18.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 13/8 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/73
af 16. januar 2018
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af kviksølvforbindelser i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der er i bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier (i det følgende benævnt »MRL'er«) for restkoncentrationer af kviksølvforbindelser. |
(2) |
Ved Rådets direktiv 79/117/EØF blev markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende kviksølvforbindelser forbudt. Alle godkendelser af plantebeskyttelsesmidler indeholdende kviksølvforbindelser blev trukket tilbage, og som følge heraf blev alle MRL'er fastsat til den relevante bestemmelsesgrænseværdi (i det følgende benævnt »LOD«). |
(3) |
Kommissionen har modtaget oplysninger fra fødevarevirksomhedsledere og medlemsstater, der viser, at der i flere produkter er kviksølvforbindelser til stede, der fører til højere restkoncentrationer end den i forordning (EF) nr. 396/2005 fastsatte LOD. |
(4) |
Nylige overvågningsdata bekræfter, at der i flere produkter forekommer restkoncentrationer af kviksølvforbindelser på niveauer, der er højere end LOD'en. Under hensyntagen til 95-percentilen af alle stikprøveresultaterne er der indberettet følgende forekomster: 0,02 mg/kg i trænødder, 0,03 mg/kg i friske urter, 0,05 mg/kg i dyrkede svampe, 0,50 mg/kg i vilde svampe undtagen rørhatte (0,90 mg/kg), 0,02 mg/kg i oliefrø, 0,02 mg/kg i te, kaffebønner, urteudtræk og kakaobønner, 0,02 mg/kg i krydderier undtagen ingefær, muskatnød, muskatblomme og gurkemeje (0,05 mg/kg), 0,01 mg/kg i kød undtagen kød af vildtlevende vildt (0,015 mg/kg) og kød af (opdrættede og vilde) ænder (0,04 mg/kg), 0,01 mg/kg i animalsk fedt, 0,02 mg/kg i spiselige slagtebiprodukter undtagen slagtebiprodukter af vildtlevende vildt (0,025 mg/kg) og slagtebiprodukter af vildsvin (0,10 mg/kg), 0,01 mg/kg i mælk og 0,01 mg/kg i honning. |
(5) |
Da pesticider indeholdende kviksølv i over tredive år har været udfaset i Unionen, kan tilstedeværelsen af kviksølv betragtes som forårsaget af miljøforurening. Standardværdierne bør derfor erstattes med dem, der er opført i betragtning 4, for at afspejle den miljømæssige baggrund for kviksølv i forordning (EF) nr. 396/2005. Dette vil sætte nationale kompetente myndigheder i stand til at træffe passende håndhævelsesforanstaltninger på grundlag af realistiske MRL'er. |
(6) |
Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) har vedtaget en udtalelse om kviksølv og methylkviksølv i fødevarer (2). |
(7) |
Da kviksølvforbindelser forekommer på lave niveauer i de i betragtning 4 opførte produkter, og under hensyntagen til de tilgængelige forbrugsdata i Unionen betragtes det samlede bidrag til eksponeringen via kosten som lav, og der er ikke nogen sundhedsrisiko for forbrugerne. MRL'erne for de pågældende produkter bør fastsættes som midlertidige i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005. Disse maksimalgrænseværdier vil blive taget op til revision; revisionen vil tage hensyn til de oplysninger, der foreligger senest 10 år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
(8) |
Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre LOD'erne. Laboratorierne konkluderede, at de nuværende LOD'er bør fastholdes. |
(9) |
På baggrund af autoritetens udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de pågældende ændringer af MRL'erne kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
(10) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
(11) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden; Scientific Opinion on the risk for public health related to the presence of mercury and methylmercury in food. EFSA Journal (2012);10(12):2985. [241 s.].
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag II udgår kolonnen vedrørende kviksølvforbindelser. |
2) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
(*1) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.