13.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/1

(1)

Artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1131 giver pengemarkedsforeninger mulighed for at investere i securitiseringer eller gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver (i det følgende benævnt »ABCP'er«). Der findes et særligt incitament til at investere i simple, transparente og standardiserede (STS) securitiseringer eller ABCP'er. Eftersom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (2) allerede indeholder krav til STS-securitiseringer og STS-ABCP'er, er det nødvendigt at ændre forordning (EU) 2017/1131, således at der kan krydshenvises til de bestemmelser i forordning (EU) 2017/2402, der indeholder disse krav.

(2)

Omvendte genkøbsaftaler gør det muligt for pengemarkedsforeninger at gennemføre deres investeringsstrategi og mål i henhold til bestemmelserne i forordning (EU) 2017/1131. I henhold til nævnte forordning skal modparten i en omvendt genkøbsaftale være kreditværdig, og aktiver, der er modtaget som sikkerhedsstillelse, skal være tilstrækkelig likvide og af så høj kvalitet, at pengemarkedsforeninger kan nå deres mål og opfylde deres forpligtelser, hvis det skulle blive nødvendigt at realisere disse aktiver. Standardaftaler, der anvendes til omvendte genkøbsaftaler, kan bidrage til målet om at styre modpartsrisiko. Dog kan visse bestemmelser gøre de aktiver, der ligger til grund for omvendte genkøbsaftaler, utilgængelige for forvaltere af pengemarkedsforeninger og dermed illikvide. Det er derfor nødvendigt at sikre, at aktiverne er tilgængelige for forvaltere af pengemarkedsforeninger i tilfælde af misligholdelse eller i tilfælde af opsigelse før tid af omvendte genkøbsaftaler, og at modparten ikke begrænser salget af aktiverne ved at kræve forudgående varsel eller godkendelse.

(3)

Forvaltere af pengemarkedsforeninger bør ikke være forpligtet til at anvende en særlig justering af værdien af et aktiv (haircut), hvis modparten i en omvendt genkøbsaftale er underkastet tilsynsregler i henhold til EU-retten. For at sikre, at sikkerhedsstillelsen i forbindelse med omvendte genkøbsaftaler er af høj kvalitet, skal forvaltere af pengemarkedsforeninger anvende yderligere krav, hvis modparten i en aftale ikke er reguleret i henhold til EU-retten eller ikke er anerkendt som ækvivalent. For at sikre konsistens i EU-retten bør minimumskravene til haircuts være de samme som de tilsvarende krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3).

(4)

Forvaltere af pengemarkedsforeninger bør kunne anvende et større haircut end det minimum, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis de finder det nødvendigt at sikre, at den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som led i omvendte genkøbsaftaler, er tilstrækkelig likvid, hvis markedsbetingelserne kræver det. De bør også overvåge og revidere størrelsen af det haircut, der kræves for at sikre et passende likviditetsniveau, navnlig når størrelsen af det haircut, der er fastsat i artikel 224, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 revideres, eller restløbetiden for aktiver eller andre faktorer i relation til modpartens levedygtighed har ændret sig.

(5)

De kreditkvalitetsvurderingsmetoder, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, bør være forsigtige nok til at sikre, at alle kvalitative og kvantitative kriterier til støtte for kreditkvalitetsvurderinger er pålidelige og hensigtsmæssige til korrekt vurdering af kreditkvaliteten af investerbare instrumenter. Derudover bør det sikres, at de makro- og mikroøkonomiske faktorer, som forvaltere af pengemarkedsforeninger tager hensyn til i en kreditkvalitetsvurdering, er relevante for bedømmelse af kreditkvaliteten af en emittent eller et investerbart instrument.

(6)

For at sikre, at de instrumenter, som forvaltere af pengemarkedsforeninger har til hensigt at investere i, er af tilstrækkelig god kvalitet, bør disse forvaltere foretage en kreditkvalitetsvurdering, hver gang de har til hensigt at foretage en investering. For at undgå omgåelse af kravet i forordning (EU) 2017/1131 om, at forvaltere af pengemarkedsforeninger kun må investere i instrumenter, der har fået en positiv kreditkvalitetsvurdering, bør forvaltere af pengemarkedsforeninger som led i kreditkvalitetsvurderingsmetoden klart fastsætte kriterierne for en positiv vurdering af instrumenter, som er investerbare for pengemarkedsforeninger, inden de foretager den faktiske kreditkvalitetsvurdering.

(7)

Den metode og de kriterier, der anvendes til kreditkvalitetsvurderinger, bør være ensartede, medmindre der er en objektiv grund til at afvige fra denne metode eller disse kriterier. Der bør udvikles kriterier og metoder, der kan anvendes gentagne gange, og ikke kun til en bestemt sag på et bestemt tidspunkt. Den ensartede brug af kriterierne og metoden bør gøre det lettere at overvåge kreditkvalitetsvurderingen.

