 2WD-funktion, hvis følgende betingelser er opfyldt:
2.4.2.5.2. Denne påvisning af ækvivalens skal gælde for alle køretøjer i samme køremodstandsfamilie. På fabrikantens anmodning og efter godkendelse fra den godkendende myndighed kan denne påvisning af ækvivalens udvides til andre køremodstandsfamilier, hvis der er tegn på, at et køretøj fra worstcase-køremodstandsfamilien blev udvalgt som prøvningskøretøj. 2.4.2.6. Oplysninger om, hvorvidt køretøjet prøves på et 2WD-dynamometer eller et 4WD- dynamometer, og om det blev prøvet på et dynamometer i 2WD- eller 4WD-funktion, skal medtages i alle relevante prøvningsrapporter. Hvis køretøjet er prøvet på et 4WD-dynamometer i 2WD-funktion, skal det i disse oplysninger også være angivet, om de ikketrækkende hjul roterede. 2.4.3. Køretøjets udstødningssystem må ikke have utætheder, som kan mindske den indsamlede gasmængde. 2.4.4. Indstillingerne af drivlinjen og køretøjets betjeningsorganer skal være som foreskrevet af fabrikanten i forbindelse med serieproduktion. 2.4.5. Dækkene skal være af en type, der er defineret som originaludstyr af køretøjsfabrikanten. Dæktrykket kan forhøjes med op til 50 procent over det tryk, der er specificeret i punkt 4.2.2.3 i underbilag 4. Det samme dæktryk skal anvendes til indstilling af dynamometeret og i forbindelse med al efterfølgende prøvning. Dæktrykket skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. 2.4.6. Referencebrændstof Til prøven skal anvendes det referencebrændstof, der er specificeret i bilag IX. 2.4.7. Forberedelse af prøvningskøretøjet 2.4.7.1. Køretøjet skal så vidt muligt stå vandret under prøvningen for at undgå en unormal brændstoffordeling. 2.4.7.2. Fabrikanten skal om nødvendigt stille yderligere udstyr og anordninger til rådighed, som er nødvendigt for at aftappe brændstof ved det laveste punkt på de beholdere, som er monteret på køretøjet, og for at sikre indsamling af udstødningsgas. 2.4.7.3. Ved prøveudtagning af partikelmasse under en prøvning, hvor regenereringsanordningen befinder sig i en stabiliseret belastningssituation (dvs. at køretøjet ikke foretager en regenerering), anbefales det, at køretøjet har gennemført > 1/3 af distancen mellem periodiske regenereringer, eller at den periodisk regenererende anordning er blevet tilsvarende belastet uden for køretøjet. 2.5. Midlertidige prøvningscyklusser Midlertidige prøvningscyklusser kan udføres, hvis fabrikanten anmoder herom for at følge hastighedskurven inden for de foreskrevne grænser. 2.6. Konditionering af prøvningskøretøjet 2.6.1. Klargøring af køretøjet 2.6.1.1. Fyldning af brændstofbeholder Brændstofbeholder(ne) fyldes med det specificerede prøvningsbrændstof. Såfremt det brændstof, der er i brændstofbeholder(ne), ikke opfylder specifikationerne i punkt 2.4.6 i dette underbilag, aftappes dette brændstof inden brændstofpåfyldningen. Fordampningsemissionskontrolsystemet må hverken være unormalt udluftet eller unormalt belastet. 2.6.1.2. REESS-opladning REESS'erne skal være fuldt opladede inden konditioneringsprøvningscyklussen. På fabrikantens anmodning kan opladning udelades før konditionering. REESS'erne må ikke oplades igen inden den officielle prøvning. 2.6.1.3. Dæktryk Dæktrykket på de trækkende hjul skal være i overensstemmelse med punkt 2.4.5 i dette underbilag. 2.6.1.4. Gasformige brændstoffer Mellem prøvningerne med henholdsvis det første og det andet gasformige referencebrændstof for køretøjer med motorer med styret tænding, som anvender LPG eller NG/biomethan som brændstof eller er udstyret således, at de kan anvende enten benzin eller LPG eller NG/biomethan, skal køretøjet igen prækonditioneres, før det prøves med det andet referencebrændstof. Mellem prøvningerne med henholdsvis det første og det andet gasformige referencebrændstof for køretøjer med motorer med styret tænding, som anvender LPG eller NG/biomethan som brændstof eller er udstyret således, at de kan anvende enten benzin eller LPG eller NG/biomethan, skal køretøjet igen prækonditioneres, før det prøves med det andet referencebrændstof. 2.6.2. Prøvningsrum 2.6.2.1. Temperatur Under konditionering skal prøverummets temperatur være den samme som defineret for type 1-prøvning (punkt 1.2.2.2.1 i dette underbilag). 2.6.2.2. Baggrundsmåling I et prøvningsanlæg, hvor der kan være risiko for kontaminering af en køretøjsprøvning for lav emission af partikelmasse med rester fra en tidligere køretøjsprøvning for høj emission af partikelmasse, anbefales det, at der med henblik på konditionering af prøveudtagningsudstyret gennemkøres en stationær cyklus med 120 km/h i 20 minutter med et køretøj med lav emission af partikelmasse. Længere kørsel og/eller højere hastighed er tilladt med henblik på konditionering af prøveudtagningsudstyr, hvis dette er nødvendigt. Baggrundsmåling af fortyndingstunnel gennemføres hvis relevant efter konditionering af tunnelen og forud for enhver efterfølgende prøvning af køretøjet. 2.6.3. Fremgangsmåde 2.6.3.1. Prøvningskøretøjet placeres, enten ved kørsel eller skubning, på et dynamometer og gennemgår her de relevante WLTC'er. Køretøjet behøver ikke at være koldt, og det kan anvendes til at indstille dynamometerets belastning. 2.6.3.2. Dynamometerets belastning indstilles i henhold til punkt 7 og 8 i underbilag 4. Hvis der anvendes et dynamometer i 2WD-funktion til prøvningen, skal indstillingen for køremodstand foretages på et dynamometer i 2WD-funktion, og hvis der anvendes dynamometer i 4WD-funktion til prøvningen, skal indstillingen for køremodstand foretages på et dynamometer i 4WD-funktion. 2.6.4. Betjening af køretøjet 2.6.4.1. Startproceduren for drivlinjen indledes ved hjælp af de hertil beregnede anordninger i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Under prøvningen er et skift af funktionsmåde, der ikke udgår fra køretøjet, ikke tilladt, medmindre andet er opgivet. 2.6.4.1.1. Hvis indledningen af startproceduren for drivlinjen ikke lykkes - f.eks. fordi motoren ikke starter som forventet, eller køretøjet viser en fejlmeddelelse om startfejl, gentages konditioneringsprøvningerne, og ny prøve køres. 2.6.4.1.2. Anvendes LPG eller NG/biomethan som brændstof, tillades det, at motoren startes på benzin og automatisk stilles om til LPG eller NG/biomethan efter et forudbestemt tidsrum, som ikke kan ændres af føreren. Dette tidsrum må ikke overstige 60 sekunder. Det er også tilladt at anvende benzin enten udelukkende eller samtidigt med gas, ved drift i gasfunktionsmåde, forudsat at energiforbruget af gas er større end 80 procent af den samlede energimængde, der forbruges under type 1-prøvning. Denne procentdel beregnes i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i tillæg 3 til dette underbilag. 2.6.4.2. Cyklussen begynder med indledningen startproceduren for drivlinjen. 2.6.4.3. Som konditionering gennemføres de gældende WLTC'er. På anmodning fra fabrikanten eller godkendelsesmyndigheden kan der gennemføres yderligere WLTC'er for at bringe køretøjet og dets kontrolsystemer i en stabil tilstand. Omfanget af en sådan yderligere konditionering rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. 2.6.4.4. Acceleration Køretøjet køres med en speederanvendelse, der er passende for nøje at kunne følge hastighedskurven. Køretøjet køres gnidningsløst med repræsentative gearskiftehastigheder og procedurer. Ved manuelle gearkasser skal speederpedalen slippes ved hvert gearskift, og skiftet skal gennemføres på minimal tid. Hvis køretøjet ikke kan følge hastighedskurven, skal det køres med den maksimalt tilgængelige effekt, indtil køretøjets hastighed igen når den respektive målhastighed. 