|
1.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 245/12 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/1464
af 28. september 2018
om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat i medfør af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side, til opstilling af lister over personer, som er villige til at fungere som panelmedlemmer i henhold til aftalens kapitel treogtyve og kapitel fireogtyve
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets afgørelse (EU) 2017/37 (1) indeholder bestemmelser om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (»aftalen«). Aftalen blev undertegnet den 30. oktober 2016. |
|
(2) |
Rådets afgørelse (EU) 2017/38 (2) indeholder bestemmelser om midlertidig anvendelse af dele af aftalen, herunder oprettelsen af Det Blandede CETA-Udvalg og specialudvalg. Disse dele af aftalen har fundet midlertidig anvendelse siden den 21. september 2017. |
|
(3) |
CETA-Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling er nedsat i henhold til aftalens artikel 26.2.1, litra g). |
|
(4) |
I overensstemmelse med aftalens artikel 23.10 og 24.15, skal CETA-Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling på det første møde vedtage en afgørelse om opstilling af lister over personer, som er villige og i stand til at fungere som panelmedlemmer i henhold til aftalens kapitel treogtyve (Handel og arbejdsmarked) og kapitel fireogtyve (Handel og miljø). |
|
(5) |
Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i CETA-Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, på grundlag af vedlagte udkast til afgørelse angående opstilling af lister over personer, som er villige til at fungere som panelmedlemmer i henhold til aftalens kapitel treogtyve og kapitel fireogtyve — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages på det første møde i Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat i medfør af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side angående opstilling af listerne over personer, som er villige til at fungere som panelmedlemmer i henhold til aftalens kapitel treogtyve og kapitel fireogtyve, baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet som bilag til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2018.
På Rådets vegne
M. SCHRAMBÖCK
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2017/37 af 28. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (EUT L 11 af 14.1.2017, s. 1).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2017/38 af 28. oktober 2016 om midlertidig anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (EUT L 11 af 14.1.2017, s. 1080).
UDKAST
AFGØRELSE Nr. [X /2018] TRUFFET AF CETA-UDVALGET FOR HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING
af xxx
angående opstilling af lister over personer, som er villige til at fungere som panelmedlemmer i henhold til aftalens kapitel 23 og kapitel 24
CETA-UDVALGET FOR HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING HAR —
under henvisning til den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side, særlig artikel 23.10, stk. 6 og 7, og artikel 24.15, stk. 6 og 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I overensstemmelse med aftalens artikel 30.7, stk. 3, er dele af aftalen blevet anvendt midlertidigt siden den 21. september 2017. |
|
(2) |
I henhold til aftalens artikel 23.10, stk. 6, fastsættes det, at CETA-Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling skal opstille en liste over mindst ni personer, der er villige og i stand til at fungere som panelmedlemmer med hensyn til spørgsmål, der kunne opstå vedrørende kapitel treogtyve (Handel og arbejdsmarked), og som jf. stk. 7, har specialiseret viden eller ekspertise inden for arbejdsmarkedslovgivning, andre spørgsmål, som behandles i kapitel 23, eller bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler. |
|
(3) |
I aftalens artikel 24.15, stk. 6, fastsættes det, at CETA-Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling skal opstille en liste over mindst ni personer, der er villige og i stand til at fungere som panelmedlemmer med hensyn til spørgsmål, der kunne opstå vedrørende kapitel 24 (Handel og miljø), og som jf. stk. 7, har specialiseret viden eller ekspertise inden for miljølovgivning, andre spørgsmål, som behandles i kapitel fireogtyve, eller bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler. |
|
(4) |
I henhold til artikel 23.10, stk. 6, og artikel 24.15, stk. 6, skal hver liste indeholde mindst tre personer, der er udnævnt af hver part samt mindst tre personer, der er udnævnt af parterne, som ikke er borgere i nogen af parterne, og som er villige og i stand til at fungere som formand for et ekspertpanel — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
|
1. |
Listerne over personer, som er villige til at fungere som panelmedlemmer, som fastsat i bilaget, opstilles herved. |
|
2. |
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for dens vedtagelse af CETA-Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling. |
PÅ CETA-UDVALGET FOR HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLINGS VEGNE
På Unionens vegne
På Canadas vegne
BILAG
LISTE OVER PERSONER, DER ER VILLIGE TIL AT FUNGERE SOM PANELMEDLEMMER MED HENSYN TIL SPØRGSMÅL, DER KUNNE OPSTÅ VEDRØRENDE AFTALENS KAPITEL 23 (HANDEL OG ARBEJDSMARKED)
Personer med specialiseret viden eller ekspertise inden for arbejdsmarkedslovgivning, andre spørgsmål, som behandles i kapitel 23, eller bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler:
Personer udpeget af Canada:
|
|
Kevin Banks |
|
|
Adelle Blackett |
|
|
Carol Nelder-Corvari |
Personer udpeget af Den Europæiske Union:
|
|
Jorge Cardona |
|
|
Eddy Laurijssen |
|
|
Karin Lukas |
Formænd (ikkestatsborgere i parterne):
|
|
Janice Bellace |
|
|
Kathleen Claussen |
|
|
Christian Häberli |
|
|
Jill Murray |
|
|
Patrick Pearsall |
|
|
Ross Wilson |
LISTE OVER PERSONER, DER ER VILLIGE TIL AT FUNGERE SOM PANELMEDLEMMER MED HENSYN TIL SPØRGSMÅL, DER KUNNE OPSTÅ VEDRØRENDE AFTALENS KAPITEL 24 (HANDEL OG MILJØ)
Personer med specialiseret viden eller ekspertise inden for miljølovgivning, andre spørgsmål, som behandles i kapitel 24, eller bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med internationale aftaler:
Personer udpeget af Canada:
|
|
Anne Daniel |
|
|
Armand de Mestral |
|
|
Elaine Feldman |
|
|
Matthew Kronby |
|
|
Brendan McGivern |
Personer udpeget af Den Europæiske Union:
|
|
Laurence Boisson de Chazournes |
|
|
Hélène Ruiz Fabri |
|
|
Geert Van Calster |
Formænd (ikkestatsborgere i parterne):
|
|
Arthur Edmond Appleton |
|
|
James Bacchus |
|
|
Nathalie Bernasconi-Osterwalder |
|
|
Christian Häberli |