(8)

For at sikre korrekt kvantificering af emittentens kreditrisiko og den relative risiko for misligholdelse fra emittentens eller instrumentet side, jf. artikel 20, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/1131, bør forvaltere af pengemarkedsforeninger anvende de relevante kvantitative kriterier, der er tilgængelige på markedet. Dog bør de ikke forhindres i at anvende supplerende faktorer, hvis det er relevant.

(9)

Kreditkvalitetsvurderingen af emittenten er en af de vigtigste vurderinger, da den udgør det første lag i garantien for aktivers kvalitet. Forvaltere af pengemarkedsforeninger bør derfor så vidt muligt tage hensyn til alle de faktorer, der er relevante for en vurdering af de kvalitative og kvantitative kreditrisikokriterier for en emittent af et instrument.

(10)

Under særlige omstændigheder, navnlig under pressede markedsforhold, bør forvaltere af pengemarkedsforeninger kunne træffe investeringsbeslutninger, der tilsidesætter resultatet af en kreditkvalitetsvurdering, hvis sådanne investeringsbeslutninger er i investorernes interesse, og forudsat at disse beslutninger er begrundede og behørigt dokumenterede.

(11)

Da instrumenternes kvalitet kan variere over tid, bør kreditkvalitetsvurderingen ikke være en engangsrisikovurdering, men bør snarere foretages løbende. Den bør desuden revideres, navnlig hvis der er sket en væsentlig ændring, som omhandlet i artikel 19, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2017/1131, i det makro- og mikroøkonomiske miljø, der kan påvirke den eksisterende kreditkvalitetsvurdering af instrumentet.

(12)

Forvaltere af pengemarkedsforeninger bør ikke mekanisk forlade sig for meget på eksterne kreditvurderinger. Et kreditvurderingsbureaus nedjustering af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen for en emittent eller et instrument bør derfor kun betragtes som en væsentlig ændring, hvis den er blevet vurderet og vejet op mod andre kriterier. Derfor bør forvaltere fortsat være forpligtet til at foretage deres egen vurdering, også selv om der finder en sådan nedjustering sted.

(13)

Sikkerhedsstillelsen i forbindelse med omvendte genkøbsaftaler bør være af høj kvalitet og ikke vise en høj grad af korrelation med modpartens resultater. Kreditkvalitetsvurderingen bør derfor være positiv. Da der ikke er nogen grund til at sondre mellem de vurderinger, som forvaltere af pengemarkedsforeninger foretager, når de investerer direkte i investerbare aktiver, og den vurdering, de foretager, når de modtager et aktiv som sikkerhed, bør kreditkvalitetsvurderingen i begge tilfælde være baseret på de samme kriterier.

(14)

Ved forordning (EU) 2017/1131 tillægges Kommissionen tre beføjelser til at præcisere og ændre visse bestemmelser i nævnte forordning. Disse beføjelser forfølger samme mål om at sikre, at pengemarkedsforeninger investerer i investerbare aktiver. For at sikre konsekvens og sammenhæng i disse krav og give de personer, som er underlagt kravene, et overblik over og et enkelt adgangspunkt til dem, bør disse krav samles i en enkelt forordning.

(15)

Denne delegerede forordning bør anvendes fra samme dato som forordning (EU) 2017/1131 for at sikre, at alle gældende regler og krav til pengemarkedsforeninger anvendes fra samme dato. Den ændrede bestemmelse, der krydshenviser til kriterierne for STS-securitiseringer og STS-ABCP'er, bør anvendes fra samme dato som forordning (EU) 2017/2402 —

a)

kreditkvalitetsvurderingen af modparten i den omvendte genkøbsaftale

b)

marginrisikoperiode som defineret i artikel 272, nr. 9), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

kreditkvalitetsvurderingen af emittenten eller af de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse

d)

restløbetiden for de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse

e)

prisvolatiliteten for de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse.

a)

et kreditinstitut under tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4) eller et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, forudsat at tilsyns- og reguleringskravene svarer til dem, der anvendes i Unionen

b)

et investeringsselskab under tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (5) eller et investeringsselskab i et tredjeland, forudsat at tilsyns- og reguleringskravene svarer til dem, der anvendes i Unionen

c)

et forsikringsselskab under tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (6) eller et forsikringsselskab i et tredjeland, forudsat at tilsyns- og reguleringskravene svarer til dem, der anvendes i Unionen

d)

en central modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (7)

e)

Den Europæiske Centralbank

f)

en national centralbank

g)

en centralbank i et tredjeland, forudsat at de tilsyns- og reguleringskrav, der anvendes i det pågældende land, er blevet anerkendt som svarende til dem, der anvendes i Unionen, i overensstemmelse med artikel 114, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013.

a)

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder anvendes på en systematisk måde i forbindelse med forskellige udstedere og instrumenter.

b)

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder støttes af et tilstrækkeligt antal relevante kvalitative og kvantitative kriterier.