2.6.4.5. Deceleration Under decelerationer i prøvningscyklussen skal føreren manuelt deaktivere speederen, men må ikke manuelt frakoble koblingen før det tidspunkt, der er omhandlet i punkt 4 d), 4 e) eller 4 f) i underbilag 2. Hvis køretøjet decelererer hurtigere end foreskrevet i hastighedskurven, skal speederen betjenes således, at køretøjet nøjagtigt følger hastighedskurven. Hvis køretøjet decelererer for langsomt til at følge den planlagte deceleration, skal bremserne aktiveres således, at det er muligt nøjagtigt at følge hastighedskurven. 2.6.4.6. Bremsninger Under stilstand/tomgang aktiveres bremserne med passende kraft for at forhindre de trækkende hjul i at dreje rundt. 2.6.5. Brug af gearkassen 2.6.5.1. Gearkasser med manuelt gearskifte 2.6.5.1.1. De i underbilag 2 anførte anvisninger på gearskifte skal følges. Køretøjer, der prøves i overensstemmelse med underbilag 8, køres i overensstemmelse med punkt 1.5 i dette underbilag. 2.6.5.1.2. Gearskift iværksættes og afsluttes inden for ± 1,0 sekund af det foreskrevne gearskiftepunkt. 2.6.5.1.3. Koblingen skal være trådt ned inden for ± 1,0 sekund af det foreskrevne koblingsdriftspunkt. 2.6.5.2. Gearkasser med automatisk gearskifte 2.6.5.2.1. Efter den første indkobling må gearvælgeren ikke betjenes på noget tidspunkt under prøvningen. Indledende indkobling skal ske 1 sekund før påbegyndelse af den første acceleration. 2.6.5.2.2. Køretøjer med automatgear med manuel funktionsmåde skal ikke prøves i manuel funktionsmåde. 2.6.6. Førervalgte funktionsmåder 2.6.6.1. Køretøjer udstyret med en fremherskende funktionsmåde skal prøves i denne funktionsmåde. På fabrikantens anmodning kan køretøjer alternativt prøves med den førervalgte funktionsmåde i worstcase-position med hensyn til CO2-emissioner. 2.6.6.2. Fabrikanten skal over for godkendelsesmyndigheden dokumentere eksistensen af en førervalgt funktionsmåde, som opfylder kravene i punkt 3.5.9 i dette bilag. Efter aftale med godkendelsesmyndigheden kan den fremherskende funktionsmåde anvendes som den eneste førervalgte funktionsmåde for det pågældende system eller den pågældende anordning til bestemmelse af kriterieemissioner, CO2-emissioner og brændstofforbrug. 2.6.6.3. Hvis køretøjet ikke har en fremherskende funktionsmåde, eller den pågældende fremherskende funktionsmåde ikke er godkendt af godkendelsesmyndigheden som en fremherskende funktionsmåde, skal køretøjet prøves i førervalgte bestcase- og worstcase-funktionsmåder med hensyn til kriterieemissioner, CO2-emissioner og brændstofforbrug. Bestcase- og worstcase-funktionsmåderne skal være identificeret i den leverede dokumentation om CO2-emissioner og brændstofforbrug for alle funktionsmåder. CO2-emissionerne og brændstofforbruget skal være det aritmetiske gennemsnit af prøvningsresultaterne i begge funktionsmåder. Prøvningsresultaterne for begge funktionsmåder skal registreres. På fabrikantens anmodning kan køretøjer alternativt prøves med den førervalgte funktionsmåde i worstcase-position med hensyn til CO2-emissioner. 2.6.6.4. På grundlag af teknisk dokumentation fra fabrikanten og efter aftale med godkendelsesmyndigheden, lades førervalgte funktionsmåder med meget specielle og begrænsede formål ude af betragtning (f.eks. vedligeholdelsestilstand, krybegear). De resterende førervalgte funktionsmåder, der anvendes ved fremadgående kørsel, tages i betragtning, og kriterieemissionsgrænseværdierne skal overholdes i alle disse funktionsmåder. 2.6.6.5. Punkt 2.6.6.1 til 2.6.6.4 i dette underbilag finder anvendelse på alle køretøjssystemer med førervalgte funktionsmåder, herunder dem, der ikke udelukkende er specifikke for transmissionen. 2.6.7. Ugyldiggørelse af type 1-prøvning og afslutning af cyklussen Hvis motoren stopper uventet, erklæres konditioneringen eller type 1-prøvningen for ugyldig. Efter afslutningen af cyklussen standses motoren. Køretøjet må ikke genstartes, før begyndelsen af den prøvning, køretøjet er blevet konditioneret til. 2.6.8. Krævede data, kvalitetskontrol 2.6.8.1. Hastighedsmålinger Under konditioneringen måles hastigheden som funktion af den faktiske tid eller indsamles af dataindsamlingssystemet ved en frekvens på mindst 1 Hz, således at den faktisk kørselshastighed kan vurderes. 2.6.8.2. Tilbagelagt distance Den distance, som køretøjet faktisk har tilbagelagt, skal være rapporteret i alle relevante prøvningsark for hver WLTC-fase. 2.6.8.3. Hastighedskurve - tolerancer Køretøjer, som ikke når op på de i den gældende WLTC krævede accelerations- og maksimumshastighedsværdier, skal køres med speederen i bund, indtil de atter når den krævede hastighedskurve. Under disse omstændigheder resulterer ikke-overholdelse af hastighedskurven ikke i en ugyldig prøve. Afvigelser fra kørselscyklussen skal være rapporteret i alle relevante prøvningsrapporter. 2.6.8.3.1. Følgende tolerancer er tilladt mellem køretøjets faktiske hastighed og den foreskrevne hastighed i de relevante prøvningscyklusser. Tolerancerne må ikke vises for føreren:
Se figur A6/2. Der accepteres hastighedstolerancer, der er større end de foreskrevne, forudsat at tolerancerne ikke på noget tidspunkt overskrides i mere end 1 s. Der må højst være ti sådanne afvigelser pr. prøvning. 2.6.8.3.2. IWR- og RMSSE-kørselssporindekser beregnes i overensstemmelse med kravene i punkt 7 i underbilag 7. Hvis enten IWR eller RMSSE ligger uden for de respektive gyldighedsintervaller, anses kørselsprøvningen for ugyldig. Figur A6/2 Hastighedskurve - tolerancer
2.7. Soaking 2.7.1. Efter konditionering og før prøvningen, anbringes prøvningskøretøjet i et område med omgivende forhold som foreskrevet i punkt 2.2.2.2 i dette underbilag. 2.7.2. Køretøjet skal henstå (soak) i mindst 6 timer og højst 36 timer med motorhjelmen åbnet eller lukket. Hvis køling ikke er udelukket ved særlige bestemmelser for et bestemt køretøj, kan den ske ved kunstig nedkøling til den fastsatte temperatur. Hvis kølingen fremskyndes med ventilatorer, skal disse anbringes på en sådan måde, at maksimal køling af fremdriftssystem, motor og efterbehandlingssystem for udstødningen sker på en ensartet måde. 2.8. Emissioner og brændstofforbrug (type 1-prøvning) 2.8.1. Prøverummets temperatur ved prøvningens begyndelse skal være 23 °C ± 3 °C. Eventuel motorolies eller kølervæskes temperatur skal ligge inden for ± 2 °C af det punkt, der er fastsat for 23 °C. 2.8.2. Køretøjet skubbes op på et dynamometer. 2.8.2.1. Køretøjets trækkende hjul anbringes på dynamometeret, uden at motoren startes. 2.8.2.2. De trækkende hjuls dæktryk skal justeres i henhold til bestemmelserne i punkt 2.4.5 i dette underbilag. 2.8.2.3. Motorrummet skal være lukket. 2.8.2.4. Udstødningens forbindelsesrør fastgøres til køretøjets udstødningsrør, umiddelbart før motoren startes. 2.8.3. Start af drivlinje og kørsel 2.8.3.1. Startproceduren for drivlinjen indledes ved hjælp af de hertil beregnede anordninger i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. 2.8.3.2. Køretøjet køres som beskrevet i punkt 2.6.4 til og med 2.6.7 i dette underbilag gennem den gældende WLTC som beskrevet i underbilag 1. 2.8.4. RCB-data skal måles i hver fase af WLTC som defineret i tillæg 2 til dette underbilag. 2.8.5. Køretøjets faktiske hastighed registreres med en målefrekvens på 10 Hz, og de kørselssporindekser, der er beskrevet i punkt 7 i underbilag 7, beregnes og dokumenteres. 2.8.6. Køretøjets faktiske hastighed, samplet med en målefrekvens på 10 Hz sammen med den reelle tid, skal anvendes til rettelser af CO2-resultaterne i forhold til målhastighed og distance som defineret i underbilag 6b. 2.9. Udtagning af gasprøver Gasprøver skal opsamles i sække og deres forbindelser analyseres ved prøvningens eller prøvningsfasens afslutning, eller forbindelserne kan analyseres kontinuerligt og integreres over cyklussen. 2.9.1. Følgende trin gennemføres forud for hver prøvning.
