(1)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enedes om at samarbejde om at ajourføre og forenkle EU-lovgivning ved hjælp af den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (3).

(2)

Af hensyn til behovet for at sanere EU-lovgivningen og reducere dens omfang er det nødvendigt at udpege lovgivning, som er utidssvarende eller ikke længere er egnet til formålet. Ophævelse af sådan lovgivning sikrer, at den retlige ramme er gennemsigtig, tydelig og let at anvende.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 256/2014 (4) pålægges medlemsstaterne at underrette Kommissionen om de investeringsprojekter, hvor anlægs- eller nedlæggelsesarbejdet er påbegyndt, eller hvor der er truffet en endelig beslutning om investering.

(4)

Forpligtelserne i forordning (EU) nr. 256/2014 vedrørende indberetning om investeringsprojekter samt visse oplysninger og data relateret til sådan indberetning var tidligere fastlagt i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 (5). Domstolen annullerede forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 (6), idet den fandt, at forordningen skulle have været vedtaget med et andet retsgrundlag, men dens virkning blev opretholdt, indtil forordning (EU) nr. 256/2014 trådte i kraft.

(5)

Forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 havde henblik på at forsyne Kommissionen med data og oplysninger om den planlagte udvikling i produktions-, transmissions- og oplagringskapacitet og om projekter i energisektorerne. Dette skulle give Kommissionen et samlet billede af udviklingen i investeringerne i energiinfrastrukturen i Unionen.

(6)

Siden forpligtelserne i medfør af forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 og forordning (EU) nr. 256/2014 blev indført har tre indberetningsrunder fundet sted i 2011, 2013 og 2015. Kommissionen fik desuden lavet en ekstern undersøgelse, der blev gennemført efter medlemsstaternes tre indberetningsrunder, som fandt sted efter forordning (EU) nr. 256/2014. Der er derfor gået tilstrækkelig lang tid, og der er høstet tilstrækkelig med erfaringer til, at Kommissionen kan foretage en evidensbaseret kritisk analyse af, hvorvidt forordning (EU) nr. 256/2014 har ført til de forventede resultater.

(7)

I 2016 gennemførte Kommissionen den revision, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) nr. 256/2014, herunder en høring af interessenter vedrørende alle planlægnings- og rapporteringsforpligtelser i energisektoren. Kommissionen konkluderede, at der var en betydelig overlapning mellem medlemsstaternes indberetningsforpligtelser efter forordning (EU) nr. 256/2014 og medlemsstaternes indberetningsforpligtelser til det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (»ENTSO-E«) og det europæiske net af gastransmissionssystemoperatører (»ENTSOG«). Det stod ligeledes klart, at de modtagne data og oplysningers kvalitet og relevans ofte var lav, og at samme oplysninger og data i mellemtiden står til Kommissionens rådighed via andre kilder såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører (»ENTSO«), de tiårige netudviklingsplaner (»TYNDP'er«), transmissionssystemoperatørers og forsyningsselskabers årsberetninger og nationale udviklingsplaner. Det blev endvidere konstateret, at Kommissionen har direkte adgang til markedsdata via sit energimarkedsobservationssystem (»EMOS«).

(8)

Forordning (EU) nr. 256/2014 har derfor ikke ført til de forventede resultater målt på kvantitet, kvalitet og egnethed af de data og oplysninger, som Kommissionen har modtaget.

(9)

Forordning (EU) nr. 256/2014 bør derfor ophæves —