27.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/3


RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2057

af 20. december 2018

om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og ydelser over en bestemt værdi

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen bebudede i sin meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms sin hensigt om at fremsætte et forslag til et endeligt momssystem for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i medlemsstaterne på grundlag af beskatning af levering af varer og ydelser på tværs af grænserne.

(2)

I lyset af det nuværende omfang af momssvig og det forhold, at ikke alle medlemsstater i lige høj grad påvirkes heraf, og eftersom det vil tage adskillige år at gennemføre det endelige momssystem, kan der være behov for nogle hastende og specifikke foranstaltninger.

(3)

I denne forbindelse har visse medlemsstater for at sætte ind mod udbredt karruselsvig anmodet om tilladelse til at indføre en midlertidig generel ordning med omvendt betalingspligt pr. transaktion over et bestemt beløb, som fraviger et af de generelle principper i det nuværende momssystem for så vidt angår betaling i flere led. Karruselsvig skyldes især den nuværende fritagelse for levering inden for fællesskabet, som giver mulighed for at få varer leveret momsfrit. En række handlende bedriver efterfølgende momssvig ved ikke at betale den moms, som de har modtaget fra deres kunder, til skattemyndighederne. Disse kunder, som besidder en gyldig faktura, har imidlertid fortsat ret til momsfradrag. De samme varer kan leveres flere gange ved atter at medtage fritagne leveringer inden for fællesskabet. Der kan foregå lignende karruselsvig ved levering af ydelser. Ved at udpege den afgiftspligtige person, som varer eller ydelser leveres til, som den betalingspligtige for momsen, vil fravigelsen fjerne muligheden for denne form for momssvig.

(4)

Medlemsstater, der udviser forskelle i udviklingen af deres skattemyndigheders kapacitet, bærer en særlig byrde i form af imødegåelse af større omfang af momssvig og tabte indtægter i forbindelse med gennemførelsen af momssystemet som omhandlet i artikel 27, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(5)

For at begrænse risikoen for overførsel af svig til andre medlemsstater bør medlemsstater, som opfylder visse betingelser vedrørende omfanget af svig, navnlig med hensyn til karruselsvig, og som kan godtgøre, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe denne svig, have tilladelse til at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt. Desuden bør de godtgøre, at den forventede anslåede gevinst ved overholdelse af skattereglerne og skatteopkrævning som følge af indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt opvejer den anslåede ekstra byrde for virksomhederne og skattemyndighederne, og at virksomhederne og skattemyndighederne ikke pådrager sig omkostninger, der er højere end dem, der påløber som følge af anvendelsen af andre kontrolforanstaltninger.

(6)

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt, bør ordningen anvendes for alle ikkegrænseoverskridende leveringer af varer og ydelser over et fastlagt beløb pr. transaktion. Anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt bør ikke være begrænset til en bestemt sektor.

(7)

Medlemsstater, der beslutter at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt, bør indføre en særlig pligt til elektronisk indberetning for afgiftspligtige personer for at sikre, at ordningen fungerer og overvåges effektivt. De bør opdage og forebygge alle nye former for momssvig, såsom kunstig opdeling af afgiftsgrundlaget for transaktioner.

(8)

For at kunne vurdere om indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt i én medlemsstat fører til, at svig i stedet overføres til andre medlemsstater, og for at kunne vurdere graden af eventuel forstyrrelse af det indre markeds funktionsmåde er det hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik forpligtelse til udveksling af oplysninger mellem de medlemsstater, der anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, og dem der ikke gør. Alle udvekslinger af oplysninger er omfattet af de gældende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og fortrolighed, som omfatter undtagelser og begrænsninger for beskyttelse af medlemsstaternes eller Unionens interesser på beskatningsområdet.

(9)

For at kunne foretage en gennemsigtig vurdering af, hvordan anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt påvirker svig, bør disse medlemsstater fastsætte foruddefinerede evalueringskriterier med henblik på at fastslå omfanget af svig før og efter anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt.

(10)

Afgørelser om at tillade anvendelse af den generelle ordning for omvendt betalingspligt vil have budgetmæssig virkning, som kan være væsentlig for en eller flere medlemsstater. Derfor bør beføjelsen til at tillade anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt tillægges Rådet.

(11)

En medlemsstat, der beslutter at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt, bør anmode Kommissionen om at foreslå, at der anvendes denne ordning, og indgive relevante oplysninger for at sætte Kommissionen i stand til at behandle en sådan anmodning. Hvis det er nødvendigt, bør Kommissionen kunne anmode om yderligere oplysninger.

