BILAG
ENHEDSDOKUMENT
»ISTRA«
EU-nr.: HR-PDO-0005-01358 — 30.7.2015
BOB ( X ) BGB ( )
1. Betegnelse(r)
»Istra«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Kroatien
Slovenien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.5. Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
»Istra« er ekstra jomfruolie, som udvindes direkte af oliventræets frugter (Olea europaea L.) udelukkende med mekaniske metoder.
Ved markedsføringen skal olien besidde følgende fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber:
|
— |
indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre: ≤ 0,4 % |
|
— |
peroxidtal: ≤ 12 meq O2/k |
|
— |
K232: ≤ 2,25 |
|
— |
K270: ≤ 0,20 |
|
— |
Delta-K: ≤ 0,01 |
|
— |
aroma: middel til udtalt aroma af friske oliven, frugt, grøntsager og anden grøn vegetation som f.eks. grønne blade, grønt græs og lignende (median for egenskaben »frugtagtig« på en kontinuert lineær skala > 3,0) |
|
— |
smag: af sunde og friske oliven med anstrøg af bitterhed og pikant smag, med følgende intensitet:
|
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Følgende olivensorter kan anvendes til at producere »Istra« olivenolie: buga (synonym: črna), buža, črnica, drobnica, istarska belica (synonymer: istrska belica, istarska bjelica, bianchera), karbonaca, mata, plominka, puntoža, rošinjola, štorta, žižolera, frantoio, leccino, maurino, moraiolo, pendolino og picholine. En given mængde »Istra« skal indeholde mindst 80 % af en eller flere af de nævnte sorter.
Olie, der kun er fremstillet af en sort, skal indeholde mindst 80 % af denne sort.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Alle etaper af produktionen af »Istra« olivenolie, fra dyrkning til forarbejdning, skal finde sted i det geografiske område, der er defineret i punkt 4.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
Emballering af olien skal finde sted i det geografiske område, der er defineret i punkt 4, for at bibeholde dens særlige egenskaber og kvalitet. Ved at emballere olien i produktionsområdet sikres det, at produktets kvalitet mindskes i mindst muligt omfang under transport og gentagen omtapning, hvorved olien ville blive udsat for temperaturudsving, atmosfærisk ilt og lys. Ved at begrænse emballeringen af olien til at finde sted i produktionsområdet sikres det desuden, at de kompetente kontrolorganer kan udføre overensstemmelseskontrol i de interesserede producenters tilstedeværelse, som traditionelt selv emballerer olien. For producenterne er certificeringen af overensstemmelse og retten til at anvende oprindelsesbetegnelsen yderst vigtige, da de styrker forbrugernes tillid, giver producenterne en konkurrencefordel og i sidste ende giver højere fortjeneste.
Emballeringen af olien i produktionsområdet gør det væsentligt lettere at kontrollere sporbarheden og kvaliteten, hvilket ville være vanskeligt at gennemføre uden for produktionsområdet.
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
Det er tilladt at angive navne på landbrugsbedrifter eller placeringen af olivenlunde ved siden af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Istra«, men kun hvis produktet udelukkende er fremstillet af oliven dyrket på den pågældende landbrugsbedrift, dvs. i de olivenplantager, der er nævnt på etiketten.
Sammensætningen af sorter i olien kan også angives, men kun hvis dette kan dokumenteres. For olier, der er fremstillet af en enkelt sort, kan de officielle sortsbetegnelser anført under punkt 3.3 anvendes.
Når produktet markedsføres, skal betegnelsen »Istra« uanset emballagen være klart adskilt fra enhver anden påskrift ved hjælp af mere fremtrædende størrelse, skrifttype og farve (typografi).
Ved mærkning af produktet skal høståret desuden angives.
Når produktet markedsføres, skal hver pakning også være forsynet med et stempel, der indeholder det fælles mærke og pakningens identifikationsnummer. Alle brugere af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Istra«, som markedsfører et produkt, der svarer til produktspecifikationen, har ret til at anvende mærkatet på lige vilkår.
Der er to versioner af det fælles mærke: en kroatisk og en slovensk. Det fælles mærke omfatter en opretstående stiliseret oliven i en mørk cirkel. En dråbe olie synes at strømme ud fra midten af frugten. Under oliedråben er ordet ISTRA anført med versaler. Over bogstavet A i ordet ISTRA står der i den kroatiske version bogstaverne ZOI, og i den slovenske version bogstaverne ZOP, begge skrevet med mindre type.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Produktionsområdet for »Istra« omfatter en del af den istriske halvø.
