7.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 276/3 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1654
af 6. november 2018
om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af forordning (EF) nr. 329/2007 (1), særlig artikel 47, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 30. august 2017 forordning (EU) 2017/1509. |
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006) (»Sikkerhedsrådets komité«), udpegede den 3. oktober 2017 fire skibe til et forbud mod havneindsejling. |
(3) |
Sikkerhedsrådets komité udpegede den 28. december 2017 yderligere fire skibe til et forbud mod havneindsejling. |
(4) |
Sikkerhedsrådets komité udpegede den 30. marts 2018 15 skibe til en indefrysning af aktiver og 25 skibe til et forbud mod havneindsejling. Disse skibe er opført i bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509. |
(5) |
Yderligere supplerende oplysninger vedrørende nogle af disse skibe er blevet offentliggjort af Sikkerhedsrådets komité på listen over udpegede skibe. |
(6) |
Bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2018.
På Rådets vegne
H. LÖGER
Formand
BILAG
1) |
I bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509 affattes punkt 1 til 15 under overskriften »A. Fartøjer, som er omfattet af beslaglæggelse« således:
|
2) |
I bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509 affattes punkt 1 til 33 under overskriften »B. Fartøjer, som er forbudt adgang til havne« således:
|