(12)

Da anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt kan have uventede følger for det indre markeds funktionsmåde på grund af eventuel overførsel af svig til andre medlemsstater, som ikke anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, bør Rådet som en beskyttelsesforanstaltning kunne ophæve alle gennemførelsesafgørelser om godkendelse af en anmodning om anvendelse af den generelle ordning for omvendt betalingspligt. I betragtning af behovet for at reagere hurtigt i en situation, hvor der konstateres en betydelig negativ indvirkning på det indre marked, bør der ved afstemning anvendes omvendt enstemmighed.

(13)

I lyset af usikkerheden om, hvilke følger den generelle ordning for omvendt betalingspligt kan få, bør anvendelsen deraf være tidsbegrænset.

(14)

For at nøje at kunne overvåge indvirkningen på det indre marked bør alle medlemsstaterne, hvis den generelle ordning for omvendt betalingspligt anvendes i mindst én medlemsstat, forelægge Kommissionen rapporter med henblik på vurdering af anvendelsen af ordningens indvirkning på omfanget af svig, virksomheders efterlevelsesomkostninger og overførsel af svig.

(15)

Rådets direktiv 2006/112/EF (3) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2006/112/EF indsættes følgende artikel:

»Artikel 199c

1.   Uanset artikel 193 kan en medlemsstat indtil den 30. juni 2022 indføre en generel ordning for omvendt betalingspligt på ikkegrænseoverskridende leveringer, hvorved den betalingspligtige for momsen er den afgiftspligtige person, til hvem der foretages levering af varer eller ydelser for mere end 17 500 EUR pr. transaktion.

En medlemsstat, som ønsker at indføre den generelle ordning for omvendt betalingspligt, skal opfylde alle følgende betingelser:

a)

den havde i 2014, i henhold til metoden og tallene i Kommissionens endelige rapport for 2016 af 23. august 2016 om momsgab, et momsgab, angivet som en procentdel af den samlede skyldige moms, på mindst 5 procentpoint over medianmomsgabet i fællesskabet

b)

den har på grundlag af den konsekvensanalyse, der ledsager lovgivningsforslaget til denne artikel, et omfang af karruselsvig inden for sit samlede momsgab på mere end 25 %

c)

den godtgør, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe karruselsvig på dens område, navnlig ved at anføre de anvendte kontrolforanstaltninger og de nærmere grunde til deres manglende effektivitet samt grundene til, at det administrative momssamarbejde har vist sig utilstrækkeligt

d)

den godtgør, at den forventede anslåede gevinst ved overholdelse af skattereglerne og skatteopkrævning som følge af indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt opvejer den anslåede ekstra byrde for virksomhederne og skattemyndighederne med mindst 25 %, og

e)

den godtgør, at indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt ikke resulterer i, at virksomheder og skattemyndigheder pådrager sig omkostninger, der er højere end dem, der påløber som følge af anvendelsen af andre kontrolforanstaltninger.

Sammen med den anmodning, der er omhandlet i stk. 3, vedlægger medlemsstaten en beregning af momsgabet foretaget efter den metode og med de tal, der findes i Kommissionens offentliggjorte rapport om momsgab, jf. nærværende stykkes andet afsnit, litra a).

2.   Medlemsstater, som anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indfører en passende og effektiv pligt til elektronisk indberetning for alle afgiftspligtige personer og særlig for afgiftspligtige personer, der leverer eller modtager varer eller ydelser, for hvilke den generelle ordning for omvendt betalingspligt finder anvendelse, for at sikre, at ordningen fungerer og overvåges effektivt.

3.   Medlemsstater, som ønsker at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt, skal indgive en anmodning til Kommissionen med følgende oplysninger:

a)

en detaljeret begrundelse for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt

b)

begyndelsesdatoen for anvendelse af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ordningens varighed

c)

hvilke foranstaltninger der træffes for at underrette afgiftspligtige personer om indførelsen af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt, og

d)

en detaljeret beskrivelse af de ledsageforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2.

Hvis Kommissionen finder, at den ikke har alle nødvendige oplysninger, anmoder den om yderligere oplysninger, herunder underliggende metoder, forudsætninger, undersøgelser og anden dokumentation, inden for en måned efter modtagelse af anmodningen. Den anmodende medlemsstat indgiver de fornødne oplysninger inden for en måned efter modtagelse af Kommissionens anmodning.

