17.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 12/5

(1)

I betragtning af den generelle karakter af den kvalitative betingelse i artikel 20, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning (EU) 2016/1011 og behovet for at sikre en ensartet anvendelse fra de kompetente myndigheders side af denne betingelse bør det fastsættes, hvordan i) ophør af levering af et benchmark eller ii) levering af et benchmark på grundlag af inputdata, der ikke længere fuldt ud er repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller iii) levering af et benchmark på grundlag af upålidelige inputdata, i forbindelse med kritiske benchmarks, kunne have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater.

(2)

Kritiske benchmarks anvendes ofte i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor de leveres, og de anvendes på forskellig måde, alt efter den medlemsstat, hvor de anvendes. Det er derfor muligt, at der bliver væsentlige konsekvenser i en eller flere medlemsstater eller på EU-plan. Det er ligeledes muligt, at der bliver væsentlige negative konsekvenser med hensyn til kun et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra c), nr. iii). Det er derfor vigtigt at foretage vurderingen på nationalt plan, på markedsplan og på EU-plan.

(3)

Forordning (EU) 2016/1011 peger på fem områder, hvor der kan opstå væsentlige negative konsekvenser. Mens markedernes integritet drejer sig om markedet for et bestemt finansielt produkt, drejer finansiel stabilitet sig om det finansielle system i en medlemsstat eller Unionen som helhed. Forbrugerne påvirkes først og fremmest via de finansielle instrumenter og investeringsfonde, herunder de pensionsfonde, de har investeret i, og de finansielle kontrakter, som de har undertegnet, der benytter det pågældende kritiske benchmark som reference. De potentielle konsekvenser for realøkonomien hænger direkte sammen med værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter det pågældende benchmark som reference. De potentielle konsekvenser for finansieringen af husholdninger og virksomheder må forventes at stige i takt med værdien af udestående lån i forhold til økonomiens størrelse. Forbrugere og finansieringen af husholdninger og virksomheder er mere sårbare over for negative konsekvenser, hvis den samlede gældsætning i husholdningerne og virksomheder er stor —

a)

værdien af finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, og som handles på markedspladser i de pågældende medlemsstater, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af finansielle instrumenter, der handles på markedspladser i de pågældende medlemsstater

b)

værdien af finansielle kontrakter, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende medlemsstater, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af finansielle kontrakter, der er udestående i de pågældende medlemsstater

c)

værdien af investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference til måling af deres økonomiske resultater, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende medlemsstater, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af investeringsfonde, der godkendt eller anmeldt med henblik på markedsføring i de pågældende medlemsstater

d)

hvorvidt benchmarket er blevet udpeget i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1011 som et muligt alternativ til eller allerede er blevet anvendt som en efterfølger til andre benchmarks, der er opført på listen over kritiske benchmarks, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011

e)

med henvisning til standarder med hensyn til regnskabsaflæggelse eller andre reguleringsmæssige formål:

a)

værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende medlemsstater, både i absolutte tal og i forhold til:

b)

sårbarheden hos de finansielle institutioner, der har undertegnet eller investeret i finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference.

a)

hvad angår finansielle instrumenter og investeringsfonde, der udbydes til forbrugerne:

b)

hvad angår arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser:

c)

hvad angår forbrugerkreditaftaler:

a)

værdien af lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende medlemsstater, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i de pågældende medlemsstater

b)

et estimat af antallet af husholdninger, der har indgået lån, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende medlemsstater, både i absolutte tal og i forhold til det samlede antal husholdninger i de pågældende medlemsstater

c)

et estimat af antallet af ikke-finansielle selskaber, der har indgået lån, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende medlemsstater, både i absolutte tal og i forhold til det samlede antal ikke-finansielle selskaber i de pågældende medlemsstater

d)

husholdningers og selskabers gældsætningsgrad i de pågældende medlemsstater.