2.10. Prøveudtagning til bestemmelse af PM 2.10.1. De i punkt 2.10.1.1 til og med 2.10.1.2.2 i dette underbilag beskrevne skridt træffes før hver prøvning. 2.10.1.1. Filterudvælgelse Et enkelt partikelprøveudtagningsfilter uden backup anvendes for hele den gældende WLTC. For at imødekomme regionale cyklusvariationer kan der anvendes ét filter for de første tre faser og et separat filter for den fjerde fase. 2.10.1.2. Forberedelse af filter 2.10.1.2.1. Mindst én time før prøvningen skal filteret anbringes i en petriskål, som er beskyttet mod støvkontaminering og tillader luftudskiftning, og stilles til stabilisering i et vejerum. Når stabiliseringsperioden er forløbet, vejes filteret, og dets vægt skal være noteret i alle relevante prøvningsark. Filteret opbevares derefter i en lukket petriskål eller tætsluttende filterholder, indtil det skal bruges til prøvning. Filteret skal anvendes senest otte timer efter udtagning af vejerummet. Filteret bringes tilbage til stabiliseringsrummet inden for 1 time efter prøvningen og skal konditioneres i mindst 1 time før vejning. 2.10.1.2.2. Partikelprøvetagningsfilteret monteres omhyggeligt i filterholderen. Filteret må kun håndteres med pincet eller tang. Uforsigtig behandling af filteret medfører fejlagtig vejning. Filterholderenheden skal anbringes i en prøveudtagningsledning, hvorigennem der ikke er nogen strømning. 2.10.1.2.3. Det anbefales, at mikrovægten kontrolleres ved påbegyndelse af hver vejesession inden for 24 timer forud for vejning af prøven ved at veje en referencegenstand på 100 mg. Denne referencegenstand vejes tre gange, og det aritmetiske gennemsnitsresultat noteres i alle relevante prøvningsark. Hvis det aritmetiske gennemsnitsresultat af vejningerne er ± 5 μg af resultatet af den forudgående vejesession, anses vejesessionen og vægten for at være gyldige. 2.11. PN-prøveudtagning 2.11.1. De i punkt 2.11.1.1 til og med 2.11.1.2 i dette underbilag beskrevne skridt træffes før hver prøvning: 2.11.1.1. Det partikelspecifikke fortyndingssystem og måleudstyret startes og klargøres til prøveudtagning. 2.11.1.2. Den korrekte funktion af PNR- og VPR-elementerne i partikelprøveudtagningssystemet skal bekræftes efter de procedurer, der er anført i punkt 2.11.1.2.1 til og med 2.11.1.2.4 i dette underbilag. 2.11.1.2.1. En kontrol for utætheder gennem et filter af passende ydelse tilsluttet til indgangen til det samlede PN-målesystem og til VPR og PNC, skal som resultat vise en målt koncentration på under 0,5 partikler pr. cm3. 2.11.1.2.2. Hver dag skal en nulkontrol af PNC gennem et filter af passende ydelse ved indgangen til PNC vise en koncentration på ≤ 0,2 partikler pr. cm3. Efter fjernelse af dette filter skal PNC vise en forøgelse af den målte koncentration til mindst 100 partikler pr. cm3 ved udsættelse for omgivende luft og en tilbagevenden til ≤ 0,2 partikler pr. cm3 ved udskiftning af filteret. 2.11.1.2.3. Det skal bekræftes, at målesystemet opgiver, at fordampningsrøret, hvis systemet omfatter et sådant, er nået op på den korrekte driftstemperatur. 2.11.1.2.4. Det skal bekræftes, at målesystemet opgiver, at fortynderen PND1, hvis systemet omfatter et sådant, er nået op på den korrekte driftstemperatur. 2.12. Prøveudtagning under prøvningen 2.12.1. Fortyndingssystemet, prøveudtagningspumperne og dataindsamlingssystemet startes. 2.12.2. PM- og PN-prøveudtagningssystemerne startes. 2.12.3. Partikelantallet skal måles kontinuerligt. De aritmetiske gennemsnitskoncentrationer bestemmes ved integration af signalerne fra analysatorerne over hver fase. 12.4. Prøveudtagningen påbegyndes før eller ved indledningen af startproceduren for drivlinjen og afsluttes efter afslutning af cyklussen. 2.12.5. Prøveomstilling 2.12.5.1. Emission af forurenende luftarter Prøveudtagning fra den fortyndede udstødningsgas og fortyndingsluft skal omstilles fra et par sække til efterfølgende sækkepar, om nødvendigt ved afslutningen af hver fase af de gældende WLTC'er, der skal køres. 2.12.5.2. Partikelmasse De i punkt 2.10.1.1.1 i dette underbilag opgivne forskrifter finder anvendelse. 2.12.6. Dynamometerdistancen skal være rapporteret i alle relevante prøvningsark for hver fase. 2.13. Prøvningens afslutning 2.13.1. Motoren standses umiddelbart efter afslutningen af den sidste del af prøvningen. 2.13.2. Konstantvolumenudtagningsenheden (CVS) eller andre indsugningsanordninger slukkes, eller udstødningsslangen fra køretøjets udstødningsrør kobles fra. 2.13.3. Køretøjet kan fjernes fra dynamometeret. 2.14. Procedurer efter prøvning 2.14.1. Kontrol af gasanalysator Analysatorernes nulstillings- og kalibreringsgasvisninger, som anvendes til kontinuerlig, fortyndet måling, skal kontrolleres. Prøvningen anses for acceptabel, hvis forskellen mellem resultaterne før og efter prøvningen er mindre end 2 % af kalibreringsgassens værdi. 2.14.2. Analyse af prøvesække 2.14.2.1. Udstødningsgasserne og fortyndingsluften i sækkene skal analyseres så hurtigt som muligt. Udstødningsgasserne skal under alle omstændigheder analyseres senest 30 minutter efter afslutning af cyklusfasen. Gasreaktivitetstiden for sammensatte forbindelser i sækken skal tages i betragtning. 2.14.2.2. Før analyse af hver prøve og i det omfang, det er praktisk muligt, skal det analyseområde, som skal anvendes til den pågældende sammensatte forbindelse, nulstilles med den korrekte nulstillingsgas. 2.14.2.3. Analysatorernes kalibreringskurver indstilles derefter ved hjælp af kalibreringsgasser med en nominel koncentration på 70 til 100 % af måleområdet. 2.14.2.4. Analysatorernes nulstillingsindstillinger kontrolleres derefter igen: hvis en værdi afviger med mere end 2 % på måleskalaen fra værdien fastsat i henhold til punkt 2.14.2.2 i dette underbilag, gentages proceduren for den pågældende analysator. 2.14.2.5. Derefter analyseres prøverne. 2.14.2.6. Efter analysen gentages kontrollen af nulpunkt og kalibreringspunkter med brug af de samme gasser. Prøvningen anses for acceptabel, hvis forskellen er mindre end 2 % af kalibreringsgassens værdi.. 2.14.2.7. Flowhastighed og tryk for de forskellige gasser gennem analysatorerne skal være den samme som den, der er anvendt ved kalibrering af analysatorerne. 2.14.2.8. Indholdet af hver af de sammensatte forbindelser, der måles, skal være rapporteret i alle relevante prøvningsark efter stabilisering af måleapparaturet. 2.14.2.9. Massen og antallet af alle emissioner, beregnes, hvor det er relevant, i overensstemmelse med underbilag 7. 2.14.2.10. Kalibrering og kontrol skal foretages enten:
For så vidt angår b) skal kalibrering og kontrol udføres på alle analysatorer for alle de områder, der anvendes under prøvningen. I begge tilfældene a) og b) anvendes samme analyseområde til tilsvarende sække til omgivende luft og udstødningsgas. 2.14.3. Vejning af partikelprøvetagningsfilter 2.14.3.1. Partikelprøveudtagningsfilteret bringes tilbage til vejerummet senest én time efter afslutningen af prøvningen. Det skal konditioneres i en petriskål, som er beskyttet mod støvkontaminering og tillader udskiftning af luft, i mindst 1 time og derefter vejes. Filterets bruttovægt skal være rapporteret i alle relevante prøvningsark. 2.14.3.2. Der vejes mindst to ubrugte referencefiltre; dette finder sted højst 8 timer før eller efter vejning af prøveudtagningsfiltrene, men helst samtidig dermed. Referencefiltrene skal være af samme størrelse og materiale som prøvetagningsfiltrene. 