17.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 45/40

(1)

I artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet.

(2)

I artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv, og at beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

(3)

I artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at Det Europæiske Råd skal tage hensyn til valget til Europa-Parlamentet, når det foreslår en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen.

(4)

Det er nødvendigt at ajourføre og supplere visse elementer i Kommissionens henstilling 2013/142/EU (1) i god tid før 2019 med henblik på at opnå en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet.

(5)

Det er af afgørende betydning at styrke EU's demokratiske legitimitet og sikre borgernes deltagelse i det politiske liv på EU-plan. Borgerne ville være mere tilbøjelige til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, hvis de i højere grad var klar over EU-politikkernes betydning i deres dagligdag, og hvis de havde tiltro til, at de har noget at skulle have sagt, når de vigtigste valg skal træffes i Unionen, som f.eks. valget af EU-institutionernes ledere og opstilling af prioriteter for Unionens fremtid.

(6)

Behovet for at styrke ansvarligheden og gennemsigtigheden har også konsekvenser for Kommissionen. Kommissionen har revideret adfærdskodeksen for Kommissionens medlemmer (2). Den nye kodeks giver Kommissionens medlemmer mulighed for at stille op som kandidater til valget til Europa-Parlamentet uden at skulle tage orlov. De relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen er blevet revideret for at tage hensyn til denne ændring (3).

(7)

De politikker, der vedtages på EU-plan, har direkte konsekvenser for borgernes dagligdag og opleves på lokalt plan. Borgerne har brug for at vide, hvad der er på spil på EU-plan, for at kunne tage stilling i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Dialog med borgerne om EU-spørgsmål tilskynder dem til demokratisk deltagelse i EU's beslutningsproces. Siden januar 2015 har den nuværende Kommission afholdt 478 dialoger med borgerne i alle medlemsstaterne, også i samarbejde med institutionelle partnere som f.eks. Europa-Parlamentet, nationale parlamenter, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Mellem februar 2018 og den 9. maj 2019 vil Kommissionen arrangere eller medvirke til at arrangere omkring 500 yderligere dialoger i samarbejde med medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder og med Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner.

(8)

En række medlemsstater har tilkendegivet, at de er rede til at indlede en bred offentlig debat om Europas fremtid, og der finder allerede nationale dialoger af den art sted i et antal medlemsstater. Medlemsstaterne kunne ved at gå i dialog med borgerne i hele Europa og afholde outreacharrangementer i overensstemmelse med deres respektive politiske strukturer og praksisser bidrage til at skabe opmærksomhed blandt borgerne om betydningen af deres stemme i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken vision der bedst fremmer det europæiske projekt. Sådanne arrangementer bør finde sted i perioden mellem stats- og regeringschefernes møde den 23. februar 2018 og topmødet i Sibiu den 9. maj 2019, lige før valget til Europa-Parlamentet, hvor stats- og regeringscheferne forventes at drage konklusioner om Unionens næste skridt.

(9)

De europæiske politiske partier spiller en central rolle med hensyn til at skabe en europæisk politisk bevidsthed, tilskynde til valgdeltagelse og udtrykke EU-borgernes vilje. Denne rolle kunne styrkes, hvis de europæiske politiske partier i de kommende måneder ville kontakte deres nationale medlemspartier og civilsamfund og gøre opmærksom på valgmulighederne vedrørende Europas fremtid og interesserne hos de borgere, de repræsenterer.

(10)

Systemet med spidskandidater til posten som formand for Kommissionen — »Spitzenkandidaten« — blev anvendt første gang ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.

(11)

Denne proces bidrog til at styrke Unionens effektivitet og dens demokratiske legitimitet, der hviler på to søjler, nemlig borgernes direkte repræsentation i Europa-Parlamentet og deres indirekte repræsentation i Det Europæiske Råd og Rådet i form af medlemsstaternes regeringer. Den bidrog også til at styrke Kommissionens ansvarlighed i overensstemmelse med artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union. Processen bør fortsætte og forbedres med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2019.

(12)

De europæiske og de nationale politiske partier bør længe før indledningen af valgkampen, helst ved udgangen af 2018, meddele, hvilken kandidat til posten som formand for Kommissionen de støtter, og helst i begyndelsen af 2019 kandidatens eget program. Dette vil øge gennemsigtigheden af forbindelsen mellem en EU-borgers individuelle stemme på et bestemt politisk parti ved valget til Europa-Parlamentet, den kandidat til posten som formand for Kommissionen, der støttes af nævnte parti, og hans/hendes vision for Europas fremtid.

(13)

Ved at udvælge deres spidskandidater på en åben, inklusiv og gennemsigtig måde, f.eks. ved »primærvalg«, ville de europæiske politiske partier og deres nationale medlemspartier yderligere styrke denne proces. Dette ville også bidrage til at skabe større opmærksomhed samt til at mobilisere vælgerne.

(14)

Artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 12, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tillægger de europæiske politiske partier en central rolle. Statutten for og finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde reguleres på europæisk plan. Af hensyn til de europæiske partiers gennemsigtighed, kontrol og demokratiske ansvarlighed har Kommissionen foreslået at ændre de relevante regler forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019 (4). Især adgang til finansiering fra Den Europæiske Unions almindelige budget bør gøres betinget af de tilknyttede partiers offentliggørelse af programmet og logoet for det pågældende europæiske politiske parti. Borgerne bør have adgang til klare og relevante oplysninger på forhånd, således at de kan forstå virkningen af deres stemmer på europæisk partiplan. Partiarrangementer, såsom kongresser, og de nationale partiers valgkampe er velegnede og effektive yderligere muligheder for at gøre denne tilknytning kendt og synlig.

