22.2.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 49/9 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/259
af 21. februar 2018
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 med henblik på dennes tilpasning til ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure og forenkling af de administrative procedurer for ansøgning og certificering
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 12, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den globalt harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure — WLTP), der er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (2), blev vedtaget af Kommissionen den. 1. juni 2017. WLTP erstatter den nye europæiske kørselscyklus (New European Driving Cycle — NEDC), som er fastlagt i bilag XII til Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (3). Fra 2021 skal overholdelsen af de specifikke CO2-emissionsmål i forordning (EU) nr. 510/2011 verificeres på grundlag af CO2-emissioner, der bestemmes i overensstemmelse med WLTP. Fra denne dato bør også CO2-besparelser opnået gennem miljøinnovationer bestemmes med henvisning til WLTP. |
(2) |
For at afspejle ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure og under hensyntagen til proceduren med henblik på korrelation af WLTP-CO2-værdierne med de tilsvarende NEDC-CO2-værdier, der er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 (4), bør Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 (5) ændres. |
(3) |
For at sikre en smidig overgang fra NEDC til WLTP bør det være muligt at indgive en ansøgning om godkendelse af en innovativ teknologi som en miljøinnovation med henvisning til NEDC indtil den 31. december 2019 og med henvisning til WLTP fra denne forordnings ikrafttræden. |
(4) |
Selv om Kommissionen har givet mere end 20 godkendelser af miljøinnovationer, har fabrikanternes anvendelse af disse teknologier i EU's bilpark frem til 2017 været temmelig begrænset. Godkendelses- og certificeringsprocessen bør forenkles for at fremme en mere omfattende anvendelse af disse teknologier og opnå det største potentiale for nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer. |
(5) |
En sænkelse af besparelsestærsklen til 0,5 g CO2/km vil sandsynligvis fremme en større udbredelse af innovative teknologier, der kan nedbringe CO2-emissioner. For at sikre, at disse CO2-besparelser faktisk realiseres, er det afgørende, at der foretages en meget nøjagtig bestemmelse deraf. Det er derfor nødvendigt at vurdere og kvantificere den usikkerhed, som er forbundet med de metoder, der anvendes til påvisning af besparelser, og at tage hensyn til denne usikkerhed, når CO2-besparelserne certificeres af godkendelsesmyndigheden. Ændringen af besparelsestærsklen bør afstemmes med indførelsen af WLTP, og den nye tærskel bør følgelig finde anvendelse med henblik på ansøgninger, der indgives med henvisning til WLTP. |
(6) |
Med henblik på påvisning af CO2-besparelserne bør det være muligt at foretage prøvning af komponenter i de tilfælde, hvor besparelserne ikke afhænger af køretøjet, for derved at forbedre nøjagtigheden og forenkle bestemmelsen af CO2-besparelserne. |
(7) |
For at forenkle certificeringen af CO2-besparelser bør ansøgeren ud over en detaljeret prøvningsmetodologi til bestemmelse af besparelserne kunne foreslå en forenklet evalueringsmetode eller foruddefinerede CO2-besparelser i ansøgningen om godkendelse af en innovativ teknologi som en miljøinnovation. Hvor sådanne forenklede metoder eller foruddefinerede CO2-besparelser anvendes, bør de besparelser, der certificeres af godkendelsesmyndighederne, bestemmes på en konservativ måde, som afspejler det laveste niveau af påviste besparelser. |
(8) |
En teknologi, som allerede i nogen tid har været almindelig tilgængelig på markedet, kan ikke anses for innovativ i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 510/2011 og bør ikke komme i betragtning som en miljøinnovation. For at skabe de rette incitamenter bør referenceåret 2009 derfor erstattes med et dynamisk referenceår som udgangspunkt for bestemmelsen af, i hvilken grad en teknologi har innovativ karakter. Det nye dynamiske referenceår bør anvendes for ansøgninger, der indgives fra 1. januar 2020. |
(9) |
Finder Kommissionen på baggrund af de indhøstede erfaringer fra vurderingen af en række innovative teknologier med samme karakteristika, at det er blevet tilfredsstillende og endegyldigt påvist, at sådanne teknologier opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) nr. 510/2011, eller er der tilfælde, hvor en innovativ teknologi ikke er afhængig af fabrikantspecifikke køretøjsparametre, bør det være muligt at godkende den innovative teknologi som en miljøinnovation ved en afgørelse, som giver alle producenter mulighed for at certificere CO2-besparelserne ved at henvise til denne afgørelse, forudsat at betingelserne deri er opfyldt. |
(10) |