Det geografiske produktionsområde for »Istra« olivenolie begynder ved Preluk havn, lidt nord for Preluk-campingpladsen, på grænsen mellem byen Rijeka og Opatija. Afgrænsningen løber langs Rijeka-Opatija-grænsen omkring campingpladsen til grænsen mellem Opatija, Matulji og Kastav mod nord. Den skærer gennem Baredi op til jernbanelinjen ved grænsen mellem Matulji, Kastav og Rijeka. Dernæst følger den jernbanelinjen mod Rijeka, langs grænsen mellem Kastav og Rijeka. Øst for Vrata Jadrana-motorvejsrastepladsen drejer afgrænsningen mod nord gennem landsbyerne Bačići og Murini og strækker sig lidt øst for Tuhtani frem til grænsepunktet Rijeka-Viškovo-Kastav. Den fortsætter langs Viškovo-Kastav-grænsen gennem Duževo (trigonometrisk punkt 281), indtil den når Kastav-Viškovo-vejen under Ranjevac, hvor den kort følger vejen til Viškovo, før den drejer mod nord for derefter at passere mellem landsbyerne Jardasi og Kosi og nå grænsepunktet Viškovo-Kastav-Klana øst for Sohi (trigonometrisk punkt 452). Derefter drejer den vestpå og derefter sydvest, passerer Sohi, løber mellem Prkačine og Plas, og når så Majevi-bakken (411 m) ved grænsepunktet Kastav-Matulji-Klana. Afgrænsningen fortsætter nordpå langs grænsen for kommunen Matulji op til foden af Stanić-bakken (465 m), hvor den drejer let mod vest, før den igen går mod nord og passerer øst om landsbyen Mučići, går gennem Kapužnjak, øst for landsbyen Ružići og Vela Rebra-bakken (446 m), videre gennem Pišćevati Breg, Turinski Dol, Raspravica, Popenac, over toppen på 738 m og gennem Liskovac for så at nå Visoč-bakken (756 m). Ved Visoč-bakken drejer afgrænsningen mod vest, passerer nord for Klanac over trigonometrisk punkt 547, højdepunktet på 657 m, der passerer byen Rupa nordpå, gennem Lešćina up til trigonometrisk punkt 447, hvor den drejer mod nord. Derefter løber den vest for Gradina-bakken (562 m) langs jernbanelinjen op til trigonometrisk punkt 519 i Velika Reber, hvorefter den først drejer mod vest og dernæst mod syd gennem Barišča, Kališča (trigonometrisk punkt 602) ned til Buričine. Ved Buričine-bakken drejer afgrænsningen mod vest og krydser Kovnica-bakken (901 m), passerer mellem Jankovac- og Osik-bakken, over Surinova Glavica og Strahovica-bakken (771 m). Derefter går den syd for Ravni Kot over bjerget Ribnik (1 023 m) og trigonometrisk punkt 1 028,5, hvor den drejer mod nordvest, passerer Vinćarija og når Glavičorka mod syd (trigonometrisk punkt 1083). Dernæst vender den kort tilbage mod vest og igen mod nordvest indtil Lipica, fortsætter sydvest for trigonometrisk punkt 979 (Lipica) og 953 (Mala Plešivica) og yderligere mod nordvest til Mala Vrata (trigonometrisk punkt 695). Ved Mala Vrata drejer afgrænsningen mod vest til Jelovščina, forbi Mali Grižan-bakken (trigonometrisk punkt 851) mod sydvest, derefter mod sydøst, gennem den nordvestlige del Blažinov-bakken, hvor den drejer mod vest og fortsætter nord for Stružnjak (781 m) og Gnojina (776 m) og dernæst sydvest indtil Jelovica-Podgorje-vejen. Så følger den vejen mod nordvest gennem landsbyerne Podgorje, Praproče og Črnotiče og standser lige syd for Gaber-bakken (447 m). Derfra fortsætter den mod nord gennem landsbyen Kastelec til byen Socerb via trigonometrisk punkt 447, indtil den når den slovensk-italienske grænse.
Endelig løber afgrænsningen langs den internationale grænse mod vest indtil San Bartolomeo og følger dernæst kystlinjen mod sydøst tilbage til udgangspunktet ved Preluk havn.
5. Tilknytning til det geografiske område
Områdets egenart
For så vidt angår Istriens geologiske, topografiske og i nogen grad klimatiske egenskaber, omfatter regionen fire forskellige områder: den lille, bjergrige kant i nord og nordøst af halvøen, det nordvestlige kystområde bestående af karbonatholdig flysch, den centrale bakkede del med flyschaflejringer og kalkstensplateauet langs kysten på den sydlige og vestlige del af halvøen. Den nordvestlige, vestlige, sydlige og centrale del, der alle har middelhavsklima, er de væsentligste, når det drejer sig om dyrkning af oliven. På trods af, at halvøen Istrien ligger på grænsen af de breddegrader, der er egnet til dyrkning af oliven, giver dens form og beliggenhed den et mildere klima i forhold til andre områder på samme breddegrad. Således har den sydlige del af Istrien egenskaber, der er typiske for et europæisk middelhavsklima, med stærk påvirkning fra havet, en udtalt tør sommerperiode, en årlig gennemsnitstemperatur på ca. 16 °C og samlet årlig nedbørsmængde på ca. 820 mm. Det vestlige og nordvestlige del har et submiddelhavsklima med knap så tørre somre, en årlig gennemsnitstemperatur på ca. 14 °C og en samlet årlig nedbørsmængde på ca. 1 000 mm.
Allerede de gamle romere anerkendte, at de pedoklimatiske forhold på Istrien var gunstige for dyrkning af oliven, og oliven og olivenolie har i over 2 000 år udgjort ikke blot en væsentlig økonomisk faktor, men har også været Istriens varemærke. Nogle af de amforaer, der er fundet, bærer stadig påskrifterne »Olei Histrici (istrisk olie) og »Olei flos« (olie fra første presning), hvilket vidner om, at olie af god kvalitet allerede dengang blev forsynet med et mærkat. Olivenolie fra Istrien nåede ad handelsruterne til Norditalien og til de romerske provinser Noricom og Pannonia.
I anden halvdel af det 20. århundrede begyndte dyrkningen af oliven på Istrien at udvikle sig i et hastigere tempo, og med hjælp fra videnskabelige og faglige institutioner blev der anlagt nye olivenlunde, en del af sortimentet blev udvidet, og der blev indført nye teknikker til produktion og forarbejdning af oliven. Den tusindårige tradition med dyrkning af oliven og udviklingen af nye tendenser førte gradvist til, at de istriske olivendyrkere og forarbejdere blev stadig mere specialiseret. Drevet af deres store nysgerrighed og tilbøjelighed til innovation og indbyrdes konkurrence var de hurtige om at udnytte nye muligheder for at perfektionere den viden og kunnen, som de havde opnået gennem generationer.
Produktets egenart
»Istra« er værdsat for og genkendelig ved sin høje kvalitet og organoleptiske egenskaber, der hidrører fra en række faktorer. Olien er karakteriseret ved en middel til udtalt og genkendelig aroma af friske oliven, som ofte blandes med mere eller mindre udtalte frugtagtige noter, henholdsvis aromaer af grøntsager eller grøn vegetation (grønne blade, grønt græs og lignende). »Istra« har en harmonisk smag, der leder tanken hen på sunde og friske oliven, og er sædvanligvis moderat bitter og pikant.
»Istra« er rig på flygtige stoffer (C6 og C5), som hænger sammen med de grønne aromaer og den bitre og pikante smag. »Istras« bitterhed og pikanthed er ikke kun forbundet med det høje indhold af flygtige stoffer, men også en høj andel af phenolstoffer, som ud over at indvirke positivt på oliens organoleptiske egenskaber også gavner dens ernæringsmæssige egenskaber og dens stabilitet, hvilket gør den modstandsdygtig mod oxidering.
Desuden har flere års forskning i ekstra jomfruolier fra Istrien bevist oliernes ernæringsmæssige værdi, og det er blevet bekræftet, at de ud over at være rige på phenolstoffer også har et højt indhold af oliesyre. Det gennemsnitlige indhold af oliesyre i »Istra« er højt, oftest over 74 %, mens det gennemsnitlige indhold af linolensyre er under 10 %. Denne specifikke kemiske sammensætning i »Istra«, nemlig det høje indhold at olie- og linolensyre (> 7) kombineret med en høj andel af phenolstoffer, bidrager til oliens stabilitet og gør, at den ikke oxiderer.
En væsentlig egenskab ved »Istra« er dens meget lave indhold af frie fedtsyrer og lave peroxidtal.
Sammenhængen mellem området og produktet
Halvøen Istrien ligger på den nordlige grænse af det område, hvor der kan dyrkes oliven, og det kunne derfor tænkes, at betingelserne på dyrkning af oliven ikke er gunstige. Istrien har dog lige siden romersk tid været anerkendt som et ideelt område til dyrkning af oliven og produktion af olie af høj kvalitet. Det store antal sorter, der dyrkes på Istrien, er et indirekte vidnesbyrd om de gunstige betingelser for olivendyrkning på Istrien. Den kendsgerning, at »Istra«, uanset hvilke sorter den er lavet af, altid opfylder de organoleptiske og kemiske kriterier, der er angivet i punkt 3.2, tyder på, at de pedoklimatiske forhold på halvøen Istrien har en stor indvirkning på de producerede olivens kvalitet og egenskaber, såvel som på oliens kemiske og organoleptiske egenskaber.
Resultatet af de særlige klimatiske betingelser på Istrien er først og fremmest et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer i det samlede indhold af fedtsyrer i »Istra«. Dette skyldes, at oliventræer tilpasser sig til koldere vækstbetingelser ved at producere mere oliesyre (Pannelli m.fl., 1993, i O. Koprivnjak, I. Vrhovnik, T. Hladnik; Ž. Prgomet, B. Hlevnjak, og V. Majetić Germek: Obilježja prehrambene vrijednosti djevičanskih maslinovih ulja sorti Buža, Istarska bjelica, Leccino i Rosulja, Hrvatski časopis za prehrambenu tehnologiju, biotehnologiju i nutricionizam 7, (2012), s. 174).
Den rige kemiske sammensætning af flygtige stoffer i »Istra«, som påvirker på de grønne aromaer, idet nogle også indvirker på den bitre og pikante smag, hidrører ikke kun fra sortimentet og de klimatiske betingelser, men også fra de produktionsmetoder, som olivendyrkerne anvender, nemlig at høste olivenene, når de er lige netop modne, og anvende god praksis ved opbevaring og forarbejdning af olivenene og opbevaring af olien. Derfor har de lokale olivendyrkere og -forarbejdere, som i generationer har opnået og perfektioneret deres ekspertise og færdigheder til at dyrke oliven samt producere og opbevare olie, stor indflydelse på produktets kvalitet.
Produktionsmetoden med tidlig høst, som finder sted, når olivenene endnu er grønne eller plettede og har en fast konsistens, indvirker i høj grad på oliens egenskaber og er blevet et bærende element hos de istriske olivendyrkere. Ved at høste tidligt undgås negative temperaturer, som kan føre til, at olivenene bliver frosne, og derudover undgås angreb af anden og tredje generation af olivenfluen, som begge kan føre til en væsentlig mindskelse i oliens kvalitet. Desuden har en tidlig høst en direkte positiv indvirkning på de kemiske kvalitetsindikatorer og de specifikke egenskaber i smagen og aromaen i »Istra«. En tidlig høst giver et lavt indhold at frie fedtsyrer, et lavt peroxidtal og lave K-værdier samt en høj intensitet af positive organoleptiske egenskaber, når det drejer sig om smag og aroma (K. Brkić Bubola, O. Koprivnjak, B. Sladonja, D. Škevin, I. Belobrajić, Chemical and sensorial changes of Croatian monovarietal olive oils during ripening, European Journal of Lipid Science and Technology. 114 (2012), s. 1400).
Sammenspillet mellem alle ovennævnte lokale naturlige og menneskelige faktorer giver produktet med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Istra« dets genkendelige egenskaber, harmoniske smag og afbalancerede anstrøg af pikanthed, bitterhed og frugtagtig aroma af oliven.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)
http://www.mps.hr/datastore/filestore/87/2017-03-29_-_ZOI_Istra_2017_03_08.pdf
http://www.mkgp.gov.si/fileadmin/mkgp.gov.si/pageuploads/podrocja/Kmetijstvo/zascita_kmetijskih_pridelkov_zivil/ZOI_Istra_2017.pdf