27.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/26


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2063

af 18. december 2018

om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUCAP Sahel Mali/2/2018)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/219/FUSP af 15. april 2014 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (1), særlig artikel 7, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af afgørelse 2014/219/FUSP har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndigelse til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage politisk kontrol med og den strategiske ledelse af missionen EUCAP Sahel Mali, herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 9. januar 2018 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2018/57 (2), hvorved Philippe RIO udnævntes til missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 15. januar 2018 til den 14. januar 2019.

(3)

Den 17. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/2008 (3), hvorved mandatet for EUCAP Sahel Mali forlængedes til den 28. februar 2019.

(4)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge Philippe RIOs mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 15. januar 2019 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mandatet for Philippe RIO som missionschef for EUCAP Sahel Mali forlænges herved fra den 15. januar 2019.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den udløber den 28. februar 2019.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2018.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

S. FROM-EMMESBERGER

Formand


(1)   EUT L 113 af 16.4.2014, s. 21.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2018/57 af 9. januar 2018 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUCAP Sahel Mali/1/2018) (EUT L 10 af 13.1.2018, s. 14).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2008 af 17. december 2018 om ændring og forlængelse af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 322 af 18.12.2018, s. 24).