(1)

Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Danmark 2018 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Danmarks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017 (3), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Danmarks nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 24. april 2018 fremlagde Danmark sit nationale reformprogram for 2018 og sit konvergensprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Danmark er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2018 har regeringen planer om at opnå et samlet underskud på 0,7 % af BNP i 2018 og fortsat opfylde den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP i hele programperioden frem til 2025. Ifølge konvergensprogrammet for 2018 ventes den offentlige gældskvote at falde til 35,6 % af BNP i 2018 for derefter at falde yderligere til 34,2 % af BNP i 2020, før den atter vil stige til lige under 40 % af BNP i 2025. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk i hele programperioden. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 ventes den strukturelle saldo at udvise et overskud på 0,3 % af BNP i 2018 og 0,9 % af BNP i 2019, hvilket er en anelse over målet i konvergensprogrammet for 2018 og over den mellemfristede budgetmålsætning. Rådet er af den generelle opfattelse, at Danmark ventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2018 og 2019.

(6)

En forudsætning for holdbar vækst i Danmark er at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft i tider med demografiske forandringer og at imødegå den stigende mangel på arbejdskraft i bestemte sektorer. Reformer, der sigter mod at øge optaget på erhvervsuddannelserne og gennemførelsesprocenterne for disse, og foranstaltninger til at forbedre de digitale færdigheder vil formodentlig øge udbuddet af faglærte. Det vil i den forbindelse også være nyttigt at træffe foranstaltninger til i højere grad at inddrage marginaliserede og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet. Det gælder navnlig unge med et lavt uddannelsesniveau, personer med nedsat arbejdsevne eller handicap og personer med indvandrerbaggrund. De nyligt vedtagne tiltag til at forbedre arbejdsintegrationen fik en langsom start, men lader nu til at skabe bedre forhold for nyankomne flygtninge. En central udfordring er stadig at integrere børn med indvandrerbaggrund i undervisningssystemet, og denne gruppe klarer sig i gennemsnit dårligere i skolen end andre børn.

(7)

Høj produktivitetsvækst er afgørende for at understøtte økonomisk vækst, bevare den relativt høje velfærd i Danmark og sikre landets konkurrenceevne. Skønt produktiviteten i Danmark er høj sammenlignet med andre medlemsstater, er produktivitetsvæksten af flere mulige årsager faldet i en længere periode (som også fremhævet af Produktivitetsrådet og konkurrencemyndighederne). Særligt præges de hjemmemarkedsorienterede dele af servicesektoren af svag produktivitet, og regeringen tog i 2017 kun begrænsede skridt til at øge konkurrencen, mens andre dele af sektoren, bl.a. realkreditinstitutterne, ikke er udsat for udenlandsk konkurrence. Den svage konkurrence i adskillige hjemmemarkedsorienterede dele af servicesektoren (f.eks. i detailhandelen, finanssektoren, distributionen af forsyningstjenester, transportsektoren og engroshandelen med medicinalvarer) hæmmer fortsat produktiviteten, investeringerne og jobskabelsen.

(8)

Efter adskillige år med markante stigninger i boligpriserne er der ved at opstå overvurderingsrisici, især i de større byområder. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici rettede en advarsel til otte EU-lande, herunder Danmark, hvor det fremhævede sårbarheder på mellemlang sigt i boligsektoren som følge af kombinationen af stigende boligpriser og stor gæld i husholdningerne. Husholdningerne nedbragte fortsat deres gæld i 2017, men de tegner sig dog stadig for en af de største gældskvoter i Unionen (i procent af BNP), og gælden ligger ifølge Kommissionens skøn over et niveau, der anses for forsvarligt ud fra fundamentale økonomiske faktorer og prudentielle benchmarks. Derudover er andelen af realkreditlån med meget høj gældsfaktor steget kraftigt siden 2013, især i og omkring København. De danske myndigheder har indført adskillige nye makroprudentielle foranstaltninger for yderligere at begrænse risikabel låntagning (med virkning fra 2018 og 2020), og der er vedtaget en reform af ejendomsskatterne (med virkning fra 2021) for at udligne de regionale ubalancer i boligpriserne. Ikke desto mindre øger kombinationen af meget høje gældsfaktorer, stor gæld sammen med høj rentefølsomhed og potentielt overvurderede boligpriser risikoen ved en priskorrektion, som vil kunne skade realøkonomien og banksektoren.

(9)

Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Danmark de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Danmark, men også til, i hvilket omfang de overholder EU-regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(10)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Danmarks konvergensprogram for 2018 og er af den opfattelse (5), at Danmark ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,

1.