c)

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoders kvalitative og kvantitative input er pålidelige, idet der anvendes passende datastikprøvestørrelser.

d)

Tidligere interne kreditkvalitetsvurderinger, der er udarbejdet ved hjælp af interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder, er blevet behørigt gennemgået af forvalterne af pengemarkedsforeningerne for at afgøre, om kreditkvalitetsvurderingsmetoderne er en egnet indikator for kreditkvalitet.

e)

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder indeholder kontroller og processer vedrørende deres udvikling og dertil knyttede godkendelser, der giver mulighed for passende efterprøvelse.

f)

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder tager højde for alle faktorer, der af forvaltere af pengemarkedsforeninger anses for at være relevante ved vurderingen af en emittents eller et instruments kreditkvalitet.

g)

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder anvender systematisk vigtige udgangshypoteser og understøttende kriterier vedrørende kreditkvalitet ved udarbejdelsen af alle kreditkvalitetsvurderinger, medmindre der er en objektiv grund til at afvige fra dette krav.

h)

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder indeholder procedurer til sikring af, at de kriterier, der er omhandlet i litra b), c) og g), og som støtter de relevante faktorer i de interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder, er af pålidelig kvalitet og relevante for den emittent eller det instrument, der vurderes.

a)

fortsat anvendes, medmindre der er objektive grunde til at konkludere, at de interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder skal ændres eller bringes til ophør

b)

give mulighed for straks at tage højde for resultater af igangværende overvågning eller kontrol, særlig hvis ændringer i strukturelle makroøkonomiske forhold eller finansmarkedsforhold potentielt ville have indflydelse på kreditvurderinger udarbejdet ved hjælp af disse kreditkvalitetsvurderingsmetoder

c)

gøre det muligt at sammenligne tidligere interne kreditkvalitetsvurderinger.

a)

oplysninger om prisfastsættelse af obligationer, herunder kreditspænd og prisfastsættelsen af sammenlignelige fastforrentede værdipapirer og relaterede værdipapirer

b)

prisfastsættelse af pengemarkedsinstrumenter vedrørende emittenten, instrumentet eller industrisektoren

c)

oplysninger om prisfastsættelse af credit default swap, herunder credit default swap spreads for sammenlignelige instrumenter

d)

misligholdelsesstatistikker vedrørende emittenten, instrumentet eller industrisektoren

e)

finansielle indeks vedrørende emittentens eller instrumentets geografiske placering, industrisektor eller aktivklasse

f)

finansielle oplysninger vedrørende emittenten, herunder rentabilitetsgrad, rentedækningsgrad, gearingsparametre og prisfastsættelsen af nye emissioner, herunder eksistensen af flere efterstillede værdipapirer.

a)

en analyse af underliggende aktiver, der for så vidt angår eksponering for securitisering skal omfatte emittentens kreditrisiko og kreditrisikoen ved de underliggende aktiver

b)

en analyse af strukturelle aspekter af relevante instrumenter udstedt af en emittent, der for så vidt angår strukturerede finansielle instrumenter skal omfatte en analyse af den iboende operative risiko og modpartsrisikoen i det strukturerede finansielle instrument

c)

en analyse af det eller de relevante markeder, herunder volumen og likviditet på disse markeder

d)

en landeanalyse, herunder omfanget af eksplicitte forpligtelser og eventualforpligtelser og størrelsen af valutareserver i forhold til valutaforpligtelser

e)

en analyse af governancerisiko vedrørende emittenten, herunder svig, bøder for udvist adfærd, retstvister, finansielle tilpasninger, ekstraordinære poster, udskiftning i ledelsen, låntagerkoncentration og revisionskvalitet

f)

værdipapirrelateret undersøgelse af udstederen eller markedssektoren

g)

hvis det er relevant, en analyse af de kreditvurderinger eller den vurderingsforventning, som er tildelt emittenten af et instrument af et kreditvurderingsbureau, der er registreret hos ESMA og udvalgt af forvalteren af en pengemarkedsforening og egnet til pengemarkedsforeningens specifikke investeringsportefølje.

a)

emittentens eller, hvor det er relevant, garantistillerens finansielle situation

b)

emittentens eller, hvor det er relevant, garantistillerens likviditetskilder

c)

emittentens muligheder for at reagere på fremtidige hændelser, der berører hele markedet, eller som er specifikke for emittenten, herunder evnen til at tilbagebetale gæld i en yderst ugunstig situation

d)

styrken af emittentens branche inden for økonomien i forhold til de økonomiske tendenser og emittentens konkurrencesituation i dens branche.

a)

der sker en væsentlig ændring med hensyn til et af følgende forhold:

b)

et pengemarkedsinstrument, en securitisering eller et ABCP nedjusteres til under de to højeste grader af kortfristet kreditværdighed af et kreditvurderingsbureau, som er reguleret og certificeret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (8).