2.14.3.3. Hvis den specifikke vægt af et referencefilter afviger med mere end ± 5 μg fra prøveudtagningsfilterets vægt, skal prøveudtagningsfilteret og referencefiltrene igen konditioneres i vejerummet og vejes på ny. 2.14.3.4. Sammenligninger af vejninger af referencefiltre skal foretages mellem de specifikke vægtværdier og det rullende aritmetiske gennemsnit for det pågældende referencefilters specifikke vægtværdier. Det rullende aritmetiske gennemsnit beregnes ud fra de specifikke vægtværdier, der er indsamlet i perioden fra anbringelse af referencefiltrene i vejerummet. Gennemsnittet skal baseres på mindst 1 dag, men ikke mere end 15 dage. 2.14.3.5. Flere nye konditioneringer og nye vejninger af prøveudtagnings- og referencefiltre er tilladt, indtil der er gået en periode på 80 timer efter målingen af gasser fra emissionsprøvningen. Hvis mere end halvdelen af referencefiltrene inden udløbet af perioden på 80 timer opfylder ± 5 μg-kriteriet, kan vejningen af prøveudtagningsfilteret anses for gyldig. Hvis der ved udløbet af perioden på 80 timer anvendes to referencefiltre, og et af filtrene ikke opfylder ± 5 μg-kriteriet, kan vejningen af prøveudtagningsfilteret anses for gyldig, hvis summen af de absolutte forskelle mellem specifikke og rullende gennemsnit for de to referencefiltre er mindre end eller lig med 10 μg. 2.14.3.6. Hvis mindre end halvdelen af referencefiltrene opfylder ± 5 μg-kriteriet, skal prøveudtagningsfilteret kasseres, og emissionsprøvningen gentages. Alle referencefiltre skal kasseres og erstattes inden for 48 timer. I alle andre tilfælde skal referencefiltre udskiftes mindst hver 30. dag og på en sådan måde, at intet prøveudtagningsfilter vejes uden sammenligning med et referencefilter, som har befundet sig i vejerummet i mindst 1 dag. 2.14.3.7. Hvis stabilitetskriterierne for vejerummet, som beskrevet i punkt 4.2.2.1 i underbilag 5, ikke er opfyldt, men referencefiltervejningerne opfylder ovenstående kriterier, har køretøjsfabrikanten valget mellem at acceptere vægtværdierne for prøveudtagningsfiltrene eller kassere prøvningerne, udbedre vejerummets kontrolsystem og gentage prøvningen. Underbilag 6 - tillæg 1 Emissionsprøvningsprocedure for alle køretøjer med periodisk regenererende systemer 1. Indledning 1.1. Dette tillæg definerer de specifikke bestemmelser med hensyn til prøvning af et køretøj udstyret med periodisk regenererende systemer som defineret i punkt 3.8.1 i dette bilag. 1.2. I forbindelse med cyklusser, hvor der forekommer regenerering, tillades overskridelse af emissionsstandarderne. Hvis en periodisk regenerering forekommer mindst én gang pr. type 1-prøvning og allerede har fundet sted mindst én gang under konditionering af køretøjet, eller afstanden mellem to på hinanden følgende periodiske regenereringer er mere end 4 000 km kørsel med gentagne type 1-prøvninger, kræves der ikke en særlig prøvningsprocedure. I dette tilfælde finder dette tillæg ikke anvendelse, og der skal anvendes en Ki faktor på 1,0. 1.3. Bestemmelserne i dette tillæg finder kun anvendelse på PM-målinger og ikke på PN-målinger. 1.4. På fabrikantens anmodning og med godkendelsesmyndighedens godkendelse behøver prøvningsproceduren, som er specifik for periodisk regenererende systemer, ikke gælde for en regenereringsanordning, hvis fabrikanten dokumenterer, at emissionerne under cyklusser med regenerering ikke overstiger grænseværdierne for den pågældende køretøjsklasse. I dette tilfælde anvendes en fast Ki-værdi på 1,05 anvendes for CO2 og brændstofforbrug. 1.5. Efter anmodning fra fabrikanten og efter aftale med godkendelsesmyndigheden kan Ekstra høj-fasen udelukkes ved bestemmelsen af regenereringsfaktoren Ki for gruppe 2 og gruppe 3-køretøjer. 2. Prøvningsmetode Prøvningskøretøjet skal kunne forhindre eller tillade regenereringsprocessen, forudsat at denne operation ikke har indflydelse på originale kalibreringer af motoren. Forhindring af regenerering er kun tilladt under belastning af det regenererende system og under konditioneringscyklusser. Dette er ikke tilladt under måling af emissioner i regenereringsfasen. Emissionsprøvningen udføres med fabrikantens uændrede originale (OEM) styreenhed. På fabrikantens anmodning og efter godkendelse fra godkendelsesmyndigheden kan der anvendes en »tilvirket styreenhed«, der ikke har nogen indvirkning på de originale motorkalibreringer, under Ki-bestemmelsen. 2.1. Måling af udstødningsemission mellem to WLTC'er med regenereringshændelser. 2.1.1. De aritmetiske gennemsnitsemissioner mellem regenereringsfaser og under belastning af den regenererende anordning skal bestemmes ud fra det aritmetiske gennemsnit af adskillige omtrent ækvidistante (hvis mere end 2) type 1-prøvninger. Alternativt kan fabrikanten levere data, der påviser, at emissionerne forbliver konstante (± 15 %) i WLTC'er mellem regenereringshændelser. I dette tilfælde kan emissionerne målt under type 1-prøvningen anvendes. I et hvilket som helst andet tilfælde skal der fuldføres emissionsmåling for mindst to type 1-cyklusser: én straks efter regenerering (før ny belastning) og én så tæt som muligt før regenereringsfasen. Alle emissionsmålinger udføres i overensstemmelse med dette underbilag, og alle beregninger skal udføres i overensstemmelse med punkt 3 i dette tillæg. 2.1.2. Belastningsprocessen og Ki bestemmelsen af Ki skal udføres under type 1-driftscyklussen på et chassisdynamometer eller en motorprøvebænk ved anvendelse af en ækvivalent prøvningscyklus. Disse cyklusser kan køres kontinuerligt (dvs. uden at det er nødvendigt, at slukke motoren mellem cyklusserne). Efter et hvilket som helst antal fuldførte cyklusser kan køretøjet fjernes fra chassisdynamometeret og prøvningen fortsættes på et senere tidspunkt. På fabrikantens anmodning og efter godkendelse fra godkendelsesmyndigheden kan fabrikanten udvikle en alternativ procedure og anvende denne til påvisning af ækvivalens, herunder filtertemperatur, belastningsmængde og kørt distance. Dette kan gøres på en motorprøvebænk eller på et chassisdynamometer. 2.1.3. Antallet af cyklusser D mellem to WLTC'er, hvor der forekommer regenereringshændelser, og antallet af cyklusser, gennem hvilke der udføres emissionsmålinger n og masseemissionsmålinger M′sij for hver forbindelse i gennem hver cyklus j, skal være rapporteret i alle relevante prøvningsark. 2.2. Måling af emissioner under regenereringshændelser 2.2.1. Forberedelse af køretøjet kan om nødvendigt for emissionsprøvningen under en regenereringsfase udføres ved at anvende konditioneringscyklusserne i punkt 2.6 i dette underbilag eller ækvivalente motorprøvebænkscyklusser, afhængigt af den valgte belastningsprocedure i punkt 2.1.2 i dette tillæg. 2.2.2. Prøvningen og køretøjstilstandene for type 1-prøvning beskrevet i dette bilag gælder, før den første gyldige emissionsprøvning udføres. 2.2.3. Regenerering må ikke forekomme under forberedelse af køretøjet. Dette kan sikres ved en af de følgende metoder:
2.2.4. En udstødningsemissionsprøve ved koldstart, herunder en regenereringsproces, udføres i overensstemmelse med den gældende WLTC. 2.2.5. Hvis regenereringsprocessen kræver mere end én WLTC, skal hver WLTC fuldføres. Anvendelse af et enkelt partikelprøveudtagningsfilter for flere cyklusser, der kræves til fuldstændig regenerering, er tilladt. Hvis der kræves mere end én WLTC, skal efterfølgende WLTC('er) køres umiddelbart efter uden at afbryde motoren, indtil fuldstændig regenerering er opnået. Hvis antallet af sække til gasformige emissioner, der er nødvendige for flere cyklusser, overstiger antallet af sække til rådighed, skal den tid, der er nødvendig til opstilling af en ny prøvning være så kort som muligt. Motoren skal være slukket i denne periode. 2.2.6. Emissionsværdierne under regenerering Mri for hver forbindelse i beregnes i henhold til punkt 3 i dette tillæg. Antallet af relevante prøvningscyklusser d målt til fuldstændig regenerering skal være rapporteret i alle relevante prøvningsark. 3. Beregninger 3.1. Beregning af udstødningsemissioner og CO2-emissioner og brændstofforbrug for et enkelt regenererende system
hvor der for hver forbindelse i iagttages følgende:
Beregningen af Mpi er illustreret i figur A6.Till1/1. Figur A6.Till1/1 Parametre målt under emissionsprøvning under og mellem cyklusser, hvor regenerering forekommer (skematisk eksempel, emissionerne under D kan øges eller mindskes) Antal cyklusser Emission [g/km] 3.1.1. Beregning af regenereringsfaktoren Ki for hver betragtet forbindelse i Fabrikanten kan for hver forbindelse vælge uafhængigt at bestemme additive udligninger eller multiplikative faktorer.
