6.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/15

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Den gældende antidumpingtold varierer fra 48,3 % til 71,9 % for individuelt nævnte virksomheder, med en resttold på 71,9 %.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(4)

Anmodningen blev indgivet af Seamless Stainless Steel Tubes Industry of the European Union (»ESTA« eller »ansøgeren«), der tegner sig for mere end 50 % af den samlede produktion i Unionen af sømløse rør af rustfrit stål.

(5)

Anmodningen blev begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 10. december 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Den 17. februar 2017 blev der indledt en antiomgåelsesundersøgelse vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina afsendt fra Indien (5). Undersøgelsen medførte ikke en udvidelse af foranstaltningerne til også at omfatte importen fra Indien (6).

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at henvende sig for at deltage i den fornyede undersøgelse. Kommissionen underrettede udtrykkeligt ansøgeren, kendte EU-producenter, brugere og importører, eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde.

(9)

Endvidere meddelte Kommissionen, at den påtænkte at benytte Amerikas Forenede Stater (»USA«) som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Derfor underrettede Kommissionen producenterne i USA om indledningen og opfordrede dem til at deltage.

(10)

Desuden sendte Kommissionen breve til alle kendte producenter af sømløse rør af rustfrit stål i Republikken Korea, Ukraine, Indien, Japan, Norge og Tyrkiet og anmodede dem om at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(11)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Høringer under overværelse af høringskonsulenten fandt sted den 14. december 2017 og den 19. januar 2018 efter anmodning fra Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd. Der blev indsendt en anmodning om en tredje høring den 30. januar 2018, som blev accepteret af høringskonsulenten. Høringen fandt sted den 5. februar 2018.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(13)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger inden for de fastsatte frister. Stikprøven blev udtaget på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode i Unionen, samtidig med at der sikredes en geografisk spredning. Stikprøven bestod af de største virksomheder, som er beliggende i Sverige, Frankrig og Spanien, fra de tre største grupper af EU-producenter.

(14)

En af klagerne, Tubacex Group, rådede Kommissionen til at udtage gruppens næststørste producent, som er beliggende i Østrig, i stedet for den største producent, som er beliggende i Spanien. Dette blev foreslået, idet nogle af denne producents varetyper ikke blev importeret fra det pågældende land i den nuværende undersøgelsesperiode.

(15)

I betragtning af at Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtager stikprøver ud fra den største produktions- og salgsmængde, og da de pågældende varetyper var omfattet af definitionen på samme vare, blev det besluttet ikke at imødekomme denne anmodning. Endvidere fandt Kommissionen, at den oprindeligt udtagne stikprøve var fuldt ud repræsentativ og sikrede tilstrækkelig dækning af varetyperne, jf. betragtning 13 ovenfor.

(16)

Der blev ikke fremsat yderligere bemærkninger til den foreløbige stikprøve af EU-producenter, og stikprøven blev derfor bekræftet som endelig.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen.

(18)

I forbindelse med stikprøveudtagningen gav to ikke forretningsmæssigt forbundne importører sig til kende og indsendte de ønskede oplysninger, og det blev derfor ikke anset for nødvendigt at udtage en stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(19)

Ti eksporterende producenter besvarede stikprøveskemaerne. Kommissionen udtog indledningsvis en stikprøve på to af disse producenter ud fra deres eksport til Unionen og produktionskapacitet. Da en af producenterne i stikprøven trak sig tilbage, udtog Kommissionen en ny stikprøve og erstattede den eksporterende producent, som trak sig tilbage, med den næste i rækkefølgen, således at stikprøven igen bestod af to eksporterende producenter på grundlag af deres eksport til Unionen og produktionskapacitet.

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to eksporterende producenter i stikprøven, kendte producenter i potentielle referencelande, til de tre EU-producenter i stikprøven og til alle kendte importører og brugere, der er aktive på EU-markedet. Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de to eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, fire referencelandsproducenter og de tre EU-producenter i stikprøven. Kun én af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i betragtning 18 indsendte en besvarelse af spørgeskemaet. Imidlertid indsendte yderligere fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører (fire af dem fungerer også som brugere) en besvarelse af spørgeskemaet.

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for fornyet dumping og deraf følgende skade, og for at vurdere, om indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(23)

Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(24)

Kommissionen underrettede alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(25)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(26)

Den pågældende vare er sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings til anvendelse til rørledninger til gas og væsker i civile luftfartøjer) (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7304 11 00, 7304 22 00, 7304 24 00, ex 7304 41 00, 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 og ex 7304 90 00 (Taric-kode 7304410090, 7304499390, 7304499590, 7304499990 og 7304900091), med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(27)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(28)

Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(29)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at varedækningen fejlagtigt omfattede specielle varer til nukleare og militære anvendelser, og at disse produkter burde være blevet udelukket fra undersøgelsen, eller at der alternativt burde være blevet indledt en undersøgelse af varedækningen med henblik på at udelukke dem.

(30)

Kommissionen påpegede, at varedækningen var den samme som i den oprindelige undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9. Varedækningen omfattede en lang række forskellige varetyper, som har de samme eller lignende grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber. Når man afgør, om varer ligner hinanden og udgør samme vare, er det ifølge retspraksis (7) nødvendigt at vurdere, om de har samme tekniske og fysiske egenskaber, samme grundlæggende anvendelsesformål og samme forhold mellem pris og kvalitet. I den forbindelse bør den indbyrdes udskiftelighed og konkurrence mellem disse varer også vurderes. Det fremgik af undersøgelsen, at alle varetyper er fremstillet af stål ved hjælp af de fremstillingsprocesser, der er nødvendige for at fremstille sømløse rør, og ved hjælp af lignende maskiner, således at producenterne kan skifte mellem forskellige varetyper afhængigt af efterspørgslen. Selv om alle de forskellige varetyper ikke er direkte indbyrdes udskiftelige, konkurrerer producenterne derfor om ordrer, der dækker en bred vifte af varetyper. Disse varetyper fremstilles og sælges desuden både af EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter under anvendelse af lignende produktionsmetoder. Der var således ingen grund til at gå ud fra, at varer til nukleare og militære anvendelser ikke var omfattet af varedækningen.

(31)

En eventuel undersøgelse af varedækningen ville udgøre en særskilt undersøgelse og var derfor ikke omfattet af den foreliggende undersøgelse. Desuden tog den kinesiske eksporterende producent ikke selv initiativ til at indlede en sådan undersøgelse af varedækningen. Påstanden blev derfor afvist.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(33)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til hensigten om at anvende USA som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Kommissionen udpegede også Indien som et potentielt referenceland i betragtning af det store antal producenter og den store eksport til Unionen. Der findes desuden andre potentielle referencelande, som er nævnt i indledningsmeddelelsen, nemlig Japan, Republikken Korea, Norge, Tyrkiet og Ukraine.

(34)

Der blev sendt anmodninger om samarbejde til kendte producenter i Indien, Japan, Republikken Korea, Norge, Tyrkiet, Ukraine og USA. I lande, hvor der ikke findes kendte producenter, blev de nationale myndigheder anmodet om oplysninger om producenter. Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra en eksporterende producent i Indien og fra tre eksporterende producenter i USA.

(35)

For så vidt angår valget mellem Indien og USA, har Kommissionen valgt Indien på følgende baggrund: Der er mere end 20 kendte producenter på hjemmemarkedet i Indien, og priserne på det indiske marked er således resultatet af reel konkurrence. Den indiske producent anvendte samme produktionsmetode som den, der overvejende anvendes af den kinesiske industri, og producentens varesortiment var mere sammenligneligt med den kinesiske eksport end med det amerikanske varesortiment. I den oprindelige undersøgelse blev USA netop ikke valgt, fordi de amerikanske producenter, jf. betragtning 48 i forordningen om midlertidig told i den oprindelige undersøgelse (8), anvendte import af råvarer og færdigvarer fra EU-moderselskaber og opretholdt en begrænset produktionsaktivitet i USA, især for at kunne udføre kundespecifikke eller tidskritiske ordrer. De amerikanske producenter havde høje forarbejdningsomkostninger, der afspejlede deres særlige fremstillingsforhold, og disse omkostninger førte til høje priser på hjemmemarkedet i USA.

(36)

Den indiske producent indsendte en spørgeskemabesvarelse og alle de yderligere oplysninger, der blev anmodet om. Af de grunde, der er anført i betragtning 45, blev oplysningerne betragtet som fyldestgørende.

(37)

EU-erhvervsgrenen gav udtryk for, at den foretrak USA som referenceland. Det blev fremført, at den store kinesiske eksport til Indien fordrejede hjemmemarkedspriserne i Indien, hvilket gjorde landet uegnet som referenceland.

(38)

Kommissionen bemærkede, at den påståede fordrejning af de indiske hjemmemarkedspriser ikke var underbygget af dokumentation. Kommissionen bemærkede også, at den indiske producent under alle omstændigheder overvejende anvendte internt fremstillede råmaterialer, og at virksomhedens hjemmemarkedssalg var rentabelt. Der var således ingen tegn på, at de påståede fordrejninger betød, at den indiske producents hjemmemarkedspriser var unormalt lave.