4.   Hvis Kommissionen finder, at en anmodning opfylder betingelserne i stk. 3, forelægger den senest tre måneder efter at have modtaget alle de nødvendige oplysninger et forslag for Rådet. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed om et sådant forslag fra Kommissionen, kan give den anmodende medlemsstat tilladelse til at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt. Hvis Kommissionen finder, at en anmodning ikke opfylder betingelserne i stk. 3, meddeler den inden for samme tidsfrist den anmodende medlemsstat og Rådet sin begrundelse.

5.   Hvis en betydelig negativ indvirkning på det indre marked er blevet påvist i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit, foreslår Kommissionen, senest tre måneder efter at have modtaget alle de nødvendige oplysninger, at alle gennemførelsesafgørelser omhandlet i stk. 4 ophæves tidligst seks måneder efter ikrafttrædelsen af den første gennemførelsesafgørelse om tilladelse til en medlemsstat til at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt. En sådan ophævelse anses for vedtaget af Rådet, medmindre Rådet med enstemmighed træffer afgørelse om at forkaste Kommissionens forslag inden for 30 dage efter Kommissionens vedtagelse heraf.

En betydelig negativ indvirkning anses for at være påvist, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

mindst én medlemsstat, der ikke anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, underretter Kommissionen om en stigning i momssvig på sit område som følge af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt, og

b)

Kommissionen fastslår, herunder på grundlag af oplysninger fra de i dette afsnits litra a) nævnte medlemsstater, at stigningen i momssvig på deres område er knyttet til anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt i en eller flere medlemsstater.

6.   Medlemsstater, der anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver følgende oplysninger i elektronisk format til alle medlemsstater:

a)

navnene på de personer, der i løbet af de 12 måneder før begyndelsesdatoen for anvendelse af den generelle ordning for omvendt betalingspligt har været genstand for enten en strafferetlig eller en administrativ sag på grund af momssvig, og

b)

navnene på de personer, herunder i tilfælde af juridiske personer navnene på deres direktører, hvis momsregistrering i den pågældende medlemsstat er afsluttet efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt, og

c)

navnene på de personer, herunder i tilfælde af juridiske personer navnene på deres direktører, der har undladt at indgive en momsangivelse i to på hinanden følgende afgiftsperioder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt.

De i første afsnits litra a) og b) omhandlede oplysninger indgives senest tre måneder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ajourføres hver tredje måned derefter. De i første afsnits litra c) omhandlede oplysninger indgives senest ni måneder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ajourføres hver tredje måned derefter.

De medlemsstater, som anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver senest et år efter begyndelsen af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt en foreløbig rapport til Kommissionen. Denne rapport skal indeholde en detaljeret vurdering af ordningens effektivitet. Tre måneder efter afslutningen af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt indgiver de medlemsstater, der anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, en endelig rapport om dens samlede indvirkning.

7.   Medlemsstater, der ikke anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver en foreløbig rapport til Kommissionen om indvirkningen på deres område af, at andre medlemsstater anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt. Denne rapport skal indgives til Kommissionen senest tre måneder efter, at den generelle ordning for omvendt betalingspligt er blevet anvendt i mindst ét år i en medlemsstat.

Hvis mindst én medlemsstat anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver de medlemsstater, der ikke anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, senest den 30. september 2022 en endelig rapport til Kommissionen om indvirkningen på deres område af, at andre medlemsstater har anvendt den generelle ordning for omvendt betalingspligt.

8.   I de rapporter, der er omhandlet i stk. 6, vurderer medlemsstaterne indvirkningen af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt på grundlag af følgende evalueringskriterier:

a)

udviklingen i momsgabet

b)

udviklingen i momssvig, navnlig karruselsvig og svig i detailleddet

c)

udviklingen i afgiftspligtige personers administrative byrde

d)

udviklingen i skattemyndighedernes administrative omkostninger.

9.   I de rapporter, der er omhandlet i stk. 7, vurderer medlemsstaterne indvirkningen af anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt på grundlag af følgende evalueringskriterier:

a)

udviklingen i momssvig, navnlig karruselsvig og svig i detailleddet

b)

overførsel af svig fra de medlemsstater, der anvender eller har anvendt den generelle ordning for omvendt betalingspligt.«

Artikel 2

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det anvendes indtil den 30. juni 2022.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Udtalelse af 11.12.2018 (P8_TA(2018)0496).

(2)  Udtalelse af 31.5.2017 (EUT C 288 af 31.8.2017, s. 52).

(3)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).