|
30.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 25/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/137
af 29. januar 2018
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (1), særlig artikel 12,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 4. februar 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 101/2011. |
|
(2) |
På baggrund af en gennemgang af listen i bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 bør oplysningerne om en person ændres. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2018.
På Rådets vegne
R. PORODZANOV
Formand
BILAG
Oplysningerne om følgende person i bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 affattes således:
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
|
»5. |
Fahd Mohamed Sakher Ben Moncef Ben Mohamed Hfaiez MATERI |
Tuneser, født den 2. december 1981 i Tunis, søn af Naïma BOUTIBA, gift med Nesrine BEN ALI, indehaver af nationalt ID-kort nr. 04682068. |
Person, der er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår medvirken til en offentlig embedsmands uretmæssige tilegnelse af tunesiske offentlige midler, medvirken til embedsmisbrug udøvet af en offentlig embedsmand (tidligere præsident Ben Ali) med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen, ulovlig påvirkning af en embedsmand tidligere præsident Ben Ali med henblik på direkte eller indirekte at opnå en fordel for en anden person, og for medvirken til en embedsmands modtagelse af offentlige midler, som han vidste var uretmæssig, og anvendelse til personlig fordel for sig selv eller sine familiemedlemmer.« |