31.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/30


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1073

af 30. juli 2018

om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44.

(2)

I overensstemmelse med artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2016/44 har Rådet taget listen over udpegede personer og enheder i bilag III til nævnte forordning op til revision.

(3)

Rådet konkluderede, at én person ikke længere bør stå opført på listen over personer og enheder i bilag III til forordning (EU) 2016/44.

(4)

Bilag III til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EU) 2016/44 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2018.

På Rådets vegne

G. BLÜMEL

Formand


(1)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

I bilag III (»Liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, jf. artikel 6, stk. 2«), del A (Personer), til forordning (EU) 2016/44 udgår række nr. 3 (vedrørende ASHKAL, Omar), og de resterende rækker omnummereres i overensstemmelse hermed.