Nogle innovative teknologier kræver omfattende statistisk dokumentation til støtte for antagelserne i ansøgningen om godkendelse af en innovativ teknologi som en miljøinnovation og til støtte for de foreslåede parametre i prøvningsmetodologien. For at opnå de bredest mulige datasæt bør det være muligt for en gruppe af fabrikanter eller leverandører at ansøge i fællesskab. Er dette tilfældet, bør gruppen have mulighed for at indgive en ansøgning, der omfatter flere verifikationsrapporter, såfremt dette er nødvendigt af fortroligheds- eller konkurrencemæssige årsager. |
(11) |
Med henblik på at sikre, at de certificerede CO2-besparelser, som fabrikanterne anvender med henblik på at sikre måloverholdelse, er korrekte, bør Kommissionen kunne reagere hurtigt og underrette fabrikanterne, når den konstaterer eller underrettes om eventuelle afvigelser eller uoverensstemmelser i prøvningsmetodologien eller den innovative teknologi, som vil kunne påvirke niveauet af de certificerede besparelser. |
(12) |
Erfaringerne har vist, at det kan være nødvendigt at tilpasse de prøvningsmetodologier, der er fastlagt i afgørelserne om godkendelse af en miljøinnovation, bl.a. for at tage hensyn til den tekniske udvikling eller for at udvide anvendelsesområdet for afgørelsen om godkendelse til flere køretøjer. Det bør derfor være muligt for både den oprindelige ansøger og Kommissionen at tage initiativ til at foretage ændringer af disse afgørelser. |
(13) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 bør derfor ændres. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2 ændres således:
|
2) |
Artikel 3 ændres således:
|
3) |
Artikel 4 ændres således:
|
4) |
Artikel 5 ændres således:
|
5) |
Artikel 7 ændres således:
|
6) |
Artikel 8 ændres således:
|
7) |
Artikel 9 ændres således:
|
8) |
Overskriften til artikel 10 affattes således: »Artikel 10 Vurdering af en annsøgning om godkendelse af en innovativ teknologi som en miljøinnovation«. |
9) |
Artikel 11 ændres således:
|
10) |
Artikel 12 ændres således:
|
11) |
Som artikel 12a indsættes følgende: »Artikel 12a Ændring af en afgørelse om godkendelse af en innovativ teknologi som en miljøinnovation 1. En fabrikant eller leverandør, herunder den oprindelige ansøger, kan indgive en anmodning til Kommissionen om ændring af en eksisterende afgørelse om godkendelse. Anmodningen og al støttedokumentationen forelægges via e-mail eller et elektronisk datamedium eller uploades på en server, som administreres af Kommissionen. Den skriftlige anmodning skal indeholde en liste over støttedokumentationen. 2. Følgende oplysninger og dokumentation fremsendes sammen med ændringsanmodningen:
3. Når Kommissionen modtager en ændringsanmodning, offentliggør den en kortfattet beskrivelse af de foreslåede ændringer som omhandlet i stk. 2, litra c). 4. Kommissionen vurderer ansøgningen, og senest ni måneder efter modtagelsen af en fuldstændig anmodning ændrer den afgørelsen om godkendelse, medmindre der gøres indsigelse med hensyn til ændringernes hensigtsmæssighed. Den ændrede afgørelse skal, såfremt det er nødvendigt, indeholde en nærmere angivelse af dens anvendelsesområde og de informationer, som er nødvendige for certificeringen af CO2-besparelserne i overensstemmelse med artikel 11 i denne forordning, dog med forbehold af anvendelsen af de undtagelser fra retten til aktindsigt, der er nærmere angivet i forordning (EF) nr. 1049/2001. 5. Kommissionen kan foreskrive tilpasninger af de foreslåede ændringer. Kommissionen hører i givet fald den anmodende part og andre relevante interessenter om de foreslåede ændringer, herunder den oprindelige ansøger om godkendelsen af den innovative teknologi som en miljøinnovation, og tager, såfremt det er hensigtsmæssigt, hensyn til de modtagne kommentarer. 6. Vurderingsperioden kan forlænges med fem måneder, hvis Kommissionen mener, at anmodningen ikke kan vurderes på en passende måde inden for vurderingsperioden på ni måneder som følge af den innovative teknologis og den ledsagende ændrede prøvningsmetodologis kompleksitet eller som følge af ændringsanmodningens omfang og indhold. Hvis vurderingsperioden skal forlænges, underretter Kommissionen den anmodende part senest 40 dage efter modtagelsen af anmodningen. 7. Kommissionen kan til enhver tid på eget initiativ ændre en afgørelse om godkendelse, navnlig for at tage hensyn til tekniske fremskridt. Kommissionen hører den oprindelige ansøger om godkendelsen af den innovative teknologi som en miljøinnovation og andre relevante interessenter om de ændringer, som den overvejer, og tager, såfremt det er hensigtsmæssigt, hensyn til de modtagne kommentarer.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. februar 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til at bestemme de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige testprocedure og om ændring af forordning (EU) nr. 1014/2010 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 679).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 af 25. april 2014 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (EUT L 125 af 26.4.2014, s. 57).