|
8.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 117/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/689
af 7. maj 2018
om gennemførelse af artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1352/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1352/2014 af 18. december 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen (1), særlig artikel 15, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 18. december 2014 forordning (EU) nr. 1352/2014. |
|
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til punkt 19 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2140 (2014), ajourførte oplysningerne vedrørende én person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 23. april 2018. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2018.
På Rådets vegne
E. ZAHARIEVA
Formand
BILAG
Oplysningerne om den nedenfor anførte person erstattes af følgende oplysninger:
|
»3. |
Ali Abdullah Saleh (alias: Ali Abdallah Salih).
Oprindeligt alfabet: Stilling: a) formand for det yemenitiske Folkets Kongresparti, b) tidligere præsident for Republikken Yemen. Fødselsdato: a) 21.3.1945, b) 21.3.1946, c) 21.3.1942, d) 21.3.1947. Fødested: a) Bayt al-Ahmar, guvernoratet Sana'a, Yemen, b) Sana'a, Yemen, c) Sana'a, Sanhan, Al-Rib' al-Sharqi. Nationalitet: Yemen. Pasnummer: 00016161 (Yemen). Nationalt identitetsnummer: 01010744444. Andre oplysninger: Køn: mand. Status: Angiveligt død. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5837306. Dato for FN's opførelse på listen: den 7.11.2014 (ændret den 20.11.2014 og den 23. april 2018). Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen: Ali Abdullah Saleh blev udpeget til sanktioner den 7. november 2014 i henhold til punkt 11 og 15 i resolution 2140 (2014), som en person, der opfylder udpegelseskriterierne i punkt 17 og 18 i resolutionen. Ali Abdullah Saleh har deltaget i handlinger, der truer Yemens fred, sikkerhed eller stabilitet, f.eks. handlinger, der hindrer gennemførelsen af aftalen af 23. november 2011 mellem Yemens regering og dem, der er i opposition til den, der omhandler en fredelig magtoverdragelse i Yemen, og handlinger, der hindrer den politiske proces i Yemen. Med aftalen af 23. november 2011, der blev støttet af Golfstaternes Samarbejdsråd, trådte Ali Abdullah Saleh tilbage som præsident i Yemen efter mere end 30 år. I efteråret 2012 var Ali Abdullah Saleh angiveligt blevet en af de største støtter af voldelige Huthiaktioner i Nordyemen. Sammenstødene i Sydyemen i februar 2013 var en følge af de fælles forsøg, der blev gjort af Saleh, al-Quaeda på Den Arabiske Halvø og den sydlige separatist Ali Salim al-Bayd, på at skabe uro forud for konferencen om national dialog den 18. marts 2013 i Yemen. For nylig, i september 2014, har Saleh destabiliseret Yemen ved at bruge andre til at underminere den centrale regering og skabe tilstrækkelig ustabilitet til at true med et kup. I henhold til en rapport fra september 2014 fra De Forenede Nationers ekspertpanel for Yemen påstod samarbejdspartnere, at Saleh støtter nogle yemenitters voldelige handlinger ved at give dem pengemidler og politisk støtte og sikre, at Kongrespartiets medlemmer fortsat bidrager til destabiliseringen af Yemen gennem forskellige midler.« |