MsiMpi og Ki ogfabrikantens valg af faktortype skal registreres. Ki-resultatet skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. Msi-, Mpi- og Ki-resultaterne skal rapporteres i alle relevante prøvningsark. Ki kan bestemmes efter afslutningen af en enkelt regenereringssekvens bestående af målinger før, under og efter regenereringshændelser som vist i figur A6.Till1/1. 3.2. Beregning af udstødnings- og CO2-emissioner og brændstofforbrug for flere periodisk regenererende systemer Følgende beregnes for en type 1-driftscyklus for kriterieemissioner og CO2-emissioner. De CO2-emissioner, der anvendes til denne beregning, skal være resultatet af trin 3 beskrevet i tabel A7/1 i underbilag 7.
hvor:
Beregningen af Mpi er illustreret i figur A6.Till1/2. Figur A6.Till1/2 Parametre målt under emissionsprøvning under og mellem cyklusser, hvor regenerering forekommer (skematisk eksempel) Beregningen af Ki for flere periodisk regenererende systemer kan først foretages efter et vist antal regenereringsfaser for hvert system. Efter udførelsen af den komplette procedure (A til B, se figur A6.App1/2) bør de oprindelige udgangsbetingelser A opfyldes igen. 3.3. Ki-faktorer (multiplikativt eller additivt) afrundes til fire decimaler baseret på den fysiske enhed for emissionsstandardværdien. Underbilag 6 – tillæg 2 Prøvningsmetode for overvågning af genopladeligt elektrisk energilagringssystem 1. Indledning Hvis NOVC-HEV'er og OVC-HEV'er prøves, finder tillæg 2 og 3 i underbilag 8 anvendelse. Dette tillæg definerer de specifikke bestemmelser med hensyn til korrektionen af prøvningsresultaterne for CO2-masseemission som funktion af energibalancen ΔEREESS for alle REESS'er. De korrigerede værdier for CO2-masseemission skal svare til en energibalance på nul (ΔEREESS = 0) og beregnes ved hjælp af en korrektionskoefficient, der fastsættes som defineret nedenfor. 2. Måleapparatur og -instrumenter 2.1. Strømmåling REESS-ladningsforbrug defineres som negativ strøm. 2.1.1. REESS-strømstyrken måles under prøvningen ved hjælp af en strømtransducer af klemmetypen eller den lukkede type. Strømmålingssystemet skal opfylde kravene i tabel A8/1. Strømtransduceren(-ne) skal være i stand til at håndtere spidsstrømværdierne ved motorens start og temperaturforholdene på målestedet. For at få en nøjagtig måling, udføres nuljustering og degaussing før prøvningen i overensstemmelse med instrumentfabrikantens anvisninger. 2.1.2. Strømtransducerne anbringes på en hvilken som helst af REESS'erne på en af de ledninger, som er direkte tilsluttet REESS'en, og forbindes over den samlede REESS-strøm. I tilfælde af afskærmede kabler anvendes hensigtsmæssige metoder i overensstemmelse med godkendelsesmyndigheden. For at lette målingen af REESS-strømstyrke ved hjælp af eksternt måleudstyr bør fabrikanterne integrere passende, sikre og tilgængelige forbindelsespunkter i køretøjet. Hvis dette ikke er muligt, skal fabrikanten støtte godkendelsesmyndigheden ved at levere det udstyr, som er nødvendigt for at forbinde en strømtransducer til REESS-systemets kabler på den måde, der er beskrevet ovenfor. 2.1.3. Den målte strøm integreres med tiden ved en minimumsfrekvens på 20 Hz, hvorved den målte værdi af Q udtrykt i amperetimer (Ah) fremkommer. Den målte strøm integreres med tiden, hvorved den målte værdi Q udtrykt i amperetimer (Ah) fremkommer. Integrationen kan foregå i strømmålingssystemet. 2.2. Ombordkøretøjsdata 2.2.1. Alternativt kan REESS-strømstyrken bestemmes ved hjælp af køretøjsbaserede data. For at denne målemetode kan benyttes, skal følgende oplysninger være tilgængelige fra prøvningskøretøjet:
2.2.2. Nøjagtigheden af køretøjets ombord-REESS-ladedata og -afladningsdata skal af fabrikanten påvises over for godkendelsesmyndigheden. Fabrikanten kan skabe en REESS-overvågningskøretøjsfamilie med henblik på at påvise, at bilens indbyggede REESS-ladedata og -afladningsdata er korrekte. Dataenes nøjagtighed skal påvises på et repræsentativt køretøj. Følgende familiekriterier gælder:
2.2.3. Alle REESS-systemer, der ikke har indflydelse på CO2-masseemissioner, undtages fra overvågningen. 3. REESS-energiændringsbaseret korrektionsprocedure 3.1. Målingen af REESS-strømstyrken skal påbegyndes samtidig med prøvningens start og afsluttes, umiddelbart efter at køretøjet har gennemkørt den fuldstændige kørecyklus. 3.2. Elektricitetsbalancen Q målt i den elektriske strømforsyning anvendes til at udtrykke forskellen mellem energiindholdet i REESS ved slutningen af cyklussen og ved cyklussens begyndelse. Elektricitetsbalancen bestemmes for den samlede kørte WLTC. 3.3. Der skal registreres separate værdier for Qphase over kørecyklussens faser. 3.4. Korrektion af CO2-masseemission over hele cyklussen som funktion af korrektionskriteriet c. 3.4.1. Beregning af korrektionskriteriet c Korrektionskriteriet c er forholdet mellem den absolutte værdi af den elektriske energiændring ΔEREESS,j og brændstofenergien, og det beregnes ved hjælp af følgende ligninger:
hvor:
3.4.2. Korrektionen anvendes, hvis ΔEREESS er negativ (svarende til afladning af REESS), og korrektionskriteriet c beregnet i henhold til punkt 3.4.1 i dette underbilag er større end den relevante tolerance i henhold til tabel A6.Till2/2. 3.4.3. Korrektionen udelades, og ukorrigerede værdier anvendes, hvis korrektionskriteriet c beregnet i henhold til punkt 3.4.1 i dette tillæg er mindre end den relevante tolerance i henhold til tabel A6.Till2/2. 3.4.4. Korrektionen kan udelades, og ukorrigerede værdier kan anvendes, hvis:
Tabel A6.Till2/1 Brændstoffets energiindhold
Tabel A6.Till2/2 RCB-korrektionskriterier, tærskler
4. Anvendelse af korrektionsfunktionen 4.1. For at anvende korrektionsfunktionen skal den elektriske energiændring ΔTREESS,j for en periode j for alle REESS'er beregnes ud fra den målte strøm og den nominelle spænding:
hvor:
samt:
hvor:
4.2. Med henblik på korrektion af CO2-masseemissionen (g/km) anvendes forbrændingsprocesspecifikke Willans-faktorer fra tabel A6.Till2/3. 4.3. Korrektionen skal udføres og anvendes for den samlede cyklus og for hver af dens cyklusfaser, og den skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. 4.4. Til denne specifikke beregning anvendes en fastmonteret elektrisk strømforsyningssystemgenerator: ηalternator = 0,67 for electric power supply system REESS alternators 4.5. Den deraf følgende CO2-masseemissionsforskel for den betragtede periode j som følge af generatorens belastningsadfærd ved opladning af et REESS-system beregnes ved hjælp af følgende ligning:
hvor:
4.5.1. CO2-værdierne for hver fase og den samlede cyklus skal korrigeres som følger: MCO2,p,3 = MCO2,p,1 – ΔMCO2,j MCO2,p,3 = MCO2,p,1 – ΔMCO2,j hvor:
4.6. Med henblik på korrektion af CO2-emissionen (g/km) anvendes Willans-faktorerne i tabel A6.Till2/3. Tabel A6.Till2/3 Willans-faktorer
Bilag 6 - tillæg 3 Beregning af gas/energiforhold til gasformigt brændstof (LPG og NG/biomethan) 1. Måling af massen af gasformigt brændstof, der forbruges under type 1-prøvningscyklussen Måling af den gasmasse, der forbruges under cyklussen, foretages ved hjælp af et brændstofvejningssystem, der kan måle brændstofbeholderens vægt under prøvningen og opfylde følgende krav:
2. Beregning af gas/energiforholdet Brændstofforbruget beregnes ud fra emissionerne af carbonhydrider, carbonmonoxid og carbondioxid bestemt gennem måleresultaterne, idet det antages, at der kun brændes gasformigt brændstof under prøvningen. Gassens andel af den energi, der forbruges i cyklussen, bestemmes ved hjælp af følgende ligning:
hvor:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
32) |
