27.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 108/12


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/648

af 26. april 2018

om gennemførelse af artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 753/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, grupper, virksomheder og enheder på baggrund af situationen i Afghanistan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 753/2011 af 1. august 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, grupper, virksomheder og enheder på baggrund af situationen i Afghanistan (1), særlig artikel 11, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 1. august 2011 forordning (EU) nr. 753/2011.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til punkt 30 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1988 (2011), ajourførte oplysningerne vedrørende en person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 10. april 2018.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 753/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 753/2011 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2018.

På Rådets vegne

E. ZAHARIEVA

Formand


(1)  EUT L 199 af 2.8.2011, s. 1.


BILAG

Oplysningerne om den nedenfor anførte person erstattes af følgende oplysninger:

»(83)

Mohammed Omar Ghulam Nabi

Titel: Mullah. Grunde til opførelse på listen: De Troendes Leder (»Amir ul- Mumineen«), Afghanistan. Fødselsdato: a) ca. 1966, b) 1960, c) 1953. Fødested: a) landsbyen Naw Deh, Deh Rawud-distriktet, Uruzganprovinsen, Afghanistan, b) Maiwanddistriktet, Kandaharprovinsen, Afghanistan. Nationalitet: afghansk. Dato for FN's opførelse på listen:12.4.2000.

Andre oplysninger: Faderens navn er Ghulam Nabi, også kendt som Mullah Musafir. Har mistet det venstre øje. Svoger til Ahmad Jan Akhundzada Shukoor Akhundzada. Formodes at opholde sig i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan. Tilhører Hotakstammen. Undersøgelse i henhold til Sikkerhedsrådets resolution 1822 (2008) blev afsluttet den 27. juli 2010. Angiveligt død i april 2013. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/1427394

Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Mohammed Omar bærer titlen »De troendes leder af Det Islamiske Emirat Afghanistan« og er den øverste leder af Talebanbevægelsen i Talebans hierarki. Han gav Osama bin Laden (død) og hans al-Qaeda-netværk husly i årene før angrebet den 11. september 2001 i USA. Han har siden 2001 styret Taleban mod den afghanske regering og dens allierede i Afghanistan.

Mohammed Omar støttes af andre fremtrædende militærledere i regionen, såsom Jalaluddin Haqqani.«