(39)

De kinesiske eksporterende producenter påstod, at afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO var udløbet den 11. december 2016, og at referencelandsmetoden derfor ikke længere var berettiget.

(40)

Kommissionen mindede om, at den normale værdi blev fastsat på grundlag af oplysninger fra referencelandet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7. Denne påstand blev derfor afvist.

(41)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en kinesisk eksporterende producent valget af Indien som referenceland og påstod, at der ikke i den endelige fremlæggelse af oplysninger var tilstrækkelig begrundelse for valget af Indien. For det første påstod virksomheden, at Indien ikke var et egnet referenceland, idet det indiske varesortiment ikke var tilstrækkeligt sammenligneligt med den kinesiske eksporterende producents eksport til Unionen. For det andet påstod virksomheden, at eftersom der ikke var blevet aflagt noget kontrolbesøg hos den indiske producent, kunne Kommissionen ikke garantere, at der ikke var medtaget specielle varer til militære og nukleare anvendelser i det indiske hjemmemarkedssalg. For det tredje påstod virksomheden, at priserne på jernmal i Indien var fordrejede i henhold til Kommissionens foreløbige konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende støbeemner fra Kina (9). Som et resultat af denne påståede forvridning var de normale værdier, der blev anvendt i dumpingberegningen, angiveligt opskruede. For det fjerde påstod virksomheden, at de indiske normale værdier var unormalt høje, hvilket fremgår af den kendsgerning, at de spanske salgspriser i Unionen i gennemsnit var lavere end de gennemsnitlige priser i Indien. Virksomheden påstod, at hvis Spanien var blevet anvendt som referenceland, ville dumpingmargenen have været negativ.

(42)

Kommissionen bemærkede, at årsagerne til valget af Indien som referenceland var at finde i betragtning 35, og at ingen af årsagerne var blevet anfægtet af den kinesiske eksporterende producent. Desuden påstod den kinesiske eksporterende producent heller ikke, at man burde have valgt et andet referenceland. Hvad angår de særlige påstande, blev den første påstand vedrørende varesortimentets sammenlignelighed afvist, idet Indien havde det højeste antal sammenlignelige varetyper blandt de potentielle referencelande, sammenlignet med den kinesiske eksport til Unionen som helhed, jf. betragtning 35. Det individuelle niveau af sammenlignelighed med en bestemt kinesisk eksporterende producent kunne ikke ændre valget af Indien som referenceland, idet vurderingen blev foretaget for hele landet. For det andet påpegede Kommissionen, at varer til nukleare og militære anvendelser, jf. betragtning 30, var omfattet af varedækningen, så dette punkt kunne ikke ændre valget af Indien som referenceland. Spørgsmålet om en korrekt sammenligning mellem forskellige varetyper er behandlet i betragtning 60 og 66. For det tredje blev påstanden om, at en angivelig forvridning af prisen på jernmalm havde en indvirkning på den normale værdi, ikke begrundet. Under alle omstændigheder blev jernmalm ikke anvendt som direkte råvare til den pågældende vare, og der blev heller ikke fremlagt dokumentation for en eventuel indirekte indvirkning på de indiske hjemmemarkedspriser. Desuden afviste Kommissionen i den undersøgelse, som den kinesiske eksporterende producent henviser til, påstanden om, at der skulle være en forvridning af priserne på jernmalm. Påstanden vedrørende en fordrejning af jernmalm blev derfor afvist. For det fjerde var den kendsgerning, at valget af et andet referenceland ville have været gunstigere for en bestemt kinesisk eksporterende producent, ikke et gyldigt grundlag for at vælge eller forkaste et referenceland. Desuden var den sammenligning med Spanien, som blev fremført af den kinesiske eksporterende producent, baseret på de gennemsnitlige priser på overordnede varekategorier og tog ikke hensyn til specifikke varetyper. Dataene viste således ikke, at de indiske priser var unormalt høje. Påstanden blev derfor afvist. Under alle omstændigheder ville det ikke have været muligt at vælge Spanien som referenceland, da det er en EU-medlemsstat. Kommissionen bemærkede, at alternativet med at vælge hele Unionen som referenceland, ikke ville have ændret konklusionen om, at dumpingen fortsatte. Dette skyldes, at de kinesiske priser underbød EU-erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 126.

(43)

Kommissionen konkluderede derfor, at ingen af påstandene ændrede valget af Indien som referenceland, og bekræftede, at Indien var et egnet referenceland.

(44)

Efter yderligere præciseringer gentog den kinesiske eksporterende producent sin modstand mod brugen af Indien som referenceland og mod brugen af referencelandsmetoden generelt. I tillæg til sine tidligere påstande påstod virksomheden desuden, at valget af Indien som referenceland var ugyldigt, idet der ikke blev gennemført et kontrolbesøg hos den indiske producent.

(45)

Kommissionen bemærkede, at et kontrolbesøg ikke var en forudsætning for valget af referenceland og kun kan være relevant i forbindelse med vurderingen af rigtigheden af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske producent. Efter en nøje vurdering konkluderede Kommissionen, at oplysningerne fra den indiske producent var sammenhængende og fuldstændige, og at der var dokumentation for, at den indiske producent tidligere havde fremlagt nøjagtige data i forbindelse med Kommissionens undersøgelser. De indiske data blev derfor anset for at være et præcist grundlag, selv om der ikke var blevet aflagt kontrolbesøg. De andre påstande var allerede blevet afvist i betragtning 40, 42 og 43 og ændrede derfor ikke Kommissionens konklusioner.

(46)

Efter yderligere præciseringer i betragtning 53 påstod den kinesiske eksporterende producent, at Unionen var blevet valgt som supplerende referenceland, men uden at de interesserede parter havde fået mulighed for at fremsætte bemærkninger til dette valg.

(47)

Kommissionen præciserede, at referencelandet var Indien, og at der ikke var et supplerende referenceland. Som forklaret i betragtning 51 og 53 blev oplysningerne fra de andre producenters spørgeskemabesvarelser kun brugt til at fastsætte den normale værdi, i tilfælde hvor det var nødvendigt på grund af manglende salg af varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas« i referencelandet Indien.

(48)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den indiske producents samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg fra Kina til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådant salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen.

(49)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet i referencelandet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen af de eksporterende producenter i Kina. Kommissionen undersøgte, om hjemmemarkedssalget af hver af disse varetyper i referencelandet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(50)

Hjemmemarkedssalget blev anset for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Analysen viste, at salget på det indiske hjemmemarked var fortjenstgivende, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi for hver varetype blev således baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som en vejet gennemsnitspris for hver varetype af alt salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(51)

For eksporterede varetyper uden tilsvarende hjemmemarkedssalg i referencelandet blev den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedsprisen på den mest sammenlignelige varetype i referencelandet. For at afspejle forskellene mellem varetyper blev der ved fastsættelsen af den normale værdi taget hensyn til varetypens egenskaber som defineret af varekontrolnummeret: varekategori, udvendig diameter, godstykkelse, stålsort, prøvning, rørende, finish og længde. Disse egenskaber blev afspejlet i koefficienter, som anvendtes på den indiske hjemmemarkedspris på den mest sammenlignelige varetype. Om nødvendigt blev oplysninger i de andre producenters spørgeskemabesvarelser anvendt til at fastsætte i) koefficienterne og ii) grundlaget for de normale værdier for varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas«. For to egenskaber (testning og rørende) blev der ikke anvendt opjusterende koefficienter, hvilket resulterede i en mere konservativ normal værdi.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede en kinesisk eksporterende producent, at den indiske producents varesortiment ikke omfattede alle de varekategorier, stålsorter og diametre, som indgik i eksporten fra Kina til Unionen. Parten påstod derfor, at fastsættelsen af den normale værdi baseret på det indiske hjemmemarkedssalg var ukorrekt.

(53)

Kommissionen præciserede, at i tilfælde uden hjemmemarkedssalg af en direkte tilsvarende varetype i Indien anvendtes data fra de andre producenters spørgeskemabesvarelser i stedet. Da der ikke var noget hjemmemarkedssalg af de varekategorier, stålsorter og diametre, som den kinesiske eksporterende producent havde anført, baserede Kommissionen fastsættelsen af den normale værdi for disse varetyper på de mest sammenlignelige varetyper i EU-producenternes spørgeskemabesvarelser. Disse specifikke varetyper blev fremlagt for den kinesiske eksporterende producent og vedrørte udelukkende varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas«.

(54)

Efter disse yderligere præciseringer påstod den kinesiske eksporterende producent, at Kommissionen havde valgt de mest sammenlignelige varetyper i varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas«, således at de forhøjede dumpingmargenerne. For det andet blev det påstået, at Kommissionen burde have oplyst, hvilke specifikke EU-producenters data man anvendte. For det tredje hævdede parten, at det ikke klart fremgik af de yderligere præciseringer, om man havde anvendt data fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med fastsættelsen af alle de eksporterede varetyper i denne varekategori eller kun nogle af dem. Endelig anmodede denne om, at der burde ses bort fra alle varer af den specifikke stålsort (13 % Cr) i forbindelse med dumpingberegningen, idet eksporten af denne stålsort var videresalg af varer, som den kinesiske eksporterende producent ikke selv fremstillede.

