(1)

Ved artikel 30 i forordning (EU) 2016/1011 er det fastsat, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kan anvendes i Unionen. En af disse betingelser er, at der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens, hvorved det pågældende tredjelands retlige rammer og tilsynsmæssige praksis anerkendes som værende ækvivalente. Artikel 30, stk. 4, foreskriver, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) skal etablere samarbejdsaftaler med den kompetente myndighed i ethvert tredjeland, for hvilket der er vedtaget en ækvivalensafgørelse.

(2)

Samarbejdsaftalerne bør gøre det muligt for ESMA og tredjelandets kompetente myndighed at udveksle alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. Kommissionen kan vedtage flere ækvivalensafgørelser, og benchmarks leveret af administratorer, der er etableret i hvert af de pågældende lande, vil derefter kunne anvendes af tilsynsbelagte enheder i Unionen. Det er derfor vigtigt, at hvert sæt af samarbejdsaftaler indeholder de samme minimumskrav vedrørende de formater og procedurer, der skal anvendes til udvekslingen af oplysninger, herunder de samme fortrolighedsbestemmelser og de samme vilkår for brug af oplysninger, der er indhentet inden for rammerne af samarbejdsaftalerne.

(3)

Kompetente myndigheder i tredjelande, hvis retlige rammer og tilsynsmæssige praksis anses for at være ækvivalente, vil have tilstrækkelig viden om alle relevante hændelser og nye omstændigheder, som det er sandsynligt vil påvirke benchmarkadministratorer inden for deres jurisdiktion. I det omfang tilsynsbelagte enheder gør brug af benchmarks leveret af administratorer fra disse jurisdiktioner i Unionen, bør de kompetente myndigheder inden for de pågældende jurisdiktioner holde ESMA underrettet om sådanne hændelser og nye omstændigheder. Samarbejdsaftaler bør derfor foreskrive, at ESMA skal underrettes om alle sådanne hændelser og nye omstændigheder.

(4)

Tilsvarende er det nødvendigt, at tredjelandes kompetente myndigheder holdes orienteret om aktiviteterne hos de administratorer, de fører tilsyn med. Samarbejdsaftaler bør derfor foreskrive, at ESMA skal underrette den kompetente myndighed i et tredjeland, hvis administratorer, som den pågældende myndighed fører tilsyn med, informerer ESMA om, at de har givet samtykke til, at deres benchmarks bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen.

(5)

Bortset fra ESMA's forpligtelse i henhold til artikel 31 i forordning (EU) 2016/1011 til at trække registreringen af administratorer etableret i tredjelande tilbage har ESMA ingen direkte tilsynsbeføjelser over for administratorer etableret i tredjelande. ESMA forlader sig i stedet på det tilsyn, der føres af tredjelandets kompetente myndighed, og på samarbejdet med denne. Samarbejdsaftaler bør derfor indeholde bestemmelser om de respektive roller for de parter, der er involveret i tilsynssamarbejdet, herunder kontrol på stedet.

(6)

Det følger af artikel 32, stk. 5, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) 2016/1011, at samarbejdsaftaler mellem kompetente myndigheder i tredjelande og referencemedlemsstaternes kompetente myndigheder skal have samme minimumsindhold som samarbejdsaftaler mellem ESMA og kompetente myndigheder i tredjelande. Det er derfor nødvendigt ved fastlæggelsen af minimumsindholdet for samarbejdsaftaler med ESMA at sikre, at indholdet også er passende for samarbejdsaftaler foreskrevet ved artikel 32, stk. 5.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(8)

ESMA har hverken gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved, idet ESMA konkluderede, at dette ikke ville have stået i forhold til omfanget og virkningen af de reguleringsmæssige tekniske standarder, i betragtning af at de reguleringsmæssige tekniske standarder kun direkte ville berøre de kompetente myndigheder i tredjelande, medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA, og således ikke markedsdeltagere.

(9)

ESMA har anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse.

(10)

Administratorer bør have tilstrækkelig tid til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft —