|
14.8.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 205/40 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1135
af 10. august 2018
om den type informationer, der skal stilles til rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke tidsintervaller det skal ske i forbindelse med indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner
(meddelt under nummer C(2018) 5009)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 72, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/795/EU (2) fastlagde medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med indberetning om gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU i perioden 2013-2016. Den afgørelse har mistet sin tidsmæssige virkning og bør ophæves. |
|
(2) |
Den type informationer, medlemsstaterne skal stille til rådighed for årene fra 2017, samt i hvilken form og med hvilke tidsintervaller det skal ske, bør fastlægges. |
|
(3) |
I henhold til artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU skal medlemsstaterne indberette informationer om gennemførelsen af dette direktiv, om repræsentative data vedrørende emissioner og andre former for forurening, om emissionsgrænseværdier og om anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med direktivets artikel 14 og 15, navnlig om udstedelsen af dispensationer i henhold til direktivets artikel 15, stk. 4. |
|
(4) |
Derudover medtager medlemsstaterne de informationer, der skal indberettes ifølge artikel 51, stk. 4, artikel 55, stk. 2, og artikel 59, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2010/75/EU, i deres indberetninger i henhold til direktivets artikel 72. |
|
(5) |
I henhold til artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU stiller medlemsstaterne informationerne til rådighed elektronisk ved hjælp af et indberetningsværktøj, som Kommissionen stiller til rådighed til dette formål. |
|
(6) |
Ifølge direktiv 2010/75/EU skal alle anlæg, der er omfattet af direktivets kapitel II, være i besiddelse af en individuel godkendelse for at kunne drives. Godkendelsesvilkårene skal baseres på den miljøeffektivitet, anlægget kan opnå, under hensyntagen til dets tekniske egenskaber, eksterne faktorer, herunder lokale forhold, og dets anvendelse af bedste tilgængelige teknik. I godkendelserne fastsættes en række vilkår, navnlig vedrørende emissionsgrænseværdier, emissionsovervågning og vurdering af overholdelsen, som er specifikke for de enkelte anlæg. Godkendelsesvilkårene skal revurderes regelmæssigt og ajourføres, når det er nødvendigt, især når der er blevet offentliggjort nye konklusioner om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for et anlægs hovedaktivitet, jf. artikel 21, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU. Den mest effektive indberetning om gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU sker ved at afgive de relevante informationer for hvert enkelt anlæg og dermed videreføre tilgangen fra modul 2 og 3 i gennemførelsesafgørelse 2012/795/EU til samtlige sektorer. |
|
(7) |
Store fyringsanlæg og affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg er omfattet af særlige bestemmelser i kapitel III og IV i direktiv 2010/75/EU. For disse anlæg bør medlemsstaterne desuden forelægge informationer om midlertidige dispensationer og emissionskontrolforanstaltninger, som nævnt i artikel 32-35 og artikel 46, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU. Ifølge direktivets artikel 55, stk. 3, skal medlemsstaterne offentliggøre en liste over affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en kapacitet på mindre end 2 ton i timen. Kommissionen bør underrettes om listens offentliggørelse, så den kan overvåge direktivets gennemførelse på disse mindre anlæg. |
|
(8) |
I henhold til artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU skal medlemsstaterne også indberette repræsentative data vedrørende emissioner og andre former for forurening. For at undgå unødvendige administrative byrder bør medlemsstaterne oplyse, hvor emissionsovervågningsdataene er tilgængelige, i henhold til artikel 24, stk. 3, litra b), i direktiv 2010/75/EU samt etablere en forbindelse til de emissionsdata, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (3). Ifølge denne forordning skal medlemsstaterne indberette årlige data om bl.a. overførsel af affald væk fra virksomhedens område og udledning til luft, vand og jord af forurenende stoffer i henhold til bilag II til forordningen, som omfatter alle de forurenende stoffer, der står opført i bilag II til direktiv 2010/75/EU. På samme tid er alle »anlæg«, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, relateret til eller sammenfaldende med de »virksomheder«, der er nævnt i forordningen. De data, der indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006, udgør således »repræsentative data vedrørende emissioner og andre former for forurening«, jf. artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU. |
|
(9) |
Forbindelsen til indberetningen vedrørende emissioner i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 bør etableres ved anvendelse af eksisterende geodata, som forvaltes af medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (4) og punkt 8 i bilag III til samme direktiv. Datamodellen i Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 (5) giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at forbinde »anlæg«, store fyringsanlæg og affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med »virksomheder« i henhold til artikel 2, nr. 4), i forordning (EF) nr. 166/2006. Indberetning af geodata vedrørende anlæg, store fyringsanlæg og affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg i stedet for fremlæggelse af detaljerede rapporter om anlæggenes emissioner er i denne forbindelse blot en anden »type« indberetning, jf. artikel 72, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU. Dette gælder også tilpasningen af Inspire-modellen til de specifikke indberetningskrav i artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU, hvilket gør visse elementer af de geografiske informationer, der er voidable ifølge forordning (EU) nr. 1089/2010, obligatoriske. |
|
(10) |
For anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler, som ikke er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og som derfor ikke nødvendigvis skal have en anlægsspecifik godkendelse, bør medlemsstaterne indberette informationer om det samlede antal anlæg og det antal anlæg, der er omfattet af et reduktionsprogram i henhold til direktivets artikel 59, stk. 1, litra b), eller en dispensation i henhold til artikel 59, stk. 2 eller 3. Dermed kan Kommissionen se, om og i hvilket omfang dette kan påvirke gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
For anlæg, der er omfattet af kapitel II, III og IV i direktiv 2010/75/EU, med undtagelse af affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 2 ton i timen, skal medlemsstaterne stille informationerne i bilag I til rådighed for Kommissionen i den form, der fastsættes i bilaget, for hvert omfattet anlæg.
For affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 2 ton i timen og for anlæg, der er omfattet af kapitel V i direktiv 2010/75/EU, skal medlemsstaterne stille informationerne i bilag II til rådighed for Kommissionen i den form, der fastsættes i bilaget.
Medlemsstaterne indberetter informationerne i bilag I og II ved hjælp af det harmoniserede elektroniske indberetningsværktøj, som Kommissionen stiller til rådighed.
Artikel 2
Informationerne i bilag I skal indsendes første gang for indberetningsåret 2017, medmindre andet fremgår af bilaget. For dette indberetningsår skal informationerne indsendes senest den 30. juni 2019. For de efterfølgende indberetningsår skal informationerne i bilag I indsendes hvert år senest ni måneder efter indberetningsårets afslutning.
Informationerne i bilag II skal indsendes første gang for indberetningsårene 2017 og 2018. For disse indberetningsår skal informationerne indsendes senest den 30. september 2019. For de efterfølgende indberetningsår skal informationerne i bilag II indsendes hvert tredje år senest ni måneder efter afslutningen på det sidste af de tre indberetningsår.
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2018.
På Kommissionens vegne
Karmenu VELLA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/795/EU af 12. december 2012 om den type informationer, der skal stilles til rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke tidsintervaller det skal ske i forbindelse med indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT L 349 af 19.12.2012, s. 57).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 af 23. november 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår interoperabilitet for geodatasæt og -tjenester (EUT L 323 af 8.12.2010, s. 11).
BILAG I
Informationer om anlæg, der er omfattet af kapitel II, III og IV i direktiv 2010/75/EU [med undtagelse af affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 2 ton i timen]
Bemærk: Medlemsstaterne kan angive informationer, der anses for at være fortrolige, hvis de anfører en begrundelse for, at Kommissionen ikke må gøre dem offentligt tilgængelige.
|
|||
|
Type |
Form |
||
|
Identifikation af det land, hvor de anlæg og dele af anlæg, der er omfattet af indberetningen, ligger. |
||
|
Det kalenderår, som indberetningen vedrører. |
||
|
|||||||||||
|
Type |
Form |
||||||||||
|
Entydig identifikator for anlægget, der opfylder kravene i direktiv 2007/2/EF. |
||||||||||
|
Tematisk objekt-ID. |
||||||||||
|
Bredde og længde (koordinater for anlæggets omtrentlige midte) udtrykt med henvisning til ETRS89 (2D)-EPSG:4258-koordinatreferencesystemet med en nøjagtighed på 5 decimaler. |
||||||||||
|
Anlæggets officielle benævnelse, eller det korrekte eller almindeligt anvendte navn. |
||||||||||
|
Anlægget driftsstatus. |
||||||||||
|
For aktiviteter, der er omfattet af bilag I til direktiv 2010/75/EU, navn på og kontaktoplysninger for:
|
||||||||||
|
Identifikation af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag I til direktiv 2010/75/EU og udføres inden for anlægget. |
||||||||||
|
Fra og med indberetningsåret 2018 identifikation af Kommissionens gennemførelsesafgørelser om BAT-konklusioner, der finder anvendelse på de aktiviteter, som udføres på anlægget. |
||||||||||
|
Identifikation af de kapitler i direktiv 2010/75/EU, der finder anvendelse på anlægget (eller dele af anlægget). |
||||||||||
|
En angivelse af, hvorvidt der er indsendt en basistilstandsrapport, jf. artikel 22, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU, til den kompetente myndighed. |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
For anlæg, hvor godkendelsesvilkårene er blevet revurderet i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i direktivet, en angivelse af, hvorvidt der er givet dispensation i henhold til direktivets artikel 15, stk. 4. Fra og med indberetningsåret 2018, når der er givet dispensation, informationer om:
|
||||||||||
|
Fra og med indberetningsåret 2018 for anlæg, hvor godkendelsesvilkårene er blevet revurderet i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, en angivelse af, hvorvidt godkendelsen indeholder strengere emissionsgrænseværdier end den nedre værdi af BAT-AEL-intervallet, med oplysninger om:
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Fra og med indberetningsåret 2018 en angivelse af, hvordan emissionsovervågningsresultaterne er gjort tilgængelige for offentligheden, jf. artikel 24, stk. 3, litra b), herunder en URL, hvis der er oprettet websteder til dette formål. |
||||||||||
|
Fra og med indberetningsåret 2018, hvor anlægget er omfattet af direktiv 2012/18/EU, eSPIRS-identifikatoren (»Seveso Plants Information Retrieval System«) for den virksomhed, anlægget befinder sig i. Valgfrit. |
||||||||||
|
Fra og med indberetningsåret 2018, hvor anlægget helt eller delvist er omfattet af direktiv 2003/87/EF, den identifikator, der anvendes til indberetning ifølge det pågældende direktiv. Valgfrit. |
||||||||||
|
Eventuelle andre relevante oplysninger. Valgfrit. |
||||||||||
|
|||||||||||||
|
Type |
Form |
||||||||||||
| 1.3.1. Generelle informationer |
|||||||||||||
|
Entydig identifikator, der opfylder kravene i direktiv 2007/2/EF, som yderligere angivet i forordning (EU) nr. 1089/2010, særlig bilag IV, punkt 8, som ændret. |
||||||||||||
|
Tematisk objekt-ID. |
||||||||||||
|
Bredde og længde (koordinater for anlæggets omtrentlige midte) udtrykt med henvisning til ETRS89 (2D)-EPSG:4258-koordinatreferencesystemet med en nøjagtighed på 5 decimaler. |
||||||||||||
|
Anlæggets officielle benævnelse, eller det korrekte eller almindeligt anvendte navn. |
||||||||||||
|
Anlægget driftsstatus |
||||||||||||
| 1.3.2. Informationer om store fyringsanlæg |
|||||||||||||
|
Det store fyringsanlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt. |
||||||||||||
|
Oplysninger om alle undtagelser, jf. artikel 31-35 i direktiv 2010/75/EU, som det store fyringsanlæg er omfattet af. |
||||||||||||
|
Eventuelle andre relevante oplysninger. Valgfrit. |
||||||||||||
| 1.3.3. Informationer om affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på 2 ton eller mere i timen |
|||||||||||||
|
Affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlæggets samlede nominelle kapacitet. |
||||||||||||
|
Samlet godkendt kapacitet til forbrænding og medforbrænding af farligt affald. |
||||||||||||
|
Samlet godkendt kapacitet til forbrænding og medforbrænding af ikkefarligt affald. |
||||||||||||
|
Fra og med indberetningsåret 2018 en angivelse af:
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
Fra og med indberetningsåret 2018 en angivelse af, hvordan informationerne i artikel 55, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU er blevet gjort tilgængelige for offentligheden, herunder en URL, hvis der er oprettet websteder til dette formål. |
||||||||||||
|
Eventuelle andre relevante oplysninger. Valgfrit. |
||||||||||||
|
|||
|
Type |
Form |
||
|
Entydig identifikator for faciliteten, der opfylder kravene i direktiv 2007/2/EF. |
||
|
Tematisk objekt-ID. |
||
|
Kode-ID og/eller navn tildelt et vandområdedistrikt. |
||
|
Bredde og længde (koordinater for facilitetens omtrentlige midte) udtrykt med henvisning til ETRS89 (2D)-EPSG:4258-koordinatreferencesystemet med en nøjagtighed på 5 decimaler. |
||
|
De af faciliteten udførte aktiviteter. Funktionen beskrives som facilitetens aktivitet udtrykt som en NACE-kode. |
||
|
Facilitetens officielle benævnelse, eller det korrekte eller almindeligt anvendte navn. |
||
|
Facilitetens driftsstatus. |
||
|
Eventuelle andre relevante oplysninger. Valgfrit. |
||
(1) Dette felt har en multiplicitet på 0-1 inden for rammerne af Inspire.
(2) For affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på 2-3 ton i timen skal data alene indgives fra og med indberetningsåret 2018.
(3) Dette felt har en multiplicitet på 0-1 inden for rammerne af Inspire.
(4) Dette er en »Produktionsfacilitet«, der i forordning (EU) nr. 1089/2010, bilag IV, punkt 8.2.1, defineres som »et eller flere anlæg på samme område drevet af den samme fysiske eller juridiske person, konstrueret, bygget eller installeret med henblik på specifikke produktions- eller industriformål, herunder al infrastruktur, udstyr og materialer«, og som er omfattet af forordning (EF) nr. 166/2006.
(5) Dette felt har en multiplicitet på 0-1 inden for rammerne af Inspire.
BILAG II
Informationer om affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 2 ton i timen og om anlæg, der er omfattet af kapitel V i direktiv 2010/75/EU
|
En henvisning til listen over sådanne anlæg, som offentliggøres i henhold til artikel 55, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU. |
||||||||||
|
|