(55)

Kommissionen præciserede, at de mest sammenlignelige varetyper blev udvalgt på grundlag af antallet af matchende egenskaber, jf. forklaringen i betragtning 60. Den mest sammenlignelige varetype, der anvendes for hver enkelt eksporteret varetype, var blevet fremlagt for den kinesiske eksporterende producent. For det andet fremførte den kinesiske eksporterende producent ingen argumenter til støtte for sin påstand. For det tredje blev det i yderligere præciseringer over for den kinesiske eksporterende producent bekræftet, at der ikke var noget indisk hjemmemarkedssalg af den specifikke varekategori, stålsort og diameter, som blev fremhævet af den kinesiske eksporterende producent. Der blev derfor anvendt data fra andre producenter i forbindelse med alt salg af disse varetyper. Det interval for den normale værdi, som var blevet fremlagt for den kinesiske eksporterende producent, gjaldt alle de mest sammenlignelige varetyper for denne varekategori. Endelig var Kommissionen retligt forpligtet til at fastsætte en normal værdi for al eksport til Unionen, og varekategorien kunne således ikke udelukkes fra dumpingberegningen. Selv hvis der var blevet set bort fra eksporten af denne varekategori i forbindelse med dumpingberegningen, ville dette under alle omstændigheder ikke have ændret konklusionen om fortsat dumping i NUP. Påstandene blev derfor afvist.

(56)

Eksportprisen blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde.

(57)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportpriserne for de eksporterende producenter i stikprøven. Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi, beregnet som et vejet gennemsnit for hver type af samme vare i referencelandet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(58)

Da der blev konstateret dumping ved sammenligningen af de normale værdier og eksportpriserne, blev det konkluderet, at anvendelsen af justeringer for eksportpriserne, udtrykt på fob-grundlag, ikke ville have påvirket konklusionen om dumping, da en nedsættelse af eksportpriserne ved en nedjustering blot ville have øget dumpingmargenen.

(59)

En kinesisk eksporterende producent påstod, at prissammenligningen kunne være fordrejet, idet det indiske salg kan have omfattet varer af høj kvalitet til nukleare og militære anvendelser, som blev sammenlignet med almindelige kinesiske varer. Virksomheden kritiserede PCN-strukturen (varekontrolnummer) og påstod, at PCN ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse forskelle, hvilket fører til urimelige sammenligninger. Virksomheden anmodede Kommissionen om på ny at sende spørgeskemaerne til alle parter med en revideret PCN-struktur. Virksomheden fremførte de samme påstande vedrørende EU-erhvervsgrenens salg (jf. betragtning 125).

(60)

Kommissionen tog hensyn til forskellene mellem varetyperne og sikrede en rimelig sammenligning. Hver varetype, som blev fremstillet og solgt af de kinesiske eksporterende producenter, referencelandsproducenten og EU-erhvervsgrenen, blev tildelt et unikt varekontrolnummer (PCN). Varekontrolnummeret (PCN) afhang af varens væsentlige egenskaber, i dette tilfælde varekategori, udvendig diameter, godstykkelse, stålsort, prøvning, rørende, finish og længde. PCN-strukturen tog derfor specifikt hensyn til specifikationerne for hver varetype og muliggjorde dermed en rimelig sammenligning. Det var således ikke nødvendigt at ændre PCN-strukturen og at udsende nye spørgeskemaer. Desuden indgik varetyper til nukleare og militære anvendelser i varedækningen, jf. betragtning 42, og der var derfor intet grundlag for at udelukke dem. Intet tydede på, at indiske varer til nukleare og militære anvendelser var blevet ukorrekt sammenlignet med den kinesiske eksport. De varetyper, som blev fremhævet af den kinesiske eksporterende producent, hvor der angiveligt var uklarhed om den anvendte stålsort til standardiserede rør i modsætning til nukleare rør, blev faktisk ikke eksporteret af den kinesiske eksporterende producent. Da der ikke var mulighed for en fordrejning af sammenligningen på dette grundlag, blev påstanden afvist.

(61)

På dette grundlag lå den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, i et interval på [25 %-35 %] for de to producenter i stikprøven. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(62)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede en kinesisk eksporterende producent for det første om præciseringer vedrørende beregningen af virksomhedens dumpingmargen, navnlig om hvordan referencelandsproducentens varekontrolnumre og koefficienter blev anvendt til at beregne den normale værdi. For det andet udbad virksomheden sig flere oplysninger om de indiske hjemmemarkedspriser, idet man gjorde gældende, at de oplyste normale værdier og dumpingmargener ikke gjorde det muligt at efterprøve nøjagtigheden af beregningerne, og at de højere værdier var resultatet af fordrejede konklusioner. For det tredje ønskede virksomheden også flere oplysninger om de varetyper, der solgtes på det indiske hjemmemarked, navnlig om, hvordan Kommissionen havde sikret, at specielle varer til militære og nukleare anvendelser ikke blev urimeligt sammenlignet med den kinesiske eksport til Unionen.

(63)

Efter Kommissionens svar fremsatte den kinesiske eksporterende producent yderligere anmodninger og påstande. For det fjerde anmodede virksomheden om en fuldstændig liste over EU-erhvervsgrenens og de amerikanske producenters varekontrolnumre med en fastsættelse af koefficienterne. For det femte påstod virksomheden, at de amerikanske producenters spørgeskemabesvarelser ikke burde anvendes til at fastsætte koefficienterne, idet USA ikke blev betragtet som et passende referenceland, jf. forklaringerne i betragtning 35, og påstod, at koefficienter på grundlag af de amerikanske priser kunne være opskruede. For det sjette blev det påstået, at en af virksomhedens eksporttransaktioner med urette var blevet inkluderet i beregningen af eksportprisen. For det syvende påstod virksomheden, at Kommissionen burde have fremlagt flere oplysninger om de normale værdier og dumpingmargenerne for hvert varekontrolnummer og ikke i intervalform. For det ottende påstod virksomheden, at de eksporterede varetyper, for hvilke der ikke fandtes tilsvarende hjemmemarkedssalg i referencelandet, burde være blevet udelukket fra beregningen og identificeret som ikke-dumpede varer for at undgå en »formodning om skyld«. Endelig anmodede den kinesiske eksporterende producent desuden om en forlængelse af fristen for fremlæggelse af bemærkninger.

(64)

For det første forsynede Kommissionen den kinesiske eksporterende producent med en liste over de varekontrolnumre, som blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi, herunder en liste over de varekontrolnumre, der svarer direkte til virksomhedens eksport til Unionen og, hvor der ikke var nogen direkte tilsvarende varekontrolnumre, oplysninger om, hvilke varekontrolnumre der var grundlag for fastsættelsen af den normale værdi med anvendelse af koefficienter. Listen over varekontrolnumre viste, at det indiske hjemmemarkedssalg, som blev anvendt ved fastsættelsen af den normale værdi, ikke omfattede særlige stålsorter, der typisk bruges til nukleare og militære anvendelser. Kommissionen fremlagde også en detaljeret liste over hver af de koefficienter, der blev anvendt.

(65)

For det andet sendte Kommissionen den kinesiske eksporterende producent intervallerne over de normale værdier og dumpingmargener for hver af de eksporterede varetyper. Producentens detaljerede tal kunne ikke fremlægges uden at afsløre virksomhedens fortrolige data, og dataene blev derfor fremlagt i intervalform. Som reaktion på de specifikke problemer vedrørende de højeste dumpingmargener bemærkede Kommissionen, at både de højeste og de laveste dumpingmargener kun vedrørte begrænsede mængder (mindre end 7 % af eksporten) og derfor ikke var tilstrækkelige til helt at lade den samlede dumpingmargen for den kinesiske eksporterende producent udgå. Selv om man havde set bort fra disse værdier, ville dette ikke have ændret den konklusion, at dumpingen fortsatte i NUP.

(66)

Hvad angår en retfærdig sammenligning af varetyper, præciserede Kommissionen for det tredje, at fastsættelsen af dumpingmargenen for hver varetype, der eksporteres af en eksporterende producent fra Kina, var baseret på en sammenligning af eksportprisen og den normale værdi for samme varetype, eller, i mangel af en tilsvarende varetype, for den mest sammenlignelige varetype, hvortil der blev anvendt koefficienter for at afspejle de egenskaber, der er defineret i PCN-strukturen. Eksportpriserne på almindelige varetyper blev således ikke sammenlignet med priserne på specielle varetyper. Mere specifikt omfattede det sammenlignelige indiske hjemmemarkedssalg ikke særlige stålsorter, som typisk anvendes til særlige militære eller nukleare varer. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var risiko for en urimelig sammenligning som påstået af den kinesiske eksporterende producent. Selv om Kommissionen er retligt forpligtet til at fastsætte den normale værdi for hver enkelt varetype, der eksporteres til Unionen, blev der også konstateret dumping, når der kun blev taget højde for direkte tilsvarende varetyper. Dette viste, at valget af de mest sammenlignelige varetyper eller fastsættelsen af koefficienterne ikke var årsagen til den overordnede konklusion om dumping.

