|
4.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 137/25 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2018/819
af 1. juni 2018
om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2013/183/FUSP (1), særlig artikel 33, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 27. maj 2016 afgørelse (FUSP) 2016/849. |
|
(2) |
Den 23. maj 2018 ændrede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i medfør af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), opførelsen på listen af en enhed, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. |
|
(3) |
Bilag I til afgørelse (FUSP) 2016/849 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til afgørelse (FUSP) 2016/849 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2018.
På Rådets vegne
E. ZAHARIEVA
Formand
BILAG
I bilag I til afgørelse (FUSP) 2016/849 affattes nr. 74 under overskriften »B. Enheder« således:
|
»74. |
WEIHAI WORLD-SHIPPING FREIGHT |
|
419-201, Tongyi Lu, Huancui Qu, Weihai, Shandong 264200, Kina |
30.3.2018 |
Operatør og handelsdirektør for fartøjet XIN GUANG HAI, der den 27. oktober 2017 lastede kul ved Taean, DPRK, og forventedes at ankomme den 14. november 2017 i Cam Pha, Vietnam, men som ikke ankom.« |