(15)

Indledning af kampagner i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet langt tidligere end før og udbredelse af kendskabet til de deltagende nationale partiers tilknytning til de europæiske partier forud for valgkampen burde bidrage til at øge den europæiske dimension af dette valg.

(16)

De europæiske politiske partier opfordres til forud for indledningen af valgkampen og helst, når de oplyser om deres kandidater til posten som formand for Kommissionen, at gøre opmærksom på, hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet de har til hensigt at tilslutte sig eller oprette i næste valgperiode, samtidig med at de tager hensyn til de enkelte medlemsstaters særegne nationale partipolitiske landskab. Dette ville yderligere øge gennemsigtigheden af forbindelsen mellem de nationale partier, de europæiske politiske partier og de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

(17)

Ved at tilskynde til og fremme tilvejebringelse af oplysninger til vælgerne om de nationale partiers tilknytning til de europæiske politiske partier under valgkampen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet og, hvor det er muligt, også på de stemmesedler, der anvendes ved dette valg, ville medlemsstaterne yderligere synliggøre de europæiske politiske partier og de platforme, de anvender, under hele valget til Europa-Parlamentet.

(18)

I artikel 22, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes det, at enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valget til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, og i Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 fastsættes de nærmere regler for valgret og valgbarhed (5).

(19)

Med henblik på at øge borgernes deltagelse i og den europæiske dimension af valget til Europa-Parlamentet tilskyndes der til at fremme identificeringen og udbredelsen af medlemsstaternes bedste praksisser og foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne, i forbindelse med forberedelsen og administrationen af dette valg, herunder for så vidt angår valgret for EU-borgere, der har bopæl i en anden medlemsstat, samt fremme af udøvelsen af valgretten hos underrepræsenterede grupper, herunder personer med handicap.

(20)

I lyset af de risici for afviklingen af valget fra cyberangreb og den desinformation, som man har oplevet i forbindelse med nylige valg og kampagner, bør der tilskyndes til erfaringsudveksling medlemsstaterne imellem om relaterede spørgsmål.

(21)

Medlemsstaterne samt de europæiske og de nationale politiske partier har et særligt ansvar for en mere demokratisk og effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet —

1.

Medlemsstaterne bør med stats- og regeringschefernes møde den 23. februar 2018 som startskud og under hensyntagen til de respektive nationale politiske strukturer og praksisser afholde outreacharrangementer for at gå i dialog med borgerne i offentlige debatter om EU-spørgsmål og Europas fremtid. Disse outreacharrangementer bør fortsætte frem til stats- og regeringschefernes møde i Sibiu den 9. maj 2019, kort før valget til Europa-Parlamentet.

I samme periode bør de europæiske politiske partier og de nationale partier bidrage til at øge borgernes bevidsthed om vigtige spørgsmål på EU-plan, og om, hvordan de har til hensigt at tackle dem i den kommende valgperiode.

2.

I god tid inden valget til Europa-Parlamentet og helst ved udgangen af 2018 bør hvert enkelt europæisk politisk parti gøre opmærksom på, hvilken kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen det støtter. De bør helst i begyndelsen af 2019 også meddele kandidatens eget politiske program.

De europæiske politiske partier og deres nationale medlemspartier tilskyndes til at udvælge deres spidskandidater på en åben, inklusiv og gennemsigtig måde.

De nationale politiske partier bør sikre, at deres politiske budskaber, herunder deres politiske udsendelser, med henblik på valget til Europa-Parlamentet også anvendes til at oplyse borgerne om, hvilken kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen de støtter, og om deres kandidats program.

3.

De nationale politiske partier, der deltager i valget til Europa-Parlamentet, bør forud for valget og indledningen af valgkampen offentligt gøre opmærksom på, om de er tilknyttet et europæisk politisk parti, herunder hvilket, og hvilken spidskandidat de støtter, samtidig med at de tager hensyn til de enkelte medlemsstaters særegne nationale partipolitiske landskab.

I det omfang, det er muligt, bør de nationale politiske partier på en iøjnefaldende måde formidle disse oplysninger, herunder, hvis det er relevant, ved anvendelse af logoet for det europæiske politiske parti, på alt valgmateriale og i alle meddelelser og politiske udsendelser.

De europæiske politiske partier opfordres til forud for indledningen af valgkampen og helst, når de oplyser om deres kandidater til posten som formand for Kommissionen, at gøre opmærksom på, hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet de har til hensigt at tilslutte sig eller oprette i næste valgperiode.

4.

Medlemsstaterne bør tilskynde til og fremme tilvejebringelsen af oplysninger til vælgerne om de nationale partiers tilknytning til de europæiske politiske partier samt om deres spidskandidater før og under valget til Europa-Parlamentet, som f.eks. ved at tillade og tilskynde til angivelse af en sådan tilknytning på valgmateriale, på de nationale og regionale partiers websteder og om muligt på de stemmesedler, der anvendes i forbindelse med dette valg.

5.

De nationale ansvarlige myndigheder opfordres til at mødes i løbet af foråret 2018 med støtte fra Kommissionen for at udveksle bedste praksisser og praktiske foranstaltninger med henblik på at sikre, at EU-borgere med bopæl i en anden medlemsstat kan gøre brug af deres valgret i denne medlemsstat, på at fremme udøvelsen af valgretten hos underrepræsenterede grupper, herunder personer med handicap, og generelt på at støtte demokratisk afholde af valg og en høj valgdeltagelse.

De kompetente nationale myndigheder tilskyndes yderligere til ud fra medlemsstaternes erfaringer at udpege bedste praksisser med henblik på identifikation, afbødning og styring af risici i forbindelse med afviklingen af valget fra cyberangreb og desinformation.