(67)

For det fjerde gav Kommissionen, ud over en detaljeret liste over koefficienter, en yderligere forklaring på, hvordan disse koefficienter blev anvendt til at fastsætte den normale værdi på grundlag af den mest sammenlignelige varetype i tilfælde af varetyper uden en direkte tilsvarende varetype i referencelandet. Den fulde liste over varekontrolnumre i USA og i Unionen og beregningerne af koefficienterne kunne ikke fremlægges, idet deres offentliggørelse ville have medført en afsløring af følsomme forretningsoplysninger hos producenterne i USA og i Unionen.

(68)

For det femte præciserede Kommissionen, at koefficienterne blev fastlagt som procentdele, der afspejlede de relative forskelle mellem varetyper, ikke det absolutte prisniveau i USA. Påstanden om, at det absolutte prisniveau i USA havde opskruet fastlæggelsen af den normale værdi, blev der for afvist.

(69)

For det sjette bemærkede Kommissionen, at den fremhævede eksporttransaktion kun udgjorde en lille mængde (mindre end 3 % af eksporten), og selv om denne transaktion var blevet udeladt, ville dette således ikke have ændret den konklusion, at dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(70)

For det syvende fremlagde Kommissionen, jf. betragtning 65, intervaller for den normale værdi og dumpingmargenen for hvert eksporteret varekontrolnummer. Producentens detaljerede tal kunne ikke fremlægges uden at afsløre virksomhedens fortrolige data, og dataene blev derfor fremlagt i intervalform.

(71)

For det ottende påpegede Kommissionen, at det var påkrævet at fastsætte en normal værdi og foretage en fastlæggelse af dumping for hver eksporteret varetype. Der var ingen »formodning om skyld«, idet der kun blev konstateret dumping, hvis eksportprisen var lavere end den normale værdi, og der blev fuldt ud taget højde for eventuelle negative dumpingbeløb ved beregningen af den samlede dumpingmargen.

(72)

Endelig blev der indrømmet en forlængelse af fristen til at reagere på de nye præciseringer i betragtning 64-70, som blev fremlagt for den kinesiske eksporterende producent.

(73)

Efter disse yderligere præciseringer fortsatte den kinesiske eksporterende producent med at anfægte specifikke aspekter af sammenligningen og af fastsættelsen af dumping og gentog nogle af sine tidligere påstande.

(74)

For det første blev det påstået, at priserne i referencelandet burde være blevet justeret for stordriftsfordele, handelsled, lavere produktivitet, salgsomkostninger, udbytte, rentabilitet og omkostninger til råvarer. For det andet blev det påstået, at præciseringerne stadig ikke gjorde det muligt at forstå, hvordan den normale værdi var blevet fastsat. For det tredje gentog virksomheden sin anmodning om at modtage omkostningsdata vedrørende hvert varekontrolnummer hos producenterne i USA og i Unionen, i hvert fald i intervalform. Derudover anmodede virksomheden om oplysninger om kilden til hver koefficient og om en fremlægning af varernes egenskaber. For det fjerde påstod den, at koefficienterne blev fordrejet af tilstedeværelsen af nukleare eller militære varer i USA og Unionen. For det femte påstod virksomheden, at de koefficienter, som Kommissionen havde anvendt, var forkerte. Virksomheden fremlagde alternative koefficienter, og anvendelsen af disse viste angiveligt, at virksomhedens eksport til Unionen ikke var dumpet. Alternativt anmodede virksomheden Kommissionen om at justere koefficienterne på grundlag den anvendte produktionsmetode, relaterede køb eller den anvendte råvaretype. Virksomheden påstod for det sjette, at selv hvis kun direkte tilsvarende varetyper blev taget i betragtning, tog konstateringen af dumping ikke hensyn til de generelt lavere priser i Indien, de justeringer af referencelandspriserne, som virksomheden havde anmodet om, og den særlige situation for producenten i referencelandet.

(75)

Kommissionen har undersøgt de supplerende påstande nøje.

(76)

For det første, og som forklaret i betragtning 35, var hjemmemarkedspriserne i Indien et resultat af reel konkurrence og blev derfor betragtet som pålidelige. Påstandene vedrørende fordrejning af de indiske hjemmemarkedspriser er allerede blevet behandlet i betragtning 42. De nye krav om justeringer af indiske hjemmemarkedspriser blev ikke underbygget af den kinesiske eksporterende producent og blev derfor afvist.

(77)

For det andet havde Kommissionen allerede fremlagt detaljerede og supplerende oplysninger om koefficienterne, kilderne hertil og beregningsmetoden i betragtning 64-71 og havde efterfølgende besvaret en række tekniske spørgsmål vedrørende beregningsmetoden (10). Som det fremgår af betragtning 83, fremlagde Kommissionen også et eksempel på, hvordan en koefficient blev beregnet ud fra omkostningsdata. I eksemplet var de faktiske omkostningsdata angivet i intervaller af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19. Det blev derfor konkluderet, at den kinesiske eksporterende producent havde fået tilstrækkelige oplysninger til at spore metoden til fastsættelse af den normale værdi.

(78)

For det tredje var anmodningen om adgang til yderligere data fra producenterne i USA og i Unionen allerede blevet afvist af de årsager, der er uddybet i betragtning 67. Ved at fremlægge kilden til hver koefficient ville man have afsløret oplysninger om de varetyper, der fremstilles af hver enkelt producent. Det ville desuden have været urimeligt byrdefuldt at fremlægge alle disse data i intervalform i betragtning af den store mængde virksomhedsspecifikke data (over 2 000 rækker og over 50 kolonner). Desuden blev det bemærket, at de ønskede data vedrørte omkostningsniveauet for hvert enkelt varekontrolnummer. Selve omkostningsniveauet havde ingen indvirkning på fastsættelsen af den normale værdi, idet koefficienterne blev anvendt forholdsmæssigt (procenter), ikke som absolutte værdier. Med andre ord havde omkostningsniveauet pr. varekontrolnummer ingen indvirkning på udfaldet. Endelig kunne den nødvendige præcision i forbindelse med beregningen af koefficienterne ikke afspejles på en meningsfuld måde ved brug af intervaller. Dette skyldes, at krydsmulitplikation af værdier udtrykt i intervaller ville have givet et for stort interval til at give mening. Selv om de underliggende omkostningsdata ikke blev fremlagt af disse årsager, blev de faktiske koefficienter fremlagt i deres helhed. Endelig blev de indiske hjemmemarkedssalgspriser fremlagt i intervalform. Dette skyldes, at de indiske priser i modsætning til de omkostningsdata, der blev anvendt til fastsættelsen af koefficienterne, blev brugt til at fastsætte grundlaget for de normale værdier. Det var derfor berettiget at give den kinesiske eksporterende producent adgang til at kontrollere disse data.

(79)

For det fjerde indgik militære og nukleare varetyper i varedækningen, jf. betragtning 30, og der var ingen grund til at omdefinere varedækningen. Varernes egenskaber blev afspejlet i PCN-strukturen, hvilket sikrede en rimelig sammenligning af varetyper, jf. forklaringen i betragtning 60 og 66. Der blev ikke fremlagt dokumentation for eventuelle faktiske fordrejninger. Der var endvidere intet, der tydede på, at en påstået fordrejning kunne have været tilstrækkelig til at ændre den overordnede konklusion om, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. Påstandene vedrørende nukleare og militære varetyper blev afvist.

(80)

For det femte blev koefficienterne for ydre diameter og stålsort revideret og ændret i lyset af bemærkningerne. De reviderede koefficienter blev fremlagt sammen med de deraf følgende ændringer af de individuelle dumpingmargener. Selv om ændringerne reducerede dumpingmargenen for en kinesisk eksporterende producent, var de ikke tilstrækkelige til at ændre den overordnede konklusion om, at der fandt dumping sted i NUP. Derimod blev de alternative koefficienter, som den kinesiske eksporterende producent indsendte, ikke accepteret, idet de var baseret på en EU-producents standardprisliste for et tidsrum uden for den nuværende undersøgelsesperiode. Faktiske virksomhedsspecifikke data for den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde et mere pålideligt grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. Påstandene om at justere koefficienterne for produktionsmetode, råmaterialetype og dermed forbundne indkøb var ikke begrundede og var uspecifikke, idet ingen af de elementer, som den kinesiske eksporterende producent havde fremhævet, påvirkede fastsættelsen af koefficienterne, og blev derfor afvist.

(81)

For det sjette blev de ønskede justeringer ikke begrundet, og der var således intet, der tydede på, at de var tilstrækkeligt væsentlige til at ændre dumpingresultat. Det generelle prisniveau for den indiske eksport til Unionen var ikke relevant, idet fastsættelsen af den normale værdi blev baseret på hjemmemarkedspriserne, ikke eksportpriserne, og under alle omstændigheder var en sammenligning baseret på varekontrolnummer mere nøjagtig end en sammenligning af gennemsnitlige priser på grund af den brede vifte af varetyper og de betydelige prisforskelle imellem dem, hvilket sandsynligvis ikke afspejles i de gennemsnitlige priser. Påstandene blev derfor afvist.