Underbilag 6a affattes således: »Underbilag 6a Temperaturkorrektionsprøvning (omgivende temperatur) til bestemmelse af CO2-emissioner under repræsentative regionale temperaturforhold 1. Indledning Dette underbilag beskriver fremgangsmåden for den supplerende temperaturkorrektionsprøvning (ATCT) til bestemmelse af CO2-emissioner under repræsentative regionale temperaturforhold. 1.1. CO2-emissionerne fra ICE-køretøjer og NOVC-HEV'er og den ladningsbevarende værdi af OVC-HEV'er skal korrigeres efter forskrifterne i dette underbilag. Der er ikke behov for korrektion af CO2-værdien for den ladningsforbrugende prøvning. Der kræves ingen korrektion for en elektrisk rækkevidde. 2. Temperaturkorrektionsprøvningsfamilie (ATCT-familie) 2.1. Kun køretøjer, der er identiske med hensyn til alle følgende karakteristika, er tilladt som medlemmer af samme ATCT-familie:
Desuden skal køretøjerne svare til hinanden med hensyn til følgende egenskaber:
Forskellen i isoleringsmateriale og placering kan også accepteres som værende en del af en enkelt ATCT-familie på betingelse af, at prøvningskøretøjet kan påvises at være worstcase med hensyn til motorrummets isolering. 2.1.1. Hvis der monteres anordninger til aktiv varmelagring, må kun køretøjer, der opfylder følgende krav, anses for at være medlemmer af samme ATCT-familie:
2.1.2. Kun køretøjer, der opfylder kriterierne i punkt 3.9.4 i dette underbilag 6a anses for at være en medlemmer af samme ATCT-familie. 3. ATCT-procedure Type 1-prøvningen specificeret i underbilag 6 gennemføres med undtagelse af kravene i punkt 3.1 til 3.9 i dette underbilag 6a. Dette kræver også en ny beregning og anvendelse af gearskiftpunkterne i overensstemmelse med underbilag 2 under hensyntagen til forskellig køremodstand som angivet i punkt 3.4 i dette underbilag 6a. 3.1. Omgivende forhold ved ATCT 3.1.1. Temperaturen (Treg), som køretøjet skal henstå ved (soak) og ATCT-prøves ved, skal være 14 °C. 3.1.2. Den mindste soak-tid (tsoak_ATCT) for ATCT er 9 timer. 3.2. Prøvningsrum og soak-område 3.2.1. Prøvningsrum 3.2.1.1. Temperaturen i prøverummet skal have en fast indstilling på Treg. Den faktiske temperatur skal ligge inden for ± 3 °C ved begyndelsen af prøvningen og inden for ± 5 °C under hele prøvningen. 3.2.1.2. Den specifikke luftfugtighed (H) enten i prøvningsrummet eller i motorens indsugningsluft skal være:
3.2.1.3. Luftens temperatur og fugtighed skal måles ved køleventilatorens afgang med en minimumsfrekvens på 0,1 Hz. 3.2.2. Soak-område 3.2.2.1. I soak-området skal der være en temperatur lig med Treg, og den faktiske temperaturværdi skal være inden for ± 3 °C i et 5 minutters løbende aritmetisk gennemsnit og må ikke udvise en systematisk afvigelse fra det fastsatte punkt. Temperaturen måles kontinuerligt med en minimumsfrekvens på 0,033 Hz. 3.2.2.2. Placeringen af temperaturføleren i soak-området skal være repræsentativ til måling af omgivende temperatur ved køretøjet og skal kontrolleres af den tekniske tjeneste. Føleren skal være mindst 10 cm væk fra soak-områdets væg og skal beskyttes mod direkte luftstrøm. Betingelserne for luftstrømmene i soak-rummet i nærheden af køretøjet skal udgøre en naturlig konvektionsstrøm, der er repræsentativ for rummets dimensioner (ingen tvungen konvektion). 3.3. Prøvningskøretøj 3.3.1. Det køretøj, der prøves, skal være repræsentativt for den familie, for hvilken ATCT-dataene er bestemt (som beskrevet i punkt 2.1 i dette underbilag 6a). 3.3.2. Fra ATCT-familien udtages interpolationsfamilien med det laveste slagvolumen (se punkt 2 i dette underbilag 6a), og prøvningskøretøjet skal være i familiens »køretøj H« -konfiguration. 3.3.3. I givet fald vælges det køretøj, der har den laveste enthalpi for den aktive varmelagringsanordning og den langsomste varmeafgivelse for den aktive varmelagringsanordning i ATCT-familien. 3.3.4. Prøvningskøretøjet skal opfylde kravene i punkt 2.3 i underbilag 6 og punkt 2.1 i underbilag 6a. 3.4. Indstillinger 3.4.1. Køremodstand og dynamometerindstillinger skal være som specificeret i underbilag 4, herunder kravet om en rumtemperatur på 23 °C. For at tage hensyn til forskellen i luftens massefylde ved 14 °C sammenlignet med luftens massefylde ved 20 °C skal chassisdynamometeret indstilles som beskrevet i punkt 7 og 8 i underbilag 4, bortset fra at f2_TReg fra følgende ligning anvendes som målkoefficienten Ct. f2_TReg = f2 * (Tref + 273)/(Treg + 273) hvor:
Hvis en gyldig chassisdynamometerindstilling på 23 °C er mulig, tilpasses andenordenschassisdynamometerkoefficienten Cd i overensstemmelse med følgende ligning: Cd_Treg = Cd + (f2_TReg – f2) 3.4.2. ATCT-prøvningen og dens køremodstandsindstilling skal udføres på et 2WD-dynamometer, hvis den tilsvarende type 1-prøvning fandt sted på et 2WD-dynamometer, og den skal udføres på et 4WD-dynamometer, hvis den tilsvarende type 1-prøvning fandt sted på et 4WD-dynamometer 3.5. Prækonditionering På fabrikantens anmodning kan konditionering foretages ved Treg. Motortemperaturen skal ligge inden for ± 2 °C af det fastsatte punkt 23 °C eller Treg, alt efter hvilken temperatur er valgt til konditionering. 3.5.1. Rene ICE-køretøjer konditioneres som beskrevet i punkt 2.6 i underbilag 6. 3.5.2. NOVC-HEV'er konditioneres som beskrevet i punkt 3.3.1.1 i underbilag 8. 3.5.3. OVC-HEV'er konditioneres som beskrevet punkt 2.1.1 eller 2.1.2 i tillæg 4 til underbilag 8. 3.6. Soak-metode 3.6.1. Efter konditionering og før prøvningen anbringes prøvningskøretøjet i et soak-område med omgivende forhold som foreskrevet i punkt 3.2.2 i dette underbilag 6a. 3.6.2. Fra afslutningen af konditioneringen til soak ved Treg må køretøjet ikke udsættes for anden temperatur end Treg i mere end 10 minutter. 3.6.3. Køretøjet anbringes derefter i soak-området, således at tidsrummet fra afslutningen af konditioneringsprøvningen til begyndelsen af ATCT-prøvningen er lig med tsoak_ATCT med en tolerance på yderligere 15 minutter. Efter anmodning fra fabrikanten og efter godkendelsesmyndighedens godkendelse kan tsoak_ATCT forlænges med op til 120 minutter. I så fald anvendes den forlængede tidsfrist til nedkøling som specificeret i punkt 3.9 i dette underbilag 6a. 3.6.4. Soak-proceduren udføres uden brug af en afkølingsventilator og med alle karosseridele placeret som ved normal parkering. Tidsrummet fra afslutningen af konditioneringen til påbegyndelsen af ATCT-prøvningen skal registreres. 3.6.5. Overførslen fra soak-området til prøvningsrummet skal gennemføres så hurtigt som muligt. Køretøjet må ikke udsættes for en temperatur, der er forskellig fra Treg, i mere end 10 minutter. 3.7. ATCT-prøvning 3.7.1. Som prøvningscyklus anvendes den gældende WLTC i underbilag 1 for denne kategori af køretøjer. 3.7.2. Procedurerne for udførelse af emissionsprøvningen som specificeret i underbilag 6 på rene ICE-køretøjer og i underbilag 8 på NOVC-HEV'er og for ladningsbevarende type 1-prøvning af OVC-HEV'er, skal følges, bortset fra at de omgivende forhold i prøvningsrummet skal være som beskrevet i punkt 3.2.1 i dette underbilag 6a. 3.7.3. Navnlig må udstødningsemissionerne defineret i tabel A7/1, trin 1, for rene ICE- køretøjer og tabel A8/5, trin 2, for HEV'er ved ATCT-prøvning ikke være over de Euro 6-emissionsgrænser, der finder anvendelse på det prøvede køretøj, der er defineret i tabel 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007. 3.8. Beregning og dokumentation 3.8.1. Familiekorrektionsfaktoren, FCF, beregnes som følger: FCF = MCO2,Treg / MCO2,23° hvor
Både MCO2,23° og MCO2, Treg måles på samme prøvningskøretøj. FCF-resultatet skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. FCF-resultatet afrundes til 4 decimaler. 3.8.2. CO2-værdierne for hvert rent ICE-køretøj i ATCT-familien (som defineret i punkt 2.3 i dette underbilag 6a) beregnes ved hjælp af følgende ligninger: MCO2,c,5 = MCO2,c,4 × FCF MCO2,p,5 = MCO2,p,4 × FCF hvor
3.8.3. CO2-værdierne for hvert OVC-HEV og NOVC-HEV i ATCT-familien (som defineret i punkt 2.3 i dette underbilag 6a) beregnes ved hjælp af følgende ligninger: MCO2,CS,c,5 = MCO2,CS,c,4 × FCF MCO2,CS,p,5 = MCO2,CS,p,4 × FCF hvor
