3.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 197/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1095

af 26. juli 2018

om fordeling af fiskerimuligheder i medfør af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten (2018-2024)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. marts 2008 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 242/2008 (1), hvorved blev indgået en fiskeripartnerskabsaftale mellem Republikken Elfenbenskysten og Det Europæiske Fællesskab (2) (»aftalen«).

(2)

Den seneste protokol til aftalen udløb den 30. juni 2018.

(3)

Kommissionen har på Den Europæiske Unions vegne forhandlet en ny protokol til gennemførelse af aftalen (»protokollen«). Protokollen blev paraferet den 16. marts 2018.

(4)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2018/1069 (3) blev protokollen undertegnet den 1. august 2018 med forbehold af dens senere indgåelse.

(5)

Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne i hele protokollens anvendelsesperiode.

(6)

Medlemsstaterne bør i et givet år eller en hvilken som helst anden relevant periode i gennemførelsen af en protokol til en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri og under hensyntagen til fiskeritilladelsernes gyldighedsperioder underrettes om en eventuel omfordeling af de uudnyttede fiskerimuligheder, jf. artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (4).

(7)

For at sikre, at EU-fartøjerne hurtigt kan påbegynde fiskeriet, vil protokollen finde midlertidig anvendelse fra datoen for dens undertegnelse. Denne forordning bør derfor også finde anvendelse fra nævnte dato —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)

notfartøjer til tunfiskeri:

 

Spanien: 16 fartøjer

 

Frankrig: 12 fartøjer

b)

langlinefartøjer med flydeline:

 

Spanien: 6 fartøjer

 

Portugal: 2 fartøjer.

2.   Forordning (EU) 2017/2403 finder anvendelse med forbehold af aftalen og protokollen.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. august 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2018.

På Rådets vegne

G. BLÜMEL

Formand


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 242/2008 af 17. marts 2008 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire (EUT L 75 af 18.3.2008, s. 51).

(2)  EUT L 48 af 22.2.2008, s. 41.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2018/1069 af 26. juli 2018 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Elfenbenskysten (2018-2024) (EUT L 194 af 31.7.2018, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).