(82)

På et meget sent tidspunkt i undersøgelsen anmodede en kinesisk eksporterende producent om en ny høring med høringskonsulenten, da virksomheden påstod, at dens ret til forsvar blev tilsidesat, idet den mente, at den ikke havde fået en fyldestgørende forklaring på den metode, som Kommissionen anvendte til fastsættelsen af dumping, og mere specifikt på, hvordan koefficienterne blev fastsat og anvendt til at fastsætte den normale værdi. Parten anmodede også om, at andre interesserede parter, dvs. EU-producenterne, referencelandsproducenten fra Indien og de samarbejdsvillige amerikanske producenter, deltog i mødet. Ingen af disse interesserede parter accepterede dog opfordringen.

(83)

Efter høringen fremsatte høringskonsulenten nogle henstillinger og pålagde Kommissionen at give en nærmere forklaring på den anvendte metode ved at supplerede de yderligere oplysninger og forklaringer, der allerede var blevet fremlagt som led i denne undersøgelse. Som følge heraf foretog Kommissionen en supplerende fremlæggelse af oplysninger, som var begrænset til de punkter, som ifølge høringskonsulenten muligvis kunne gribe ind i retten til forsvar, og opfordrede den eksporterende producent til at fremsætte bemærkninger til disse punkter. Indholdet af denne supplerende fremlæggelse af oplysninger findes i betragtning 53, 77, 78 og 80. Den justering, der blev foretaget som følge af den eksporterende producents bemærkninger, resulterede desuden i en lavere gennemsnitlig dumpingmargen for de kinesiske eksporterende producenter: dumpingmargenen blev reduceret til et interval på [25 %-35 %], jf. betragtning 61, hvilket er en smule lavere end intervallet på [30 %-40 %], som oprindeligt blev beregnet i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger. Dumpingmargenens nøjagtige niveau havde ingen indvirkning på de eksporterende producenter, da foranstaltningernes niveau ikke var berørt af en udløbsundersøgelse, jf. betragtning 195.

(84)

Kommissionen gav de kinesiske eksporterende producenter tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger til de supplerende elementer, der var blevet fremlagt.

(85)

En kinesisk eksporterende producent begrænsede sig imidlertid ikke til at fremsætte bemærkninger til de punkter, som høringskonsulenten havde påpeget, og som Kommissionen yderligere havde gjort rede for. Parten satte derimod endnu en gang spørgsmålstegn ved Kommissionens metode og anfægtede de forklaringer, der allerede var blevet givet tidligere i proceduren, jf. betragtning 59-83. Sent fredag eftermiddag den 26. januar 2018 inden fristen for bemærkninger mandag den 29. januar 2018 fremsatte parten desuden en række nye spørgsmål og krav, som ikke tidligere var blevet rejst som led i proceduren eller for høringskonsulenten, og påstod, at manglende svar på og fremlæggelse af disse spørgsmål ville være i strid med virksomhedens ret til forsvar.

(86)

Som svar herpå mindede Kommissionen først om, at den som følge de retlige og proceduremæssige faser og frister for afslutning af en fornyet undersøgelse ikke havde mulighed for at acceptere fortsatte argumenter, krav og spørgsmål, som indgives på et sent tidspunkt i proceduren, da dette ville bringe en rettidig afslutning af undersøgelsen i fare, navnlig da parterne havde haft rig mulighed for og tid til at fremsætte bemærkninger tidligere. Dette var især tilfældet i den aktuelle sag, hvor metoden var blevet udførligt forklaret for de interesserede parter under flere høringer og i flere forskellige fremlæggelsesdokumenter. Netop derfor havde Kommissionen i sine præciseringer efter høringerne udtrykkeligt anmodet den kinesiske eksporterende producent om at begrænse sine bemærkninger til de specifikke spørgsmål, hvorom denne foran høringskonsulenten havde påstået en tilsidesættelse af sin ret til forsvar, og som denne efterfølgende modtog yderligere præciseringer af. Den kinesiske eksporterende producent kunne ikke godtgøre, hvorledes dennes ret til forsvar var blevet tilsidesat, eller dokumentere, hvordan de pågældende punkter kunne have påvirket de generelle resultater af undersøgelsen.

(87)

Ud over at anfægte den anvendte metode til fastsættelse af den normale værdi påstod den kinesiske eksporterende producent fortsat, at dennes dumpingmargen var blevet forhøjet gennem en sammenligning mellem rør til militære og nukleare anvendelser og rør til almindelige anvendelser. Der blev imidlertid ikke foretaget en sådan sammenligning, jf. betragtning 79, og der blev ikke fastsat en normal værdi for sådanne specifikke varetyper.

(88)

Desuden anmodede den eksporterende producent for første gang på dette sene tidspunkt i proceduren om en justering for en rimelig prissammenligning baseret på en påstand om, at dennes produktivitet var 2,5 gange så høj som den indiske referencelandsproducents. Virksomheden fremhævede også den indiske producents fortjenstmargen og anmodede om en nedjustering af den normale værdi med den begrundelse, at hjemmemarkedssalget i Indien i NUP var mere rentabelt end den målfortjeneste, som var blevet fastsat for EU-erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse. Tilsammen medførte de to påstande en nedjustering af den normale værdi på 28 %, hvorved der angiveligt opstår en negativ dumpingmargen.

(89)

Den første påstand blev fremsat på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt at kontrollere den. Selv om den første påstand allerede blev fremsat på et tidligere tidspunkt i proceduren, var den under alle omstændigheder ikke dokumenteret og opfyldte således ikke kravene i grundforordningens artikel 6, stk. 8. Den anden påstand var ubegrundet, da den normale værdi blev baseret på referencelandsproducentens faktiske salgspriser på hjemmemarkedet, jf. betragtning 48-51, og ikke beregnet på grundlag af omkostninger og fortjeneste. Fortjenesten af referencelandsproducentens hjemmemarkedssalg blev taget i betragtning ved afgørelsen af, om hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel, som forklaret i betragtning 50. Derimod afspejlede EU-erhvervsgrenens målfortjeneste den fortjeneste, som kunne være blevet opnået i en situation uden dumpingimport. Rentabiliteten på hjemmemarkedet og EU-erhvervsgrenens målfortjeneste var som sådan ikke sammenlignelige. Begge påstande blev derfor afvist. Som følge af afvisningen af justeringen på 28 % ville den kinesiske eksporterende producents alternative dumpingberegning, selv hvis den var blevet accepteret, ikke have ændret ved konklusionen om, at der forekom fortsat dumping i NUP.

(90)

Under høringen den 5. februar 2018 henviste den kinesiske eksporterende producent gentagne gange til afgørelsen fra WTO's appelorgan vedrørende importen af »fasteners from China« (sag DS397). Parten hævdede, at Kommissionen på baggrund af denne afgørelse burde have fremlagt alle omkostninger, priser og normale værdier for hver af den indiske referencelandsproducents, de samarbejdsvillige amerikanske producenters og EU-erhvervsgrenens varetyper, og påstod, at virksomhedens ret til forsvar ellers ville blive tilsidesat.

(91)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at det af afgørelsen fremgik, at metoden til fastsættelse af den normale værdi kun skulle fremlægges for så vidt angår varetyper eksporteret af den kinesiske producent for derved at sikre fuld dækning af eksporten. Afgørelsen indebærer derimod ikke, at fortrolige virksomhedsoplysninger om alle parters samlede aktiviteter skal gøres tilgængelige for den eksporterende producent. Påstanden blev derfor afvist.

(92)

Under høringen den 5. februar 2018 hævdede samme kinesiske eksporterende producent fortsat, at de reviderede koefficienter, som Kommissionen havde fastsat, også var forkerte. Parten anfægtede de reviderede koefficienter for stålsort og for den mindste diameter. Parten hævdede, at koefficienter fastsat på grundlag af oplysninger fra de amerikanske eksporterende producenter burde være blevet baseret på standardomkostninger. Virksomheden fremlagde en alternativ dumpingberegning med alternative koefficienter, som viste en negativ dumping som følge af justeringen på 28 %, jf. betragtning 88-89.

(93)

Kommissionen fortsatte med at afvise de alternative koefficienter, da de var baseret på en standardprisliste for et andet tidsrum end NUP, som forklaret i betragtning 80. Kommissionen bekræftede, at man i antidumpingundersøgelser skal anvende faktiske omkostninger, nemlig standardomkostninger justeret for mængde og prisvariationer. Desuden svarede de reviderede koefficienter generelt til de alternative koefficienter, som den kinesiske eksporterende producent havde fremlagt. Under alle omstændigheder var de alternative koefficienter, selv hvis de var blevet accepteret, ikke i sig selv tilstrækkelige til at ændre den konklusion, at der fortsat fandt dumping sted i NUP.

(94)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, de kinesiske producenters prisadfærd på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(95)

Kapacitetsudnyttelsen hos de to kinesiske producenter i stikprøven lå i intervallet fra [40 %-60 %]. Den uudnyttede kapacitet var på [40 000-50 000 ton] for de to producenter i stikprøven. Dette svarer til [30 %-50 %] af EU-forbruget Det blev desuden konstateret, at der var planer om at opbygge yderligere kapacitet.