3.8.4. Hvis en FCF er mindre end én, anses den for at være lig med en, for så vidt angår worstcase-tilgang, i overensstemmelse med punkt 4.1 i dette underbilag. 3.9. Forberedelser til nedkøling 3.9.1. For det køretøj, der tjener som reference for køretøjets ATCT-familie og alle køretøjer H i interpolationsfamilierne inden for ATCT-familien, måles sluttemperaturen for kølervæsken i motoren efter fordampning (soak) ved 23 °C i hele tsoak_ATCT med en tolerance på yderligere 15 minutter, idet køretøjet forinden har kørt den pågældende type 1-prøvning ved 23 °C. Varigheden måles fra udgangen af den pågældende type 1-prøvning. 3.9.1.1. Hvis tsoak_ATCT blev forlænget i den pågældende ATCT-prøvning, anvendes samme soak-tid med en tolerance på yderligere 15 minutter. 3.9.2. Nedkølingsproceduren skal gennemføres hurtigst muligt efter afslutningen af type 1-prøvningen med en maksimal forsinkelse på 20 minutter. Den målte soak-tid er den tid, der går mellem målingen af den endelige temperatur og afslutningen af type 1-prøvningen ved 23 °C, og den skal være rapporteret i alle relevante prøvningsark. 3.9.3. Den gennemsnitlige temperatur i soak-området i de sidste 3 timer af soak-processen skal trækkes fra den målte temperatur i motorens kølevæske ved udgangen af den i punkt 3.9.1 foreskrevne soak-tid. Denne benævnes ΔT_ATCT og rundes op til nærmeste heltal. 3.9.4. Hvis T_ATCT er højere end eller lig med – 2 °C fra prøvekøretøjets ΔT_ATCT, anses interpolationsfamilien for at være medlem af den samme ATCT- familie. 3.9.5. For alle køretøjerne inden for en ATCT-familie skal kølervæskens temperatur måles på samme sted i kølesystemet. Dette sted skal være så tæt som muligt på motoren, således at kølervæskens temperatur er så repræsentativ som muligt for motorens temperatur. 3.9.6. Målingen af temperaturen i soak-områderne skal være som foreskrevet i punkt 3.2.2.2 i dette underbilag 6a. 4. Alternativer i måleprocessen 4.1. Worstcase-tilgang ved nedkøling af køretøj: Efter anmodning fra fabrikanten og efter godkendelse fra den godkendende myndighed, kan type 1-prøvningsproceduren for nedkøling anvendes i stedet for forskrifterne i punkt 3.6 i dette underbilag 6a. Med henblik herpå:
Dette alternativ er ikke tilladt, hvis køretøjet er udstyret med en anordning til lagring af varme. Anvendelsen af en sådan tilgang skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. 4.2. ATCT-familie bestående af en enkelt interpolationsfamilie I det tilfælde, at ATCT-familien kun består af én interpolationsfamilie, kan muligheden for nedkøling, der er beskrevet i punkt 3.9 i dette underbilag 6a, springes over. Dette skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. 4.3. Alternativ måling af motortemperatur I tilfælde af at det ikke er muligt at måle kølervæskens temperatur, kan olietemperaturen på fabrikantens anmodning og efter godkendelse fra den godkendende myndighed anvendes i stedet for at anvende kølervæskens temperatur med henblik på den nedkøling, der er beskrevet i punkt 3.9 i dette underbilag 6a. I så fald anvendes for alle køretøjer i familien motoroliens temperatur. Anvendelsen af denne fremgangsmåde skal rapporteres i alle relevante prøvningsrapporter. |
|
33) |
Følgende indsættes som underbilag 6b: »Underbilag 6b Korrektion af CO2-resultater i forhold til målhastighed og distance 1. Indledning Dette underbilag 6b fastlægger de særlige bestemmelser vedrørende korrektion af CO2-prøvningsresultaterne for tolerance over for målhastighed og distance. Dette underbilag 6b finder kun anvendelse på rene ICE-køretøjer. 2. Måling af køretøjets hastighed 2.1. Den faktiske/målte køretøjshastighed (vmi, km/h) på basis af rullehastigheden på chassisdynamometeret skal samples med en målefrekvens på 10 Hz sammen med den faktiske tid, der svarer til den faktiske hastighed. 2.2. Målhastigheden (vi, km/h) mellem tidspunkterne i tabel A1/1 til A1/12 i underbilag 1 beregnes ved metoden med lineær interpolation ved en frekvens på 10 Hz. 3. Korrektionsprocedure 3.1. Beregning af den faktiske/målte effekt og måleffekten ved hjulene Effekten og kræfterne ved hjulene fra målhastighed og faktisk/målt hastighed beregnes ved anvendelse af følgende formler:
hvor:
3.2. I næste trin beregnes en indledende POVERRUN, 1 ved hjælp af følgende ligning: POVERRUN,1 = – 0,02 × PRATED hvor:
3.3. Alle beregnede Pi - og Pmi -værdier, som er under POVERRUN,1, skal sættes til POVERRUN,1 med henblik på at udelukke negative værdier, der ikke er relevante for CO2-emissionerne. 3.4. Pm,j -værdierne beregnes for hver enkelt fase af WLTC ved hjælp af følgende ligning:
hvor:
3.5. Den gennemsnitlige RCB-korrigerede CO2-emission (g/km) for hver fase af den gældende WLTC skal være udtrykt i enhederne g/s ved hjælp af følgende ligning:
hvor:
3.6. I det næste trin skal disse CO2-masseemissioner (g/s) for hver fase af WLTC korreleres med de gennemsnitlige Pm,j 1-værdier beregnet i overensstemmelse med punkt 3.4 i dette underbilag 6b. Den bedste tilpasning af dataene beregnes ved hjælp af de mindste kvadraters regressionsmetode. Et eksempel på denne regressionslinje (Veline) er vist i figur A6b/1. Figur A6b/1 Eksempel på Veline-regressionslinjen. Effekt Pm,j (kW) VELINE-LINJE CO2 (g/s) 3.7. Den køretøjsspecifikke Veline-ligning-1 beregnet ud fra punkt 3.6 i dette underbilag 6b fastlægger sammenhængen mellem CO2-emissioner i g/s for den betragtede fase j og den gennemsnitlige målte effekt ved hjulene for den samme fase j og udtrykkes ved hjælp af følgende ligning: MCO2,j = (kv,1 × Pm,j1) + Dv,1 hvor:
3.8. I næste trin beregnes endnu et POVERRUN, 2 ved hjælp af følgende ligning: POVERRUN,2 = - Dv,1/ kv,1 hvor:
3.9. Alle beregnede Pi - og Pmi -værdier fra punkt 3.1 i dette underbilag 6b, som er under POVERRUN,2, skal sættes til POVERRUN,2 med henblik på at udelukke negative værdier, der ikke er relevante for CO2-emissionerne. 3.10. Pm,j 2-værdierne beregnes igen for hver enkelt fase af WLTC ved hjælp af ligningerne i punkt 3.4 i dette underbilag 6b. 3.11. Nye køretøjsspecifikke Veline-ligning-2 beregnes ved hjælp af metoden med de mindste kvadraters regressionsanalyse beskrevet i punkt 3.6 i dette underbilag 6b. Veline-ligning-2 udtrykkes med følgende ligning: MCO 2, j = (kv,2 x Pm,j 2) + Dv,2 hvor:
3.12. I næste skridt beregnes Pi,j -værdier fra målhastighedsprofilen for hver enkelt fase af WLTC ved hjælp af følgende ligning:
hvor:
3.13. Delta i CO2-masseemissioner i tidsrummet j i g/s beregnes derefter med følgende ligning: ΔCO2,j = kv,2 ×(Pi,j 2 – Pm,j 2) hvor:
3.14. Den endelige afstands- og hastighedskorrigerede CO2masseemission for periode j beregnes efter følgende ligning:
hvor:
|
|
34) |
Underbilag 7 ændres således:
|
|
35) |
Underbilag 8 ændres således:
|
(1) Den opgivne værdi skal være den værdi, de nødvendige korrektioner anvendes på (korrektioner af Ki, ATCT og DF
(2) Afrunding xxx,xx
(3) Afrunding xxx,xx
(4) Hvert prøvningsresultat skal overholde reguleringsgrænsen.
(5) “0,9” ændres kun til “1,0” ved ladningsforbrugende type 1-prøvning af OVC-HEV'er, hvis den ladningsforbrugende prøvning omfatter to eller flere gældende WLTC-cyklusser.
(6) Hvert prøvningsresultat skal overholde reguleringsgrænsen.
(7) Udstyr: Statisk måler af aktiv energi.
(8) Jævnstrømswatt-timemeter, klasse 1 i henhold til IEC 62053-21 eller tilsvarende.
(9) Afhængigt af, hvad der er højest.
(10) Strømintegrationfrekvens på 20 Hz eller derover.
(11) ingen individuelle køretøjsparametre.
(12) p) angiver den betragtede periode, som kan være en fase, en kombination af faser eller hele cyklussen.«
(13) Brændstofforbrug (REESS-ladningsbalance = 0) under prøvningen, i masse, standardafvigelse
BILAG X
»BILAG XXII
Anordninger til ombordovervågning af forbruget af brændstof og/eller elektrisk energi:
1. Indledning
I dette bilag fastsættes definitioner af og krav til udstyr på køretøjet til ombordovervågning af forbruget af brændstof og/eller elektrisk energi.
2. Definitioner
2.1 »Anordning til ombordovervågning af brændstof- og/eller energiforbrug« (»OBFCM-anordning«): ethvert konstruktionselement, software eller hardware, der registrerer og anvender parametre fra køretøjer, motorer, brændstof og/eller elektrisk energi til bestemmelse og tilrådighedsstillelse af mindst de oplysninger, der er fastsat i punkt 3, og lagring af disse oplysninger indsamlet over hele køretøjets levetid om bord på køretøjet.
