29.11.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/32


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2018/1868

af 28. november 2018

om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1), særlig artikel 12, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 31. juli 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1333.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), tilføjede den 16. november 2018 én person til listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag I og III til afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I og III til afgørelse (FUSP) 2015/1333 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2018.

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.


BILAG

Følgende person tilføjes til listen i bilag I til afgørelse (FUSP) 2015/1333:

»28.

Navn 1: Salah 2: Badi 3: ikke oplyst 4: ikke oplyst

Titel: ikke oplyst Stilling: Højtstående chef for den væbnede anti-GNA Al-Somoodfront, alias Fakhr eller »Libyens stolthed« og Misratan Al Marsa Central Shield brigade Fødselsdato: ikke oplyst Fødested: ikke oplyst Alias af god kvalitet: ikke oplyst Alias af mindre god kvalitet: ikke oplyst Nationalitet: ikke oplyst Pasnummer: ikke oplyst Nationalt identifikationsnummer: ikke oplyst Adresse: ikke oplyst Opført på listen den16. november 2018Andre oplysninger: Opført på listen i henhold til punkt 15 og 17 i resolution 1970 (rejseforbud, indefrysning af aktiver).

Opført på listen i henhold til punkt 22, litra a), i resolution 1970 (2011); punkt 4, litra a), i resolution 2174 (2014) og punkt 11, litra a), i resolution 2213 (2015).

Supplerende oplysninger:

Salah Badi har til stadighed forsøgt at underminere en politisk løsning i Libyen gennem sin støtte til væbnet modstand. Open source-bevismateriale bekræfter, at Salah Badi er en højtstående chef for den væbnede anti-GNA Al-Somood front, alias Fakhr eller »Libyens stolthed« og Misratan Al Marsa Central Shield brigade.

Han har spillet en ledende rolle i de nylige kampe i Tripoli, der begyndte den 27. august 2018, hvor mindst 115 personer mistede livet, de fleste af dem civile. UNSMIL henviste specifikt til styrker under hans kommando, da den opfordrede alle parter i kampen til at standse alle voldshandlinger (og mindede dem om, at det ifølge humanitær folkeret er forbudt at angribe civile og civile anlæg).

I slutningen af 2016 og 2017 ledede Salah Badi anti-GNA-militser i angreb på Tripoli i gentagne forsøg på at fjerne GNA's magt og genindføre Khalifa Ghwells ikkeanerkendte »nationale redningsregering«. Den 21. februar 2017 optrådte Badi ved siden af kampvogne i en YouTubevideo optaget foran Rixos hotel i Tripoli og truede med at konfrontere den ikkeanerkendte nationale samlingsregering. Den 26. og 27. maj 2017 angreb styrker fra Fakhr Libya (»Libyens stolthed«) under ledelse af Salah Badi steder i Tripoli, herunder Abu Sleem-området og vejen til lufthavnen. Ifølge pålidelige oplysninger i medierne, bekræftet af sociale medier, anvendte Badis styrker kampvogne og tungt artilleri i angrebet.«

Følgende person tilføjes til listen i bilag III til afgørelse (FUSP) 2015/1333:

»28.

Navn 1: Salah 2: Badi 3: ikke oplyst 4: ikke oplyst

Titel: ikke oplyst Stilling: Højtstående chef for den væbnede anti-GNA Al-Somoodfront, alias Fakhr eller »Libyens stolthed« og Misratan Al Marsa Central Shield brigade Fødselsdato: ikke oplyst Fødested: ikke oplyst Alias af god kvalitet: ikke oplyst Alias af mindre god kvalitet: ikke oplyst Nationalitet: ikke oplyst Pasnummer: ikke oplyst Nationalt identifikationsnummer: ikke oplyst Adresse: ikke oplyst Opført på listen den16. november 2018Andre oplysninger: Opført på listen i henhold til punkt 15 og 17 i resolution 1970 (rejseforbud, indefrysning af aktiver).

Opført på listen i henhold til punkt 22, litra a), i resolution 1970 (2011); punkt 4, litra a), i resolution 2174 (2014) og punkt 11, litra a), i resolution 2213 (2015).

Supplerende oplysninger:

Salah Badi har til stadighed forsøgt at underminere en politisk løsning i Libyen gennem sin støtte til væbnet modstand. Open source-bevismateriale bekræfter, at Salah Badi er en højtstående chef for den væbnede anti-GNA Al-Somood front, alias Fakhr eller »Libyens stolthed« og Misratan Al Marsa Central Shield brigade.

Han har spillet en ledende rolle i de nylige kampe i Tripoli, der begyndte den 27. august 2018, hvor mindst 115 personer mistede livet, de fleste af dem civile. UNSMIL henviste specifikt til styrker under hans kommando, da den opfordrede alle parter i kampen til at standse alle voldshandlinger (og mindede dem om, at det ifølge humanitær folkeret er forbudt at angribe civile og civile anlæg).

I slutningen af 2016 og 2017 ledede Salah Badi anti-GNA-militser i angreb på Tripoli i gentagne forsøg på at fjerne GNA's magt og genindføre Khalifa Ghwells ikkeanerkendte »nationale redningsregering«. Den 21. februar 2017 optrådte Badi ved siden af kampvogne i en YouTubevideo optaget ude foran Rixos hotel i Tripoli og truede med at konfrontere den ikkeanerkendte nationale samlingsregering. Den 26. og 27. maj 2017 angreb styrker fra Fakhr Libya (»Libyens stolthed«) under ledelse af Salah Badi steder i Tripoli, herunder Abu Sleem-området og vejen til lufthavnen. Ifølge pålidelige oplysninger i medierne, bekræftet af sociale medier, anvendte Badis styrker kampvogne og tungt artilleri i angrebet.«