(96)

Ansøgeren anslog den samlede kapacitet for alle producenter i Kina til over 1 mio. ton. På grundlag af kapacitetsudnyttelsen hos producenterne i stikprøven blev den samlede uudnyttede kapacitet i Kina således anslået til ca. 500 000 ton, hvilket er fire gange så meget som EU-forbruget. Selv hvis kapacitetsudnyttelsen hos de andre eksporterende producenter havde været højere end hos producenterne i stikprøven, ville den samlede uudnyttede kapacitet i Kina stadig være betydelig og højere end det samlede EU-forbrug.

(97)

Ansøgeren anslog det samlede forbrug på hjemmemarkedet i Kina til 310 000 ton på grundlag af den hjemlige produktion i Kina, importen og eksporten. Da den uudnyttede kapacitet svarede til over 150 % af det anslåede forbrug på hjemmemarkedet i Kina, blev det anset for usandsynligt, at forbruget på hjemmemarkedet i Kina ville kunne stige med 150 % og absorbere den store uudnyttede kapacitet.

(98)

Det blev derfor konkluderet, at der fandtes en meget stor uudnyttet kapacitet, som i et vist omfang kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe.

(99)

Der er indført antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina i Den Eurasiske Økonomiske Union (Belarus, Kasakhstan og Rusland) og i Ukraine. Disse foranstaltninger har godtgjort, at den kinesiske industri som helhed var involveret i dumpingpraksis med hensyn til den pågældende vare på andre markeder.

(100)

Desuden blev det konstateret, at den kinesiske eksport til alle tredjelande generelt foregik til lavere priser end ved eksport til Unionen. På grundlag af de kinesiske eksportstatistikker var de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til tredjelande 23 % lavere end priserne ved eksport til Unionen.

(101)

Kommissionen konkluderede, at hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville omdirigere deres eksport til Unionen til dumpingpriser.

(102)

EU-markedet var på over 100 000 ton og anslås til at være det næststørste marked i verden efter Kina og større end USA. EU-markedet var således allerede i kraft af sin størrelse et attraktivt marked for de kinesiske eksportører.

(103)

For det andet var de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til Unionen væsentligt højere end de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til andre markeder, hvilket var et yderligere bevis på EU-markedets tiltrækningskraft. De kinesiske eksportpriser til tredjelande var, jf. betragtning 100, 23 % lavere end priserne ved eksport til Unionen.

(104)

For det tredje begrænsede de gældende antidumpingforanstaltninger på andre markeder såsom Rusland og Ukraine antallet af andre markeder for den kinesiske eksport. Det er derfor sandsynligt, at den kinesiske eksport, hvis foranstaltningerne udløber, igen vil blive rettet mod EU-markedet og sandsynligvis vil opnå en markedsandel, som er tættere på andelen før indførelsen af foranstaltningerne, dvs. 18 %.

(105)

Kommissionen konkluderede således, at EU-markedet sandsynligvis vil være meget attraktivt for den kinesiske eksport, hvis foranstaltningerne ophæves.

(106)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen viste også, at den uudnyttede kapacitet i Kina var meget betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne uudnyttede kapacitet vil sandsynligvis i et vist omfang blive dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(107)

Desuden er der på andre markeder indført antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina, og de kinesiske priser ved eksport til andre markeder var lavere end priserne ved eksport til Unionen. Prisadfærden for den kinesiske eksport på tredjelandes markeder støtter sandsynligheden for fortsat dumpingimport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(108)

Endelig kan man på grund af EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser og den omstændighed, at andre markeder stadig er lukkede som følge af antidumpingforanstaltningerne, antage, at den kinesiske eksport sandsynligvis vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(109)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vil føre til væsentlig dumpingimport fra Kina til Unionen.

(110)

Samme vare blev fremstillet af 23 kendte EU-producenter, hvoraf nogle er indbyrdes forbundne, i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(111)

Den samlede produktion i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 117 000 ton på grundlag af oplysninger fra ansøgeren.

(112)

De stikprøveudvalgte virksomheder i undersøgelsen tegner sig for 54 % af EU-produktionen og 55 % af EU-salget. Oplysningerne fra stikprøven er således repræsentative for EU-erhvervsgrenens situation.

(113)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ud fra i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet baseret på oplysninger fra ansøgeren og ii) importen fra tredjelande baseret på oplysninger fra Eurostats database. Denne database indeholder de mest nøjagtige data, idet den ud over importen i den normale ordning også omfatter import under ordningen for aktiv forædling.

(114)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbrug (ton)

(115)

Selv om EU-forbruget steg med 8 % i 2014, faldt det efterfølgende med 11 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet skyldtes hovedsageligt en nedgang i investeringerne i olie- og gasindustrien, som er en af de vigtigste brugerindustrier.

(116)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af oplysninger fra Eurostats database (med 10 cifre). En opdeling af oprindelseslandene for importen i Eurostats database viste dog klart, at visse omfattede lande ikke var producenter af sømløse rør af rustfrit stål. Importen fra disse lande blev derfor udelukket i forbindelse med denne undersøgelse, da den tydeligvis ikke vedrører den pågældende vare. De relevante oplysninger blev stillet til rådighed for interesserede parter i det åbne dossier. Der var ikke behov for at korrigere oplysningerne vedrørende Kina, Indien, Ukraine og andre lande, der producerer sømløse rør af rustfrit stål.

(117)

Markedsandelen for importen blev også fastsat på grundlag af de korrigerede data fra Eurostat.

(118)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

(119)

I den betragtede periode var importen fra Kina lav. Den samlede import fra Kina tegnede sig for en markedsandel på ca. 2 % i hele den betragtede periode. Den tegnede sig for en markedsandel på ca. 1 % i den betragtede periode, hvis der ses bort fra aktiv forædling. De importerede mængder under ordningen for aktiv forædling blev eksporteret videre som færdige produkter såsom varmevekslere.

(120)

Importen har været på dette lave niveau siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2011 og kan således antages at være forårsaget af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(121)

Indledningsvis skal det bemærkes, at de gennemsnitlige priser for den pågældende vare måske ikke er repræsentative for hver varetype, da de omfatter et bredt sortiment, og der er en væsentlig prisforskel her i mellem. De fremgår dog af tabellen herunder.

Tabel 3

Gennemsnitlig importpris fra Kina

(122)

De gennemsnitlige priser på importen fra Kina faldt i den betragtede periode med 13 %.

(123)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for 56 % af importen fra Kina og havde en markedsandel på ca. 1 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(124)

Kommissionen vurderede prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de tre EU-producenter i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på et niveau, der svarer til cif-prisen, Unionens grænse, pr. varetype for importen fra producenterne i stikprøven ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, med passende justeringer for omkostninger efter importen. Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

En kinesisk eksporterende producent påstod, at prissammenligningen kunne være fordrejet, fordi EU-salget omfattede varer af høj kvalitet til nukleare og militære anvendelser, som blev sammenlignet med almindelige kinesiske varer. Parten kritiserede varetypestrukturen og påstod, at den ikke i tilstrækkeligt omfang afspejlede disse forskelle. Varetypesystemet sikrer imidlertid, at disse særlige varetyper, som fremstilles af EU-erhvervsgrenen, ikke sammenlignes med de varetyper, der importeres fra de kinesiske eksporterende producenter. Dette skyldes, at disse specielle produkter, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, får en anden kode for stålsort.

(126)

På grundlag af ovenstående metode underbød importen EU-erhvervsgrenens priser med 44 % i gennemsnit. Selv med tillæg af antidumpingtolden (dette er ikke tilfældet, hvis der er tale om import under ordningen for aktiv forædling) underbød gennemsnitsprisen på den kinesiske import EU-erhvervsgrenens priser med 32 %.

(127)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at en af virksomhedens salgstransaktioner fejlagtigt var blevet identificeret som en transaktion under ordningen for aktiv forædling, hvilket ikke var rigtigt. Da den pågældende transaktion (en af over i alt 100 transaktioner) vedrørte mindre end 3 % af virksomhedens salg til Unionen, havde den ikke en væsentlig indvirkning på margenerne i betragtning 126.

(128)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde og markedsandel og gennemsnitsprisen på denne import. Bemærkningen om anvendeligheden af gennemsnitlige priser i betragtning 121 gælder også her.

Tabel 4

Import fra tredjelande

(129)

Markedsandelen for importen fra andre tredjelande end det pågældende land var på 43,1 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Den største markedsandel udgøres af importen fra Indien (19 % af det samlede EU-forbrug). Andre betydelige importmængder i NUP kom fra Ukraine (en markedsandel på 11,3 %).

(130)

De gennemsnitlige priser for denne import til Unionen var relativt lave i forhold til EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser. Importen fra Indien havde en særlig lav gennemsnitlig salgspris pr. enhed på 4 519 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(131)

To kinesiske eksporterende producenter fremførte, at de indiske producenters gennemsnitlige importpris var lavere end de kinesiske importpriser. Som nævnt i betragtning 121 udgør de gennemsnitlige priser ikke nødvendigvis et rimeligt eller meningsfyldt grundlag for prissammenligningerne. Kommissionens underbudsanalyse af importen fra Kina (se betragtning 126) blev udført type for type. Der fandtes ingen data pr. type i forbindelse med undersøgelsen af importen fra Indien til Unionen.