2.2 »Oplysninger indsamlet over køretøjets levetid«: kvantitativ værdi bestemt og lagret på tidspunktet t, kumuleret siden køretøjet blev færdigproduceret og indtil tidspunktet t.
2.3. »Brændstoffets strømningshastighed (motor)«: den brændstofmængde, der injiceres i motoren pr. tidsenhed. Dette omfatter ikke brændstof injiceret direkte i den forureningsbegrænsende anordning.
2.4 »Brændstoffets strømningshastighed (køretøj)«: den brændstofmængde, der injiceres i motoren og direkte i den forureningsbegrænsende enhed pr. tidsenhed. Dette omfatter ikke brændstof, der anvendes til rumopvarmning.
2.5 »Samlet brændstofforbrug (levetid)«: den kumulerede mængde brændstof injiceret i motoren og den beregnede mængde brændstof injiceret direkte i den forureningsbegrænsende anordning. Dette omfatter ikke brændstof, der anvendes til rumopvarmning.
2.6 »Samlet tilbagelagt afstand (levetid)«: den kumulerede tilbagelagte afstand indhentet fra samme datakilde som den, der anvendes af køretøjets kilometertæller.
2.7 »Netenergi«: for OVC-HEV'er, den elektriske energi, der strømmer til køretøjets batteri, når det er forbundet med en ekstern strømforsyning, og motoren er slukket. Dette omfatter ikke strømtab mellem den eksterne strømforsyning og batteriet.
2.8 »Ladningsbevarende drift«: for OVC-HEV'er, køretøjets drifttilstand, idet REESS-systemets ladningstilstand (SOC) kan fluktuere, men køretøjets kontrolsystem tilstræber at opretholde den aktuelle ladningstilstand.
2.9 »Ladningsforbrugende drift«: for OVC-HEV'er, køretøjets driftstilstand, når den aktuelle REESS-SOC er højere end den ladningsbevarende mål-SOC-værdi, idet denne kan fluktuere, men køretøjets kontrolsystem tilstræber at nedbringe SOC'en fra et højere niveau til den ladningsbevarende mål-SOC-værdi.
2.10 »Førervalgt ladningsforøgende drift«: for OVC-HEV'er, den driftstilstand, hvor føreren har valgt en funtionsmåde med det formål at øge REESS-systemets SOC.
3. Informationer, der skal fastlægges, opbevares og stilles til rådighed
OBFCM-anordningen fastlægger mindst følgende parametre og opbevarer disse over køretøjets levetid om bord på køretøjet. Parametrene beregnes og skaleres efter de standarder, der er omhandlet i punkt 6.5.3.2 a), i punkt 6.5.3 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, som fastlagt i punkt 2.8 i tillæg 1 til bilag XI til denne forordning.
3.1. For alle køretøjer, der er omhandlet i artikel 4a, med undtagelse af OVC-HEV'er:
|
a) |
Samlet brændstofforbrug (levetid) (liter) |
|
b) |
samlet tilbagelagt distance (levetid) (km) |
|
c) |
brændstoffets strømningshastighed (motor) (gram/sekund) |
|
d) |
brændstoffets strømningshastighed (motor) (liter/sekund) |
|
e) |
brændstoffets strømningshastighed (køretøj) (gram/sekund) |
|
f) |
køretøjets hastighed (kilometer/time) |
3.2. For OVC-HEV'er:
|
a) |
Samlet brændstofforbrug (levetid) (liter) |
|
b) |
samlet brændstofforbrug i ladningsforbrugende drift (levetid) (liter) |
|
c) |
samlet brændstofforbrug i førervalgt ladningsforøgende drift (levetid) (liter) |
|
d) |
samlet tilbagelagt distance (levetid) (kilometer) |
|
e) |
samlet tilbagelagt distance i ladningsforbrugende drift med motoren slukket (levetid) (kilometer) |
|
f) |
samlet tilbagelagt distance i ladningsforbrugende drift med motoren kørende (levetid) (kilometer) |
|
g) |
samlet tilbagelagt distance i førervalgt ladningsforøgende drift (levetid) (kilometer) |
|
h) |
brændstoffets strømningshastighed (motor) (gram/sekund) |
|
i) |
brændstoffets strømningshastighed (motor) (liter/time) |
|
j) |
brændstoffets strømningshastighed (køretøj) (gram/sekund) |
|
k) |
køretøjets hastighed (kilometer/time) |
|
l) |
samlet netenergi til batteriet (levetid) (kWh). |
4. Nøjagtighed
4.1 Med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i punkt 3, skal fabrikanten sikre, at OBFCM-anordningen giver den mest nøjagtige værdier, der kan opnås ved måling og beregning i motorsystemets kontrolenhed.
4.2 Uanset punkt 4.1 skal fabrikanten sikre, at nøjagtigheden er højere end -0,05 og lavere end 0,05 med tre decimaler, beregnet ved hjælp af følgende formel:
hvor
|
Fuel_ConsumedWLTP (liter) |
er brændstofforbruget bestemt ved den første prøvning, der er gennemført i henhold til punkt 1.2 i underbilag 6 til bilag XXI, beregnet i henhold til punkt 6 i underbilag 7 i nævnte bilag ved hjælp af emissionsresultater over den samlede cyklus inden anvendelse af korrektioner (output fra trin 2 i tabel A7/1 i underbilag 7), multipliceret med den faktiske kørte distance og divideret med 100. |
|
Fuel_ConsumedOBFCM (liter) |
er brændstofforbruget, bestemt for samme prøvning ved anvendelse af diffenrentialerne for parameteren »Samlet brændstofforbrug (levetid)« leveret af OBFCM-anordningen. |
For OVC-HEV'er anvendes den ladningsbevarende type 1-prøvning.
4.2.1. Hvis nøjagtighedskravene i punkt 4.2 ikke er opfyldt, genberegnes nøjagtigheden for efterfølgende type 1-prøvninger, der udføres i overensstemmelse med punkt 1.2 i underbilag 6 i overensstemmelse med formlerne i punkt 4.2 ved anvendelse af brændstofforbruget som bestemt og kumuleret over alle udførte prøvninger. Nøjagtighedskravet anses for opfyldt, når nøjagtigheden er højere end – 0,05 og lavere end 0,05.
4.2.2. Hvis nøjagtighedskravene i punkt 4.2.1 ikke er opfyldt ved efterfølgende prøvninger i henhold til dette punkt, kan der udføres yderligere prøvninger med henblik på at fastlægge nøjagtigheden; det samlede antal prøvninger må dog ikke overstige tre prøvninger for et køretøj, der prøves uden brug af interpolationsmetoden (køretøj H), og seks prøvninger, der prøves ved hjælp af interpolationsmetoden (tre prøvninger for køretøj H og tre prøvninger for køretøj L). Nøjagtigheden skal genberegnes for de supplerende efterfølgende type 1-prøvninger i overensstemmelse med formlerne i punkt 4.2 ved hjælp af brændstofforbruget som bestemt og kumuleret over alle udførte prøvninger. Kravet anses for opfyldt, når nøjagtigheden er højere end – 0,05 og lavere end 0,05. Hvis prøvningen er udført kun med henblik på fastsættelse af nøjagtigheden af OBFCM-anordningen, må resultaterne af de supplerende prøvninger ikke anvendes til andre formål.
5. Adgang til informationer fra OBFCM-anordningen
5.1 OBFCM-anordningen skal give standardiseret og uindskrænket adgang til informationerne i punkt 3 og skal være i overensstemmelse med de standarder, der er omhandlet i punkt 6.5.3.1 a) og 6.5.3.2 a) i punkt 6.5.3 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83, som fastlagt i punkt 2.8 i tillæg 1 til bilag XI til denne forordning.
5.2. Som undtagelse fra nulstillingsbetingelserne, der er specificeret i de standarder, der er omhandlet i punkt 5.1, og uanset punkt 5.3 og 5.4., skal værdierne i levetidstællerne bevares, når køretøjet er taget i brug.
5.3 Værdierne i levetidstællerne kan kun nulstilles for de køretøjer, for hvilke motorstyringsenhedens hukommelsestype er ude af stand til at bevare data, når de ikke er strømforsynede. For disse køretøjer kan værdierne kun nulstilles samtidigt, når batteriet er frakoblet køretøjet. Forpligtelsen til at bevare værdierne i levetidstællerne skal i dette tilfælde gælde for nye typegodkendelser senest fra den 1. januar 2022 og for nye køretøjer fra den 1. januar 2023.
5.4. I tilfælde af funktionsfejl, der påvirker værdierne i levetidstællerne eller ved udskiftning af motorens styreenhed, kan tællerne nulstilles samtidigt for at sikre, at værdierne forbliver fuldt ud synkroniserede.
BILAG XI
I bilag I, III, VIII og IX til direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
I bilag VIII foretages følgende ændringer:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
4) |
I bilag IX foretages følgende ændringer:
|
|
5) |
I bilag XI foretages følgende ændringer: Under forklarende bemærkninger affattes note (1) således:
|
(*1) repræsentativt køretøj, hvis prøvet for køremodstandsmatrixfamilie