(132)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(133)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ESTA. Oplysningerne vedrører alle kendte EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(134)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(135)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(136)

Den samlede EU-produktion, -produktionskapacitet og -kapacitetsudnyttelse udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(137)

Produktionsmængden faldt med 20 % i den betragtede periode, og det største fald forekom i 2015.

(138)

Produktionskapaciteten i den nuværende undersøgelsesperiode er steget en smule, med 2 %, i løbet af den betragtede periode. Denne stigning skyldes investeringer i anlæg og udstyr, der har ført til små forbedringer i effektiviteten.

(139)

Kapacitetsudnyttelsen faldt i den betragtede periode. Faldet på 22 % i kapacitetsudnyttelsen afspejler faldet i produktionsmængden i den betragtede periode.

(140)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(141)

Salgsmængden på EU-markedet faldt til 57 295 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til et fald på 11 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 8 % i den samme periode, mens EU-erhvervsgrenens eksportmængder faldt med 22 %.

(142)

Som det fremgår af tabel 6, havde EU-erhvervsgrenen ingen vækst og led endda et tab af markedsandele i den betragtede periode.

(143)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(144)

I den betragtede periode faldt antallet af ansatte med 8 %. Produktiviteten i EU-producenternes arbejdsstyrke målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat faldt med 14 % i den betragtede periode.

(145)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Lagerbeholdninger

(146)

Slutlagrene faldt med 20 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2013. I forhold til produktionsniveauet var slutlagrene stabile i denne periode.

(147)

Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode, som uddybet i afsnit 3. Den betydelige dumping, som de kinesiske producenter praktiserede, havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, da disse priser markant underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(148)

I den betragtede periode var mængden af dumpingimport fra Kina imidlertid væsentligt lavere end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. På dette grundlag kan det konkluderes, at virkningen af dumpingmargenens størrelse på EU-erhvervsgrenen også var mindre udtalt.

(149)

De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(150)

I den betragtede periode faldt salgspriserne i Unionen med 10 %. Enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 7 %, idet priserne på råmaterialer, og navnlig prisen på nikkel, faldt. Stigningen i enhedsomkostningerne i 2015 kan forklares ved et fald i produktionen og salgsmængden i det pågældende år (tabel 5 og 6).

(151)

Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige priser og gennemsnitlige enhedsomkostninger, jf. ovenfor, omfatter en lang række varer af høj kvalitet, som sælges til visse industrier, der ikke er i konkurrence med importen fra Kina. Disse produkter blev derfor ikke anvendt i prissammenligninger mellem importen og EU-erhvervsgrenens salg i Unionen (se betragtning 124).

(152)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(153)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat fulgte en relativt stabil tendens i den betragtede periode. Mellem 2013 og NUP faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 3 %.

(154)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne.

(155)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(156)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens fortjeneste. Erhvervsgrenen registrerede i 2014 en stigning i forhold til 2013 på 23 %. Mellem 2014 og 2015 faldt fortjenesten med 88 %, og i den nuværende undersøgelsesperiode var erhvervsgrenen knap nok på breakeven-niveau, idet fortjenesten faldt yderligere til 0,3 %.

(157)

Nettolikviditeten og investeringsafkastet fulgte samme tendens som rentabiliteten.

(158)

Investeringerne hos virksomhederne i stikprøven lå på et stabilt niveau i den betragtede periode. Investeringerne havde navnlig til formål at forbedre effektiviteten i de eksisterende produktionsanlæg, forbedre sikkerheden og sundheden og skabe miljøforbedringer.

(159)

I begyndelsen af den betragtede periode udviste visse af EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer en positiv situation, der viste tydelige tegn på genrejsning efter den skade, der var blevet konstateret i den oprindelige undersøgelse. EU-erhvervsgrenen opnåede navnlig fortjenstniveauer, der lå over målfortjenesten, i 2013 og 2014. EU-erhvervsgrenen var desuden i stand til at opnå en væsentlig forbedring af produktionen og kapacitetsudnyttelsen samt eksportsalget.

(160)

Fra og med 2015 udviste de fleste økonomiske indikatorer imidlertid en markant forværring. EU-erhvervsgrenen oplevede især et kraftigt fald i rentabiliteten (ned til 0,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode), og en betydelig nedgang i produktionen og kapacitetsudnyttelsen samt i enhedssalgspriserne og beskæftigelsen. Generelt set forværredes tendenserne for stort set alle økonomiske indikatorer i den betragtede periode.

(161)

Den negative tendens kan forklares ved den kumulative virkning af en række faktorer, der tilsammen forværrede EU-erhvervsgrenens situation yderligere, idet den stadig befandt sig i en vanskelig situation: den fortsatte tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina, om end i begrænsede mængder i forhold til den oprindelige undersøgelse, lå på niveauer, der markant underbød EU-producenternes priser; en væsentlig nedgang i investeringerne i olie- og gasindustrien på verdensplan, som er det største marked for den pågældende vare; og en stigning i lavprisimporten fra tredjelande (hovedsageligt Indien, men også Ukraine), som udøvede et stærkt nedadgående pris- og mængdetryk på EU-erhvervsgrenen.

(162)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede to kinesiske eksporterende producenter, at der burde være blevet fremlagt mere detaljerede oplysninger om de tre årsagsfaktorer i betragtning 161. Disse faktorer er imidlertid behørigt uddybet, og ingen af de interesserede parter har antydet, at andre faktorer spillede en vigtig rolle. Hvad angår fuldstændigheden, mente Kommissionen således, at analysen var formålstjenstlig.

(163)

Konklusionen om, at importen fra Kina havde en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, således som det kræves i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6, er nemlig en følge af det væsentlig prisunderbud som anført i afsnit 4.3.2 ovenfor. Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte en eksporterende producent en påstand om, at markedsandelen for den kinesiske import kun var på 1 %. Denne påstand er ukorrekt, da der ved fastsættelsen af den kinesiske markedsandel også bør tages hensyn til salget i Unionen under ordningen for aktiv forædling. Dette skyldes, at importen under ordningen for aktiv forædling er en del af forbruget af den undersøgte vare og konkurrerer med andet salg på EU-markedet, herunder EU-erhvervsgrenens salg. I betragtning 115 er det endvidere forklaret, at forbruget faldt med 3 % i den betragtede periode, og at dette fald navnlig skyldtes de faldende investeringer i olie- og gasindustrien, som er den vigtigste brugerindustri for den pågældende vare, siden 2015. Den svage efterspørgsel fra denne brugersektor i sidste del af den betragtede periode blev bekræftet af ESTA i et ubestridt indlæg, som blev sendt til alle interesserede parter. Denne faktor medfører et fald i efterspørgslen og havde således også en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i sidste del af den betragtede periode. Endelig er stigningerne i importen fra Indien og andre tredjelande blevet grundigt behandlet i afsnit 4.3.3 ovenfor, og tabel 4 indeholder alle oplysningerne om omfanget af stigningerne, prisudviklingen og stigningen i markedsandele. Mens de gennemsnitlige indiske importpriser antyder, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser, kan dette ikke fastslås med sikkerhed, da der burde være blevet anvendt mere præcise data med henblik på gyldige prissammenligninger, og desuden bør den relevante kommende udvikling tages i betragtning (se betragtning 176-180). Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke kræver, at der gennemføres en særskilt årsagssammenhængsanalyse som betingelse for at forlænge tolden i tilfælde, hvor der er sandsynlighed for fornyet dumping og fortsat skade, som konstateret i nærværende forordning. På grundlag af alle disse elementer kan det ikke konkluderes, at importen fra Indien eller andre tredjelande er den eneste faktor, der har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Eksistensen og omfanget af de tre faktorer er fremkommet efter en vurdering af de foreliggende oplysninger, der er til rådighed for alle interesserede parter. Påstanden om, at der ikke var fremlagt tilstrækkelige oplysninger om årsagssammenhængen, afvises derfor.

(164)

Kommissionen konkluderede således, at EU-erhvervsgrenen har nydt godt af de oprindelige foranstaltninger, da den udviste visse forbedringer i hele den betragtede periode (navnlig i 2013 og 2014) i forhold til den situation, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode (2010). EU-erhvervsgrenen er imidlertid langsomt ved at genrejse sig, men er stadig i en skrøbelig og sårbar situation på grund af førnævnte faktorer. I den nuværende undersøgelsesperiode blev det således konstateret, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(165)

Undersøgelsen konkluderede, jf. betragtning 164, at EU-erhvervsgrenen led skade. Kommissionen undersøgte derfor, om der ville være sandsynlighed for fortsat skade forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(166)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(167)

Kommissionen fastslog, at importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode kom ind på EU-markedet til dumpingpriser og derved kraftigt underbød EU-producenterne. Kommissionen konkluderede derfor (i betragtning 109), at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(168)

Kommissionen bekræftede i betragtning 95-98, at der findes en omfattende uudnyttet kapacitet i Kina, som skønnes at udgøre mere end fire gange så meget som det samlede forbrug på EU-markedet. I den forbindelse bekræftede undersøgelsen også (se betragtning 102), at EU-markedet for sømløse rør af rustfrit stål, bortset fra Kina, er det største marked i verden for så vidt angår forbrug.

(169)

Derudover har undersøgelsen vist, at de kinesiske eksporterende producenter også dumpede deres eksport til andre markeder. Dette er resulteret i indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for kinesiske eksporterende producenter i flere lande, hvilket har begrænset antallet af markeder for den kinesiske eksport.

(170)

Kommissionen konkluderede derfor, at mindst en del af den omfattende uudnyttede kapacitet i Kina sandsynligvis vil blive dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(171)

På grundlag af de elementer, der er beskrevet i afsnit 5.1, bekræftede undersøgelsen, at de kinesiske eksporterende producenter i en situation uden antidumpingforanstaltninger vil have et stærkt incitament til væsentligt at øge omfanget af deres import til EU-markedet. Kommissionen fandt også, at der var en stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe (jf. betragtning 106-109).

(172)

For at få et fingerpeg om prisniveauerne for den kinesiske import i en situation uden foranstaltninger har Kommissionen foretaget en vurdering af følgende elementer: i) en prissammenligning mellem de kinesiske importpriser til Unionen uden antidumpingtold (dvs. import under en ordning for aktiv forædling) og EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode, og ii) de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på markeder i tredjelande (uden antidumpingforanstaltninger).

(173)

Disse prissammenligninger viste, at de kinesiske importpriser til Unionen uden antidumpingtold, i gennemsnit var 44 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Hertil kommer, at en analyse af de kinesiske producenters eksportadfærd viste, at den kinesiske eksport til andre markeder i tredjelande generelt foregik til lidt lavere priser end priserne ved eksport til Unionen. Kommissionen bekræftede derfor, at de kinesiske eksporterende producenter fulgte et konsekvent mønster med eksport til meget lave priser på alle markeder.

(174)

Som et resultat af ovennævnte elementer er det meget sandsynligt, at dumpingimporten fra Kina vil komme ind på EU-markedet i betydelige mængder til priser, der i markant grad underbyder EU-producenternes priser. Dette vil have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, da disse betydelige ekstra mængder af import vil trykke de salgspriser, EU-erhvervsgrenen kan opnå, reducere EU-erhvervsgrenens salgsmængde samt erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse, hvilket vil føre til en stigning i produktionsomkostningerne. Den forventede stigning i lavprisdumpingimporten vil således medføre en yderligere markant forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, navnlig rentabiliteten.

(175)

En kinesisk eksporterende producent rejste tvivl om, hvorvidt den kinesiske import af den pågældende vare ville komme ind på EU-markedet i store mængder og derved forværre den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, idet der tages hensyn til de nuværende store mængder import fra Indien. I denne henseende hævdede den pågældende part, at den indiske import havde erstattet importen fra Kina, og at det var usandsynligt, at importen fra Kina ville genvinde disse salgsmængder, da de indiske priser konsekvent var lavere end de kinesiske priser. Mens de kinesiske priser ved salg til tredjelandsmarkeder kun var en smule lavere end de kinesiske priser til Unionen, var de indiske priser til Unionen væsentligt lavere end de kinesiske priser ved eksport til Unionen.

(176)

Kommissionen fremførte en række argumenter som svar på denne påstand.

(177)

For det første er denne undersøgelse, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, begrænset til en vurdering af, om der er sandsynlighed for fornyet dumping og skade forårsaget af den kinesiske import af den pågældende vare til skadevoldende priser, hvis den omhandlede told blev fjernet. Det forhold, at importen fra Kina til EU-markedet i øjeblikket trænger ind i meget mindre mængder end før indførelsen af foranstaltningerne, viser, at tolden har bidraget til at genetablere lige konkurrencevilkår mellem de kinesiske eksportører af den pågældende vare og EU-erhvervsgrenen. Det forhold, at importen fra Indien underbød fra importen fra Kina, undergraver ikke Kommissionens forpligtelse til at holde sig inden for rammerne af denne undersøgelse. Rettens praksis viser, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, blot skal bekræfte påstanden om, at der er sandsynlighed for fornyet eller fortsat skade forårsaget af dumpingimport fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe (11). Som anført i betragtning 183 er denne sandsynlighed blevet bekræftet af Kommissionens analyse i denne forordning.

(178)

For det andet skal det erindres, at der, jf. betragtning 121, bør udvises omhu ved brug af gennemsnitlige priser for den pågældende vare, da der findes en lang række forskellige priser pr. ton, og da prissammenligninger så vidt muligt bør foretages pr. varetype. I forbindelse med konstateringen af sandsynligheden for fortsat skade har Kommissionen imidlertid ikke sammenlignet de kinesiske salgspriser og -mængder med de indiske salgspriser og -mængder, men derimod med EU-erhvervsgrenens salgsmængder og -priser. Kommissionen har ganske vist ikke anført, at den kinesiske import vil erstatte importen fra Indien. En sådan udvikling ville ikke i sig selv forværre den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. På grund af den store underbudsmargen, der blev fastsat for importen fra Kina (se betragtning 173), og den omfattende uudnyttede kapacitet er det opfattelsen, at den kinesiske import vil stige betydeligt og som følge heraf forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne import vil derfor have en ødelæggende indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgsmængder og rentabilitet.

(179)

Hvad for det tredje angår sammenligningen mellem de kinesiske importpriser og de indiske importpriser, viser en analyse af data fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter klart, at importen i den betragtede periode bestod af specialiserede produkter (f.eks. præcisionsrør) eller vedrørte import under ordningen for aktiv forædling. Hvis foranstaltningerne ophæves vil det blive muligt at importere en lang række andre varer, og importen vil stige i de mere standardiserede varetyper (dem med den største salgsmængde for EU-erhvervsgrenen). De kinesiske importmængder vil sandsynligvis stige, uanset om der forekommer konkurrence fra den indiske import.

(180)

Samme kinesiske eksporterende producent anvendte også den gennemsnitlige pris for importen fra Indien til Unionen til at forklare, hvorfor de kinesiske eksportpriser til tredjelande ikke kunne lægges til grund for at fastslå en sandsynlighed for fortsat skade. Igen betyder brugen af de gennemsnitlige priser, at denne analyse ikke kan godtages af Kommissionen. Kommissionens anvendelse af data om den kinesiske eksport til tredjelande var baseret på formålstjenstlige sammenligninger på grundlag af varetype.

(181)

Den kinesiske eksportør henviste til den indiske omgåelsessag, som er omhandlet i betragtning 7. Denne påstand kan imidlertid heller ikke accepteres, da der kun kan drages korrekte konklusioner om prissammenligninger, når de foretages pr. varetype. Henvisninger til de gennemsnitlige importpriser, selv om de er lave, er følgelig ikke relevante inden for rammerne af den nuværende udløbsundersøgelse.

(182)

Af alle de ovenfor anførte grunde afviser Kommissionen derfor påstanden om, at den ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for fortsat skade.

(183)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser og dermed yderligere forværrer den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

(184)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, grossisternes og brugernes interesser. Analysen af disse interesser giver således mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(185)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(186)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(187)

Selv om de gældende antidumpingforanstaltninger i vidt omfang forhindrede dumpingimport i at komme ind på EU-markedet, befinder EU-erhvervsgrenen sig stadig i en udsat situation som bekræftet af de negative tendenser, der gør sig gældende for visse skadesindikatorer.

(188)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det sandsynligt, at den forventede tilstrømning af betydelige mængder dumpingimport fra det pågældende land vil forårsage fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. Denne tilstrømning vil sandsynligvis bl.a. forårsage tab af markedsandele, faldende salgspriser, faldende kapacitetsudnyttelse og generelt en alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(189)

Således konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(190)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative virkninger for importørernes og brugernes situation i Unionen. Seks importører (hvoraf fire også var brugere af den pågældende vare) samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende besvarelser af spørgeskemaet, og kun en af disse meddelte sin modstand mod foranstaltningerne.

(191)

Undersøgelsen viste, at størstedelen af importen fandt sted under ordningen for aktiv forædling (hvor der ikke skulle betales antidumpingtold). Dertil kommer, at disse importører ofte havde store forretningssegmenter, som slet ikke omfattede den pågældende vare. Disse importører forklarede derudover, at de havde mange andre forsyningskilder til den pågældende vare. Desuden viste en undersøgelse af brugernes omkostninger, at den pågældende vare tegnede sig for mindre end 10 % (i gennemsnit) af deres samlede produktionsomkostninger til de færdige varer.

(192)

Ud fra ovenstående betragtning blev det bekræftet, at importørerne og brugerne ikke var blevet påvirket væsentligt af foranstaltningerne, og Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke i væsentlig grad ville få en negativ indvirkning på Unionens importører og brugere.

(193)

En interesseret part havde overført en stor del af sine indkøb af den importerede vare fra Kina til de indiske eksporterende producenter og fremførte, at EU-erhvervsgrenen ikke havde draget fordel af foranstaltningerne. Men som forklaret i afsnit 4.5, havde EU-erhvervsgrenen, når man ser på dens samlede situation, vist sin evne til at drage fordel af foranstaltningerne i en situation uden store mængder af import fra Kina.

(194)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(195)

I betragtning af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping og skade følger det, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne over for importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011, opretholdes.

(196)

I lyset af Domstolens seneste praksis (12) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de erhvervsdrivende alt efter, hvilken medlemsstat der er valgt til toldbehandlingen.

(197)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —